DERMA - Exanthema medicamentale Flashcards
Alle lægemidler kan udløse kutane bivirkninger.
Nogle gør det hyppigere end andre. Mange forskellige kliniske manifestationer.
Nævn nogle kliniske manifestationer der er generaliserede (over hele kroppen)?
- Eksantem (udlsæt)
- Urticaria, angioødem
- Stevens-Johnson syndrome (SJS) (Er histologisk set sværere grader af erythema multiforme major)
- Toksisk epidermal nekrolyse (feber, udbredte blærer og grålig afskalning af hudens øverste lag, ligner brændsår, og skal behandles lignende)
- AGEP: Akut generaliseret eksantematøs pustulose (akut indsættende hududslæt med erytem (hudrødme), pustler og ledsagende febrilia)
- DRESS: Drug rash with eosinofilia and systemic symptoms (widespread skin rash, fever, swollen lymph nodes, and characteristic blood abnormalities such as an abnormally high level of eosinophils, low number of platelets, and increased number of atypical white blood cells (lymphocytes).)
- Bulløse reaktioner (blærer)
- Vaskulitis
- Eksfoliativ erytrodermi
- Erythema multiforme
- Lupus syndrom
- Andre: Likenoide eruptioner, eksem, porfyri/pseudoporfyri, psoriasis, pruritus, Sweet’s syndrom
Vigtigst at huske, at eksantem (udslæt) er hyppigst
Alle lægemidler kan udløse kutane bivirkninger.
Nogle gør det hyppigere end andre. Mange forskellige kliniske manifestationer.
Nævn nogle kliniske manifestationer der er lokaliserede?
- Fixed drug eruption (recur at the same site with each exposure to a particular medication)
- Fotosensitivitet (huden reagerer med et kløende, rødt udslæt, vabler og eventuelt øget pigmentering)
- Erytema nodosum (k**nuderosen, irritationstilstand i hudens fedtvæv)
- Coumarin nekrose (nekrosis due to acquired protein C deficiency following treatment with anti-vitamin K anticoagulants, fx. wafarin)
- Acneiforme eruptioner
- Kontakteksem
- Alopeci
- Hypertrikose
- Hyperhidrose
- Pigmentering
- Negleforandringer
- Andre
De to øverste er hyppigst.
Hvad er vigtigt at komme ind på i anamnesen, når vi har at gøre med mulig medicinsk inducerede kutane bivirkninger?
- Hvilke lægemidler (og naturpræparater får patienten)
- Tidspunkt for behandlingsstart i forhold til debut af hudsymptom
- Hvilken hudmanifestation drejer det sig om?
- Er en anden udløsende årsag mere sandsynlig?
Lægemiddelallergi klassificeres afhængig af immunologisk respons og typisk tidsmæssig reaktion.
Nævn de forskellige reaktioner, herunder immunologisk respons, klinisk manifestation (eksempler) og den typiske tidsmæssige reaktion på hver.
For videre diagnostik er man afhængig af anamnese og klinisk billede.
Nævn undersøgelser/test man kan lave for at komme nærmere diagnostikken?
Hvornår er provokation kontraindiceret?
I udvalgte tilfælde (fx penicilliner, Type I):
- Priktest
- Specifik IgE
- Provokation
- Patch test (Type IV)
- Biopsi
- Eosinofili I perifert blod
Provokation kontraindiceret ved SCAR (Severe cutaneous adverse reaction) og svær anafylaksi - CAVE
Hvordan klassificeres kutane manifestationer af medicin hypersentitivitet, så man kan komme frem til hvilken af de generaliserede reaktioner der ses.
Er det generaliseret? - Hvis ja, er der kvadler eller angioødem?
- Er der kvadler eller angioødem, så skal vi vide om der er non-cutaneous organ involvering.
Er der ikke kvadler eller angioødem, så er det eksantem, og vi skal vide se på hvordan det ser ud.
Nævn for hvert af nedenstående:
- Tid der går før man ser en reaktion?
- Mulig udløsende faktor (medicin)?
- Hvor mange af sygdomstilfældende rent faktisk er medicin induceret?
- Urticaria/angioødem, anafylaksi
- Stevens-Johnson syndrome (SJS), toxic epidermal necrolysis (TEN)
- Akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP)
- Vaskulitis
- Drug rash with eosinofilia and systemic symptoms (DRESS)
- SJS (Steven-Johnsons Syndrome) og TEN (Toxic Epidermal Necrolysis) skælnes ved at den ene udgør maks X % mens den anden udgør mere end Y % - Hvad er X og Y
- Hvad er oftest den bagvedliggende årsag til sygdommen?
- Hvor længe efter medicinoopstart ses sygdommen?
- Hvad ser man hos disse patienter?
* Hvordan stilles diagnosen?
* Hvad viser histologien?
* Hvor længe tager de sygdommen at udvikle sig?
* Hvor længe går der før der ses re-epitalisering?
* Hvad er mortaliteten?
<10% = SJS
(10-30% overlap)
>30% = TEN
- Oftest lægemiddelinduceret (allopurinol, antiepileptika, NSAID hyppige)
- 4-28 dage efter opstart
- Prodromal feber (tidlig tegn på sygdommen) , øvre luftvejssymptomer. Akut exanthem- med små blærer der opstår på rødlige macula, atypiske kokarder –> bulløse læsioner. Huden er øm! De har en positiv Nicolsky’s tegn (Nicolsky´s tegn: hvis der er områder der ikke er udslæt på endnu, og man kører fingeren over området, så vil man kunne trække i huden (få den til at skride).)
Patienterne kan desuden få systemiske symptomer og reaktion i slimhinder
Hvordan behandles SJS?
Hvordan behandles TEN?
Hvilke diffrentialdiagnoser er der ved TEN?
AGEP (acute generalized exanthematous pustulosis) er ofte udløst af hvilke lægemidler?
Hvor ofte opstår det efter medicinopstart?
Hvad ser man hos disse pt.?
* Er der feber?
* Varighed?
Feber > 38°C
Varighed 1-2 uger -> superficiel afskalning
CAVE!
Hvad er vigtigt at undersøge ved patienter med vaskulitis?
Er det hyppigt lægemiddelinduceret? (se billede)
Hmmm… Hvad er det egentlig helt overordnet?
Det er vigtigt at undersøge organer, da det er systemisk indtil det modsatte er bevist.
Blodkarsbetændelse, vaskulitis, ses ved en lang række af uensartede gruppe sygdomme, hvor der er betændelse (inflammation) og skade på blodkarsvæggene. En vaskulitis kan være begrænset til hud eller andre organer, eller det kan være en multisystem tilstand, som angriber og skader flere organer.
Der er palpable purpura!
DRESS (Drug Reaction with Eosinophilia and Systemic Symptoms)
- Hvor længe efter opstart af medicin ses det?
- Typiske fund?
Maculopapular exanthem (MPE) er den hyppigste kutane medicinbivirkning.
- Hvor længe efter opstart af medicin ses det?
- Hvilke medicin inducerer ofte MPE?
- Hvor starter det, og hvor ender det?
Differentialdiagnoser?
- Hyppigste kutane medicinbivirkning
- 4-14 dage efter opstart på nyt lægemiddel
- Mest almindelige er antibiotika, antiepileptika, allopurinol, NSAID
- Pt. har det oftest godt, men kommer ind med udslæt. Starter typisk centralt (trunkus) og går til ekstremiteter. Kløe er almindeligt.
Differential diagnoser
- Virale infektioner (enterovirus, EBV og mange flere)
- Hudsygdomme (psoriasis, lichen planus, eksem og pityriasis rosea)
Hvordan skelnes mellem fixed drug eruption, photoallergic reaction og injection site eruption?
Hvad er Systemic photoallergic reaction?
Hvor hurtigt kommer det efter medicin intagelse, hvis det er medicininduceret?
Hyppige lægemidler?
Diagnosticering?
Diff. diagnose?
Injection-site reaction:
Hvor på kroppen ses det?
Hvor længe efter injektion opstår det?
Du mistænker antibiotika allergi, what to do?
