DERMA - Eksem Flashcards

1
Q

Eksem er den hyppigste hudsygdom, ca. 1/3 del af dermatologiske ptt.

Hvad karakteriserer eksem?

Hvem får eksem?

Eksem opdeles i hhv…?

A

Karakteriseret ved kløe, rødme, ødem, papler, vesikler i det akutte stadium og afskalning, tørhed og evt. smertende fissurer i det kroniske stadium.

  • Eksem er altid ledsaget af kløe

Eksem = Eczema = Dermatitis

Alle aldre, vekslende sværhedsgrad og ofte stor recidivtendens.

  • Klinisk inddeling: akutte og kroniske eksemer
  • Ætiologisk inddeling: eksogene og endogene eksemer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nævn de to former for kontakteksem:

Hvor lokaliseres kontakteksem ofte?

A

Det irritativt kontakteksem (2/3) og det allergiske kontakteksem (1/3). Man kan ikke se om det er allergisk eller irritativt.

Kontakteksem kan være lokaliseret overalt på kroppen, hyppigt angrebne områder er hænder (> 50 %), ansigt, hals, underarme, crura lige over strømper, hårbund, hudfolder (aksiller, ingven, genitalier, perianalt, øregang) og fødder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Irritative kontakteksem:
Årsag?
Diagnosticering?

A

§ Eksem der opstår på baggrund af gentagen irritativ påvirkning, hvor belastningen bliver kraftigere end hudens regenerationsevne. Eksempelvis vand, sæbe, olier, alkoholer, (mekanisk påvirkning)

§ Eksklusionsdiagnose, kræver dog at personen har være udsat for irritanter – arbejdsanamnese. Der foretages relevant udredning (epikutantestning).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Allergisk kontakteksem:
Årsag?
Baggrund for udvikling?

A

Skyldes kontaktallergener (haptener), som er lavmolekylære forbindelser.

Personen er ved en tidligere hudkontakt blevet sensibiliseret over for et allergifremkaldende stof, hvorefter en efterfølgende hudkontakt med allergenet fremkalder en T-cellemedieret allergisk inflammation i huden. Personen reagerer allerede ved meget ↓ koncentrationer af stoffet, som normalt tolereres af ikke-allergiske personer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Epikutantest = Lappeprøver

Hvor længe går der, før man fjerner Epikutantesten?

Hvornår aflæses en evt. reaktion?

Hvem/hvor laves undersøgelsen?

Hvilke kontaktallergener er oftest i en test?

A
  • Efter 48 timer tages de af
  • og man ser på hvad der er af reaktion på 3 og 7 dagen.
  • Speciallægeundersøgelse.
  • De hyppigst forekommende kontaktallergener, indeholder: metaller, blandinger af gummikemikalier, parfume, lokalmidler, konserveringsmidler, harpiks, epoxy resin (limstoffer), planteallergener, paraphenylendiamin (sort farvestof). HUSK: Suppleret med udvalgte allergener fra patientens miljø.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad viser dette billede?

A

Svær luftbåren allergisk kontaktdermatitis fra kurvblomster

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad viser dette billede?

A

Generaliseret akut eksem udløst af hårfarve – PPD (paraphenylene diamine) allergi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad viser dette billede?

A

Henna tatovering – farven indeholder PPD

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad viser dette billede?

A

Allergisk kontakteksem udløst af behandlingsmiddel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad viser dette billede?

A

Skoeksem og kromatallergi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad viser dette billede?

A

Akut allergisk eksem fra tensoplast bandage, hvor klæbematerialet indeholder kolofonium

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan inddeles håndeksem?

Hvilken er den hyppigste form for håndeksem?

Hvilken form har pt? - hvordan undersøges det?

Ved mistanke om arbejdsrelateret eksem skal man…?

A
  • Alle håndeksemer med mere end en måneds varighed skal udredes med epikutantest
  • Kontakteksemet er den hyppigste form for håndeksem
  • Kontakthåndeksem kan være irritativt (2/3) eller allergisk (1/3) betinget
  • Kontakthåndeksemet oftest lokaliseret til håndrygge og fingre
  • Man kan ikke gætte sig til hvad patienten evt. er allergisk overfor. Testning er nødvendig i alle tilfælde
  • Husk anmeldelse ved mistanke om arbejdsrelateret eksem
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad kendetegner akut håndeksem?

A

Akut håndeksem < 3 måneders varighed og med udbrud højest en gang årligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad kendetegner kronisk håndeksem?

A

Kronisk håndeksem > 3 måneders varighed eller med udbrudshyppighed flere gange årligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad viser dette billede?
- Hvor ofte ses det?
Hvornår er debut oftest, og køn?

Beskriv billedet - hvad ser du?

Hvad forværre tilstanden?

Behandlingsmuligheder?

A

Keratotisk håndeksem:

  • Forholdsvis sjælden eksemsygdom (ca. 2% af håndeksemerne)
  • Debuterer ofte i 40-60 års alderen
  • Oftere hos mænd end hos kvinder
  • Velafgrænsede, skællende hyperkeratoser med sekundær fissurdannelse
  • Ingen vesikler eller pustler
  • Forværres ved fysisk belastning
  • Vanskeligt at behandle (keratolytisk salve, tjæresalve, retinoider, methotrexat)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad viser nedenstående billede?

  • Hvem får den oftest?
  • Lokalisering?
  • Behandling?
A

Vesikuløst håndeksem:

Optræder ofte hos midaldrende personer, og er ofte associeret med rygning, atopiske sygdomme og nikkelallergi.
Mange af dem har en eller flere sekundære erhvervet komplicerede kontaktallergier over for nikkel, parfume, gummikemikalier, konserveringsmidler, planteallergener og lokalbehandlingsmidler.
Lokaliseret pletvist eller diffust til den tykke hud i håndflader og på fingrenes bøjesider. Sygdommen har en cyklisk natur, hvor patienten med ugers interval får pludselige udbrud af kløende vesikler i håndflader og på fingre.
Behandling: Vanskeligt at behandle, ofte nødvendigt med systemisk behandling

17
Q

Hvilke faktorer forringer prognosen hos pt. med håndeksem?

A

Faktorer der tyder på dårlig prognose hos en patient med håndeksem:
 Svær indlæggelseskrævende atopisk dermatitis i barnealderen.
 Lokalisation af håndeksem i den volare hud (trædepudehuden).
 Kontaktallergi over for allergener, der forekommer i patientens hverdag.
 Hudbelastende arbejde, specielt vådt arbejde.

18
Q

Hvilke differentialdiagnoser er der ved håndeksem?

A

Differentialdiagnoser:

 Chapping – abnorm udtørring af huden og ligner et begyndende håndeksem

 Superinfektion med Staphylococcus aureus

 Infektion med svamp f.eks. Trichophyton rubrum eller Trichophyton mentagrophytes – udgår hyppigt fra 4. tåinterstits og breder sig derfra til den tilstødende del af fodryg og planta. T. rubrum giver en beskeden inflammation og kan omfatte begge fødder som mokkasinsvamp. Ved T. mentagrophytes ses kløende, ømme, vesikuløse eller bulløse elementer, som regel kun på den ene fod. Ca. 1/3 udvikler dermatofytid som symmetrisk vesikuløst udbrud i palmae (immunologisk betinget). Behandling: terbinafin (Lamisil®)

 Håndpsoriasis – keratotisk eksem

 Pustulosis palmoplantaris – kronisk recidiverende inflammation og pusteldannelse i håndflader/fodsåler uden affektion af fingre/tæer. Ligner lokaliseret pustuløs psoriasis uden tegn til psoriasis andre steder på kroppen. Ved lokaliseret pustuløs psoriasis vil de også have affektion af fingre/tæer.

 Acrodermatitis continua – ved lokaliseret pustuløs psoriasis, hvor ved affektion af yderstykkerne på fingre og tæer kan der komme svære negleforandringer, undertiden fuldstændig destruktion.

 Scabias – håndeksem med papler og vesikler mellem fingrene

19
Q

En pt. kommer ind med noget der ligner håndeksem, hvad gør du?

A
  • Få en god anamnese
  • Udeluk differentialdiagnoser
  • Lappeprøver og priktests
  • Klassifikation af håndeksemet
  • Undgå allergener og irritanter
  • Information – gentagen information
  • Uddannelse
  • Lokalbehandling (lokalsteroider og hudplejemidler) evt. Systemisk behandling
20
Q

Hvad kan man anbefale en pt. med håndeksem som behandling? (Se billede og tilføj til hvert felt)

A

Behandling:

 Reduceret hudkontakt med:
• Vand
• Lokalirriterende substanser
• Snavs
 Brug handsker ved vådt arbejde
 Brug mild sæbe uden parfume
 Brug fugtighedscreme uden parfume – reparerer hudens beskyttelsesevne (barrierefunktion)
 Lindring af kløe ved brug af sederende antihistaminer til natten
 Passende lokalsteroid 1 gang dgl. – gruppe III-IV ved svære tilfælde x 1 dgl. i få uger efterfulgt af intermitterende behandling 1-3 x uge for at forhindre recidiv.
 Ved sekundær infektion → kombinationspræparater indeholdende steroid og et antibakterielt middel, ved komplicerede infektioner gives systemisk antibiotika efter resistensbestemmelse.
 Kaliumpermanganatbade (røde bade) virker udtørrende, desinficerende og lindrende ved akutte, væskende og inficerede eksemer. Der anvendes 10 ml af 3 % opløsning/L vand. Hænderne bades i 10- 20 min, hvorefter de skylles. Kan misfarve hud og negle, det sidste kan beskyttes med lak/vasalin.
 De sværeste eksemer behandles med systemisk prednisolon i nogle uger. Alternativt anden immunsuppresiv behandling som azathioprin, ciclosporin eller MTX
 Et nyt retinoid, alitretinoin som systemisk behandling
 Lokal PUVA (psoralenbad efterfulgt af UVA-lysbade) Eventuel anmeldelse ved mistanke om arbejdsbetinget eksem.

21
Q

Du ser dette (se billede). Hvad tænker du det er?

Hvor ses tilstanden lokaliseret?

Differential diagnoser?

Behandling?

A

Seboroisk dermatitis (skæleksem):

  • Mildt forløbende kronisk recidiverende eksemsygdom
  • Optræder hos disponerede personer
  • Lokaliseret til seboroiske områder – ansigt, hårbund, bryst og intertriginøse hudområder
  • Rødme, kløe, afskalning
  • Ætiologisk knyttet til sebore og malassezia furfur
  • Vanskeligt traktable tilfælde kan være tegn på HIV
  • Optræder hos børn og voksne

Differentialdiagnostik:
kontaktallergi, diskoid lupus erythematosus, ved pludselig debut af seboroisk dermatitis hos hudraske → udredning for HIV-infektion

Behandling:
milde lokalsteroider i 1-2 uger. Stærke steroider → steroidakne. Hvis tilstanden er associeret med Malassezia furfur, tilrådes ketoconazol shampoo til hårbunden. Intermitterende behandling med itraconazol po ved udbredte forandringer. Sollys og UVA med god effekt. Immunosuppression (pimecrolimus og tacrolimus) ved hyppigt recidiverende seboroisk eksem.

22
Q

Hvad er diagnosen på billedet?

Hvad kendetegner tilstanden?
- lokation
- kløe/ikke kløe?
- Varighed?
Hvem får sygdommen oftest?

Differentialdiagnoser?

Behandling?

A

Nummulat eksem:
Kaldes mønteksem eller diskoidt eksem

  • Få til talrige 1-3 cm store runde velafgrænset eksematøst, infiltreret skællende plaques på ydersiden af underben, arme, håndrygge, fodrygge og i flankerne på kroppen. Vesikeldannelse i kanten og dermed risiko for spredning.

Intens kløe, og elementerne væsker lidt. Ofte ledsagende bakteriel infektion, især Staphy. aureus.

Sygdommen kan vare i flere år.

Hyppigst hos 50-70-årige mænd, især ældre. Dog flest yngre kvinder med atopisk dermatit. Sjældent børn.

Differentialdiagnoser: dermatofytose, psoriasis, lichen ruber eller andre eksemformer (kontakteksem).

Behandling: fugtighedscreme. Potente lokalsteroider evt. med chinoform. Intermitterende behandling ofte nødvendig. Hvis ej tilstrækkeligt → lysbehandling og tjærebade med god effekt. Undgå irritanter.

23
Q

Hvad kaldes denne tilstand?
lokation?
Årsag?
Behandling?

A

Stasedermatitis

  • Eksem lokaliseret til crura, på baggrund af stase
  • Sekundært til perifere ødemer (varicer, tromber, nefrotisk syndrom, hypoalbuminæmi etc.)
  • Øget risiko for sårdannelse, infektion (erysipelas) og kontakteksem over for lokalmidler
  • Behandling er KOMPRESSION, lokalsteroider og evt. kirurgi

(varikøst eksem, posttrombotisk eksem)

24
Q

Hvilken tilstand ser du?

  • Hvem rammer den oftest?
  • Hvordan ser tilstanden ud?
  • Behandling?
A

Eczema craquelé

En hyppig tilstand hos ældre i klima med ↓ fugtighed (vintervejr, aircondition). Aldersbetinget udtørring kan også spille en rolle.

Udvikling af enten diffuse eller velafgrænset tørhed og fin afskalning med ledsagende kløe, overvejende på arme, benene og truncus. Symmetrisk fordelt. Rødme og vesikeldannelse mindre fremtrædende end ved andre eksemformer.

Vigtigste behandling: ↓ brug af vand og sæbe. Anvendelse af hudplejemidler, der ↑ hudens fugtighed. Milde lokalsteroider kan også bruges.

25
Q

Tilstanden som ses på billedet ses oftest på forsiden af skinnebenet (crus), men kan sidde i nakken og på volarsiden af håndleddene samt genitalia.

  • Formodet årsag?
  • kløe/ikke kløe?
  • Hvordan ser den ofte ud?

Differential diagnoser?

Behandling?

A

Lichen simplex chronicus (Neurodermatitis):

Hos midalderende voksne uden atopisk disposition. Kan hænge sammen med psykisk anspændelse.

Meget kløe. Karakteriseret som let skællende, likeniserede plaques med sekundær hyperpigmentering fremkaldt af stadige kradsning.

Differentialdiagnoser: allergisk kontakteksem, nummulat eksem og excoriationes neuroticae.

Behandlingen er symptomatisk f.eks. potente steroidcremer evt. under okkluderende forbinding for at øge behandlingseffekten og for at beskytte huden mod krads.

26
Q

Hvad er perianalt eksem?
- Kløe/ikke kløe?
Hvilke differentialdiagnoser bør udelukkes?
Behandling?

A

Anogenital kløe, som kan fremkalde eksematisering og likenisering med et forløb over år. Ses oftest hos midalderende.

Differentialdiagnoser: Candidiasis, tinea, intertrigo, psoriasis, lichen planus, lichen sclerosus et atrophicus, kontakteksem, inkontinens, hæmorider, fissurer, rectumcancer, Mb. Paget

Behandling: Lokalsteroid, Calcineurinhæmmer

27
Q
  • Hvad ser du? - Diagnose?
  • årsager til dette?
  • hyppigste lokation til denne tilstand?
  • Disponerende faktorer?
  • Behandling?
A

Intertrigo:

En eksemreaktion i hudfolder pga. vedvarende mekanisk irritation. Der ses dårligt afgrænset rødme og infiltration udløst af en kombination af varme, sved og friktion i området.

Der kan være en sekundær infektion med streptokokker eller candida albicans (kig efter satellitpustler).

Hyppige lokalisationer ingvinalregionen og under mammae.

Disponerende faktorer: adipositas, ↑ svedsekretionen og DM disponerende faktorer. Lokalbehandling med lærredsafdækning, hudplejemidler og milde lokalsteroider.

Behandling: Lærredsklude, indifferent fugtighedspleje og evt. milde lokalsteroider / kombinationspræparater med svampemiddel.

28
Q

Hvilken tilstand ses her?
- Årsag?
Hvad skal udelukkes?
Behandling?

A

Mikrobielt eksem:

  • Eksem reaktion i forbindelse med hudlidelse på dorsalsiden af fødderne
  • Ofte blandingsinfektion med bakterier og svamp
  • Ond cirkel hvor infektionen holder gang i eksemet (inflammationen) og eksemet disponerer til infektion
  • Kontaktallergi overfor sko (krom i læder) skal udelukkes
  • Behandling med Kaliumpermangenat bade og lokalsteroider med fucidin
29
Q

Hvad er Interface Dermatitis reaktion (Id reaktion)?

A

Id reaktion (Dermatofytoid)

  • Id reaktion er karakteriserer ved kløe og små væskefyldte vesikler. Det opstår oftest på hænderne/fingrene. Det er ikke en sygdom, men en reaktion på en immunologisk eller allergisk reaktion andet sted på kroppen. Især som reaktion på svampeinfektion på fødderne, da immunsystemet aktiveres, og trigger id reaktion.
  • Behandling af svampeinfektionen
    Man har en altså ofte en svampeinfektion, og så får pt’en en reaktion, hvor man får vesikler på fingrene. Så hvis folk har vesikuløst håndeksem, så tjek fødderne!
30
Q

Hvad viser nedenstående billede?

  • Årsag
  • Disponerede?

Behandling?

A

Bledermatitis:

Bledermatitis – en samlebetegnelse for bleudslæt. Okklusion under bleen kombineret med varme, fugt og irritative stoffer i urin og fæces som medvirkende patogenetiske faktorer.

Børn med tør hud, atopi eller seboroisk dermatitis særligt disponerede.

Ses som intertrigo i hudfolder eller irritativt kontakteksem på de konvekse flader.

Hyppig sekundær infektion med bakterier og/eller Candida.

Behandling generel hudpleje og specifik behandling. Milde lokalsteroider evt. i kombination med antimykotikum