4.1. Skyldners dispositionsret og oplysningsforpligtelse Flashcards
Hvordan indskrænkes S’ dispositionsret under rekonstruktionen?
Dispositionsretten følger af KL § 12.
S må ikke under en RKB foretage dispositioner af væsentlig betydning uden rekonstruktørens samtykke, § 12.
Betaling af gæld må kun ske i overensstemmelse med konkursordenen, eller hvis betalingen er nødvendig for at afværge tab.
Hvem har rådigheden over skyldnerens aktiver udner en rekonstruktion?
HR: S bevarer rådighede nver sine aktiver og kan i øvrigt disponere (modsat konkurs)
U: Mulighed for ledelsesovertagelse for en S, der ikke hæfter personligt og direkte.
Hvad er en rekonstruktionsinstruks?
En “manual” for driften af skyldnerens virksomhed. Gives ofte samtidig eller i forlængelse af rekonstruktionsbehandlingens indledning til skyldneren fra rekonstruktøren.
Kan fordringshaverne/samarbejdsparterne betinge deres medvirken i rekonstruktionen af, at de får lov til at stille vilkår til skyldnerens dispositionsret?
Det ses i praksis, at de væsentlige FH eller særlige samarbejdspartnere – fx som betingelse for medvirken i en RK – stiller vilkår til S’ dispositionsret.
- R må vurdere, om dette er i overensstemmelse med RKB’s formål.
- R skal sikre, at det ikke er strid med konkursordenen.
Hvad sker der ved uenigheder mellem R og S?
Uenighed mellem R og S kan ikke indbringes for skifteretten.
- Kan der ikke ske ledelsesovertagelse må RK ophøre, eller R må vælge at fratræde.
Nævn nogle typeeksempler på væsentlige dispositioner
- Hel eller delvis overdragelse af S’ virksomhed
- Større vareindkøb, der ikke var led i den daglige forretningsgang
- Salg af fast ejendom eller værdifulde maskiner
- Nedlæggelse af produktioner
- Bortforpagtning
Skal væsentlige dispositioner forelægges fordringshaverne til godkendelse?
Nej, ikke længere. Det er alene ved en virksomhedsoverdragelse dette skal ske.
Der kan dog ifbm. rekonstruktionsplanen eller senere anvendes en vis høring hos de væsentlige FH’er og eventuelle samarbejdspartnere om planlagte særligt væsentlige dispositioner for forudgående samtykke hertil. Bør ikke få karakter af, at R ikke tør træffe det nødvendige samtykke til S’ dispositioner alene.
Hvordan giver rekonstruktøren samtykke til skyldner/dennes medkontrahent?
Samtykket kan gives såvel til S som dennes MK, ligesom samtykke kan være udtrykkelig eller stiltiende.
- Kan også gives efterfølgende
- Kan (som en klar undtagelse) ske som en ugentlig meddelelse, fx ved, at R i en mere generel orientering til FH’erne eller ved sine faktiske dispositioner gaver samtykke.
- Samtykke kan være betinget
- Samtykke kan gives for en vis periode
- Samtykke kan være generelt, således at S herefter selv foretager dispositioner som eller er omfattet af § 12, stk. 1.
Hvem skal skyldner indhente samtykke fra, hvis er er flere rekonstruktører?
Flere R UP at disse varetager hvervet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.
UP: samtykke fra blot én R opfylder kravet til samtykke.
Har skifteretten ændret tegningsretten således, at hver R kun har tegningsret til bestemt tillagte opgaver man skal være i kvalificeret ond tro for ikke at have modtaget et samtykke fra den rette R
Kan en aftale S har indgået uden samtykke fra rekonstruktøren tilsidesættes?
Der er ikke hjemmel til, at væsentlige dispositioner, som sker over for en godtroende aftaleerhverver, og hvor R ikke har samtykket, kan tilsidesættes som ugyldig over for en sådan erhverver.
Omvendt: ugyldighed indtræder, hvis aftaleerhvervs disposition har karakter af medvirken til retsbrud eller dispositionen klart ligger uden for virksomhedens normale drift.
I andre tilfælde, hvor der foreligger almindelig ond tro reglerne om omstødelse må i stedet finde anvendelse.
Hvilke muligheder har en rekonstruktør, der har mistanke om, at S vil disponere til skade for fordringshaverne og i strid med § 12?
Ledelsesovertagelse kan gennemføres (hvis S ikke er en fysisk person, eller en sammenslutning, hvor mindst en af deltagerne hæfter personligt)
Alternativ kan anden form for faktisk rådighedsberøvelse for imødegåelse af S’ faktiske dispositionsmuligheder ske.
o Fx aftalt indskrænkning af dispositionsadgang til bankkonti, rådighedsberøvelse af depot af værdipapirer m.v.
Hvad er konsekvensen af, at S ikker samarbejder loyalt/bringer fordringshavernes ret i fare?
Når S ikke samarbejder loyalt eller bringer FH’s ret i fare, må RK ophøre, jf. § 15, og konkursbehandling indledes
Hvilken prioritet i konkursordenen får den gæld, som S har stiftet under RKB med samtykke fra R?
§ 94, nr. 2: anden gæld, som S efter indledningen af RKB har pådraget sig med et samtykke fra R, opnår fortrinsret i prioritetsstillingen mellem FH i en R.
Fortrinsretten er betinget af, at gælden er stiftet efter fristdag, og med samtykke fra R.
Hvilken prioritet i konkursordenen får gensidigt bebyrdende aftaler, der er videreført efter § 12o?
Ved gensidigt bebyrdende aftaler under en RKB vil en aftale, der videreføres efter KL § 12o for MK’s krav mod S omfattes af fortrinsret efter KL § 94.
- Sikrer at S kan opretholde vitale aftaler.
Kan dispositioner, som R har samtykket i, senere omstødes?
Omstødelsesreglerne finder direkte anvendelse under en RKB, jf. KL § 12i.
Har R godkendt dispositioner under RKB, kan omstødelse kun ske, hvis R åbenbart har overskredet sine beføjelser, jf. KL § 72, stk. 3