16.1. Solidariske skyldforhold (konkurs) Flashcards
Beskriv reglen i § 47 om flere skyldneres solidariske hæftelse
Når to eller flere S hæfter for samme fordring, således at kreditor kan kræve hver enkelt S for hele fordringen (eller dog for et større beløb, end denne S efter S’ indbyrdes forhold endeligt skal svare for), vil en S’ betaling af hele fordringen frigøre de andre.
Regulerer § 47 tilfældet, hvor kreditor alene har fået afdrag fra de solidariske skyldnere?
Ja. § 47 angiver, hvilke krav kreditor kan gøre gældende, hvis han ikke har fået fuld betaling fra en af de solidariske S, men kun et afdrag.
I den afdragsbetalende S’ eventuelle konkursbo kan kreditor kun anmelde restfordringen
Beskriv forskellen på, at den afdragsbetalende skyldner har regresret, og at han ikke har efter § 47.
I § 47 sondres mellem tilfælde, hvor den afdragsbetalende S har regresret, og hvor han ikke har det.
- Haves regres, står tvisten mellem kreditor og betaleren, og denne tvist afgøres i § 49, der sammen med § 47 er hovedbestemmelsen om solidarisk hæftelse.
- Haves der ikke regres, nedsætter fuld dividenderet det beløb, som står til rådighed for de øvrige kreditorer i konkursboet, mens ikke blot fordringens kreditor, men også afdragsbetaleren er interesseret i, at det størst mulige beløb fås betalt hos boet.
Lovens HR er her nedsat dividenderet
Beskriv hvordan dividenderetten fordeles i et interessentskab
Interessentskabskreditorer, der har fået delvis dækning i interessentskabsboet, kan kun anmelde deres restfordring i interessenternes private boer.
Afbetaling fra et eller flere private boer nedsætter også dividenderetten i selskabets bo.
En afbetaling fra en interessents private bo nedsætter derimod ikke dividenderetten i de andre interessenters private boer.
Er 2 skyldneres økonomi således sammenvævet, at boerne ikke kan afskilles, må § 47 formentlig være uanvendelig.
Hvad forstås ved solidarisk hæftelse?
Solidarisk hæftelse omfatter både solidarisk hæftelse på lige fod og subsidiær hæftelse, både selvskyldnerkaution og simpel kaution.
- Solidaritet forekommer, så snart en S over for en kreditor hæfter for mere end den skyld, han efter det indbyrdes forhold mellem debitorerne skal svare til.
o Kan være delvis, fx hvis en kautionist har begrænset sit ansvar til et beløb, der er mindre en gælden.
Kan kreditor altid anmelde sin fulde fordring i hovedskyldnerens bo, hvis en kautionist har betalt hvad han hæfter med?
Har kautionisten betalt, hvad han hæfter med, kan kreditor, hvis betingelserne for fuld dividenderet i øvrigt er til stede, alligevel anmelde sin fulde fordring i hovedskyldnerens bo.
Er kautionistens ansvar derimod begrænset på den måde, at han kun hæfter for en del af fordringen, må fordringen i relation til § 47 behandles som 2 fordringer, således at der kun foreligger solidaritet vedrørende den del af fordringen, som begge hæfter for, men ikke for resten af fordringen.
Har kautionisten betalt den skyld, han hæfter for, bliver der ikke tale om fuld dividenderet for kreditor
Kan kreditor selv vælge hvem han vil rette kravet mod, hvis der er kautioneret/TM har stillet sikkerhed?
Selvom S har stillet (delvis) sikkerhed for den også ved kaution sikrede fordring, kan kreditor vælge at holde sig først til kautionisten.
- Omvendt kan boet også vælge at holde sig til et at TM stillet pant.
- Dog er der søgt dækning kan valget ikke gøres om.
Hvilken dividenderet får kreditor, hvis en afdragende S kun har regres for en del af afdraget?
Havde den afdragsbetalende skyldner kun regres for en del af afdraget, kan resten af afdraget fratrækkes i det beløb, af hvilket kreditor kan kræve dividende.
Hvem kan gøre fordringen gældende i konkursboet? Kreditor eller den afdragsbetalende S?
§ 49 Kreditor og den afdragsbetalende S kan ikke begge gøre samme fordring gældende i konkursboet.
- HR: afdragsbetaleren står tilbage for kreditor.
o U: Har afdragsbetaleren opnået uomstødelig dækning for sit regreskrav, må den fordring, hvoraf kreditor kan få dividende, nedskrives med den de laf regresfordringen, der er blevet dækkes hos konkursskyldneren før konkursen.
Hvad sker der, hvis FH opnår mere end han har krav på?
§48.Opnår fordringshaveren mere, end han har krav på, fordeles det overskydende mellem skyldnerne eller deres boer efter, hvad der under hensyn til retsforholdet mellem dem skal påhvile hver især. I øvrigt haves intet krav mod boerne.
Kreditor skal naturligvis ikke have mere end fuld dækning af sin fordring.
Kreditor kan beholde også, hvad der medgår til dækning af efterstillede krav (renter under konkursen)
Hvordan fordeles dividenden, hvis der i et bo både anmeldes et regreskrav og en fordring for samme forrding?
§49.Anmeldes i et bo en fordring og krav på regres fra en medskyldner for samme fordring, beregnes dividenden fælles for begge fordringer. Den regresberettigede kan kun kræve den del af dividenden, som bliver tilbage, efter at den fælles fordringshaver har fået det, som tilkommer ham. Har flere medskyldnere krav på regres, skal overskuddet, efter at fordringshaveren har fået fuld betaling, fordeles mellem dem efter princippet i §48.
Hvorfor er det fair at lade kreditor få fortrinsret til dividenden frem for den regresberettigede medskyldner?
Formålet med den solidariske hæftelse er at øge kreditors dækningsmuligheder, og det er i god harmoni hermed at lade afdragsbetalerens regreskrav træde tilbage for kreditors krav
- Fordelingen kan frit fraviges ved aftale mellem kreditor og medskyldneren, typisk en kautionist.
Hvordan fordeles en evt. overskydende dividende mellem flere regresberettigede?
Giver dividenden af den fulde fordring mere, end hvad der kræves til dækning af kreditors fordring, efter at denne er nedbragt ved afdrag fra medskyldnere, der har regres mod konkursskyldneren resten af dividendebeløbet fordeles mellem de regresberettigede efter, hvad der under hensyn til retsforholdet mellem dem skal påhvile hver især.
Hvad sker der, hvis en medS har sikkerhed i S’ ejendom for sit regreskrav, men hovedfordringen anmeldes i boet?
§50.Har en medskyldner sikkerhed i skyldnerens ejendom for sit regreskrav, og anmeldes hovedfordringen i boet, nedsættes medskyldnerens ret til at benytte sikkerheden med det beløb, der udbetales fordringshaveren som dividende af den del af hovedfordringen, der svarer til den sikrede del af regresfordringen.
Stk.2.Reglen i stk.1 finder tilsvarende anvendelse, hvor medskyldneren har adgang til fyldestgørelse gennem modregning
Beskriv retsstillingen, hvis en regresberettiget skyldner har indfriet fordringen inden 3 måneder før konkursen.
§51.En regresberettiget skyldner, som senere end tre måneder før fristdagen har indfriet fordringen, har - indtil han har fået udbetalt det beløb, han kunne have krævet, hvis skyldneren havde været solvent - samme dividenderet i den regrespligtige skyldners bo, som fordringshaveren ville have haft, hvis han ikke havde fået denne betaling.
Stk.2.Har flere skyldnere tilsammen indfriet fordringen, skal den dividende, de kan kræve i de medforpligtedes boer, fordeles mellem dem efter princippet i §48.
Bestemmelsen handler i modsætning til §§ 46-50 om fuldstændig indfrielse.
- Medfører, at boet kommer til at udrede samme beløb i dividende, hvad enten kreditor anmelder sin endnu ikke fuldt betalte fordring, eller en medskyldner betaler kreditor fuldt ud.
