2. Frivillige gældsordninger i rekonstruktion

Question 1

Nævn de væsentligste forskelle på indenretlig rekonstruktion og frivillige gældsordninger

Answer 1

Indenretlig rekonstruktion:

• Reguleret af konkurslovens bestemmelser og underlagt offentlig kontrol
• Der etableres en fristdag
• KL § 10 ligebehandlingsprincip. Kreditorerne skal behandles ligeligt. Der kan alene medtages gæld, hvis dette sker i overensstemmelse af konkursordenen
• KL § 14 rekonstruktion skal gennemføres og stadfæstes i overensstemmelse med KL kapitel 2 c – også kreditorer, der ikke har anmeldt deres krav over for rekonstruktøren. En rekonstruktion der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, har således virkning som et retsforlig
• Der skal stilles sikkerhed ifbm. indgivelse af begæring om rekonstruktion.
• Langsomellelig proces, frister og proceskrav opstillet i konkursloven
• Offentlighed

Frivillig gældsordning

• Etableres uden anmeldelse og uden orientering til offentlige instanser i øvrigt
• % fristdag
• % ligehedsprincip
• alene bindende for kreditorer, der har tiltrådt ordningen
• % krav om sikkerhed
• Hurtigere proces
• % offentlighed

Question 2

Nævn nogen af de væsentligste ulemper ved en udenretlig rekonstruktion

Answer 2

• Ingen fristdag
• Ingen omstødelsesmulighed
• Ingen mulighed for kreditorfortrin med status efter KL § 94
• Ingen omstødelsesfrihed efter samtykke fra rekonstruktør
• Ingen frysning af fordring- og virksomhedspant
• Ingen regulering efter konkursloven i øvrigt
• Større risiko for ansvar for
  o Manglende opretholdelse af lighedsprincippet
  o Manglende sikring af privilegium efter § 94
  o Øget ansvar for forsat drift

Question 3

Hvilke typer af frivillige gældsordninger findes der?

Answer 3

1. Almindelig frivillig akkord
2. Frivillig likvidation – uden akkord
3. Frivillig likvidationsakkord
4. Frivillig ordning om betalingsudsættelse (maratorium)

Question 4

Hvad forstås ved en almindelig frivillig akkord?

Answer 4

Aftale mellem virksomhed og kreditorer om eftergivelse af en del – typisk en procentdel – af pågældende kreditorers tilgodehavende.

Indgås ofte hvor virksomheden ønskes fortsat efter akkordens gennemførelse, men kan også aftales efter virksomhedsophør, hvor en personlig skyldner fortsat hæfter for gælden.

Question 5

Hvad forstås ved en frivillig likvidation uden akkord?

Answer 5

Baseret på aftale mellem virksomheden og kreditorerne. Anvendes når virksomheden er insolvent i stedet for konkursbegæring.

Særligt personligt drevne virksomheder og hvor, der er afgivet kautioner. Ved konkurs bevarer kreditor sit krav med en personlig skyldner efter virksomhedens konkurs. Stadig tilfældet her, men uden omkostninger til konkurs.

Question 6

Hvad forstås ved en frivillig likvidationsakkord?

Answer 6

Almindelig frivillig akkord i kombination med et planlagt virksomhedsophør.

Se også frivillig likvidation uden akkord.

Question 7

Hvad forstås ved en frivillig ordning om betalingsudsættelse (moratorium)?

Answer 7

Frivillig ordning om betalingsudsættelse. Virksomheden indgår aftale mod kreditorerne om henstand med betaling af gæld i en bestemt periode. Medfører ingen akkordering af gælden.

Typisk ikke tilstrækkeligt til at sikre virksomhedens overlevelse på sigt, kan kombineres med en akkordering.

Question 8

Deltager der en advokat/anden rådgiver ved en frivillig gældsordning?

Answer 8

Kan ske med eller uden advokat/rådgiver. Kreditorerne vil dog ofte betinge sig at en sådan er med.

Question 9

Beskriv det indledende forløb i en udenretlig rekonstruktion

Answer 9

Fuldt økonomisk overblik skabes – valget af måden af rekonstruere afhænger heraf.

• Balance/statusoversigt, kontoplan og anlægskartotek
• Seneste resultatopgørelser
• Resultatopgørelse for ”mellemperioden”
• Krav til budget
• Likviditet/pengestrømme
• Afstemning underbalance (kapitalforklaring)
• Registreringsforretning/bogholderi
• Værdiansættelsesprincipper, vurderinger, analyser etc.

Question 10

Hvilke fordringer medtages i en udenretlig rekonstruktion? Hvordan opgøres disse?

Answer 10

Kreditorerne orienteres og bedes om at opgøre deres fordringer. Der vælges en skæringsdag.

Det er som UP kun fordringer, der eksisterer pr. fristdagen, der omfattes af den frivillige gældsordning

Question 11

Fortsætter en skyldner driften under en udenretlig rekonstruktion? Hvordan?

Answer 11

Virksomheden forsøger at forsætte sin drift og ser kun fremad. Gammel gæld fryses, således at kun ny gæld betales. Tæt samarbejde med pengeinstitutterne. Nøglemedarbejdere orienteres.

Question 12

Hvad vil et forlag til frivillig gældsordning typisk indeholde?

Answer 12

Et forslag indeholder typisk følgende elementer:
- Redegørelse vedrørende forslaget til frivillig gældsordning
o Virksomheden
o Baggrund
o Formål
- Beskrivelse af virksomhedens aktiver/passiver (ved gældsordninger i forhold til personlige skyldnere – tillige en beskrivelse af skyldners privatøkonomi)
- Konkursbalance og alternativ balance
- Forslag til frivillig gældsordning
- Tiltrædelse
- Bilag

Question 13

Hvad indeholder konkursbalancen og den alternative balance?

Answer 13

hvordan ventes kreditorerne at blive stillet i en konkurs kontra frivillig gældsordning.
Konkursbalance: opgøres efter konkursværdier aktivernes værdi nedskrives til forventet provenu i en konkurssituation. Fradrag for pant, gyldige ejendomsforbehold/andre sikkerhedsrettigheder der medfører, at aktivets værdi ikke, eller alene delvist, medgår til dækningen af kreditorerne

Der sker på baggrund af konkursbalancen beregning af forventet dividende. Den alternative balance vil ofte have langt højere værdier end konkursbalancen.

Question 14

Hvordan tiltræder kreditorerne i almindelighed en frivillig gældsordning?

Answer 14

Sker som udgangspunkt ved at kreditorerne underskriver en kopi af forslaget til frivillig gældsordning.

Question 15

Kan en kreditor antages stiltiende at have tiltrådt en frivillig gældsordning?

Answer 15

I praksis kan negativ aftalebinding (passivitet = accept) som UP ikke anvendes til at gennemtvinge en ordning.
Dog usikkerhed hvis en kreditor eksempelvis stiltiende har modtaget dividende

Question 16

Kan kreditorerne betinge deres tiltræden til den frivillige gældsordning? Hvad er betingelserne typisk?

Answer 16

Ikke usædvanligt, at kreditorer betinger deres tiltrædelse, fx

• Aftalen skal være tiltrådt inden en bestemt dato, eller
• Af et bestemt antal kreditorer

Question 17

Hvordan sikres det, at skyldnerens aktiver overgår fra individuel retsforfølgning til universal beskyttelse?

Answer 17

Overordnet: Aktiverne skal være unddraget skyldneren! Ellers er disse ikke beskyttet mod individuel kreditorforfølgelse under en rekonstruktion.

Betingelser for beskyttelse

• Skyldneren har forpligtet sig i henhold til ordningen
• Skyldneren skal endeligt have afskåret sig fra at kunne disponere over aktiverne
• Kreditorerne skal være orienteret herom

Question 18

Er det tilstrækkeligt for, at der indtræder kreditorbeskyttelse, at rådgiveren har udsendt forslaget uden dette er vedtaget endnu?

Answer 18

En gældsordning har ikke kreditorbeskyttelse blot rådgiveren har udsendt et forslag til frivillig gældsordning, når dette endnu ikke er accepteret af det fastsatte antal kreditorer.

• Modsat: når det tilstrækkelige antal kreditorer har accepteret det fremsendte tilbud, vil beskyttelsen mod individualforfølgning indtræde.
• En forudsætning for beskyttelse at det fastsatte antal kreditorer udgør en sådan andel af den samlede kreditormasse, at den kan anses for fast og endelig.

Question 19

Hvornår kan kreditorerne fragå en frivillig gældsordning?

Answer 19

Når gældsordningen (1) væsentlig misligholdes (Alene misligholdelse med delbetaling berettiger formentlig ikke kreditor til straks at fragå ordningen, medmindre aftale herom), og (2) når væsentlige forudsætninger brister (fx når lighedsprincippet ikke overholdes, udenforstående kreditorer foretager individualforfølgning, eller hvor ordningen ikke får accept fra en tilstrækkelig bred kreds af kreditorerne)

Question 20

Hvad er en interkreditoraftale?

Answer 20

Der indgås uden om den kriseramte debitor en aftale mellem de involverede finansielle kreditorer om en betydelig række forhold i den interne relation mellem de finansielle kreditorer.

• Fx fordeling af tab
• Hovedformål: skabe ro og give ensartede vilkår
• Indeholder typisk en fordelingsnøgle fordeler de finansielle kreditorer risiko for ab på de eksisterende engagementer med den nødlidende kreditor.

Question 21

Hvilke elementer indeholder en interkreditoraftale typisk?

Answer 21

• Der tages ofte stilling til, om formålet med aftalen er rekonstruktion og forsættelse af virksomheden i det eksisterende regi eller om der er tale om en kontrolleret afvikling.
• Tager ofte stilling til, hvorvidt de finansielle kreditorer må udveksle oplysninger (forudsætter accept fra debitorselskabet), og en regulering af tildelingen af nye sikkerheder.
• Tager ofte stilling til realisation af fælles sikkerheder og fordeling af provenu.
• .. Om renter, provisioner og gebyrer samt afdragsprofiler på de respektive engagementer skal samordnes mhp. etablering af en ligestilling kreditorerne imellem
• Fordeling af tab ud fra den anførte fordelingsnøgle i tilfælde af et sammenbrud.

Question 22

Hvad kan man gøre, hvis én stor kreditor nægter at indgå i interkreditoraftalen?

Answer 22

Man kan ligesom med småkreditorerne aftale kreditorerne imellem at betale den genstridige kreditors krav fuldt ud. Der sker en skævvridning af kreditorerne, men dette kan lovligt aftales, så længe der er enighed. (aftaleretten).

Question 23

Hvordan kan anvendelse af ansvarlig lånekapital anvendes i forhold til en rekonstruktion?

Answer 23

Fremmedkapital, men er karakteriseret ved at være efterstillet andre fremmedkapitalkrav mod selskabet.
- Usikrede og risikobetonede lån sidst i prioritetsrækken af kreditorer.

Rekonstruktion mulighed for at aktuelle långivere accepterer, at deres krav mod selskabet helt eller delvis konverteres til ansvarlig lånekapital.
- Kravet består, men åbner mulighed for, at nye långivere indskyder kapital i selskabet

Det kriseramte selskabs indehavere vil ofte også have krav mod selskabet
- God mening at disse lader deres krav få status af ansvarlig lånekapital.

Ansvarlig lånekapital er ifbm. fyldestgørelse af kreditorer foranstillet egenkapitalen

Question 24

Hvordan kan konvertering af gæld anvendes i forhold til en rekonstruktion?

Answer 24

ifølge selskabslovens § 16 en legitim måde at etablere nye kapitalandele på.

• Selskabskapitalen udvides således at tidligere gæld (fremmedkapital) konverteres til ejerandele i selskabet.
• Der sker ikke en reel ændring i virksomhedens økonomi ved gældskonvertering!
• Er der tale om et formelt problem, idet selskabet – til trods for i øvrigt positive forventninger – er kommet i en situation hvor selskabskapitalen udgør under halvdelen af den indskudte kapital, jf. selskabslovens § 119 – kan en tilstrækkelig løsning herpå være gennemførelse af en kapitalnedsættelse.
• Er der tale om reelle problemer er kapitalnedsættelse et mindre effektivt middel af den grund, at nedsættelse ikke umiddelbart tilfører selskabet likviditet eller gør det mere trygt for eksterne långivere at tilføre sådan yderligere kapital.