15. Modregning (konkurs) Flashcards
(33 cards)
Hvor findes reglerne om modregningsretten i konkurs?
KL §§ 42-45
Hvilken modregningsadgang tales der om i § 42?
KL § 42 taler om Kreditors modregningsadgang – og ikke om boets modregningsadgang!!
Hvornår kan § 42 om modregning anvendes?
§ 42 kan kun anvendes, hvor konkursskyldneren var debitor for modfordringen og kreditor for hovedfordringen.
Hvad forstås ved modregning?
Ved modregning ophører modregnerens fordring og skyld, i det omfang de dækker hinanden.
- En praktisk forenkling, hvorved undgås en række overflødige betalinger.
- Er den ene part uvillig eller ude af stand til at betale sin skyld en hurtig og sikker dækningsmåde for den anden part.
Indn for hvilket tidspunkt skal fordringerne være opstået for at der kan ske modregning?
Modregning kan efter § 42 kun ske, når fordringerne begge enten hidrører fra tiden før fristdagen, eller fra mellemperioden.
Hvad forstås ved kravet om gensidighed?
HR: Gensidighed hovedfordringens kreditor skal være debitor for modfordringen, og modfordringens kreditor skal være debitor for hovedfodringen.
§ 42 kan kun anvendes, hvor konkursskyldnerens var debitor for modfordringen og kreditor for hovedfordringen.
Kan der ske modregning, hvis hovedfordringens debitor og modfordringens kreditor er adskilte retssubjekteR?
Modregning er som regel udelukket, hvis hovedfordringens debitor og modfordringens kreditor efter almindelige civilretlige regler er adskilte formueretsobjekter. Dette gælder i koncernforhold.
U: Er der en sådan sammenhæng, at det ene formueretssubjekt hæfter for det andets skyld, fx fordi at 2 selskaber i realiteten virker som ét selskab, er den fornødne gensidighed til stede, således at modregning kan ske over for de 2 selskaber.
Derimod er det ikke sikkert, at disse selskaber også selv kan benytte det ene selskabs krav til modregning med det andet selskabs skyld.
Kan en interessents særkeditorer modregne i interessentskabets fordring på ham?
Et interessentskab anses for ejer af sine aktiver, mens den enkelte interessent har et krav på en andel af interessentskabets nettoformue. En interessents særkreditor kan ikke modregne i interessentskabets fordring på ham.
Hvad vil det sige, at kravene skal være udjævnelige? I konkurs og uden for konkurs
Uden for konkurs: en betingelse for modregning, at det, som modfordringen giver krav på, ville være rigtig opfyldelse af hovedfodringen, idet dennes kreditor ellers ikke får det, som han havde krav på.
Konkurs: betydningen af den kvalitativt rigtige ydelse træder tilbage for interessen i kvantitativ dækning gennem modregning. Det har desuagtet været hensigten med § 42, at betingelsen om udjævnelighed også skulle gælde for modregning i konkurs.
Er en salgskontrakt hævet før konkursen, er kravet på varer af en bestemt art omdannet til krav på tilbagebetaling af en købesum og/eller på erstatning, og der foreligger således komputabilitet ift. andre pengekrav.
Hvilke grunde kan der være til, at modregning er udelukket?
- Aftale
- Stiltiende (må inde, at det er en afgørende forudsætning for den anden part, at han kan disponere over sit tilgodehavende til et bestemt formål)
- Lovregler
- Fordring undtaget fra udlæg
- Konkursretlige synspunkter (ikke modregning over for boets omstødelseskrav)
Hvilke regler gælder der for modfordringens beskaffenhed?
Modfordringen må kunne gøres gældende i et konkursbo, jf. KL § 38.
- Må i almindelighed ikke være efterstillet, jf. § 43, men
- Kan være simpel eller fortrinsstillet
- Modfordringen må kunne bevises, men der kræves ikke særlig klarhed; bevis kan føres på alle måder.
o Angår modfordringen et lejeforhold, kan fordringens eksistens, hvis den bestrides, henskydes til boligrettens afgørelse.
Beskriv de forskellige virkninger har, når fordringerne er stiftet før, i mellemperioden, eller forskudt af hinanden
Fordringer stiftet før fristdagen kan modregnes indbyrdes
Fordringer stiftet i mellemperioden mellem fristdagen og konkursdekret til modregnes med hinanden
Derimod kan der ikke ske modregning med en fordring fra før fristdagen i en fordring, som konkursskyldneren erhververede, ellers som kom til eksistens, under RKB eller konkursen
Er det et krav for modregning, at modfordringen er forfalden?
Mens modregning uden for konkurs forudsætter, at modregningens forfaldstid er kommet, og at modregneren har ret til at betale sin skyld, stilles disse betingelser ikke i konkurs.
Forfaldstid og frigørelsestid er uden betydning for modregningsadgangen
Kan en fordring anvendes til modregning, når denne er erhvervet fra TM senere end 3 måneder før fristdagen?
Nej. Objektiv regel, hvorefter modregning kan afskæres, når fordringen er overført ved overdragelse eller kreditorforfølgning i de sidste 3 måneder før fristdagen eller efter denne, men reglen suppleres med en ond tros-regel for tidligere erhvervelser.
På hvilken måde skal en fordring være erhvervet, før modregning kan nægtes?
Erhvervelsen skal være sket ved overførelse af fordringen fra en tidligere kreditor.
- Overdragelsesmåden skal være overdragelse eller kreditorforfølgning
- Udenfor falder subrogation (erhvervelse ved indfrielse)
- Foreligger i realiteten indfrielse, hvortil erhververen havde forpligtet sig før det kritiske tidspunkt, bør modregningen ikke nægtes, fordi erhververen ifbm. indfrielse har taget transport på fordringen.
Hvornår skal skyldneren have haft sin hovedfordring, for at modregning kan afskæres ifbm. overdragelse?
Skyldneren skal have haft sin hovedfordring på det tidspunkt, hvor modfordringen blev erhvervet, for at stk. 3 finder anvendelse, idet dette er forudsætningen for interessen i køb af en billig fordring.
Kan modregning ifbm. erhvervelse af fordring nægtes uden for 3-måneders-reglen?
Er erhvervelsen sket uden for 3-månedersgrænsen, kan modregning kun nægtes i medfør af § 42, stk. 3, hvis erhververen ved erhvervelsen indså eller burde indse, at S var insolvent.
- Boet har bevisbyrden for ond tro.
Hvad er virkningen af, at modregning nægtes?
Nægtes modregning, kan kreditor kræve dividende af den erhverve fordring efter de almindelige regler, men må fuldt ud betale sin skyld til boet.
Nævn eksempler på, at modregning kan nægtes, hvor skyldnerens krav mod FH er erhvervet under sådanne omstændigheder, at erhvervelsen må sidestilles med en omstødelig betaling
- S har ikke kontante penge til at betale kreditor, og i stedet for at fyldestgøre kreditor ved vare eller andre til, hvis overlevering vil kunne omstødes som betaling med usædvanlige betalingsmidler, sælger han disse varer til kreditor i den hensigt, at kreditor senere kan modregne sit krav i salgssummen.
- S indfrier kreditors gæld til TM (eller køber dennes fordring), hvorefter kreditors krav skal modregnes i regreskravet (afkald på regres ville være en i sig selv omstødelig gave), s. 457.
- Kreditors optagelse af lån.
Hvilke to betingelser opstilles der for at udelukke modregning efter § 42, stk. 4 om sidestillelse med omstødelige betalinger?
- Erhvervelsen af hovedfordringen ifbm. den senere påståede modregning skal kunne sidestilles med betaling
- En sådan betaling skulle, hvis den var sket, have været omstødelse.
Hvad er retsvirkningen af, at modregning efter § 42, stk. 4 nægtes?
Afvises modregning efter stk. 4, må kreditor betale hovedkravet, selv om det aldrig har været meningen, at dette skulle have virkelig realitet, og får kun dividende af modkravet.
- Kreditor kan formentlig ikke, når modregningsforsøget mislykkes, afvise de modtagne genstande.
- Ved omstødelsen af ydelsen som betaling kan tilbagelevering derimod ske, jf. § 77.
Kan modregneren (kreditor) selv vælge, hvilke fordringer han ønsker at modregne?
Valgretten tilkommer i almindelighed modregneren.
- Konkursboet kan næppe betage dets kreditorer det valg, der tilkommer ham ”ved at komme først” med en modregningserklæring vedrørende kreditors privilegerede eller massekrav.
Det må antages, at hvor en del af samme fordring er privilegeret, jf. § 96, må modregning ske forholdsmæssigt i den privilegerede del af fordringen.
Derimod kan modregneren vælge at modregne i den ikke pantsikrede del af en delvis pantsikret fordring
Består der en adgang til modregning uden for § 42?
Der kan trods § 42 være adgang til modregning mellem nært forbundne krav, selvom de ikke opfylder betingelserne i § 42.
o Krav, der udspringer af samme kontrakt, kaldes i reglen konnekse, men det er ikke sikkert, at de fordringer, som kan modregnes trods § 42, altid falder sammen med dette begreb.
Undlader boet at indtræde i en gensidigt bebyrdende kontrakt, vil medkontrahenten efter omstændighederne kunne modregne sit erstatningskrav herfor i skyldnerens krav på vederlag for de ydelser, han har præsteret i henhold til kontrakten.
Kan der ske modregning med massekrav?
Det følger af § 42’s ordlyd og baggrund, at den ikke er anvendelse på massekrav. Dette kan ikke antages at betyde, at modregning her er udelukket, men modregning må her ske efter almindelige regler, hvoraf bl.a. følger, at forfaldstiden for modkravet må være kommet.
Modregning må ligeledes kunne ske med dividendekrav.
o Det er imidlertid herved en betingelse, at dansk rets almindelige betingelser for tvunget modregning er opfyldt, herunder at kravet på dividende er forfaldent.
Krav efter § 94 kan ikke under konkurs behandles som massekrav
