15. Modregning (konkurs)

Question 1

Hvor findes reglerne om modregningsretten i konkurs?

Answer 1

KL §§ 42-45

Question 2

Hvilken modregningsadgang tales der om i § 42?

Answer 2

KL § 42 taler om Kreditors modregningsadgang – og ikke om boets modregningsadgang!!

Question 3

Hvornår kan § 42 om modregning anvendes?

Answer 3

§ 42 kan kun anvendes, hvor konkursskyldneren var debitor for modfordringen og kreditor for hovedfordringen.

Question 4

Hvad forstås ved modregning?

Answer 4

Ved modregning ophører modregnerens fordring og skyld, i det omfang de dækker hinanden.

• En praktisk forenkling, hvorved undgås en række overflødige betalinger.
• Er den ene part uvillig eller ude af stand til at betale sin skyld en hurtig og sikker dækningsmåde for den anden part.

Question 5

Indn for hvilket tidspunkt skal fordringerne være opstået for at der kan ske modregning?

Answer 5

Modregning kan efter § 42 kun ske, når fordringerne begge enten hidrører fra tiden før fristdagen, eller fra mellemperioden.

Question 6

Hvad forstås ved kravet om gensidighed?

Answer 6

HR: Gensidighed hovedfordringens kreditor skal være debitor for modfordringen, og modfordringens kreditor skal være debitor for hovedfodringen.

§ 42 kan kun anvendes, hvor konkursskyldnerens var debitor for modfordringen og kreditor for hovedfordringen.

Question 7

Kan der ske modregning, hvis hovedfordringens debitor og modfordringens kreditor er adskilte retssubjekteR?

Answer 7

Modregning er som regel udelukket, hvis hovedfordringens debitor og modfordringens kreditor efter almindelige civilretlige regler er adskilte formueretsobjekter. Dette gælder i koncernforhold.

U: Er der en sådan sammenhæng, at det ene formueretssubjekt hæfter for det andets skyld, fx fordi at 2 selskaber i realiteten virker som ét selskab, er den fornødne gensidighed til stede, således at modregning kan ske over for de 2 selskaber.

Derimod er det ikke sikkert, at disse selskaber også selv kan benytte det ene selskabs krav til modregning med det andet selskabs skyld.

Question 8

Kan en interessents særkeditorer modregne i interessentskabets fordring på ham?

Answer 8

Et interessentskab anses for ejer af sine aktiver, mens den enkelte interessent har et krav på en andel af interessentskabets nettoformue. En interessents særkreditor kan ikke modregne i interessentskabets fordring på ham.

Question 9

Hvad vil det sige, at kravene skal være udjævnelige? I konkurs og uden for konkurs

Answer 9

Uden for konkurs: en betingelse for modregning, at det, som modfordringen giver krav på, ville være rigtig opfyldelse af hovedfodringen, idet dennes kreditor ellers ikke får det, som han havde krav på.

Konkurs: betydningen af den kvalitativt rigtige ydelse træder tilbage for interessen i kvantitativ dækning gennem modregning. Det har desuagtet været hensigten med § 42, at betingelsen om udjævnelighed også skulle gælde for modregning i konkurs.

Er en salgskontrakt hævet før konkursen, er kravet på varer af en bestemt art omdannet til krav på tilbagebetaling af en købesum og/eller på erstatning, og der foreligger således komputabilitet ift. andre pengekrav.

Question 10

Hvilke grunde kan der være til, at modregning er udelukket?

Answer 10

1. Aftale
2. Stiltiende (må inde, at det er en afgørende forudsætning for den anden part, at han kan disponere over sit tilgodehavende til et bestemt formål)
3. Lovregler
4. Fordring undtaget fra udlæg
5. Konkursretlige synspunkter (ikke modregning over for boets omstødelseskrav)

Question 11

Hvilke regler gælder der for modfordringens beskaffenhed?

Answer 11

Modfordringen må kunne gøres gældende i et konkursbo, jf. KL § 38.
- Må i almindelighed ikke være efterstillet, jf. § 43, men
- Kan være simpel eller fortrinsstillet
- Modfordringen må kunne bevises, men der kræves ikke særlig klarhed; bevis kan føres på alle måder.
o Angår modfordringen et lejeforhold, kan fordringens eksistens, hvis den bestrides, henskydes til boligrettens afgørelse.

Question 12

Beskriv de forskellige virkninger har, når fordringerne er stiftet før, i mellemperioden, eller forskudt af hinanden

Answer 12

Fordringer stiftet før fristdagen kan modregnes indbyrdes

Fordringer stiftet i mellemperioden mellem fristdagen og konkursdekret til modregnes med hinanden

Derimod kan der ikke ske modregning med en fordring fra før fristdagen i en fordring, som konkursskyldneren erhververede, ellers som kom til eksistens, under RKB eller konkursen

Question 13

Er det et krav for modregning, at modfordringen er forfalden?

Answer 13

Mens modregning uden for konkurs forudsætter, at modregningens forfaldstid er kommet, og at modregneren har ret til at betale sin skyld, stilles disse betingelser ikke i konkurs.

Forfaldstid og frigørelsestid er uden betydning for modregningsadgangen

Question 14

Kan en fordring anvendes til modregning, når denne er erhvervet fra TM senere end 3 måneder før fristdagen?

Answer 14

Nej. Objektiv regel, hvorefter modregning kan afskæres, når fordringen er overført ved overdragelse eller kreditorforfølgning i de sidste 3 måneder før fristdagen eller efter denne, men reglen suppleres med en ond tros-regel for tidligere erhvervelser.

Question 15

På hvilken måde skal en fordring være erhvervet, før modregning kan nægtes?

Answer 15

Erhvervelsen skal være sket ved overførelse af fordringen fra en tidligere kreditor.

• Overdragelsesmåden skal være overdragelse eller kreditorforfølgning
• Udenfor falder subrogation (erhvervelse ved indfrielse)
• Foreligger i realiteten indfrielse, hvortil erhververen havde forpligtet sig før det kritiske tidspunkt, bør modregningen ikke nægtes, fordi erhververen ifbm. indfrielse har taget transport på fordringen.

Question 16

Hvornår skal skyldneren have haft sin hovedfordring, for at modregning kan afskæres ifbm. overdragelse?

Answer 16

Skyldneren skal have haft sin hovedfordring på det tidspunkt, hvor modfordringen blev erhvervet, for at stk. 3 finder anvendelse, idet dette er forudsætningen for interessen i køb af en billig fordring.

Question 17

Kan modregning ifbm. erhvervelse af fordring nægtes uden for 3-måneders-reglen?

Answer 17

Er erhvervelsen sket uden for 3-månedersgrænsen, kan modregning kun nægtes i medfør af § 42, stk. 3, hvis erhververen ved erhvervelsen indså eller burde indse, at S var insolvent.
- Boet har bevisbyrden for ond tro.

Question 18

Hvad er virkningen af, at modregning nægtes?

Answer 18

Nægtes modregning, kan kreditor kræve dividende af den erhverve fordring efter de almindelige regler, men må fuldt ud betale sin skyld til boet.

Question 19

Nævn eksempler på, at modregning kan nægtes, hvor skyldnerens krav mod FH er erhvervet under sådanne omstændigheder, at erhvervelsen må sidestilles med en omstødelig betaling

Answer 19

1. S har ikke kontante penge til at betale kreditor, og i stedet for at fyldestgøre kreditor ved vare eller andre til, hvis overlevering vil kunne omstødes som betaling med usædvanlige betalingsmidler, sælger han disse varer til kreditor i den hensigt, at kreditor senere kan modregne sit krav i salgssummen.
2. S indfrier kreditors gæld til TM (eller køber dennes fordring), hvorefter kreditors krav skal modregnes i regreskravet (afkald på regres ville være en i sig selv omstødelig gave), s. 457.
3. Kreditors optagelse af lån.

Question 20

Hvilke to betingelser opstilles der for at udelukke modregning efter § 42, stk. 4 om sidestillelse med omstødelige betalinger?

Answer 20

1. Erhvervelsen af hovedfordringen ifbm. den senere påståede modregning skal kunne sidestilles med betaling
2. En sådan betaling skulle, hvis den var sket, have været omstødelse.

Question 21

Hvad er retsvirkningen af, at modregning efter § 42, stk. 4 nægtes?

Answer 21

Afvises modregning efter stk. 4, må kreditor betale hovedkravet, selv om det aldrig har været meningen, at dette skulle have virkelig realitet, og får kun dividende af modkravet.

• Kreditor kan formentlig ikke, når modregningsforsøget mislykkes, afvise de modtagne genstande.
• Ved omstødelsen af ydelsen som betaling kan tilbagelevering derimod ske, jf. § 77.

Question 22

Kan modregneren (kreditor) selv vælge, hvilke fordringer han ønsker at modregne?

Answer 22

Valgretten tilkommer i almindelighed modregneren.
- Konkursboet kan næppe betage dets kreditorer det valg, der tilkommer ham ”ved at komme først” med en modregningserklæring vedrørende kreditors privilegerede eller massekrav.

Det må antages, at hvor en del af samme fordring er privilegeret, jf. § 96, må modregning ske forholdsmæssigt i den privilegerede del af fordringen.
Derimod kan modregneren vælge at modregne i den ikke pantsikrede del af en delvis pantsikret fordring

Question 23

Består der en adgang til modregning uden for § 42?

Answer 23

Der kan trods § 42 være adgang til modregning mellem nært forbundne krav, selvom de ikke opfylder betingelserne i § 42.
o Krav, der udspringer af samme kontrakt, kaldes i reglen konnekse, men det er ikke sikkert, at de fordringer, som kan modregnes trods § 42, altid falder sammen med dette begreb.

Undlader boet at indtræde i en gensidigt bebyrdende kontrakt, vil medkontrahenten efter omstændighederne kunne modregne sit erstatningskrav herfor i skyldnerens krav på vederlag for de ydelser, han har præsteret i henhold til kontrakten.

Question 24

Kan der ske modregning med massekrav?

Answer 24

Det følger af § 42’s ordlyd og baggrund, at den ikke er anvendelse på massekrav. Dette kan ikke antages at betyde, at modregning her er udelukket, men modregning må her ske efter almindelige regler, hvoraf bl.a. følger, at forfaldstiden for modkravet må være kommet.

Modregning må ligeledes kunne ske med dividendekrav.
o Det er imidlertid herved en betingelse, at dansk rets almindelige betingelser for tvunget modregning er opfyldt, herunder at kravet på dividende er forfaldent.

Krav efter § 94 kan ikke under konkurs behandles som massekrav

Question 25

Kan parterne aftale en adgang til modregning uden om § 42?

Answer 25

Reglerne i konkursloven om modregning er præceptive.
o To parter, der har eller forventer at få fordringer på hinanden, kan ikke aftale, at modregning, hvis den ene part går i RKB eller konkurs, dog skal kunne ske i senere opståede fordringer, eller at renter skal kunne modregnes i strid med § 43.
Dog: Reglerne om pant kommer ”formentlig” til anvendelse, hvis fx en bankkonto spærres til sikkerhed for bankens krav

Question 26

Beskriv boets modregnigsret

Answer 26

Boets modregning

Konkursboet kan modregne efter almindelige regler.
o Boet kan dog næppe ved fx at erklære modregning over for en privilegeret eller pantsikret fordring hindre boets kreditor i at benytte en anden fordring til modregning.
o Har et bo erklæret modregning over for boets kreditor, kan denne ikke afkræve en ikke falleret medskyldner det beløb, han gennem modregning for opnået dækning for.

Question 27

Kan der ske modregning i efterstillede krav?

Answer 27

De grunde, som har ført til at efterstille de krav, der er nævnt i § 98 (renter, bøder, konventionalbod m.v.), fører også til at nægte modregning.
- Er der undtagelsesvis dækning for kravet, hvorved må forstås fuld dækning, kan modregning ske, hvilket modregneren kan være interesseret i, hvis hovedkravet bærer renter.

Question 28

Kan der efter § 44 ske modregning i betingede fordringer?

Answer 28

Modregneren kan ikke benytte en betinget fordring til modregning, før det har vist sig, om betingelsen vil blive opfyldt, men hvis fordringen viser sig at bestå, skal han stilles, som om modregning var sket.
- Dog ikke krav på renter af det indbetalte beløb, og han kan kun kræve sikkerhedsstillelse, hvis det følger af reglerne i kapitel 7,.

§ 44 gør ingen sondring mellem, om betingelsen er suspensiv (opsættelig) eller resolutiv (opløsende). Modregning kan derfor vistnok heller ikke gennemføres meden resolutivt betinget modfodring.

Question 29

Fortaber kreditor sin modregningsadgang, hvis boet overdrager en fordring, der kunne anvendes til modregning?

Answer 29

Boet bør ikke kunne betage en debitor adgang til modregning ved at overdrage en fordring på ham til TM.
- Bestemmelsen gælder dog, selvom boet ikke kendte modregningsadgangen.
- Boet skal stille den overdragne fordring debitor, som om modregning kunne ske.
- Modregning afskæres dog, hvor S’ gæld ved overdragelsen var uforfalden og forfaldt senere end den overdragne fordring.
Er kravene ikke udjævnelige, og måske heller ikke konnekse, vil modregningsret i almindelighed heller ikke kunne udøves over for boet

Question 30

Kan modregning omstødes?

Answer 30

Ja, § 69, hvis:

1. usædvanlige betalingsmidler
2. før normal betalingstid
3. udtømning af likvid kapital
4. efter fristdagen
5. utilbørlig begunstigelse

Question 31

Kan der ske omstødelse af modregning, når fordringen er erhvervet fra TM?

Answer 31

§ 69, 2. pkt –> Selvstændig omstødelsesregel hvis fordringen på S er erhvervet fra TM ved overdragelse eller kreditorforfølgning, og erhververen da indså eller burde indse S’ insolvens, kan omstødelse ske, uden at andre betingelser er opfyldt.

En kautionists modregning med sit regreskrav falder uden for denne regel.

Question 32

Hvad er de tidsmæssige betingelser for omstødelse af modregning?

Answer 32

Skal en modregning omstødes som en betaling med usædvanlige betalingsmidler, bliver det afgørende tidspunkt for fristberegningen overgivelsen af den ydelse, der har karakter af usædvanligt betalingsmiddel.
Knyttes omstødeligheden til omstændighederne ved en fordrings erhvervelse, må erhvervelsestidspunktet formentlig være bestemmende for fristen og for bedømmelsen af ond tro

Question 33

Hvad er retsvirkningen af, at en modregning omstødes?

Answer 33

Omstødelse medfører, at begge fordringer ”lever op” igen.