13. Konkursens virkninger Flashcards
Hvor findes reglerne om konkursens virkninger? Hvad er reglerne i hovedtræd?
KL kapitel 4. Virkningerne efter dette kapital handler om skyldnerens urådighed og forbuddet mod individualforfølgning når dekretet er afsagt.
Hvad er hovedreglen om skyldneren urådighed i § 29?
Ved afsigelsen af dekretet mister skyldneren rådigheden over sine aktiver. Urådigheden regnes fra det klokkeslæt, hvor dekretet af afsigt.
Indtil endelig afsigelse af konkursdekretet kan skyldneren derfor råde over sine aktiver og foretage andre dispositioner. Omstødelsesreglerne medfører dog, at urådigheden får en vis tilbagevirkende kraft
Er § 29 udtømmende?
§ 29 er ikke udtømmende –> skyldneren er både udelukket fra aktiv handlen, men også passiv råden. Skyldneren kan derfor efter dekretet ikke:
• Ikke aktivt disponere på boets vegne, fx sælge aktiver
• Ikke passivt disponere på boets vegne, fx modtage betalinger, opsigelser eller andre meddelelser, der lægger bånd på modtageren
Kan en tredjemand betale med frigørende virkning til skyldner efter dekretet?
Tredjemand kan ikke længere betale med frigørende virkning til skyldneren, men må i givet fald betale igen til boet.
Hvad er omfandet er skyldnerens urådighed?
Urådigheden for skyldner gælder kun i forhold til boet. Aftaler, som skyldneren måtte indgå er bindende for ham personligt, ligesom han kan råde over aktiver, der ikke er omfattet af konkursmassen.
Er der en undtagelse til skyldners urådighed?
Negotium gestio. Hvor kurator vil være forhindret i at handle, så kan man tillade skyldner at handle på den måde, at man lader ham disponere i en kortere periode ud fra praktiske hensyn, fx at lade skyldner sikre aktiverne, låse af, sende medarbejdere hjem.
- Nødvendig for at undgå skade
- Man er selv forhindret i at handle
- Handlingen skal være forsvarlig
Et betingelserne for negotium gestio opfyldt, bliver tredjemands krav et massekrav.
Kan skyldneren fratages rådigheden over sine aktiver før konkursdekret er afsagt?
Skyldneren kan i særlige tilfælde fratages rådigheden allerede inden dekretafsigelsen, jf. § 26. Vil typisk kun ske, når betingelsen i § 26, stk. 1, nr. 4, er opfyldt. Bestemmelsen siger, at skyldneren kan fratages rådigheden over sine ejendele, hvis ”der er fare for, at skyldneren vil råde over ejendelene til skade for fordringshaverne.”
Omfatter skyldnerens urådighed også hans fuldmægtige?
Urådigheden omfatter ikke blot skyldneren selv, men også en evt. fuldmægtig for denne.
Ved hovedmandens konkurs (konkursens bekendtgørelse falder en fuldmagt bort, hvis den angår forhold inden for boets område. Ved AFLT § 23 udstrækkes KL § 29 til også at omfatte skyldnerens fuldmægtig, således at tredjemand ikke erhverver anden retsstilling end, hvis han havde indgået aftalen med skyldneren.
Efter afsigelsen af dekret men inden udløbet af bekendtgørelsesdøgn vinder tredjemand dog ret ved aftaler med kommissionæren/fuldmægtigen, såfremt tredjemand er i god tro, jf. ovenfor. Er der tale om en § 18-fuldmagt skal fuldmægtigen dog tillige være i god tro.
Beskriv hvad der forstås ved undtagelsesreglen i KL § 30 om skyldners legitimation.
Bestemmelsen fastslår, at den, der er i god tro, vinder ret ved handler med skyldner indtil udgangen af det døgn, hvor konkursen er bekendtgjort i Statstidende.
Indtal da fremtræder skyldneren jo fortsat som legitimeret til at råde over ”sine” ejendele.
Indtil udløbet af det døgn, hvor konkurs er bekendtgjort i Statstidende, har urådigheden kun virkning for dem, som kendte eller burde kende til konkursen.
At en medkontrakthent kan vinde ret i medfør af § 30 hindrer ikke, at der kan ske omstødelse, men det kan gøre en forskel i hvilke omstødelsesregler, der kan anvendes.
Hvad gælder særligt om negotiable gældsbreve ift. betaling med frigørende virkning til skyldner?
Som udgangspunkt kan der ikke betales med frigørende virkning til skyldneren efter udløbet af det døgn, hvor konkursen er bekendtgjort – hvis konkursskyldneren ikke giver pengene videre til boet må han betale en gang til.
Dette gælder dog ikke ved betaling iht. et ihændehavergældsbrev eller et andet omsætningsgældsbrev, hvor ihændehaveren fremtræder som berettiget, jf. GBL § 14
Har skyldneren overdraget et negotiabelt gældbrev, og har han fremtrådt som berettiget hertil vinder erhververen ret, uanset om overdragerens konkurs har været bekendtgjort inden overdragelsen skete.
Hvad er retsstillingen for den, der i god tro tinglyser et skøde/pantebrev på en fast ejendom inden notering af konkursen på ejendommen?
Den, som i god tro anmelder skøde eller pantebrev til tinglysning på skyldnerens faste ejendom inden notering af konkursen på ejendommen, vinder ret, jf. TL § 1. Er retten stiftet inden konkursdekretet, er god tro i almindelighed unødvendig, men retten udslukkes, hvis konkursen anmeldes først. Det bemærkes, at den, der pga. simpel uagtsomhed ikke er i ond tro, er i god tro, jf. TL § 5.
Dvs. erhververens gode tro har (kun) betydning i den situation, hvor han f.eks. har købt skyldnerens hus i perioden imellem dekretafsigelsen og bekendtgørelsen heraf, og skødet tinglyses herefter – evt. også efter bekendtgørelsen. Erhververen skal være i god tro indtil anmeldelse til tinglysning (dagbogen) er sket jf. TL § 5.
Beskriv hvad der menes med stop for individualforfølgning efter KL § 31
Ved konkurs sker en samlet forfølgning for alle kreditorers krav, og det er derfor en selvfølge, at adgangen til individualforfølgning ophører.
Kan der foretages udlæg og arrest efter konkursdekretets afsigelse?
”Efter konkursdekretets afsigelse kan udlæg eller arrest ikke foretages i den af konkursen omfattede formue”
i. Princippet om ligelig fyldestgørelse for alle kreditorer er udtrykt i denne bestemmelse
ii. Arrest viger for udlæg og selvsagt også for konkurs.
Absolut blokade fra klokkeslættet af konkursafsigelsen.
Hvad gælder særligt, hvis en kreditor har tilbageholdsret i et aktiv?
En undtagelse, idet man her fortsat ville kunne foretage udlæg i de tilbageholdte ejendele.
Tilbageholdsret foreligger, hvor besidderen af en ting har et krav, som står i en vis forbindelse med besiddelsen af tingen, og hvor der gives ham ret til at nægte udlevering af tingen for at formå en anden til at opfylde krav.
Hvad gælder om arrest og udlæg foretaget inden konkursen?
Efter stk. 3 bortfalder arrest foretaget inden konkursen – arrest foretaget inden konkursen falder bort, uanset hvornår den er foretaget (en arrests plads ved efterfølgende konkurs tilfalder boet)
Udlæg foretaget inden for de sidste 3 måneder før fristdagen (eller efter fristdagen) falder bort i medfør af § 71 (et omstødeligt udlæg har den virkning, at den pågældende prioritetsplads tilfalder de efterstående rettighedshavere i pantet).
