Transfusionsmedicin Flashcards
Kort om AB0-systemet?
AB0-antigener findes på alle kroppens celler og systemet karakteriseret ved to AB0-antiger - A og B antigen.
Type 0 har hverken A eller B antigner, hvorimod type AB har begge.
I blodets plasma findes der antistoffer tilsvarende til AB0-systemets antigener.
Blodtype A = anti B
Blodtype AB = ingen antistoffer.
AB0-antistofferne er IgM-antistoffer mod AB0-antigenerne.
Kan aktivere komplementsystemet, hvilket kan føre til intravaskulær hæmolyse!
AB0-uforlig kan medføre intravaskulær hæmolyse. Hvad er hyppigste årsager?
Forbytninger af blodprøver eller blodkomponenter, eller hyppigst opsætning til forkert patient.
Kort om rhesus-systemet?
Rhesus-systemets antigener findes kun på overfladen af erythrocytter.
Der findes omkring 50 forskellige Rhesus-gener, hvor det normalt kun er fem der har betydning (D, e, E, c, C) ved blodtranfusion. D-antigenet er det vigtigste (RhD).
Rhesus-positiv = RhDpos (ca. 85% af danskere).
Anti-D kan medføre alvorlige hæmolytiske transfusionskomplikationer, hvis der transfunderes RhD positiv blod til en RhD negativ patient (RhD-negative patienter der er immuniseret (har været udsat for antigenet før) kan ved kontakt med RhD-positivt blod få hæmolyse!).
De kan ikke aktivere komplementsystemet - hæmolysen sker i stedet ekstravaskulært i lever og milt.
Kan påvises med indirekte DAT test.
Kort om rhesus-systemet?
Rhesus-systemets antigener findes kun på overfladen af erythrocytter.
Der findes omkring 50 forskellige Rhesus-gener, hvor det normalt kun er fem der har betydning (D, e, E, c, C) ved blodtranfusion. D-antigenet er det vigtigste (RhD).
Rhesus-positiv = RhDpos (ca. 85% af danskere).
Anti-D kan medføre alvorlige hæmolytiske transfusionskomplikationer, hvis der transfunderes RhD positiv blod til en RhD negativ patient (RhD-negative patienter der er immuniseret (har været udsat for antigenet før) kan ved kontakt med RhD-positivt blod få hæmolyse!).
De kan ikke aktivere komplementsystemet - hæmolysen sker i stedet ekstravaskulært i lever og milt.
Kan påvises med indirekte Coombs test.
Blodtypebestemmelse?
BAC-test (præ-transfusionstest)
(IKKE udtaget ved samme lejlighed som blodprøve til typebestemmelse)
Blodtypekontrol
Antistofscreentest (fortæller om der er antistoffer - ja/nej, ikke hvilke antistoffer)
Computerkontrol
Gyldig i 4 dage (pga. risiko for immunisering, hvis patienten har dannet irregulære antistoffer).
BF-test (præ-transfusionstest)
Hos patient med irregulære antistoffer (dannes ved alloimmunisering (graviditet, transfusion, transplantation)).
Blodtypekontrol
Forligelighedsprøve
Man laver dem begge for at sikre sig, at man har det korrekte AB0-system.
Læs lige lidt mere på det her…
Indikationer for transfusion?
Erythrocytsupension 1 portion SAG-M (stigning på 0,5 mmol/L):
B-hæmoglobin <4,3 mmol/L og/eller kliniske symptomer på anæmi (NB ingen indikation ved hgb > 5,6 mmol/L - ikke evidens for gunstig effekt)
Kronisk hjertesygdom og/eller kliniske symptomer på anæmi: Hgb < 5,0 mmol/L.
Giv kun én erytrocytportion af gangen til patienter uden akut blødning, og mål hæmoglobin inden der ordineres yderligere én portion.
Frisk frossen plasma (FFP)
Medfødt/erhvervet koagulopati med aktiv blødning eller før invasiv procedure.
Efter 4 SAG-M.
Livstruende blødning (3:3:1/4:4:1).
Modvirkning af orale antikoagulantia i akut situation.
Plasmaudskiftning ved TTP (trombotisk trombocytopenisk purpura).
AB-plasma ved akut transfusion - ingen anti-A og anti-B.
Trombocytter
Knoglemarvsinsufficiens - ingen blødning (trombocytkoncentration <10 x 10^9 evt. lavere)
Knoglemarvsinsufficiens, blødning, feber, infektion.
Akut blodtap og operative indgreb.
Kræver ikke BAC-test før trombocyttransfusion (v. fx hæmatologisk leukæmi patient) kræver evt. kun type, da dette er minimumskrav for at kunne matche trombocytter mht. AB0 og RhD type (selv om dette krav kan fraviges ved trombocytter).
BAC-test (i form af typekontrol og erytrocytantistofstatus) er derfor ikke nødvendig.
Massiv blodtransfusion og fortsat kontrallabel blødning?
4-10 reglen:
Efter 4 poser SAG-M gives der 1 pose FFP.
Derefter gives der 1 FFP pr 1 SAG-M.
Efter 10 portioner SAG-M (og dermed 6 portioner FFP) gives der en gang trombocytter.
Listruende blødning (akut ukontrollabel blødning):
3:3:1 evt. 4:4:1.
Beregning i stigning af trombocyttal efter indgift af ét trombocytkoncentrat?
Tab på 25-40% af trombocytterne ved transfusion.
Voksen på 70 kg: trombocyt pool hæver trombocyttal med 20-30 (1/3 af trombocytterne pooles i milt), poseindhold: 240 milliarder trombocytter/pose. Ved kropsvægt på 70 kg, blodvolumen = 5 liter, således trombocytstigning: (2/324010^9)/blodvolumen (5L) = ca. 30 milliarder/L.
Nedsat trombocytstigning efter trombocyt transfusion kan ses ved:
- Blødning
- Feber
- Splenomegali
- Trombocytantistoffer
Akutte transfusionskomplikationer reaktionstyper?
Lettere allergisk
Sværere allergisk og febril
Akut hæmolytisk
TRALI (transfusionsrelateret akut lungeskade)
TACO (transfusionsassocieret cirkulatorisk overload)
Lettere allergisk reaktion på transfusion - symptomer, sandsynlig årsag og klinisk handlingsplan?
Hudkløe og urtikaria
Sandsynlig årsag: Antistoffer mod plasmaproteiner
Klinisk handleplan:
Trin 1-3 (ift. sværhedsgraden) behandles med antihistamin (p.o., im., i.v.). Fortsæt transfusionsbehandlingen, hvis symptomerne forsvinder. Hvis ingen effekt af behandlingen i løbet af 30 minutter fortsættes behandlingen, som ved sværere allergisk og febril.
Ifølge underviser (ovenstående er ifølge transfusionsguidelines) skal man dog stoppe transfusionen, holde droppet åbent til man er sikker på det kun er en allergisk reaktion). Evt. steroid og prednisolon hvis man er usikker på udvikling af anafylaksi.
Sværere allergisk og febril?
Feber, kulderystelser, takykardi, lettere dyspnø, hypotension, urtikaria, anafylaksi, angst, uro.
Sandsynlig årsag: Antistoffer mod leukocytter, trombocytter og plasmaproteiner (herunder IgA).
Klinisk handleplan:
Trin 1-5 behandles med antihistaminer, antipyretika, vasopressorer og kortikosteroider. Vasket blod kan i samråd med vagthavende læge på KIA, OUH overvejes for at undgå fremtidige komplikationer.
Anafylaktisk shock:
Meget sjældent. 20% skyldes IgA-defekt med anti-IgA.
Behandling: transfusion afbrydes (iv gang bevares med NaCl drop).
Udredning (IgA-mangel? Antistoffer?).
Akut hæmolytisk transfusionsreaktion?
Skyldes præeksisterende erythrocytalloantistoffer hos recipienten som binder til doners erytrocytter.
Dvs. blodtypeuforlig som følge af administrative fejl!
Intravaskulær hæmolytisk reaktion (gram neg. sepsis forårsaget af blodtransfusionen.
Husk altid identifikation af patienten af to personer inden blodtransfusion!
Symptomer: Angst, uro, brystsmerter, lændesmerter, smerter langs vene, feber, kulderystelser, dyspnø, anafylaksi (hypotension, shock), hæmoglobinæmi, hæmoglobinuri, anuri, nyreinsufficiens, shock, DIC (trombocytter, fibrinogen, D-dimer).
Transfusionen skal afbrydes! Hold i.v. drop åbent med 0,9% NaCl, underret vagthavende personale/læge i blodbanken. Udsæt videre transfusionsbehandling mm der foreligger vital indikation.
Alvorligheden af komplikationen vurderes ved at observere BT, puls, respiration, temperatur, diurese samt urin for rødfarvning (hæmoglobinuri).
Patientens identitet samt alle informationer på blodkomponent og følgeseddel kontrolleres for at udelukke forbytningsfejl.
Biokemisk udredning (understøt diagnosen med hæmolyseprøver):
B-Hæmoglobin: faldende
P-frit hæmoglobin: stigende (intravaskulær hæmolyse)
P-LDH: stigende (pga. hæmolyse)
P-haptoglobin: faldende (øget frit hæmoglobin - bindingsmolekyle)
P-bilirubin: stigende (øget nedbrydning af frigjort hæmoglobin i leveren)
DAT: positiv, kan være negativ hvis alle erytrocytter er hæmolyserede
U-hæmoglobin
Blodprøver til blodbanken mhp. Udredning af komplikationen. Hvis det er muligt sendes også blodpose med restindhold inkl. Transfusionssæt til blodbanken.
Særligt truede organer og understøttende behandling:
Nyrerne er særligt truede - hæmoproteiner kan give akut nyreskade.
Der skal gives i.v. væske, furosemid (væske og diuretika for at forebygge anuri), i.v. steroid.
TRALI (transfusionsrelateret akut lungeskade)?
Hyppigste årsag til transfusionrelateret død - klinisk udelukkelsesdiagnose (kan være vanskelig ved en ældre borger med kendt hjerte/lungesygdom).
Immunologisk transfusionskomplikation.
Akut lungeskade opstået < 6 timer efter transfusion i fravær af anden risikofaktor.
Svær lungeinsufficiens pga. inflammatorisk ødem (en form for ARDS) -> lungeødem.
Skyldes oftest præ-formerede leukocytantistoffer (ofte mod HLA-klasse) hos donor, som aktiverer recipient leukocytter -> øget permeabilitet i lungekapillærerne med reaktivt ødem og cellulær inflammation.
Forebygges ved bl.a. ikke at give kvinde-plasma.
Symptomer:
Feber, hoste, dyspnø, hypoxæmi < 6 timer.
Røntgen thorax med bilaterale vattede infiltrater.
Behandling:
Steroid, adrenalin. Ingen specifik behandling, rent symptomatisk.
OBS responderer IKKE på diuretika!
Tilstanden resolverer ofte spontant indenfor 72 timer.
TACO (transfusions-associeret cirkulatorisk overload)?
Overfyldning af karsystemet -> lungeødem.
Transfusionsassocieret cirkulatorisk overfyldning, dvs. hypervolæmi.
Sker pga. kardial inkompensation.
Klassiske tegn er dyspnø, hypoxæmi, takykardi, hypertension og højt centralt venetryk.
Ses hyppigst hos patienter med hjertesygdom - risikofaktorer: alder <3 og >60, lav kropsvægt, hjertesygdom (sygdom i lunger, nyrer).
Behandling:
Stop/pauser transfusionen.
Nasal ilt, diuretika, evt. venesectio. Evt. supplering med nitroglycerin.
Lad patienten sidde op.
Ved behov for yderligere transfusion - langsom indgift (fx 1-2 ml/min)
Febril ikke hæmolytisk transfusionsreaktion/ (non-hæmolytisk) febril transfusionskomplikation?
Oftest HLA-klasse I antigener -> binder til donorleukocytter -> aktiveres og frigiver pyrogene cytokiner.
Skyldes oftest at patienten ved tidligere transfusioner eller i svangerskab har dannet antistoffer mod leukocyt-antigener.
Giver hurtigt opstået feber (temperaturstigning > 1 grad ved 2 transfusioner), kuldegysninger, hoste og dyspnø (i mere alvorlige tilfælde).
Ca. 1% af alle erytrocyttransfusioner.
Reaktionen er sjældent farlig, og går sædvanligvis over i løbet af et par timer.
Behandling:
Stop transfusionen (hold drop åben, tjek om det er den rigtige blodtype der gives? Hvordan er patientens vital parametre? Tag hæmolyseblodprøver - er de ok fortsættes transfusionen). Paracetamol. Selvlimiterende tilstand.