Akutte mavesmerter, ændret afføringsmønster, synkeproblemer, lever mm. Flashcards
Alarmsymptomer ift. diarré?
Alarmsymptomer ift. colorektalcancer?
Ift. diarré:
* Immuninkompetent (tilstand, medicin)
* Høj feber
* Blod i afføring
* Alment dårlig (ingen urinproduktion)
* Svimmel/kognitivt påvirket
* Obs. ældre og børn
Colorektalcancer:
Henvis til koloskopi i kræftpakkeforløb for colorektalcancer ved > 40 år og ≥ 1 af følgende:
* Ændring af afføringsmønster i > 4 uger
* Blod i afføring
* Uforklaret jernmangelanæmi
* Betydelige almensymptomer (fx vægttab)
Andre relevant: Familiær disposition.
Inddeling af diarré?
Relevante differentialdiagnoser?
Akut < 2uger
Kronisk >4 uger
Lille volumen (pseudodiarré (F-masse < 200g)):
- Colon irritable
- Colorektal cancer
- Anorektale lidelser (hæmorider, proktitis)
- Hyperthyreose
Malabsorption/steatore:
- Cøliaki
- Crohns
- Pancreasinsufficiens
- Bakteriel overvækst
- Korttarmssyndrom
- Giardiasis
Inflammation/blod:
- Cl. difficile enterit
- Colitis ulcerosa
- Colorektalcancer
- Divertikulit
Vandig (osmotisk/sekretorisk diarré):
- Colon irritable
- Laktose malabsorption
- Mikroskopisk colitis
- Kronisk laksantiamisbrug
Kronisk obstipation?
Udredning, differentialdiagnoser, behandling?
Udredning med vurdering af mulige årsager (medicin (især nylige), kendte sygdomme, overvej malignitet, blodprøver (Hgb, leukocytter, CRP, kalium, calcium, magnesium)), evt. registrering af afføringshyppighed og mængde, objektiv undersøgelse af abdomen inkl. rektaleksploration. Evt. sigmoideoskopi / koloskopi (Altid ved alarmsymptomer: Vægttab, Anæmi, Rektalblødning, Familiær disposition for colon cancer).
Behandles non-farmakologisk (husk, fiberrig kost, motion, væske, gode toiletvanter) og farmakologisk: 1. valg magnesia, movicol, 2. valg: dulcolax. Sidst: Klyx
Differentialdiagnoser:
* Colon irritabile
* Fiberfattig kost, fysisk inaktivitet
* Medicininduceret: Opiater, PPI, calcium, Ca2+-antagonister, jern, NSAID, antikolinergika m.fl.
* Endokrint/metabolisk: Dehydrering, nedsat væskeindtag, DM, hypothyreose, hypercalcæmi, hypokaliæmi.
* Neurologisk: Parkinsons sygdom, rygmarvsskade, multipel sklerose, cerebrovaskulær sygdom, (Depression).
* Mekanisk obstruktion: Colorektalcancer, ekstern kompression fra rumopfyldende proces (inkl. graviditet), benign striktur (iskæmi, divertikulitis, etc.), rektocele, enterocele, rektal invagination, vaginal prolaps, inflammatoriske tilstande (eks. appendicit , pancreatit) og anorektale lidelser (fissur, proctitis mv.).
Du er læge i FAM
Du modtager en patient og har nedenstående oplysninger fra ambulancepersonale samt vitalparametre ved ankomst (se næste side).
Tidligere:
Kendt galdesten
Medicin:
Intet
Ambulancepersonale oplyser:
55-årig kvinde, som de sidste to dage har fået tiltagende feber, nu 39,5. Smerter i højre flanke og under højre ribbenskurvatur. Smerterne konstante med turevise forværringer. Kan ikke finde ro nogen steder, må bevæge sig konstant. Kvalme, men ikke opkastninger. Normal afføring. Usikker på, om vandladningen måske er hyppigere end vanligt og lidt sviende. Ingen hovedpine. Ingen gener fra brystkassen udover hurtig vejrtrækning.
Du skal nu:
1. Angive de mest oplagte og de farligste differentialdiagnoser
- Angive et relevant udredningsprogram, herunder angive efter hvilket princip, du vil tilgå patienten
- Angive din initiale behandling, mens svar på udredningsprogrammet afventes
VITALPARAMETRE VED ANKOMST
Fri luftvej
RF 28 pr minut
SAT 99 % uden ilttilskud
Puls 123 pr minut
Blodtryk 91/51 mm Hg
GCS 14 (åbner kun øjnene på tiltale)
Temperatur 39,70C
- Oplagte og farlige årsager:
sepsis, akut abdomen, cholecystit eller pancreatit med galdesten, pyelonefrit med nyresten, cholangit, pyonefrose. Beståelseskrav: Sepsis SKAL erkendes. Cholecystit, pancreatit eller pyelonefrit overvejes som årsag. - Relevante diagnostiske undersøgelser og det de viser:
ABCDE-gennemgang, a-gas, røntgen af thorax, venøse blodprøver inkl. amylase, bloddyrkning, urin D+R og stix, UL øvre abdomen og nyrer/urinveje, EKG. Evt. CT abdomen.
Minimum beståelseskrav er ABCDE-gn.gang, a-gas, RU Thorax, BP og U D+R. - Behandling og plan:
Ampicillin plus Gentamycin, eventuelt plus metronidazol (cholangit). Meropenem elller Tazocin også acceptabelt svar. Væsketerapi: i.v. NaCl bolus 1000 ml, totalt 30 ml/kg over 3 timer, oxygen ved behov (mål-SAT 98%). Observere BT, puls, RF, GCS etc. Minimums beståelseskrav er ”væske og bredspektret antibiotika”.
Du er læge i FAM
Du modtager en 21 årig mand der gennem 10 timer har haft mavesmerter. De startede omkring navlen men har nu centraliseret sig til højre fossa.
Du skal nu:
1. Modtage patienten idet du kort beskriver det du vil spørge om (fokuseret anamnese)
- Kort beskrive hvorledes du undersøger patienten og angive sandsynlig diagnose samt differentialdiagnoser
- Beskrive formål og indhold i klargøring af patienten til kirurgi og information til patienten
- Beskrive det de enkelte ASA grupper dækker
- Redegøre for fasteregler for elektive kirurgi/procedure
- Angive de parametre der registres på opvågnings-afdelingen
- Angive det begreberne huskeanæstesi/awareness dækker
FAM er følgende målt:
Respirationsfrekvens 16/min
Puls 85/min
BT 130/75 mmHg
Temperatur 37.60C
Saturation 99%
VAS 8
- Anamnese:
Smerte varighed, lokalisation, form, styrke, akut eller snigende indsættelse, forværring/bedring. Tidligere lignende, allergi, andre sygdomme, medicin, højde og vægt. Opkastning, sidst spist og drukket. Flatus afgang, afføring. - Objektiv undersøgelse:
Øjne, mund; gabe og tænder, nakke bevægelighed, St p + c, Abdomen palperes, ekstremiteter ses efter, digital rektalundersøgelse. - Diagnose:
Appendicit (nyresten, urin vejsinfektion, gastroenteritis, diabetisk ketoacidose, Henoch-Schönleins purpura, cholecystit, Chron, basal lobær pneumoni, Meckels divertikel, perforet ulcus). - Patient info:
Patienten informeres om forløbet før og efter operationen, om operationen er åben eller med skop (skulder smerte). Hvad pt må de følgende dage og skal være opmærksom på (abcess). Smertestillende i form af Panodil eller Morfin, OP-tøj udleveres til patient og pårørende, bad og rasering. Accept, armbånd
BT – puls – højde – vægt, blodprøver-(røntgen-EKG), Covid test
Evt. informationsmateriale omkring anæstesi og kirurgi. Markering af operations sted (så markering kan ses når kirurgisk afdækning er placeret). - ASA grupper:
I Rask patient
II Mild systemisk sygdom, ingen funktionel indskrænkning
III Alvorlig systemisk sygdom, afgrænset funktionel indskrænkning
IV Alvorlig systemisk sygdom, som er konstant livstruende
V Moribund patient, der ikke forventes at overleve 24 timer med eller uden operation
VI Doner (hjernedød) - Faste regler:
6 timer for fast føde, 2 timer klar tynd væske, 4 timer for modermælk.
Der bør opfordres til indtagelse af kulhydratholdige drikke frem til 2 timer før anæstesi start. - Parameter registres på opvågningsafdelingen:
Bevidsthed, Respiration, Respirations frekvens, Sat%, BT, Puls, Smerte VAS,
Kvalme, Motorisk score (rest relaksering), Temperatur, Diurese 1 ml/kg/time,
Anæstesi (iv, BS), Kirurgi (hud, forbinding, dræn, sonde, mv), Mobilitet. - Huskeanæstesi/awareness:
Flere studier viser, at huskeanæstesi forekommer hos 0,1 – 0,2% af alle patienter, der har været i generel anæstesi.
Hyppigst forekommende er:
Erindring om at have hørt stemmer og samtale (48%)
Fornemmelsen af ikke at kunne trække vejret (48%)
Smerter (28%)
Mere end 50% af patienterne giver udtryk for postoperative stresssymptomer (PTSD)
Du er læge i FAM
En 36-årig kvinde indlægges akut via vagtlægen på grund af vedvarende opkastninger og diffuse turevise mavesmerter gennem 14 timer, dog med frie intervaller på 5-10 minutter.
Hun ryger 15 cigaretter dagligt og drikker ifølge hendes eget udsagn for meget. Hun har drukket en halv til en hel flaske rødvin dagligt de sidste 3 måneder, siden hun blev fyret fra sit arbejde som tjener på grund af Coronaen. Er opereret for 10 år siden for perforeret appendicitis.
Tp. 38,3°C, puls 96/min, BT 122/71 mmHg.
Du skal nu:
1. Kort angive de emner du yderligere vil uddybe anamnesen med
2. Kort beskrive røntgenbillederne
3. Kort angive det du vil foretage ved den objektive undersøgelse af abdomen
4. Stille diagnosen
5. Angive behandlingen og de komplikationer, der kan være
Uddybning af anamnesen:
Tidligere operation. Menstruationer. Udseende af opkast
Objektiv undersøgelse:
Gøre rede for inspektion, palpation med undersøgelse for direkte, indirekte og slipømhed, perkussion og undersøgelse for udfyldning.
Diagnostik:
Hb og ”væsketal” er de eneste blodprøver der skal bestilles. Må godt foreslå serum-amylase. Tæller ned hvis der forslås flere
Alle blodprøver er inden for normalområdet.
Tolkningen af CT-skanningen:
* Dilaterede tyndtarmsslynger
* Væskespejl
* Ingen luft i colon eller rectum
Tentativ diagnose:
* Mekanisk ileus på baggrund af adhærencer.
* Akut pankreatitis er ikke sandsynlig. Kort alkoholanamnese og smerterne er turevise med fri intervaller. Ekstrauterin graviditet er ikke sandsynlig, regelmæssige menstruationer og spiral. Gastroenteritis eller galdesten kunne godt være en differentialdiagnose
Behandling:
Ventrikel-sonde
Tromboseprofylakse
Akut operation (laparoskopisk eller åben)
Informere patienten om risiko for tarmresektion og stomi (selv om risikoen er minimal)
Skal kunne gøre rede for de almindeligste komplikationer til kirurgi.
* Blødning
* Infektion (intraabdominal og sårinfektion)
Du er læge i et medicinsk ambulatorium
Din næste patient er henvist fra egen læge på grund af mavebesvær.
Du har anamnese og blodprøvesvar til din rådighed.
Du skal nu:
- Angive mulige diagnoser
- Angive videre udredningsplan udover det udførte
- Beskrive patientens behandlingsmuligheder
Anamnese:
Til tider mavesmerter placeret i toppen af maven.
De er af brændende og svidende karakter.
Ikke voldsomt. men irriterende når det står på.
Ingen udstråling.
De kan komme ved sult, men ikke nødvendigvis og heller ikke lindrende ved fødeindtagelse.
De kan være ledsaget af sure opstød og halsbrand.
Pantoprazol® kan bedre symptomerne, men mest de sure opstød.
Generne har været et problem i flere år.
Nu er det hele bare blevet for meget.
Ikke vægttab; snarere tværtimod.
Afføring hver anden eller tredje dag.
Tager ikke afføringsmiddel.
Maven kan være noget oppustet med fornemmelse af for meget luft i maven
Kan ligne en gravid.
Følt sig træt i mange år
Føler at kunne sove hele tiden, helt færdig kl. 21.00.
Ingen smerter ved samleje. Ingen underlivsgener
Nakkesmerter ligeledes gennem nogle år. Tiltaget med tiden.
Lokaliseret til nakken trækkende ned mod skuldrene, ryg og op i baghovedet.
Det kan undertiden give hovedpine.
Tager paracetamol for det.
Ingen udstrålende smerter.
Ingen udfaldssymptomer.
Forværres ved bevægelse af nakken.
Tidligere behandling hos fysioterapeut med nogen effekt.
Fik at vide, at nakken var fikseret og med flere myoser. Fik forslag til øvelser.
Smerterne er nu blevet værre, og nogle gange er det som om, det snurrer i fingre.
Specielt efter en lang tung arbejdsdag.
Ikke haft fornemmelse af svaghed i armene.
De fleste gener bedres i ferieperioder.
Føler sig ikke rigtig syg, men bare generet af alle disse småproblemer.
Ikke bekymret, men bare træt af alt det besvær.
Job: Montrice på elektronikfabrik.
Noget stressende arbejde og med en konstant risiko for at blive fyret pga. af virksomhedens økonomi.
Gift og har 2 børn på 8 og 10 år.
Medicin: Paracetamol og pantoprazol efter behov
*Blodprøver inkl. TSH er alle normale
- Dyspepsi. 2. Refluks. 3. Obstipation. 4. Funktionelt besvær. 5. Nakkesmertesyndrom (cervical anspænding, Cervical discogene smerter o.lign.)
Udredningsplan: Ingenting eller Gastroskopi + MR skanning af cervical columna + BP
Behandling: Nakkesmerter: Almene råd, Is, Varme, Muskeløvelser, Holdningsøvelser, Smertestillende, Fysioterapi, Tai Chi, yoga.
Behandling: Mavesmerter: Forsikring om ufarlig tilstand. Laksantia. PPI + Antacida ved behov + Konservative refluksråd
Colon irritable - diagnose, behandling?
Ofte debut i den unge voksenalder, symptomerne er klassiske (mavesmerter, diarré og forstoppelse (oftest vekslende)), obs. andre funktionelle tilstande.
Diagnose stilles iht. ROM-IV-kriterier med symptomer ≥ 6 mdr. med ≥ 1 dag/uge (i gennemsnit i løbet af de sidste 3 mdr.) med mavesmerter (som ikke kan forklares ud fra strukturelle eller biokemiske abnormiteter) og som har ≥ 2 af følgende:
· Lindring efter defækation, forbundet med ændring i afføringsudseende (konsistens/form), forbundet med forandring i afføringsfrekvens.
· Dertil støtter følgende symptomer: Unormal afføringsfrekvens (>3 x/dag / <3 x/uge), normal form af afføringen (hård/klumpet eller løs/vandig), unormal pressen for at få afføring, pludselig afføringstrang, følelse af inkomplet tømning, slim i afføringen, oppustethed.
Vigtigt med fravær af alarmsymptomer (relevant objektivt fund, blod i afføring, natlige symptomer, nylig antibiotika, familiær disp. (colorektalcancer, inflammatorisk tarmsygdom eller cøliaki)).
Behandling:
Vigtig med god læge/pt kontakt, afstem forventninger (symptomer kan lindres, ikke fjernes), information, berolige, forståelse (empati).
Livsstil (stress, motion, regelmæssighed). Symptomatisk behandling ud fra dominerende symptom (obstipation/diare), terapi (kognitiv adfærdsterapi, hypnose mv.).
Colorektalcancer - obs på hvad?
Højresidige - symptomer?
Venstresidige - symptomer?
Obs. alder og familiær disposition, vægttab, ændret afføringsmønster, blod i afføringen, abdominal udfyldning. Almensymptomer (træthed, feber, anæmi, smerter))
Venstresidige: afføringsforstyrrelser.
Højresidige: anæmi og smerter.
Cøliaki kendetegn, diagnose?
Store vandskyende afføringer (steatore), affarvet fæces, vægttab, træthed, anorexi, flatulens. ofte ses jernmangelanæmi, folinsyremangel, laktose intolerance, D-vitaminmangel. Association til HLA-DQ2 (DQ8), men ej specifik (kan kun bruges til at udelukke cøliaki).
Antistoffer (transglutaminase og deamideret gliadinpeptid), total IgA, vævstype og tyndtarmsbiopsi (villusatrofi med krypthypertrofi). Diagnose støttes ved bedring på glutenfri kost og normalisering af serologi (og evt. relaps efter re-eksposition).
Livslang TOTAL glutenfri diæt. Laktosefri kost de første 1-2 måneder hvis der er diarré/meteorisme (hvis det er cøliaki vil de kunne drikke mælk igen).
· OBS! Substitution ved mangel: Jern, folinsyre, calcium, vitamin D, vitamin B12, zink. Overvej evt. osteomalaci/osteoporose (DEXA-skanning). Anbefal cøliakiforening. De har en øget risiko for GI-cancere. Kontrol efter 14 dage, 1 måned og derefter 1 gang årligt (symptomer, vægt, ernæringstilstand, knoglemetabolisme og substitutionsbehov (evt. DXA-scanning hos ældre grundet risiko for osteoporose), serologi (bør normaliseres i løbet af ½ år)). Hvis de Kommer igen med recidiv: Tag nye blodprøver, særligt hvis de har været normale – det kan være der har været et diætbrud (evt. skjult).
Crohns sygdom kort om symptomer, udredning, behandling?
Præget af abdominal smerter (ofte er kolikagtige), diarré og perianale gener (fistler, abscesser, fissurer), kvalme, opkastninger, anoreksi og vægttab.
Udredning: Koloskopi, Kapselendoskopi, MR-skanning.
Symptomatisk behandling mod diarre = loperamid
Anden behandling: prednisolon, immunsuppresiva, biologisk terapi (TNF-hæmmer), OP (ikke kurativt)
Bakteriel overvækst? Diagnose, udredning, behandling?
Forskellige fund kan give mistanke (obs. PPI brug - ændret syreprod.), f.eks. meteorisme, mavekneb, flatulens, diarré samt evt. malabsorption af forskellige fødebestanddele.
Evt. gastroskopi med store divertikler. Duodenalaspiration med dyrkning viser bakterievækst.
Behandling: antibiotika (metronidazol), vitaminbehandling af mangeltilstande (B12, vitamin-A-D-E-K).
Kort om giardiasis?
Som regel efter en udlandsrejse (både ved akut diarré og ved langvarig løs afføring (inklusiv dårlig trivsel hos børn). Diagnosen bekræftes ved mikroskopi af afføringen for parasitter eller ved antigenpåvisning).
Behandles med metronidazol.
Cl. difficile enterit?
Symptomer, diagnose, behandling?
Kan opstå i op til 8 uger efter seponering af antibiotika, men de fleste tilfælde opstår 4-9 dage efter start af antibiotikabehandling. Diarréen varierer fra nogle få episoder med løs afføring til betydelige, blodige afføringer ledsaget af feber, mavekramper og svækket almen tilstand. Diarréen er typisk vandig, og der er ofte fravær af kvalme og opkastninger.
Diagnose bekræftes med PCR. Isolation af patient. Stop antibiotika, som er udløsende faktor, og giv væske- og elektrolyttilskud. I tilfælde af mere udtalte symptomer er antibiotikabehandling nødvendig (metronidazol, evt. vancomycin). Respons kan følges med temperaturen, som vil falde i løbet af de første par dage, og diarré, som vil ophøre i løbet af 2-4 dage.
Colitis ulcerosa - kort om symptomer, udredning, behandling?
Det kliniske billede varierer meget. Blodig diarré og stærk trang til afføring er hovedsymptomerne. Det kliniske billede er præget af perioder med blod- og pus i fæces, diarré, rektale tenesmer, evt. abdominalsmerter og anæmi.
- Endoskopi med biopsi giver den endelige diagnose
- Behandling: 5-aminosalicylsyre (5-ASA), prednisolon, biologisk terapi (TNF-hæmmer), OP (kolostomi = kurativt)
Divertikulit kendetegn, symptomer, udredning, behandling?
Forekommer hyppigst i colon sigmoideum. Symptomerne er gradvist indsættende nedre, venstresidige smerter - oftest konstante.
Ledsage symptomer; feber, afføringsændringer, evt. kvalme.
Obj.us. spændt abdomen, lokal ømhed, evt. peritoneal reaktion.
Blodprøver med forhøjet CRP og leukocytter.
Udredning:
CT-abdomen med kontrast (alle skal udredes med CT); bekræftes ved perikolisk infiltration af fedtvæv, fortykket colonvæg, abcesdannelse (kompliceret divertikulit). Derudover elektiv endoskopi (stor perforationsrisiko ved akut. 2% har bagvedliggende cancer) ved massiv divertikelblødning kan det være nødvendigt med A-grafi.
Behandling:
* Ukompliceret = konservativ behandling - ro + flydende kost + svage analgetika.
- Ved manglende bedring indenfor 2-3 dage -> mistænk kompliceret -> amoxicillin + metronidazol (7-10 dage).
- Ved manglende bedring 1 døgn efter AB -> indlæggelse.
Indlægges også ved høj alder, høj komorbiditet, mange smerter, høj temperatur, nedsat evne til væskeindtag.
*Kompliceret på sygehus = bredspektret AB iv. (pip/tazo + metronidazol).
*Alvorlige komplikationer -> OP, strategi afhænger af Hinchey stadie (se nedenfor)
Vær obs ift. Yderligere komplikationer som fistler og tarmobstruktion.
Hinchey stadie v. kompliceret diverticulitis:
Stadium I: Absces i mesocolon (Abces < 3 cm -> AB, Abces > 3 cm -> UL/CT vejledt drænage + AB )
Stadium II: Absces uden for mesocolon (pelvin, abdominal eller retroperitoneum ) (Abces < 3 cm -> AB, Abces > 3 cm -> UL/CT vejledt drænage + AB )
Stadium III: Generaliseret purulent peritonitis (Laparoskopi med drænanlæggelse + AB)
Stadium IV: Fækulent peritonitis (afføring i peritoneum) (Tarmresektion +/- stomi + AB)
Mikroskopisk colitis - symptomer, udredning, behandling?
Nyopstået vandig diarre uden vægttab og almensymptomer. Oftest normale blodprøver og fæcesprøver. Ved alder > 40 år gøres koloskopi for at udelukke CRC og ved klinisk mistanke om mikroskopisk colitis sikres colonbiopsier til at stille diagnosen.
Tilstanden går ofte i ro af sig selv. Patienten kan prøve loperamid og/eller colestyramin og/eller fibre først. Evt. budesonid i 8 uger, herefter kort aftrapning.
Hvad er næste skridt for en patient der fremviser klassiske tegn på appendicitis acuta?
Der skal foretages diagnostisk laparoskopi, og patienten klargøres hurtigst muligt til operation.
Når indikationen for operation er stillet, optimeres patientens væske- og elektrolytbalance.
Alle patienter med appendicitis skal have antibiotika (der kan være visse lokale variationer i holdningen hertil. Der anvendes tostofsbehandling med fx cefuroim og metronidazol).
Ved simpel appendicitis, uden perforation, gives engangsdosis.
Ved perforation gives antibiotika i.v. eller p.o. i tre døgn.
Angiv differentialdiagnoser ved akutte mavesmerter i nedre højre kvadrant af abdomen?
Appendicitis acuta
Rumperet ovariecyste
Torkveret ovariecyste/adnex
Ekstrauterin graviditet
Mesenteriel adenitis
Urolithiasis
Pyelonefritis
Mb. crohn
Inflammeret Meckels divertikel
Behandling og udredning af den akutte GI-blødning? Anamnestiske oplysninger og objektive observationer?
ABCDE-gennemgang
A: Vurdér om der er frie luftveje. Er luftvejene truede, tilkaldes anæstesiologisk assistance. Giv ilt på næsebrille eller Hudson-maske.
B: Lyt efter respirationen og se efter thoraxbevægelser. Mål respirationsfrekvensen og saturationen. Tag evt. en a-gas.
C: Se hudens farver. Føl hudens temperatur og fugtighed. Mål puls, blodtryk og kapillærrespons. Høv evt. sengens fodende. DEr anlægges to store PVK, og initialt gives 1-2 L NaCl i.v. for at erstatte patientens volumentab. Abdomen vurderes, og man kan overveje at anlægge KAD.
D: Vurder GCS. Mål evt. blodsukker.
E: Mål temperatur. Løft dynen, og inspicer hele patienten. Lav en rektaleksploration.
Monitorering på vitale parametre. Ved shock holdes øje med timediurese på KAD (risiko for udvikling af oliguri og prærenal nyresvigt ved nedsat gennemblødning).
Der tages hurtigst muligt en a-gas og bestilles blodprøver (hæmoglobin, infektionstal, nyretal, levertal, koagulationstal) samt blodtype og BAC-test.
Anamnestiske oplysninger, der som minimum skal forsøges afklaret, er: Beskrivelse af hæmatemese, melæna samt hæmatokesi. Tidligere blødningsepisoder, operationer og komorbiditeter (især hjerte-, lunge-, lever- og nyresygdomme). Medicinforbrug, herunder AK-behandling og ulcerogen medicin (især NSAID).
Der skal altid laves en rektaleksploration, hvor der ses efter melæna og hæmatokesi.
Håndtering og behandling af den akutte patient med kredsløbspåvirkning pga. livstruende øvre GI-blødning (efter initial udredning/modtagelse)?
Først stabilisering af patienten - systolisk BT > 90 mmHg og hæmoglobinniveau på 6 mmol/L.
Der anvendes krystalloider som volumenterapi i ventetiden på blodprodukter.
Så snart det er muligt (senest inden for 30 min) opstartes balanceret blodkomponent-terapi med erytrocytter (SAG-M), frisk frosset plasma (FFP) og trombocytkoncentrat (TK) (4:4:1).
Efterfølgende skal der foretages en akut endoskopisk undersøgelse (gastroduodenoskopi).
Der foretages kombinationsbehandling med tre modaliteter:
- Injektion af adrenalin-saltvand omkring blødningskilden, der før karrene til at trække sig sammen. Skal kombineres med en af følgende:
- Kontaktprobe med varmekoagulation ved anvendelse af højfrekvent strøm
- Hæmoclips kan sættes omkring det blødende kar.
Opfølgende behandling:
PPI-behandling med bolusinjektion omeprazol 80 mg i.v. efterfulgt at kontinuert infusion på 8 mg/time i 72 timer.
(Der laves ureasetest på en biopsi eller tages biopsier til dyrkning) - ved positiv test - eradikationsbehandling.
Ved blødende ulcus pga. NSAID - seponering.
Angiv årsagerne til øvre gastrointestinale blødninger?
Langt den hyppigste årsag til øvre GI-blødning er et peptisk ulcus pga. Helicobacter pylori-infektion eller NSAID-behandling.
De alvorligste årsager er blødende ulcus (50%) og variceblødning (10%), der medfører den største risiko for nedblødning og hypocvolæmisk shock.
Mindre blødninger ses ved øsofagitis, gastritis med erosioner, Mallory-weiss-læsion og neoplasier, der typisk er selvlimiterende årsager.
Behandling af patient med hæmatemese og anamnestiske og objektive tegn (spider nævi) til levercirrose?
ABCDE-gennemgang. Volumen-terapi og blodtransfusion.
Da man må mistænke levercirrose som tilgrundliggende årsag, tillægges:
Nasogastrisk sonde med permanent sug samt lactulose - begge som profylakse mod hepatisk encefalit.
Terlipressin, 2 mg. i.v. - sænker det portale venetryk med gunstig effekt på blødning og mortalitet.
Ciprofloxacin 400 mg x 2 i.v. i 7 dage.
Det mest sandsynlige fund ved endoskopi er blødende varicer i distale øsofagus eller fundus ventriculi.
Angiv alarmsymptomer ved dyspepsi, der skal lede mistanken hen på malign sygdom?
Dysfagi eller synkesmerter > 2 ugers varighed.
Vedvarende opkastninger uden anden forklaring.
Melæna eller uforklaret anæmi.
Utilsigtet vægttab (fx > 3 kg).
Abdominal udfyldning.
Henvisning kan overvejes ved:
Nyopståede og vedvarende dyspepsi- eller reflukssymptomer hos personer over 45 år.
Patienter som ikke responderer på symptomatisk behandling.
Hvad er mesenteriel iskæmi - udredning og behandlign?
Kaldes også msenteriel angina.
Anginasymptomerne opstår pga. okklusion eller vasospasmer i de splanchniske kar ved behovet for øget gennemstrømning i forbindelse med måltider - ofte er der smerter placeret omkring navlen og lidt opadtil i maveregionen med udstråling til ryggen. Oftest opstår smerterne efter måltider og aftager efter et par timer.
Ved mistanke om kronisk mesenteriel iskæmi foretages initial UL-duplex-skanning, der kan suppleres med CT- eller MR-angiografi.
Undersøgelserne vil påvise stenoser af den mesenterielle kar med ophørt eller nedsat flow.
Behandlingen er ofte endovaskulær ballondilatation og stentindsættelse.
Rygestop.
Hvilke parakliniske undersøgelser vil du bestille ved mistanke om mekanisk ileus (akut obstruktion af tarmen)?
Blodprøver med minimum hæmoglobin, leukocytter, CRP, nyretal samt levertal inkl. amylase.
Der tages evt. blodtype og BAC hvis operation.
Urinstix og U-hCG (ved kvinder).
CT-skanning med i.v. og p.o. konstrast (evt. start med tom-skanning ved dehydreret/påvirket patient)