Neuro Flashcards
Kronisk polyneuropati
Diabetes og alkohol er hyppigste årsager.
Symmetriske distale symptomer og kliniske tegn med blandede sensoriske og motoriske udfald.
Udvikles over måneder (snigende forløb).
Natlige gener.
Neurologisk undersøgelse, nerveledningsundersøgelse (ENG), hudbiopsi (nervefibertæthed) og udred for årsager (blodprøver).
Behandling: Tilgrundliggende sygdom. Smerter (neuropatiske): TCA er 1. valg (obs. hjerteproblemer), gabapentin/pregabalin (antiepileptika).
Akut polyneuropati - Guillian Barré?
Inflammatorisk autoimmun reaktion med angreb af perifere nerver og nerverødder. Initialt nedbrydning af myelin og sekundært aksoner.
Ofte forudgående infektion eller trame (gastroenteritis, luftvejsinfektion, kirurgi, vaccinationer).
Symptomer: Starter perifert og bevæger sig distalt. Distale paræstesier, smerter i store muskelgrupper.
Pareser udviklet over dage til uger - tetraparese.
Dybe reflekser forsvinder.
Kranienervepåvirkning (facialisparese, dobbeltsyn).
Bulbær påvirkning hos 25% med behov for respiratorbehandling.
Obs. klinisk diagnose, men:
- Lumbalpunktur - øget protein (ikke øget celletal)
- Nerveledning - demyeliserende
- MR columna
- Blodprøver
Behandling: Indlæggelse, tæt monitorering, respirator, AK-behandling, immunglobulin højdosis (2g/kg) er førstevalg.
Plasmaferese.
Paræstesier kan behandles med gabapentin eller pregabalin.
Ofte selvlimiterende forløb, men mortalitet på 30% uden understøttende behandling.
Myastenia gravis?
Myopati.
Autoimmun sygdom i muskelendepladen (den hyppigste).
>85% antistoffer (mod acetylcholin receptor, ARAB).
Klinisk karakteriseret af kraftnedsættelse og HURTIG udtrætning.
Øjenmuskler -> dobbeltsyn.
Øjenlåg -> hængende øjenlåg.
Arme og ben -> svært ved trapper, rejse sig fra stol.
Hals -> Ømhed, drop head.
Svælg -> rømning ved synkning, grødet tale.
Strakt arm test!
Behandling: Acetylkolinesterasehæmmere/tensilon.
Multipel sklerose?
Kronisk demyeliserende nervesygdom med gentagende atacker med neurologiske udfaldssymptomer fra forskellige dele af nervesystemet - SPREDT I TID OG STED (diagnostisk kriterie).
Enkelte har benign MS med kun ét atack og fuldkommen remission.
85% har atackvis MS (relapsin remitting, RRMS): Starter med atacker, med tiden overgår ubehandlet atackvis MS til at blive sekundær progressiv (SPMS).
15% har primær progressiv MS (PPMS): fra starten langsomt fremadskridende sygdom.
Debut 20-40 årige, hyppigst kvinder.
Atack:
Neurologiske udfaldssymptomer af minimum 24 timers varighed, oftest varende 2-3 uger, hvorefter de klinger af:
- Paræstesier og/eller føleforstyrrelser (40%)
- Kraftnedsættelse i en eller flere ekstremiteter (30%) - gangproblemer.
- Opticus neuritis (20%) - synsforstyrrelser
- Udmattethed
- Ataksi/Svimmelhed.
Undersøgelser:
MRI af hele neuroaksen - både T1 og T2.
MR viser at sygdommen er spredt i tid (kontrast) og sted (MR). Spredning i tid kan også ses ved at sammenligne med tidligere MR.
Lumbalpunktur: Forhøjede leukocytter (let), forhøjet IgG index, oligoklonale bånd.
Behandling:
Anfald: Højdosis methylprednisolon 0,5-1g i 3-5 dage.
Derudover som profylakse mange muligheder. Herunder immun-modulerende/supprimerende (beta-interferon, teriflunomid).
Symptomatisk: Baklofen.
Myelit?
Inflammation af rygmarven.
Det kliniske billede kan minde meget om GBS, hvorfor det er vigtigt med MR af cerebrum og columna totalis.
Behandles med højdosis prednisolon (og evt. plasmaferese).
Kraftgrader?
Man tester OE og UE. Test som minimum håndtryk (ikke håndtryk ifølge underviser), albuefleksion og -ekstension,
skulderabduktion, hoftefleksion, knæekstension og –fleksion og dorsal- og plantar fleksion af fodled.
MRC skala: 0: ingen bevægelse, 3: kontraktion mod tyngdekraften men ikke mod modstyre, 5: normal muskelstyrke.
