Avanceret genoplivning Flashcards
Diagnosen hjertestop?
Klinisk diagnose, der stilles på baggrund af 3 kriterier:
* Bevidstløs
* Respirationsløs (eller abnorm respiration)
* Pulsløs (bruges ikke som kriterie mere)
Bevidsthed undersøges ved at tale højt til patienten, ruske og smertestimulerer.
Derefter start med at bøje hovedet bagover (head tilt, chin lift) og kig i munden. Hvis synligt fremmedlegeme, forsøges dette fjernet.
Respirationen og cirkulationen føles samtidig - brug 10 sek.
Respirationen undersøges ved at lægge øret til næse og mund og lytte og mærke efter normal åndedræt + se hen over thorax og abdomen (se, lyt og føl). Den anden hånd tættest på hoved enden lægges rundt om patientens hoved og hagen løftes.
Cirkulation/puls føles i a.carotis med den hånd der er tættest på fødderne.
Bemærk at tilfældig gispen, ekstrem langsom, besværet og larmende åndedræts lyde, forudsat at der er fri luftveje, ikke er normalt og skal betragtes som manglende vejrtrækning.
Der er konstateret hjertestop - hvad gør du?
Alarmér: aktiver hjertestopknap på stuen, råb efter hjælp og få nogen til at ringe efter hjertestophold.
Start ur: Hvis muligt start stopur, ellers kig på klokken og noter tidspunkt.
Tag hjertebræt: undlad at lede for længe, brug evt. hovedgærde. Luft ud.
Start basal genoplivning (HLR): hurtigst muligt start med hjertekompressioner (30:2). Skift person til hjertemassage hvert 2. min.
Anvend defibrillator hurtigst muligt.
Stødbar rytme?
Hvis ja (VF/pulsløs VT):
Der afgives ét stød (120-360J) og der fortsættes straks med HLR 30:2 i 2 min. Herefter vurderes rytmen igen og der tages stilling til, om rytmen fortsat er stødbar.
Hver cyklus består af vurdér-stød-HLR-(Medicin); de tø første cykler er dog uden medicintilførsel. Medicin gives under HLR.
Giv adrenalin 1 mg første gang i 3. cyklus, dvs. efter 3. stød, herefter hver 3. - 5. min.
Giv amiodaron 300 mg i 3. cyklus, dvs. efter 3. stød, evt. gentaget 150 mg. efter 5. stød.
Ved ikke stødbare rytmer fortsættes HLR og der vurderes rytme hvert 2. min. Der gives adrenalin hurtigst muligt og herefter hvert 3.-5. min.
Overvej pacing ved asystoli med P-takker.
Husk
Tilstræb så korte pauser i HLR som muligt.
Skab overblik, identificér og behandl reversible årsager - også de sjældne som ikke dækkes her.
Målrettet temperaturstyring til genoplivede, bevidstløse patienter.
Stødbare rytmer og ikke stødbare rytmer?
Der skelnes mellem to slags rytmer:
Stødbare:
Ventrikelflimmer (VF)
Ventrikulær takykardi (VT)
Ikke stødbare:
Asystoli
Pulsløs Elektrisk Aktivitet (PEA)
Ventrikelflimmer er den hyppigste rytme under hjertestop og samtidig den med bedst prognose.
Hvis tvivl om VF pga. lav amplitude gives basal genoplivning i 2 min. Og der vurderes på ny.
VF: Grundlinje med hurtige, mere eller mindre grove uregelmæssige udslag og amplitude, helt uden veldefinerede QRS-komplekser. Amplituden i udslagene veksler.
Pulsløs VT: Frekvens er > 100/min. Brede monofasiske QRS-komplekser. Alle QRS-komplekserne ligner hinanden
Asystoli EKG kan enten vise:
1) En isolelektrosk linje uden udslag (dog ikke helt lige - en helt flad eller stiplet linje skyldes oftest en teknisk fejl). Husk altid at kontrollere elektroder og afledning ved asystoli!
2) Kun P-takker og ingen QRS-komplekser.
Har en meget dårlig prognose, genoplives sjældent.
PEA EKG viser:
QRS-komplekser, dog med noget formændring og tendens til bradykardi.
Hvis man er i tvivl om hvorvidt dette er hjertestop, mærkes efter puls.
Medicin til stødbar rytme?
Medicin til ikke stødbar rytme?
Stødbar rytme:
Efter 3. stød gives adrenalin 1 mg - og derefter hver 3.-5. min. Svarende til hver 2. cyklus (virkning: øger centralt blodvolumen - vasopressor).
Efter 3. stød gives Amiodaron 300 mg - suppleret med 150 mg inden 6. stød (virkning: antiarytmika).
Medicin ved ikke stødbar rytmer:
Adrenalin gives hurtigst muligt, herefter hvert 3.-5.min.
Reversible årsager til hjertestop?
De 4 H´er og T´er:
Hypoxi: KOL/status astmaticus, luftvejsinfektioner/obstruktioner, røgforgiftning, osv.
Hypovolæmi: Blødning, anafylaksi, gastroenterit specielt hos børn.
Hypo-/hyperkaliæmi/metabolisk: Fx diuretika, massiv opkast og diarré, nyre-binyrerept./nyre-binyrepatienter, tilstand med stort cellehenfald, metabolisk acidose, osv.
Hypotermi: Ulykker til havs, overnatning i snedrive osv.
Trombose - koronar eller pulmonal: AMI, lungeembolier (iskæmisk hjertesygdom er langt den hyppigste årsag til hjertestop).
Trykpneumothorax: Traumepatienter, mekanisk ventilation, efter genoplivningsforsøg.
Tamponade - hjerte: Hjertetamponade. Traumer, post- AMI (transmural), hjerteopererede.
Toksisk: Fx tricyklisk antidepressiva, digocxin, forgiftning.
Overvej ultralydsskanning til at identificere reversible årsager