Retsmedicin Flashcards
Lægens opgaver ved dødsfald?
Dødskonstatering
Ligsyn
- Almindeligt ligsyn
- Retslægeligt ligsyn
Dødsattest
Begreberne:
Konstatering af døden
Syning af liget
Ligsyn
Konstatering af døden: Konstatering af tidlige sikre dødstegn.
Syning af liget: Konstatering af sene sikre dødstegn.
Ligsyn: Omfatter syning af liget og udfærdigelse af dødsattest.
Skal du skrive en dødsattest skal du selv foretage ligsyn - ned i kølerummet med dig!
Dog først kølerum ved sene sikre dødstegn og ligsyn samt dødsattest kan som oftest udfærdiges på samme tid.
Sundhedsloven - dødens konstatering?
Dødens konstatering
§ 176. En persons død kan konstateres
1) ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller
2) ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion.
§ 177. Sundhedsstyrelsen fastsætter bestemmelser om de undersøgelser, der skal foretages for at konstatere dødens indtræden efter § 176, nr. 2.
Hjernedødskriteriet?
Hjertedødskriteriet anvendes ved rutinemæssig dødskonstatering.
De tidlige sikre dødstegn:
- ophør af respiration og hjertefunktion eller
- ophør af hjernefunktion
Bør ordentligvis konstateres af en læge.
Vigtigt! - Lægen overvejer om dødsfaldet skal indberettes!
Undtagelser:
I visse tilfælde vil en anden sagkyndig, som f.eks. en sygeplejerske kunne konstatere dødens indtræden, især og overvejende hos patienter, hos hvem døden er forventet.
Hvis der er forandringer, der er uforenelige med livets opretholdelse, vil døden kunne konstateres af lægfolk, den klassiske er ”når hovedet er skilt fra kroppen”, men også total forkulning kan nævnes.
Hjernedødskriteriet anvendes hvor der forudses transplantation fra hjernedød donor af perfusions-krævende organer som hjerte, lunger, lever mv.
Stilles klinisk ved undersøgelse af reflekser og angiografisk ved påvisning af manglende blodgennemstrømning i hjernen.
Sundhedsloven: Omsorg for lig?
§ 183. En person, der antages at være afgået ved døden, skal anbringes under forsvarlige forhold. Er dødens indtræden ikke åbenbar, skal den pågældende være under jævnligt tilsyn og må ikke føres til lighus, før en læge har iagttaget dødstegn. Førend ligsyn er afsluttet og dødsattest er udstedt, må liget ikke anbringes i kiste eller føres til kapel.
Konsekvenser:
På et sygehus el. lign. vil liget nu kunne flyttes til et særligt rum, der holdes opvarmet til 16 grader Celsius og hvor der er hyppigt tilsyn, såfremt døden ikke er konstateret af en læge.
Dette lokale kaldtes tidligere “6-timers stuen”, da man dengang ikke måtte flytte liget, før der var gået 6 timer.
Dette nu meningsløse udtryk overlever mange steder, selv om man som beskrevet senere kan flytte liget til morgue eller ligrum, når sene sikre dødstegn er konstaterede.
Vigtigt! - Lægen overvejer om dødsfaldet skal indberettes!
Ikke kortere eller længere tid før man har konstateret de sene sikre dødstegn – derefter hurtigt i kølerum. Vil meget gerne undgå forrådnelse – skal ikke ses rådne af pårørende hvis det kan undgås!
At syne et lig?
Formål: at flytte et lig fra dødsstedet/”6-timers stue”/ observationsstue til lighus, morgue eller lignende.
Nødvendigt at påvise de sene, sikre dødstegn:
- rigor,
- livores,
- cadaverositas,
- maceratio og/eller
- læsioner uforenelige med livets opretholdelse.
Foretages af en læge, men påvisning af forandringer uforenelige med livets opretholdelse eller forrådnelse vil, specielt hvis de er udtalte, tillade lægfolk at flytte liget.
Man vil ofte samtidig foretage ligsyn, da konstateringen af de sene sikre dødstegn indgår i begge begreber.
Vigtigt! - Lægen overvejer om dødsfaldet skal indberettes, hvis hun/han er første læge, der ser afdøde!
Ligsyn?
Formål: at fastslå de sene sikre dødstegn, dødsmåde og dødsårsag samt at udfærdige en dødsattest.
Almindeligt ligsyn: der almindeligvis vil blive foretaget af en alment praktiserende læge (afdødes egen læge) eller den læge på et sygehus, der kender afdøde bedst
Retslægeligt eller medico-legalt ligsyn: foretages af en retslæge – læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller retsmediciner eller en for tilfældet af politidirek-tøren udpeget anden læge - og en repræsentant for politidirektøren
Vigtigt! Lægen overvejer om dødsfaldet skal indberettes, før hun/han foretager ligsynet!
Almindeligt ligsyn?
Formål: at fastslå de sene sikre dødstegn, dødsmåde og dødsårsag samt at udfærdige en dødsattest.
Formelle krav:
- Dødsfaldet er ikke indberetningspligtigt, eller er afvist af politiet
- Mindst et af de sene sikre dødstegn er til stede
- Lægen må ikke være inhabil (have nært forhold til den afdøde).
- Lægen skal kunne stå inde for afdødes identitet
Tvivlstilfælde: Spørg Styrelsen for Patientsikkerhed!
Sundhedsloven ligsyn?
§ 178. Ligsyn foretages af en læge til afgørelse af, om dødsfald er indtrådt. Ved ligsynet skal dødstegn iagttages og dødsmåde og dødsårsag så vidt muligt fastslås.
Stk. 2. Er dødsfald indtrådt under indlæggelse på sygehus eller lignende institution, foretages ligsyn af en af de læger, der her har deltaget i patientens behandling.
Stk. 3. I andre tilfælde skal ligsyn foretages af afdødes sædvanlige læge eller dennes stedfortræder. Må undtagelsesvis en anden læge efter forholdene anses nærmere til at foretage ligsynet, og finder denne at have tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling også til dødsmåde og dødsårsag, kan ligsynet dog foretages af denne læge.
Stk. 4. Ingen stedlig læge kan undslå sig for at komme til stede til foretagelse af ligsyn, hvis tilkaldelsen skyldes, at afdødes sædvanlige læge og dennes stedfortræder har gyldigt forfald, eller at afdøde ikke havde nogen sædvanlig læge på dødsstedet.
Retslægeligt ligsyn - sundhedsloven (indberetning til politiet)
Formål: at fastslå de sene sikre dødstegn, dødsmåde og dødsårsag samt at udfærdige en dødsattest.
Formelle krav:
Mindst et af de sene sikre dødstegn er til stede
Lægen må ikke være inhabil
Politiet står inde for afdødes identitet.
Indberetning til politiet:
§ 179. Den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet:
1) når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde,
2) når en person findes død,
3) når døden er indtrådt pludselig og ikke er forudset af lægelige grunde,
4) når der er grund til at antage, at dødsfaldet kan skyldes en erhvervssygdom, der er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring,
5) når døden kan være en følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom,
6) når dødsfald forekommer i Kriminalforsorgens institutioner, eller
7) når det i øvrigt ikke med sikkerhed kan udelukkes, at dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde eller dødsfaldet af andre grunde skønnes at kunne have politimæssig interesse.
Stk. 2. Ved dødsfald på sygehus eller lignende institution afgives den indberetning, der er nævnt i stk. 1, af den ledende læge.
§ 180. I de tilfælde, der er nævnt i § 179, iværksættes retslægeligt ligsyn.
Stk. 2. Retslægeligt ligsyn kan dog undlades:
1) ved dødsfald efter ulykkestilfælde, såfremt døden først er indtrådt nogen tid efter ulykken og politiet efter de tilvejebragte oplysninger finder det åbenbart, at dødsfaldet er uden politimæssig interesse,
2) ved de dødsfald, der er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2, 3, 5 og 6, såfremt der mellem politiet og embedslægen* er enighed om, at de tilvejebragte oplysninger gør det åbenbart, at der foreligger naturlig død,
3) ved de dødsfald, der er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, såfremt embedslægen* finder, at de tilvejebragte oplysninger med tilstrækkelig sikkerhed har klarlagt dødsårsagen, og
4) ved andre dødsfald, der er kommet til politiets kundskab og er antaget at kunne have politimæssig interesse, såfremt politiet efter en undersøgelse finder det åbenbart, at der er tale om naturlig død.
* Nu en læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed
§ 181. Retslægeligt ligsyn foretages af politiet og en embedslæge* i forening.
Stk. 2. Justitsministeren kan efter indhentet erklæring fra Sundhedsstyrelsen meddele andre læger tilladelse til at deltage i retslægeligt ligsyn i embedslægens* sted. I påtrængende tilfælde kan en af politimesteren udpeget læge deltage.
§190. Stk.3. Henhører efterforskningen i forbindelse med dødsfaldet under militær påtalemyndighed, træder forsvarets auditørpersonel i stedet for politiet ved foretagelse af retslægeligt ligsyn og retslægelig obduktion.
- Nu en læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Nævn lige paragraf 179/dødsfald der skal indberettes til politiet igen:
§ 179. Den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet:
1) når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde,
2) når en person findes død,
3) når døden er indtrådt pludselig og ikke er forudset af lægelige grunde,
4) når der er grund til at antage, at dødsfaldet kan skyldes en erhvervssygdom, der er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring,
5) når døden kan være en følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom,
6) når dødsfald forekommer i Kriminalforsorgens institutioner, eller
7) når det i øvrigt ikke med sikkerhed kan udelukkes, at dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde eller dødsfaldet af andre grunde skønnes at kunne have politimæssig interesse.
Stk. 2. Ved dødsfald på sygehus eller lignende institution afgives den indberetning, der er nævnt i stk. 1, af den ledende læge
Dødsattest sundhedsloven?
Dødsattest
§ 182. Når ligsyn er afsluttet, skal lægen udstede dødsattest. Er dødsfaldet indberettet til politiet efter § 179, må dødsattest kun udstedes, hvis politiet meddeler, at indberetningen ikke giver anledning til retslægeligt ligsyn. Er der foretaget retslægeligt ligsyn, udstedes dødsattesten af den læge, der har deltaget heri.
Stk. 2. Liget må ikke begraves, brændes eller føres ud af landet, førend dødsattest er udstedt. Er dødsattesten udfærdiget efter retslægeligt ligsyn, skal attesten yderligere være forsynet med politiets påtegning om, at intet er til hinder for, at liget begraves, brændes eller føres ud af landet.
Den læge, der har foretaget det almindelige ligsyn, skal udstede dødsattest, med mindre dødsfaldet skal indberettes til politiet.
Uanset at dødsfaldet måtte være indberettet til politiet, er lægen forpligtet til at udstede dødsattest, såfremt politiet meddeler, at retslægeligt ligsyn ikke foretages.
Såfremt retslægeligt ligsyn har fundet sted, er det den læge, der har deltaget heri, der udsteder dødsattesten.
Lægen bør i forbindelse med udstedelse af dødsattest sikre sig, at den fornødne identifikation medfølger afdøde
Dødsattest side 1?
Se billede i noter.
Lægen skal udfylde dødsattestens side 1, og kan afvente at udfylde attestens side 2, indtil der er indhentet oplysninger, der muliggør at udfylde attesten med oplysninger om dødsmåde og dødsårsag. Såfremt lægen herefter ikke kan fastslå dødsmåden, kan den angives »uoplyst«. Tilsvarende kan dødsårsagen angives som »uoplyst«.
Når dødsattestens side 1 er udfyldt og underskrevet udleveres den til den, der drager omsorg for begravelsen. Dødsattestens side 1 indsendes efterfølgende af begravelsesmyndigheden til Sundhedsdatastyrelsen.
Side 1 udfyldes af lægen med det samme. Side 2 udfyldes først når der er indhentet nok oplysninger til at kunne udfylde det hele.
Underskriftsrubrikker:
A: naturligt dødsfald – helt sikker på der ikke skal indberettes til politiet. Skrives under i punkt A.
Har man ringet til politiet og de har sagt det ikke har en politimæssig interesse – du må godt foretage ligsynet – skrives der under i rubrik B.
Rubrik C: retsmedicinsk læge eller overlæge i styrelsen for patientsikkerhed.
Rubrik D: Politiets underskrift.
Dødsattest side 2?
Dødsattestens side 2 med oplysning om dødsmåde og dødsårsag bør udfyldes af den læge, der har de bedste forudsætninger for at tage stilling til den tilgrundliggende dødsårsag, men kan udfyldes af andre læger. Dødsattestens side 2 indsendes direkte til Sundhedsdatastyrelsen, når relevante supplerende undersøgelser foreligger. Den tidligere 14 dages frist for indsendelse af side 2 er således bortfaldet.
Ikke naturlig død og krav til felter og koder?
Ikke naturlig død omfatter alle dødsfald,
der er sket primært som følge af skade
forårsaget af:
- ulykker
- drab og vold
- tilsigtet selvskade
- legal intervention og krigshandlinger.
Ved ikke-naturlig død er der følgende krav til felter og koder:
1.Tilgrundliggende dødsårsag (felt D) skal altid være en kap. 20-kode for ydre årsag til skade (V/W/X/Y-koder)
2. Disse koder må ikke anvendes i andre felter
Det første udfyldte felt over felt D skal altid være en kap. 19-kode for skade eller forgiftning (S00-S99; T00-T78)
Eks: Selvmord ved drukning
D: X 71 (Forsætlig selvbeskadigelse ved drukning)
C: T 75.1 (Drukning)
Der skal således altid registreres mindst 2 koder ved ikke-naturlig død.
Ikke-naturlig død har altid en ydre årsag som tilgrundliggende dødsårsag og en skadediagnose som indgående eller umiddelbar dødsårsag.
Dette er et krav, der ikke kan fraviges, og attesten vil ikke blive accepteret, hvis dette ikke er opfyldt (tvungen kombination).
EDB-systemet vil melde fejl så man kan rette det.
Gode gamle EDB system :-))))
Ved ikke-naturlig død må følgende koder ikke anvendes i dødsattesten
medicinske og kirurgiske sygdomme kan ikke være tilgrundliggende dødsårsag (felt D) og må heller ikke være i felt C eller det først udfyldte felt over felt D (den tilgrundliggende ydre årsag)
psykiatriske diagnoser (F00-F09; F20-F99), misbrug (F10-F19) og beruselse/intoksikation (F1_0) må ikke være i del I.
”Obs. pro”-diagnoser kan ikke anvendes som dødsårsager.
