Søvn Flashcards

1
Q

Angiv minimum én definition på søvn.

A

Definition 1: “Søvn er en reversibel adfærdsmæssig tilstand karakteriseret ved nedsat perceptual responsivitet i forhold til miljøet”

Definition: Søvn er en kompleks tilstand, der opstår som følge af et samspil mellem døgnrytmen og en vågenafhængig homeostatisk opbygning af søvnpress (Wulff et al. 2010)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Giv en detaljeret beskrivelse af de forskellige typer (NREM/REM) og stadier af søvn,

A

En søvncyklus varer cirka 90-110 minutter, hvilket cirka giver det voksne menneske 4-5 søvncyklusser i løbet af en nat. Der findes to typer af søvn, som er hhv. NREM og REM.

NREM står for: non rapid eye movement. Denne form for søvn er karakteriseret ved en inaktiv men regulerende hjerne i en bevægelige krop. Denne udgør ca 80% af den samlede søvn. Under NREM gennemgår hjernen forskellige aktivitetsmønstre. Disse inddeles i tre stadier, som kaldes hhv. N1, N2 og N3.

N1: Overgangen fra vågenhed til søvn. Man har her en lav arousal tærskel, hvorfor man nemt vågner af stimuli fra omgivelserne.
I aktiv tilstand er EEG signalet karakteriseret ved gamma og beta bølger.
I afslappet tilstand med lukkede øjne ændrer signalet sig til alpha bølger. Når søvnen derefter indtræder i N1 stadiet er signalet theta bølger.

N2: Dette er en let søvnfase, hvor kroppen forbereder sig på dybere søvn. Arousal tærsklen er derfor større her, hvorfor der skal mere til at vågne af ydre stimuli. Består ligesom N1 af theta bølger, der er dog udbrud i disse bølger. Dette ses i form af korte udbrud af hurtige hjerterytmer, som kaldes sleep spindles og k-komplekser som er skarpe bølger i EEG signalet.

N3: Er det dybeste niveau af NREM-søvnen. EEG-signalet er her karakteriseret af de langsomme deltabølger. Arousal tærskel er her endnu større, hvorfor det er vanskeligere at vække en person.

Herefter opstår REM-søvnen.

REM står for rapid eye movement, da der her er hurtige øjenbevægelser. REM søvnen har kun 1 stadie.
REM-søvnen består af en indre aktiv hjerne i en paralyseret krop. Denne udgør ca 20 % af søvnen. Denne indtræffer først efter de tre stadier i NREM. Den indre aktive hjerne kan ses ved at EEG-signlet er i beta og gamma, ligesom i vågen tilstand, hvorfor der er en masse aktivitet. Det er desuden her at drømme indtræffer.

Denne cyklus fortsætter indtil personen vågner igen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

og redegør for de fire neurale systemer, der ligger til grund for søvnen og vågenhed.

A

De fire neurale systemer, der ligger til grund for søvnen og vågenhed er et søvnpromoverende system, et vågenhedspromoverende system, et REM promoverende system, et hypotalamisk system.

vågenhedspromoverende system
Dette er et hjernestammesystem. Her sidder den retikulære formation, som er et arousal system. Vågenhed indtræffer derfor, når den retikulære formation aktiveres. De neuroner som er aktive, frigiver vågenhedsfremmende neurotransmittere som dopamin og serotonin. Dette hæmmer den basale forhjerne, som er involveret i søvn, hvorfor der er en gensidig hæmning mellem den retikulære formation og forhjernen, hvilket kaldes flip flop switch.

søvnpromoverende system
Dette er et forhjernesystem, som bl.a. består af VLPO, der styrer søvnen ved også at få signaler fra døgnrytmen. VLPO vågner derfor grundet øget søvnpres og hæmmer de vågenhedsfremmende neurotransmittere. Dette gøres bl.a. ved at frigive den søvnaktive neurotransmitter GABA, som hæmmer den retikulære formation. Der er således igen tale om en gensidig hæmning af de to systemer som fremmer enten søvn eller vågenhed.

REMpromoverende system
Kaldes også pontine system, da pons er vigtig for REM-søvnen. I en specifik region i pons findes der neuroner, som kun er aktive under REM-søvn. Der er ligeledes her tale om en flip floop switch dog i forhold til REM og NREM

Det hypothalamiske system
I hypotalamus frigives den vågen-aktive neurotransmitter hypocretin. Når hypotalamus bliver hæmmet af den basale forhjerne igangsættes NREM. Hypocretin neuroner kontrollerer derfor skiftet mellem søvn og vågenhed ,og NREM og REM flip flop switch, hvorfor dette system regulerer de tre andre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Diskutér, hvilke funktioner søvn menes at have, herunder forholdet mellem søvn og én eller flere psykologiske lidelser.

A

Man ved endnu ikke rigtigt hvilke funktioner søvn menes at have, derfor kan det ene svar være ligeså rigtigt som det andet.

En af teorierne om søvns funktioner er restorationsteorien, som postulerer, at søvn er nødvendig for at få kroppens glykogenlagre op igen. Dette skyldes, at disse udtømmes i den vågen tilstand. Glykogen er en form for energilager. Dette er kroppens primære måde at lagre og frigive glukose, som er den primære energikilde for cellerne. Da kroppen bruger mindre energi under søvnen, opfyldes disse lagre derfor, og kan derfor benyttes i den vågne og aktive tilstand efter søvnen.

En anden funktion, som søvn menes at have er, at denne er central for hukommelseskonsolideringen. Dette skyldes, at hjernen i søvntilstand gennemgår en proces, hvor den konsoliderer og organiserer information fra dagen. Således overføres erindringer fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen, hvilket er afgørende for hukommelsen på længere sigt. Derudover er hjernen under REM søvn som nævnt meget aktiv, og der er en øget aktivitet i områder som knytter sig til læring og hukommelse. Forbindelserne mellem neuronerne styrkes derfor i REM-søvnen.

Der er en sammenhæng mellem søvn og flere psykologiske lidelser.

Dette ses hos patienter med depression, som både har svært ved at falde- og blive i søvnen. Modsat ses det hos mennesker med vinterdepression, hvordan de har overdreven søvnighed i dagtimerne og dermed meget lidt energi.

Mennesker med diagnosen PTSD oplever ligeledes problemer med søvnen. Dette kan skyldes mareridt og flasshbacks, som er med til at forstyrre søvnen. De traumatiske oplevelser kan derfor forhindre disse patientet i at opnå en dyb og afslappende søvn, hvilket kan øge deres følsomhed for stress og angst.

I forholdet mellem søvn og psykologiske lidelser ved man desuden heller ikke, om det er dårlig søvn der forårsager psykologiske lidelser, eller psykologiske lidelser som forårsager dårlig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly