Placeboeffekter 2 Flashcards
Definér placeboeffekter:
Konceptuel: Moderne definitioner af placebo fokuserer på, hvordan patienten oplever behandlingen, herunder de anvendte procedurer, manipulationer og behandlingskonteksten eller på den mening, som patienten tillægger behandlingen og sine sygdomssymptomer.
Empirisk: Forskellen i f.eks. smerte mellem en placebo behandlet gruppe og en ubehandlet gruppe
Redegør for, hvorledes betingning og forventning hver for sig og tilsammen kan bidrage til placeboeffekter:
Klassisk betingning kan for sig selv være en forklaring på, hvordan placeboeffekten kan opstå.
Hvis en patient før har oplevet bedring i form af medicin, som er blevet ordineret eller induceret af en læge, kan blot det at gå til læge få en smertelindrende effekt. Det kan således blot være den hvide kittel, som skaber placeboeffekten gennem klassisk betingning.
Forventning om øgede smertelindring kan også for sig selv bidrage til placeboeffekten. Dette medfører, at patienten er positivt indstillet overfor behandlingen, hvilket også rent biologisk påvirker, frigivelsen af smertelindrende endorfiner. Forventningen kan bl.a. være påvirket af relationen til behandleren, som har afgørende betydning for, om en placeboeffekt opstår.
Sammenspillet mellem forventning og smertelindring kan forklares med baggrund i smertemoduleringssystemerne.
Når betingning og forventning begge er til stede ved en patient kan de forstærke hinandens effekter, hvilket ultimativt bidrager til en større placeboeffekt. Dette skyldes også, at de gensidigt påvirker hinanden. Positive forventninger til som tidligere nævnt at gå til lægen, vil fremme sandsynligheden for, at der reelt opstår en placeboeffekt af betingningen, mens det at gå til lægen og opleve placeboeffekt gennem klassisk betingning kan fremme positive forventninger hos patienten.
Og beskriv minimum en neurobiologisk mekanisme, de kan virke igennem:
Til at beskrive en neurobiologisk mekanisme som klassisk betingning og forventning kan virke igennem redegøres der for det nedadgående og opadgående smertesystem. Dette skyldes, at positive forventninger biologisk har indflydelse på frigivelsen af endogene opioider som dopamin og endorfiner. Disse vil således være med til at patienten oplever en mindsket smerte, hvis denne er positivt indstillet overfor at gå til lægen. Psykologien derfor en central rolle for neurobiologiske mekanismer.
3 centrale strukturer i opadgående smertemodulering er hhv. det dorsale horn, tracus spino retikularis og tracus spino thalamikus
Det dorsale horn: smertesignalet sendes gennem rygmarven via. det dorsale horn, som løber kontralateralt. Det dorsale horn kan metaforisk ses som en port, som åbner og lukker afhængigt af ens mentale tilstand. Her afgøres det derfor, om signalet sendes videre via de to nervebaner eller ej.
Herefter videresendes smertesignalet gennem de to nervebaner, som påvirker smertemoduleringen samtidigt, men som har forskellige roller.
Tracus spino retikularis:
Gennem hjernestammen til den retikulære formation, hvor kroppens autonome respons sidder. Dette er derfor med til at regulere kroppens reaktion på smerten såsom øget vejrtrækning, hjertebanken m.m.
Tracus spino thalamikus:
Sender som navnet antyder sendes smertesignalet videre til thalamus, som fungerer som hjernens sekretær, der videresender signalet. Denne nervebane har således indflydelse på den sensoriske opfattelse. Thalamus videresender herefter signalet til de fire områder:
Somatosensoriske cortex (lokalisering og intensitet)
Primære motoriske cortex (bevægelse væk fra smerte)
Præfrontale cortex (bevidsthed om smerte)
Det limbiske system (affektiv bearbejdning)
Den descenderende smertemodulering kan både hæmme og forstærke smertesignaler. Hertil spiller psykologien en rolle ift. den endelige oplevelse af smerte, hvorfor tanker og følelser kan være med til at påvirke denne modulering.
3 centrale strukturer i den nedadgående smertemodulering er hhv. PAG, Raphe Nucleus og det dorsale horn.
PAG: PAG aktiveres når man oplever smerte både fysisk og emotionelt. PAG funktion er at modulere smerte ved at producere endogene opioider (endorfiner), som er kroppens eget smertehæmmende stof. Dog kan hormonet CCK, der frigives ved negative emotioner og angst hæmme frigivelsen af endorfinerne og dermed forstærke smerte.
Raphe nucleus som er en samling af neuroner. Disse stimuleres af de endogene opider. Raphe nucleus har aksoner ned til det dorsale horn, hvorfor den fungerer som kommunikation mellem PAG og det dorsale horn.
Det dorsale horn: Her frigives de endogene opioider fra PAG, og virker dermed hæmmende på smertesignalet. CCK kan ligeledes forstærke smerten her.
Centralt er det derfor, at den opadgående og nedadgående smertemodulering hele tiden påvirker hinanden i det dorsale horn, hvilket kaldes feedback-loop. Oplevelsen af smerte afhænger derfor også i stor grad af den mentale tilstand.
Diskutér, på hvilke måder hhv. betingning og forventning kan bidrage til placeboeffekter i klinisk praksis:
Betingning kan bidrage til placeboeffekter i klinisk praksis ved at patienten som nævnt forbinder en stimuli med smertelindrende effekt. Dette kan således være at lægen har sin hvide kittel på, hvilket er en simpel og harmløs måde, at bidrage til placeboeffekter. En anden måde at skabe placeboeffekter på i klinisk praksis gennem betingning er ved at give placebopiller, hvor patienterne får en betinget forventning om, at disse er smertelindrende. Det kan dog vurderes som værende etisk uforsvarligt at give patienter placebopiller uden deres viden herom. På den ene side vil det at få besked om, at det er placebopiller fjerne effekten, mens studier viser, at placeboeffekten for andre til trods kan opretholdes.
Forventninger kan bidrage til placeboeffekter i klinisk praksis i form af en god relation imellem patienten og behandleren. Dette skyldes, at jo større tillid der er til behandleren, jo større placeboeffekter er der mulighed for at opnå. Behandleren har desuden mulighed for at fremme placeboeffekter gennem verbale suggestioner, som omhandler at behandleren taler positivt om en pågældende behandling og positive forventninger til denne. Det er dog centralt, for at anvende placebo etisk korrekt, at behandleren ikke vildleder patienten. Dette skyldes også, at mistillid på den anden side kan føre til noceboeffekter, som er negative behandlingsudfald.
