Kognitive funktioner 2 Flashcards
Definer tempo, opmærksomhed og minimum 2 dele af de eksekutive funktioner og redegør for deres neuropsykologiske funktioner ved at gennemgå kognitionsmodellen.
Tænkning og kognition kan bruges synonymt. En simplificering af kognitionen ses i kognitionsmodellen. Denne indeholder nogle forskellige delfunktioner, og viser hvordan disse hænger sammen.
Delfunktionerne bygger ovenpå hinanden og er gensidigt afhængige af hinanden. Kognitionsmodellen stiger derudover for hvert trin i kompleksitet og bevidsthedsniveau. Da alle trinene derfor er forbundet, vil enhver udfordring kunne ses både på det basale og komplekse niveau.
Dette afspejles også af, at den mest basale kognitive funktion, som er det mentale tempo, beror på aktivitet dybt i hjernens bund, mens de mest komplekse, som er de eksekutive funktioner hviler på aktivitet i frontallapperne. Derfor finder de kognitive funktioner sted i hele hjernen.
Ydre/Indre stimuli: Processen i kognitionsmodellen starter med stimuli. Disse kan være ydre stimuli, men også indre stimuli. Indre stimuli dækker over kropstemperatur, instinkter m.m.
Tempo: De ydre eller indre stimuli igangsætter tempoet, der også kaldes arousal. Dette kan ses som hjernens batteri, der danner strøm til de øvrige kognitive funktioner. Tempoet kan både være for højt og for lavt i forhold til den samlede præstation. Det langsomme tempo knytter sig til negative emotioner, mens positive emotioner fremmer tempoet. Derudover knytter tempoet sig også til motivation.
Opmærksomhed og koncentration: Opmærksomhed kan beskrives som døren til den bevidste del af tænkningen. Denne bruges i alle aktiviteter, som mennesket indgår i, men koncentrationen er evnen til at fastholde opmærksomheden det samme sted.
Opmærksomheden reguleres gennem det basale system og det komplekse system.
Det basale system er karakteriseret ved at være instinktivt, ubevidst og automatisk, mens det komplekse system kræver aktiv regulering, og indebærer at man kan filtrere stimuli og er i stand til at skifte mellem opgaver.
Emotioner påvirker opmærksomheden idet at opmærksomheden rettes mod den stærkeste stimuli. Eks. vil negative tanker medføre at opmærksomheden rettes mod det, som kan bekræfte disse.
Hukommelse og indlæring: Evnen til at indlære nye færdigheder er en medfødt drift. Evolutionært har det været nødvendigt at kunne tilpasse sin adfærd og lære nyt. Vi lærer det som vi træner og det som opmærksomheden drages af.
Hukommelsen er nært forbundet med de andre delfunktioner i kognitionsmodellen. Emotionerne spiller ligeledes en rolle for hukommelsen, da vi har lettere ved at huske ting, som har betydning for os.
Man skelner derudover mellem implicit og eksplicit indlæring og hukommelse. Den implicitte foregår udenom bevidstheden og indebærer procedural hukommelse, såsom at gå, mens den eksplicitte er mere bevidst såsom den episodiske og semantiske hukommelse.
Eksekutive funktioner: I den højeste grad af kompleksitetsniveau findes de eksekutive funktioner. Dette er et paraplybegreb, som dækker over de funktioner som er involveret i mental kontrol og selvregulering. Disse er placeret i den præfrontale del af kortex og er særligt menneskelige.
Opmærksomhedsfokus og handling: Disse delfunktioner medfører til sammen det samlede udtryk af individets opmærksomhedsfokus og handlinger.
2 eksekutive funktioner
Følelsesregulering
Som det kan udledes, påvirker emotioner i stor grad kognition. En af de eksekutive funktioner er følelsesregulering, hvorfor også kognitionen påvirker emotionerne. Følelsesregulering er er evnen til at styre og forme det udtryk, som vores følelser får i adfærden. Eks. at give udtryk for vrede i stedet for raseriudbrud. Denne evne er derfor central i samværet med andre mennesker. Centralt er det desuden, at de resterende eksekutive funktioner deler neuroanatomi med følelsesreguleringen.
Implushæmning
I forlængelse af følelsesregulering er impulshæmning også en central eksekutiv funktion hos mennesket. Denne gør os i stand til at hæmme upassende adfærd.
Arbejdshukommelsen
En anden af de eksekutive funktioner. Denne gør os i stand til at fastholde information, mens vi arbejder med den. Derudover hjælper arbejdshukommelsen med at intergrere ny viden med tidligere erfaringer.
Metakognition
Centralt for de eksekutive funktioner er metakognitionen. Denne indebærer, at vi som mennesker er i stand til at reflektere over os selv og vores adfærd. Dette er derfor den menneskelige selvbevidsthed.
Diskuter den med udgangspunkt i minimum 1 af de 3 centrale områder af hjernen.
Som nævnt er de eksekutive funktioner neuroanatomisk placeret præfrontale cortex og nærmere bestemt frontallapperne, som befinder sig forrest i hver hjernehalvdel. Frontallapperne kan inddeles yderligere i de tre områder: Det frontomediale, det orbitofrontale område, det dorsolaterale område
Det frontomediale område ligger nederst og i den midterste del af frontallapperne . Området er centralt for styringen af arousal. Derudover igangsættelse af verbal og motorisk aktivitet.
Det orbitofrontale område ligger bag ved øjnene. Området er bl.a. involveret i impulskontrol samt konsekvensanalyse, derudover integrationen af følelsesmæssige erfaringer gennem det limbiske system.
Det dorsolaterale område, som ligger i den forreste del af frontallapperne. Området er central for arbejdshukommelsen, som er et midlertidigt lager for information. Derudover den mentale fleksibilitet, planlægning og styring af kontrol og adfærd.
Disse afspejler derfor også flere af de eksekutive funktioner
Desuden er det centralt at frontallapperne neuroanatomisk er forbundet gennem kraftige neurale netværk til det limbiske system gennem fornix, som sender signaler fra frontallapperne til andre områder af hjernen. Det limbiske system vurderes også som en af de centrale områder af hjernen. Det er bl.a. i dette område at menneskets emotionelle responser er lokaliseret.
Det kan udledes af kognitionsmodellen, at der går pile både fra følelserne til de eksekutive funktioner, men også pile fra de eksekutive funktioner til følelserne. Dette afspejler sig også af, at de to områder, hvor disse oprinder fra er forbundet neuroanatomisk gennem fornix.
Det er dog centralt, at stress og angst påvirker dette indbyrdes forhold. Dette beskriver LeDoux med sin teori om high road og low road. I denne præsenterer han angstens kredsløb. Kognitionsmodellen afspejler her high road, hvor thalamus sender stimuli videre til præfrontale cortex, hvorfor de når de højere eksekutive funktioner inden det når til det limbiske system. I LeDoux teori kan det der opfattes som faretruende responser dog også sendes ad low road, hvor thalamus sender informationerne direkte til amygdala. Dette kan tjene en overlevelsesmæssig funktion, hvis mennesket er i reel fare, det da forbereder kroppen på instinktiv handling. Dog er dette maladaptivt i situationer, hvor mennesket oplever angst og stress og dermed ikke er i reel livsfare. Mennesket får således ikke adgang til den rationelle følelsesregulering, som de eksekutive funktioner står for, da vejene til disse blokeres.
Dette er derfor et aspekt, som ikke fremgår af kognitionsmodellen, men som kan have stor indflydelse på psykiske sygdomme.
