kognitive funktioner 1 Flashcards
Lokaliser de eksekutive funktioner neuroanatomisk
Eksekutive funktioner er et paraplybegreb, der dækker over de kognitive evner, der tilsammen er involveret i mental kontrol og selvregulering. Centralt er det, at de er specielt menneskelige.
De eksekutive funktioner sidder i frontallapperne, som er placeret forrest i præfrontale cortex i hver hjernehalvdel. Frontallapperne kan inddeles yderligere i de tre områder: FOD.
Det frontomediale område ligger forreste og midterste del af frontallapperne . Området er centralt for styringen af arousal. Derudover igangsættelse af verbal og motorisk aktivitet.
Det orbitofrontale område ligger bag ved øjnene. Området er bl.a. involveret i impulskontrol samt konsekvensanalyse, derudover integrationen af følelsesmæssige erfaringer.
Det dorsolaterale område, som ligger placeret øverst mod siden. Området er central for arbejdshukommelsen. Derudover planlægning og styring af kontrol og adfærd.
Desuden er det centralt at frontallapperne neuroanatomisk er forbundet gennem kraftige neurale netværk til det limbiske system gennem fornix, som sender signaler fra frontallapperne til andre områder af hjernen.
Redegør for minimum 3 af de eksekutive funktioner og deres neuropsykologiske funktion.
Der findes i alt 8 eksekutive funktioner, som alle har hver deres neuropsykologiske funktion.
Følelsesregulering
Som det kan udledes, påvirker emotioner i stor grad kognition. En af de eksekutive funktioner er følelsesregulering, hvorfor også kognitionen påvirker emotionerne. Følelsesregulering er er evnen til at styre og forme det udtryk, som vores følelser får i adfærden. Eks. at give udtryk for vrede i stedet for raseriudbrud. Denne evne er derfor central i samværet med andre mennesker.
Implushæmning
I forlængelse af følelsesregulering er impulshæmning også en central eksekutiv funktion hos mennesket. Denne gør os i stand til at hæmme upassende adfærd.
Arbejdshukommelsen
En anden af de eksekutive funktioner. Denne gør os i stand til at fastholde information, mens vi arbejder med den. Derudover hjælper arbejdshukommelsen med at intergrere ny viden med tidligere erfaringer.
Planlægning
Planlægnings- og organiseringsevnen bruges til at forudse begivenheder og koordinere handlinger. Denne evne bruges til at skabe og fastholde overblik over opgaver og sammenhænge. Desuden gør den os også i stand til at revurdere vores initiale plan.
Metakognition
Centralt for de eksekutive funktioner er metakognitionen. Denne indebærer, at vi som mennesker er i stand til at reflektere over os selv og vores adfærd. Dette er derfor den menneskelige selvbevidsthed.
Diskuter sammenhængen mellem eksekutive funktioner og følelsesregulering.
Følelser er medtaget i kognitionsmodellen, da følelsesregulerende processer beror på de samme neuroanatomiske forhold som kognitiv tænkning gør. Følelser og kognition er dermed stærkt forbundne fænomener. Dette ses ved, at de forskellige hjernestrukturer i det limbiske system, hvor følelserne stammer fra er forbundet via fornix, som er den neurostruktur, der gør, at der er mange kommunikationsveje fra det limbiske system til de højere kognitive processer i frontallapperne og omvendt.
I en hjerne der er i balance og er velreguleret, får individet en masse impulser fra det limbiske system til frontallapperne, hvor en af de 8 eksekutive funktioner som nævnt er følelsesregulering. Dette muliggør, at individet er i stand til at træffe en beslutning på et plausibelt grundlag, uden at reagere på sine impulser.
I en stresset hjerne aktiveres amygdala, og de kraftige forbindelsesveje tilbage til det limbiske blokeres. Dette skyldes bl.a. udskillelsen af neurotransmitterstoffer og mindsket blodtilførsel til frontallapperne. Hvis man er intenst følelsesmæssigt påvirket, har man derfor mindre adgang til de eksekutive funktioner og dermed følelsesregulering. Følelserne overruler derfor de højere kognitive processer, hvilket formentlig har haft en adaptiv funktion.
En stor emotionel påvirkning besværliggør bl.a. dermed også at hente ting, som er lagret i langtidshukommelsen. Desuden vil tænkningen blive trusselsaktiveret, hvorfor den begrænsede opmærksomhedskapacitet rettes mod det som er potentielt farligt. Følelserne kunne derfor godt fylde mere i kognitionsmodellen og være hele baggrunden for modellen, idet følelserne farver vores kognition. Positive følelser styrer kognitionen mod at lægge mærke til ting i omgivelserne, som kan bekræfte den positive stemning – og vice versa med negative følelser. Følelserne er derfor også med til at påvirke hukommelsen samt dirigere opmærksomheden.
