Plasticitet 1 Flashcards
Definér, hvad plasticitet er,
Hjernens evne til at tilpasse sin funktion ved at reorganisere struktur og forbindelser som respons på intern og ekstern stimulering (tanker og adfærd).
Der kan både være tale om adaptiv og maladaptiv plasticitet.
Den adaptive plasticitet til være et resultat af øget funktionalitet,
Maladapativ plasticitet er et tab af funktion, øget skade eller negative konsekvenser.
Neuroplasticitet er derfor, at hjernen er formbar og kan tilpasse sig både ydre og indre påvirkninger gennem hele livet. Plasticitet kan dog aktivitetsafhængig. Det kræver altså aktivitet i neuronerne før der kan ske en ændring. Det vil også sige, at ingen aktivitet i et bestemt neuralt netværk med tiden vil gøre dette netværk mindre effektivt, hvor at øget aktivitet vil styrke disse neurale netværk.
og redegør for minimum to typer af plasticitet i forhold til smerte.
Der findes 3 typer af plasticitet i forhold til smerte, som er central sensibilisering, fantomsmerter og kroniske smerter.
Central sensibilisering er en betegnelse for at være overfølsom over for smerte. Denne centrale sensibilisering kan yderligere opdeles i 2 forskellige former, som er allodyni og hyperalgesi. Disse to involverer begge synaptisk plasticitet, som handler om ændringer i styrken og effektiviteten af synapser, som er forbindelserne mellem neuroner
- Allodyni er en oplevelse af smerte ved stimuli der ellers ikke medfører smerte. Det er derfor fibre, som normalt ikke sender smertesignaler, der hægter sig til nociceptorer, så også aktiveringen af disse medfører smerte. Det kan derfor opleves som smerte at strø en fjer hen over huden.
- Hyperalgesi som er karakteriseret af at stimuli, som også normalt medfører smerte, vil føles som en meget kraftig smerte. Dette skyldes, at nociceptorerne sender meget kraftige signaler. Dette kan være et niv i armen, som resulterer i en kraftig smerteoplevelse.
Fantomsmerter er også en sammenkobling af plasticitet og smerte. Fantomsmerter er karakteriseret ved smerter i en manglende legemsdel. Dette skyldes, at beskadigede nerveender fra legemsdelen, som ikke længere findes på kroppen sender ukontrollerbare signaler om smerte. Derudover sker der en kortikal reorganisering. Dette er at andre områder af hjernen overtager det område, som tidligere blev varetaget af den beskadiget legemsdel. Dette kan være, hvis hånden er amputeret, kan området overtages af ansigtet. Således vil det at klø sig i ansigtet virke smertelindrende i hånden.
Kroniske smerter er kronisk aktive neuroner, som er involveret i nociception
Diskutér forskellige metoder, der kan bidrage til at afhjælpe de uhensigtsmæssige effekter af plasticitet.
Plasticitet har som det kan ses i definitionen både adaptive funktioner i form af at gøre os i stand til at lære nye færdigheder og tilpasse os et miljø. Det kan dog også have maladaptive funktioner, som det ses af ovenstående.
En af metoderne til at afhjælpe er placebo. Således vil forventninger om smertelindring uanset hvordan disse er opstået tappe ind i det endogene smertemoduleringssystem. Frigivelsen af de endogene opioder kan således rent neurobiologisk være med til at mindske smerteoplevelsen ved eksempelvis fantomsmerter. Derfor både placebo og smertemoduleringssystemet.
Derudover kan der anvendes medicin. Disse fungerer som exogene opioder der kan gå ind og virke smertehæmmende. Deruover kan de hjælpe til med at genoprette en neurotransmission i ubalance. Det er dog centralt at være opmærksomme på dosisresponskurven samt det terapeutiske vindue, for at undgå toksiciteter.
Psykiske lidelser kan derudover også være en uhensigtsmæssig effekt af hjernens plasticitet. Dette ses ved depression, som kan stryke forbindelser der fremmer negative tanker og følelser. Til dette kan der anvendes forskellige psykologiske terapiformer. Centralt for disse er, at de søger at danne nye neurale netværk, og ændre de negative tankemønstre, som er blevet dannet. Disse søger derfor mere permanente ændringer.
