Psykofarmaka 2 Flashcards
Nævn de transmittersystemer, som de psykiatriske lidelser depression og psykose hhv. er forbundet med.
Mennesker med psykiatriske lidelser oplever en forstyrrelse eller ubalance i neurotransmissionen, hvilket resulterer i en ustabil homeostase. Behandlingen med psykofarmaka sigter mod at genoprette balance i neurotransmission.
Depression
Personer med depression har mindre aktivitet i det serotonerge transmittersystem. Dette er opkaldt efter neurotransitteren serotonin. Denne spiller en rolle for humør, søvn, angst og seksuel adfærd. Målet med behandlingen for depression er derfor at øge aktiviteten i det serotonergetransmittersystem.
Psykose
Individer med psykose vil opleve en forhøjet aktivitet i det dopaminerge transmittersystem. Dette system er opkaldt efter neurotransmitteren dopamin. Denne er involveret i motorkontrol, belønning og indlæring. Formålet med behandlingen mod psykose vil derfor være at mindske aktiviteten i det dopaminerge transmittersystem.
Redegør for de 9+4 mulige mekanismer, hvorved psykofarmaka (generelt) kan lede til ændring (øgning/mindskning) i signaltransmissionen,
Lægemidler kan udøve sin virkning i neurotransmissionen i både det kemiske og elektriske signal og påvirker derfor også både det præ- og postsynaptiske proces. I den præsynaptiske proces er der 9 steder som kan påvirkes fordelt på 3 kategorier.
Påvirkning af produktion af transmitterstoffer:
28. Hæmme enzymers syntese (dannelse) af neurotransmitter (syntese = hvor meget der bliver skabt)
29. Blokere transport af råmaterialer gennem aksonet (der er tale om det elektriske signal)
30. Blokere indpakningen af neurotransmittere i vesiklerne (vesiklerne bærer neurotransmittere og sender dem til synapsen)
Påvirkning af transmitterfrigivelse:
31. Blokere natriumkanalerne
32. Blokere Ca2+ kanalerne
33. Ændring af transmitterfrigivelse ved autoreceptorer (falsk feedback) (hvis der er for meget sendes der signal om at stoppe, for lidt = signal om mere. Det er også denne proces som psykofarmaka styres igennem)
34. Ændring af transmitterfrigivelse ved stimulering eller bremsning af frigivelsesmekanismer.
Påvirkning af transmitterrydning:
35. Hæmning af genoptagelsemekanismer -> større koncentration af neurotransmitter i synapsen (transportmekanismer i synapsespalten tager normalt tilbage, men hæmmer i stedet nu genoptagelsen)
36. Blokering af de enzymer, der nedbryder neurotransmitter.
I postsynapsen findes der 4 trin, som kan påvirke neurotransmissionen
Påvirkning af transmitterreceptorer:
13. Blokade af receptorer
14. Aktivering af receptorer (dette punkt samt det ovenstående fungerer på samme måde som med antagonister og agonister)
Effekter på cellulære processer:
15. Regulering af antal af postsynaptiske receptorer.
16. Modulering af intracellulære signaler (man er her inde i cellen, kan påvirke hvordan cellen udvikler sig, altså dendritter, axoner osv., som påvirker cellens funktion)
Der er altså disse ovenstående mekanismer som psykofarmaka generelt kan lede til enten øget eller mindsket signaltransmission.
og nævn mindst 2 forskellige eksempler på et farmakas specifikke virkningsmekanisme
Den type psykofarmaka som anvendes til at behandle depression kaldes antidepressive. Denne indeholder bl.a. en antagonist, som kaldes SNRI, som har til formål at blokere for genoptagelsestransporterne af serotonin. Dette resulterer i en øget mængde serotoin i synapsespalten, hvorfor der er større sandsynlighed for at den bliver her.
Derudover indeholder antidepresive også MAOI, som er en ligand der hæmmer de enzymer, som elleres naturligt nedbryder serotonin i synapsekløften. Disse søger derfor ligeledes at øge aktiviteten, for at mindske de depressive symptomer. Dette vil derfor være med til at øge aktiviteten i det serotonerge system
En type psykofarmaka som anvendes mod psykose kaldes antipsykotika. Denne er en antagonist der blokerer dopamin receptorer på postsynapsen. Dette vil især reducere individets symptomer, som f.eks. hallucinationer og med det endelige formål at mindske psykosen hos individet. Denne vil derfor være med til at hæmme det dopiminerge system.
Diskutér, hvilken betydning det terapeutiske vindues størrelse har for, at en patient kan få maksimal effekt af et lægemiddel,
Man anvender dosis-responskurven til at se forholdet mellem effekt og toksicitet, samt hvor høj dosis der kræves for virkningen af stoffet, hvilket kan være meget individuelt. Her gælder det om at ramme den størst mulige effekt med den lavest mulige dosis for at undgå uønskede bivirkninger.
Graden af bivirkninger og toksicitet varierer alt efter hvilket psykofarmaka der anvendes. Dette kan beskrives med det terapeutiske vindue, som er en kurve der fremstilles over en pågældende psykofarmaka i forhold til at informere om, hvor stort det terapeutiske indeks er. Det terapeutiske indeks angiver altså, hvor stor koncentrationen skal være for at det giver den ønskede effekt uden at være toksisk – som er at det danner uacceptable bivirkninger. Et stort terapeutisk vindue giver større fleksibilitet og sikkerhed, mens et smalt terapeutisk vindue kræver mere præcis dosering og overvågning. Størrelsen af det terapeutiske vindue har derfor stor relevans for hvor let/svært det er at opnå den maksimale effekt af et lægemiddel.
Dette giver læger større fleksibilitet til at justere doseringen for at opnå den ønskede terapeutiske effekt, mens de samtidig minimerer risikoen for bivirkninger.
og hvilke forhold der afgør, om man skal afbryde en behandling.
En af forholdene som er med til at afgøre om behandlingen skal afbrydes er, om der er nogen effekt af behandlingen. Hvis ikke dette er tilfældet for det enkelte individ, er der grund til at afbryde behandlingen.
Derudover spiller patientens egne ønsker også en stor rolle specielt i forbindelse med bivirkninger. Dette skyldes, at det er meget subjektivt hvilke bivirkninger, man finder det muligt at leve med. Dette er specielt i samspil med hvilken sygdom individet behandles for, som er central i vurderingen af om pågældende bivirkninger er mere gavnligt for livskvaliteten end sygdommen uden psykofarmaka.
Derudover kan kormorbiditeter også have indflydlese. Dette er hvis patienten har andre helbredstilstande som bliver negativt påvirket af behandlingen
