Døgnrytmer Flashcards
Definér cirkadiane rytmer (døgnrytmer).
Cirkadiane rytmer er et mønster af adfærdsmæssige, biokemiske eller fysiologiske svingninger, der har en 24-timers periode.
Redegør for cirkadiane rytmers neurobiologiske grundlag herunder, hvor og hvordan rytmerne genereres i hjernen, samt hvordan de synkroniseres til det omgivende miljø.
Søvnen reguleres gennem en to-proces model, som består af søvnhomeostase og døgnrytmer. Koblingen af disse to processer er med til at danne et søvnvindue, som oftest vil resultere i, at man falder i søvn. Disse processer skal være godt synkroniseret for at opnå en optimal søvn.
Centralt for døgnrytmerne er, at de er endogene, hvilket betyder, at de er forårsaget indefra. Døgnrytmerne styres af 2 hormoner, som er melatonin, som er et søvnhormon og kortisol, som er et stresshormon.
Store klynger i hypotalamus interagerer med døgnrytmen. Der er derudover opdaget en lille subregion i hypotalamus, der hedder, den suprakiasmatiske kerne (SCN). SCN fungerer som det indre biologiske ur. Denne er ansvarlig for at opretholde den naturlige døgnrytme og fungerer som en pacemaker, der fremmer vågenhed i løbet af dagen.
Kernen er placeret lige hvor synsnerverne krydser hinanden, der er derfor direkte forbindelse fra retina til SCN. Kernen modtager derfor direkte input om lysniveauer i omgivelserne. Disse signaler hjælper kroppen med at synkronisere døgnrytmen, til de ydre omgivelser.
Ud fra dette skaber SCN neurale og hormonelle signaler, der spreder sig til kroppen. Alle celler i kroppen kan modtage signal fra SCN. Dette sørger for at fysiologiske processer er i overensstemmelse med tidspunktet på dagen.
Et af de vigtigste hormoner er melatonin, som er et søvnhormon. Dette frigives normalt om natten. Produktionen af melatonin stiger, når det er mørkt, da SCN her øger sin aktivitet. Dette signalerer til kroppen, at det er tid til at falde i søvn.
Modsat dette er kortisolniveauet højt i de vågne timer for at aktivere kroppen. Dette niveau falder dog inden søvnen indtræffer.
Døgnrytmen synkroniseres derfor via det som kaldes zeitgebers. Disse er cues i omgivelserne. Disse kan være
* Fotiske; som er synkronisering i forhold til lysforhold. Bade dagslys og artificielt lys. Denne undertrykker som nævnt produktionen af melatonin.
* Non-fotisk: som er hvornår man spiser, fysisk aktivitet osv.
Diskutér, hvilke funktioner cirkadiane rytmer og søvn menes at have.
Man ved endnu ikke rigtigt hvilke funktioner søvn menes at have, derfor kan det ene svar være ligeså rigtigt som det andet.
En af teorierne om søvns funktioner er restorationsteorien, som postulerer, at søvn er nødvendig for at få kroppens glykogenlagre op igen. Dette skyldes, at disse udtømmes i den vågen tilstand. Glykogen er en form for energilager. Dette er kroppens primære måde at lagre og frigive glukose, som er den primære energikilde for cellerne. Da kroppen bruger mindre energi under søvnen, opfyldes disse lagre derfor, og kan derfor benyttes i den vågne og aktive tilstand efter søvnen.
En anden funktion, som søvn menes at have er, at denne er central for hukommelseskonsolideringen. Dette skyldes, at hjernen i søvntilstand gennemgår en proces, hvor den konsoliderer og organiserer information fra dagen. Således overføres erindringer fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen, hvilket er afgørende for hukommelsen på længere sigt. Derudover er hjernen under REM søvn som nævnt meget aktiv, og der er en øget aktivitet i områder som knytter sig til læring og hukommelse. Forbindelserne mellem neuronerne styrkes derfor i REM-søvnen.
En tredje funktion er energikonservering. Vi bruger mindre energi når vi sover, end når vi er vågne. Fx er stadie 3 søvn markeret ved reducerede muskelspændinger, langsommere hjerteslag, mindsket blodtryk m.m.
Dette antyder at en af søvnens roller er at konservere energi
