Læring 1 Flashcards
Definer læring:
“Læring er at omsætte informationer modtaget fra vores omverden til viden, så vi kan handle målrettet; omsætningen sker under påvirkning af en række individuelle faktorer. Læring er altså både en proces og et resultat.”
Redegør for vejen fra optagelse af sanseindtryk til handling:
Kun 1% af alle sanseindtryk transporteres videre til thalamus i mellemhjernen, som kommunikerer med storhjernen om, hvilke dele af informationen, som har betydning for os.
- I de primære sansningsområder
Primære sensoriske hjernebark samler enkeltelementerne som er råbearbejdet og får form. De dannes som pixels, og det er derfor ikke muligt at se, hvad de forestiller - I de sekundære sansningsområder
I de sekundære sansningsområder får de førnævnte pixels en objektiv betydning og samlede former. - I det associative område
Her samles de separate sanser høre, føle og synsindtryk til en helhed og giver en samlet oplevelse af verden - dette er en ubevidste proces. - I det integrative område
Her tilskrives sanseindtrykkene personlig betydning for den enkelte gennem det limbiske system. Dette er også en ubevidst proces. Det man sanser er derfor meget individuelt. - Herefter aktiveres de motoriske hjernebarke i frontallapperne. Sanseindtrykkene omsættes derfor til handling.
Centralt er det, at hjernen er forbundet i neurale netværk på kryds og tværs, hvorfor denne proces ikke er lineær.
Redegør for lagring af viden i langtidshukommelsen:
Så snart oplevelsen er nået til frontallpperne og en handling er blevet igangsat, skal oplevelsen gentages og lagres i hjernen førend at dette kan blive til viden. Sanseindtrykkene bliver til viden gennem informationsbearbejdning.
Denne informationsbearbejdsningsprocess foregår således:
Oplevelse → Arbejdshukommelse → Hippocampus → Langtidshukommelsen
Informationsenheder indoptages i vores arbejdshukommelse, som har en begrænset kapacitet. Denne består af en visuospatial sketchpad, som står for midlertidig opbevaring af visuelle og rumlige informationer, et fonologisk loop som står for midlertidig opbevaring af sproglige oplysninger og en episodisk buffer der har til formål at integrere de førstnævnte til en samlet enhed. Disse opretholder derfor sammen en midlertidig opbevaring og bearbejdning af informationen.
Efter oplevelsen er blevet bearbejdet i arbejdshukommelsen, får det metaforisk en tur i ** blenderen** hvilket er hippocampus’ rolle i informationsbearbejdningen. Hippocampus splitter derfor det samlede indtryk op i mange små dele, og videresender disse til deres respektive områder af hjernen. Her lagres de i deres enkeltdele i masser af neurale netværk.
Når hjernen erkender, at vi har brug for den information, som er blevet bearbejdet overføres det til langtidshukommelsen. Langtidshukommelsen har modsat arbejdshukommelsen ubegrænset kapacitet. Viden ligger som nævnt ** spredt** udover hjernen men holdes sammen i neurale netværk, hvor oplevelserne har mulighed for at blive genkaldt. Langtidshukommelsen er derfor summen af den viden, som er lagret.
Diskutér i den forbindelse følelsernes betydning for læreprocessen og videnskonstruktionen:
Følelser spiller indiskutabelt en afgørende rolle for læringen. Dette skyldes, at drivkraften i at tænke og lære er følelse. Desuden er følelserne med til at afgøre hvilke sanseindtryk der optages i hjernen. Som det kan udledes af tidligere spørgsmål, lagres følelserne derudover også sammen med den faktuelle tillærte viden Dette skyldes, at alt information som vi modtager og omdanner til viden, bliver udstyret med et element af følelser gennem det limbiske system. Alt læring og viden er derfor subjektiv. I den forbindelse er det centralt at beskrive positiv og negativ kodering. Positiv kodering omhandler at der er en positiv atmosfære omkring læreprocessen. Dette vil medføre motivation, nysgerrighed og glæde med at bruge sin viden. På den anden side er negativ kodering en dårlig atmosfære omkring læreprocessen. Dette kan medføre angst, skabe ulyst til at anvende sin viden og dermed hæmme læringen. Den negative kodering kan desuden være med til at hidse amygdala op. Dette kan føre til low road, hvilket kan mindske læringen. . Positiv og negativ kodering har derfor afgørende betydning for, om informationerne lagres i langtidshukommelsen. Dette skyldes bl.a. også, at hjernen evolutionært undertrykker det, som gør mennesket triste og angste. Derudover følger emotionerne med, når noget hentes fra langtidshukommelsen, hvilket også understøtter emotionernes betydning for indlæring.
På den ene side understøtter negativ kodering derfor læring, mens en negativ kodering kan mindske den.
