Seminar 19 - Kaution, sikkerhedsstillelse, legal opinion og interkreditoraftaler Flashcards
Hvilke omkostninger er forbundet med pantsætning? Og hvad er hjemlen?
Advokatomkostninger til pantsætningsaftale, grundafgift på 1660 kr. + tinglysningsafgift på 1,5% af pantebrevets hovedstol, jf. TL § 5, stk. 1.
Hvem afholder omkostningerne til pantsætning?
Lånetager.
Hvad er formålet med kaution og sikkerhedsstillelse?
Minimere långivers kreditrisiko på låntager
Kautioneres der før der stilles pant?
Ja, der 1) kautioneres typisk før der stilles 2) pant:
Hvilke koncernforbundne selskaber kan kautionere?
Selvfinansieringsforbud: target må fx ikke kautionere/stille sikkerhed for akkvisitionsgæld
Skal låntager eller andre koncernselskaber stille pant?
Er der nogle pantsætningsforbud?
Hvilke væsentlige aktiver ejes der? Værdi over for tinglysning
Hvilke to sikringsakter er der ved kaution og sikkerhedsstillelse?
o Kontopant (rådighedsberøvelse) – samtykke hver gang der skal trækkes/overføres Kan aftales at sikringsakt først iagttages i forbindelse med misligholdelse af det pantsikrede lån da pant for gammel gæld, jf. KL § 70 o Virksomhedspant (tinglysning) – fleksibelt grundet udskillelse ifølge regelmæssig drift
I tilfælde af tvangsfuldbyrdelse, hvilken værdi har pant i aktivet for långiver i tilfælde af misligholdelse for de forskellige typer af aktiver?
- Pant i kapitalandele: Styringspant dog vanskelige at realisere
- Fast ejendom: Nemt at realisere, stabil værdi
- Immaterielle rettigheder: Styringspant – vanskelige at tvangsrealisere
Hvad er de almindelige 2 selskabsretlige betingelser for, at et dansk kapitalselskab kan kautionere og/eller stille sikkerhed for et andet koncernselskabs forpligtelser?
- kautionen/sikkerhedsstillelsen skal være i selskabets interesse og være forsvarlig.
- Hertil kommer, at kautionen/sikkerhedsstillelsen ikke må være i strid med selskabslovens udtrykkelige bestemmelser, herunder selvfinansiering (da det er lex specialis).
I forhold til forsvarlighedskravet, hvilke 2 ting kan der lægges ved på ved vurderingen af om en kaution/sikkerhedsstillelse er “forsvarlig”?
1) Ledelsen må vurdere risiko for, at låntager ikke rettidigt tilbagebetaler
2) Ledelse må vurdere, hvordan det vil påvirke selskab, hvis det skulle blive aktuelt for långiver at kræve betaling hos kautionist/pantsætter
Hvilke ting kan der lægges ved på ved vurderingen af om en kaution/sikkerhedsstillelse er i “selskabets interesse”?
Synergieffekter ved akkvisition – øgede markedsandele, adgang til ny teknologi, samarbejdsfordele
Forskellige interesser ved upstream, downstream, crossstream
Hvem er panthaver hvis der er en långiver?
Långiver selv.
Hvem er panthaver hvis der er flere långivere?
Security Agent, som kan agere på panthavernes vegne
o Kan repræsentant iagttage sikringsakten, ift. hvis der er flere långivere (agent)?
Ja det kan han godt analog anvendelse af regler om obligationsejerrepræsentant
Kan repræsentanten i tilfælde af misligholdelse søge tvangsfuldbyrdelse i det pantsatte aktiv?
Ja.
Kræver ændringer af låneaftalen i forhold til kaution og tredjemandspant samtykke fra pantsætter?
Ja, kræver som UP samtykke fra pantsætter såfremt det øger forpligtelse.
Hvad er begrænsningerne i større lånefinansieringer? Og hvad hedder dette begreb?
I større lånefinansieringer hvor ethvert koncernselskab stiller sikkerhed for samtlige forpligtelser under låneaftalen, kan det være nødvendigt at begrænse omfanget af de sikrede forpligtelser for det enkelte selskab (limitation language)
I forhold til forsvarlighed ved begrænsninger kan der så være en måde at sikre sikkerhedsstillelsen?
Kan være nødvendigt at begrænse sikkerhedsstillelse beløbsmæssigt. Evt. egenkapitalen.
Hvad er formålet med en interkreditoraftale?
At fravige de insolvensretlige regler + først til mølle princippet i form af en aftale mellem kreditorerne, der regulerer hvordan deres fordringer rangerer i form af en prioritetsrækkefølge mellem kreditorerne
Hvornår indgås interkreditoraftaler typisk?
Typisk på tidspunktet for stiftelse af lånene kan dog også indgås efterfølgende
Hvad er en stand-still aftale?
Går ud på, at flere kreditorer, der har ydet lån til samme selskab, forpligter sig over for selskabet til ikke at lade lånene forfalde i en nærmere defineret periode.
oAnvendes ved nødlidende engagementer
Hvem er parterne i en interkreditoraftale?
Kreditorer: • Supersenior • Seniorkreditor • Juniorkreditor Andre: • Selskabet + koncernselskabet (for at efterstille koncerngælden) • Hedge counterparty (swap-modpart)
Hvad er prioritetsrækkefølgen i en interkreditoraftale?
Aftale prioritetsrækkefølge ift.:
1. Gæld (både løbende renter + hovedstol)
2. Sikkerhed
parallelitet bør sikres
OBS: den der har mindst at vinde, har som UP højest prio
Sker i form af en eller flere tilbagetrædelseserklæringer
Hvad er UP ift. betalinger i interkreditoraftaler? Og er der nogle undtagelser?
UP: Vandfald, dvs. først senior, så junior
U: Permitted payments til juniorkreditor, eks. renter (suspenderes dog ved betalingsmisligholdelse)
UU: Payment block notice: permitted payments no longer permitted (andre former for misligholdelse end betalingsmisligholdelse, fx finansielle covenants) -> senior skal give andre kreditorer besked
Hvad er payment block notice? Og er der en sikringsakt/forpligtelse for seniorkreditor?
permitted payments no longer permitted (andre former for misligholdelse end betalingsmisligholdelse, fx finansielle covenants) -> senior skal give andre kreditorer besked
Hvad er turn over?
En långiver, der i strid med den aftalte prioritetsstilling har modtaget betaling, skal betale det modtagne videre til den långiver, som ifølge aftalen var berettiget.
En slags omstødelse.
Hvem kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende?
→ Seniorkreditor har som udgangspunkt misligholdelsesbeføjelser
→ Efterstillede kreditorer kan som udgangspunkt ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende (U: aftale - visse typer af misligholdelse, dog først efter frist på fx 150 dage) – standstill.