Rhinologi - A sygdomme Flashcards
1
Q
Hvad er sino-nasal cancer?
A
Kræft af forskellige former i næsekaviteten og bihulerne.
2
Q
Hvad er de hyppigste histologiske typer af sino-nasal cancer og deres prævalens?
A
Planocellulære-karcinomer (40-80%) of adenokarcinomer (10-20%).
3
Q
Hvilke sjældne former for sino-nasal cancer findes der?
A
Malignt mukøst melanom og estesioneuroblastom (neurogen tumor udgået fra regio olfactoria)
4
Q
Hvad er incidensen for sino-nasal cancer?
A
60-80 pr år.
5
Q
Hvilke faktorer øger risikoen og er associeret til sino-nasal cancer
A
Rygning øger risiko.
Sinonasale-papillomer med en maligntransformationsprocent på 10%.
Langvarig eksponering for træstøv af ædle sorter (snedkernæsecancer).
6
Q
Hvorfor er det svært at finde sino-nasal cancer?
A
Da symptomerne ofte kan fremstå meget banale, såsom epistaxis og nasalstenose, kan dette ofte forveksles med andre lidelser såsom bihulebetændelse.
7
Q
hvilke symptomer kan ses senere i sygdomsforløbet for sinonasalcancer?
A
Diskonfiguration af ansigtsskellet grundet ossøs frembrydelse, diplopi grundet displacering af bulbus eller øjenmuskelparese.
8
Q
Hvilke symptomer skal lede mistanken til sino-nasal cancer?
A
ensidig recidiverende rhinosinuitis samt epistaxis.
9
Q
Hvilke underseøgelser skal tages ved mistanke om sino-nasal cancer?
A
ØNH-US, otoneurologisk US og endoskopi af næsekavitet der vil påvise tumorvækst.
10
Q
Hvilke billeddiagnostiske modaliteter kan tages og med hvilket formål?
A
MR og CT anvendes med henblik på tumorudbredning herunder indvækst i orbita, n. opticus og basis cranii
PET ved primær udredning, specielt ved malignt mukøst melanom.
11
Q
Hvad er behandlingsstrategien for sino-nasal cancer?
A
En kombination kirurgi og strålebehandling.
12
Q
Hvad er prognosen for sino-nasal cancer?
A
For karcinomer under ét er femårsoverlevelsen 50%. afhænger meget af type.
13
Q
Hvad er et septumhæmatom?
A
Blodansamling i septum nasii.
14
Q
Hvad er en septumabscess?
A
Abscesdannelse i septum nasii.
15
Q
Hvordan dannes et septumhæmatom?
A
Et traume der læderer kar i septum hvor slimhinden forbliver intakt. Resoprtion af blod efter 2 dage grundet kompromitteret blodforsyning
16
Q
Hvordan dannes et bilateralt septumhæmatom?
A
Når septummet frakturerer.
17
Q
Hvad er symptomerne på septumhæmatom?
A
Uni- eller bilateral nasalstenose og smerter.
18
Q
Hvornår mistænkes septumhæmatom?
A
Ved nasalstenose efter traume eller nylig septumkirurgi.
19
Q
Hvordan stilles diagnosen septumhæmatom?
A
Ved anterior rhinoskopi før og efter detumescering, palpering med vatpind (“hæmatom føles som en ballon med vand i”).
20
Q
Hvordan stilles diagnosen septumabscess?
A
Som septumhæmatom, men slimhinden vil være rød og meget øm.
21
Q
Hvordan behandles septumhæmatom?
A
Akut ØNH behandling med incision og udtømmese efterfulgt af komprimerende tamponade og AB-profylakse.
22
Q
Hvordan behandles svært septumhæmatom?
A
Ud over standardbehandling kan dræn også anvendes.
23
Q
Hvordan behandles septumabscess?
A
Ud over standardbehandling skal der også podes og dræn skal anlægges.
24
Q
Hvordan behandles manglende brusk grundet nekrose ved septumabscess?
A
Septum kan opbygges med brusk fra fx øret.
25
Hvad er prognosen for et septumhæmatom?
Et u-udtømh hæmatom kan blive inficeret med septumabsces til følge, og derpåfølgende nekrose.
26
Hvordan er prognosen for ubehandlet septumnekrose?
Deformation af den yder næse pga kontraktur med saddeldannelse, breddeøgning, opadrotation og evt spetumperforation til følge.
27
Hvad er en septumdeviation?
En skævstillet næseskillevæg.
28
Hvilke årsager er der for septumdeviationer?
Medfødte deviation, men hyppigst med traumatisk grundlag og nasalstenose til følge.
29
Hvad er primær symptom på septumdeviation?
Enkelt eller dobbeltsidig nasalstenose.
30
Hvad er andre symptomer på septumdeviation?
Snorken, kronisk pharyngitis (oral respiration under søvn) og kronisk rhinosinuitis.
Deviationer på nares kan medføre irritation, skorpedannelse og epistaxis.
Ved dislokation ved forreste kant kan der opstå kosmetiske problemer.
31
Hvornår mistænkes septumdeviation?
Relevant anamnese med nasalstenose.
32
Når der mistænkes septumdeviation men der samtidig forekommer rhinosinuitis, hvad er så et krav før operation kan tilbydes?
At rhinosinuitten er velbehandlet.
33
Hvordan stilles diagnosen septumdeviation?
Lyttetæst med hensyn til inspiratoriske modstande.
Objektiv undersøgelse af næsen med anskuelse af næse, så spekel og så nasal endoskopi.
34
Ved endoskopi, hvad er så de patologiske fund af en septumdeviation?
Cristae (længdegående kamdannelse langs gulvet), spinae (lokaliserede promineser), skarpe vinklinger, S- og C-formede deviationer og dislokationer.
Luksation (Septum står ved siden af coumella).
35
Når der ved nasal endoskopi påvises ødem eller hypertrofi af næseslimhinden ved septumdeviation, hvad skal så forsøges forud for operation?
Nasalt steroid.
36
Hvad er den primære behandling for septumdeviation?
Kirurgi.
37
Hvad er prognosen ved spetumdeviation forårsaget nasalstenose som behandles kirurgisk?
God prognosen, hvor der i de fleste tilfælde opnås godt kirurugisk resultat.
38
Hvorfor er det ikke altid en fordel at udføre spetumdeviationer kirurgi når patientens klager er tæthed i næsen?
Mange tilfælde med tæthed i næsen er uden septumdeviaiton, og uden effekt af kirurgi, men også tilfælde med deviation kan i nogle tilfælde ikke have effekt af operationen.
Problemet kan skyldes anden ætiologi i næse.
39
Hvad er rhinosinuitis?
Inflammatorisk tilstand i næseslimhinden og bihulerne.
40
Hvad er allergisk rhinosinuitis?
Rhinosinuitis betinget af allergenpåvirkning - IgE.
41
Hvad er prævalensen af allergisk rhinosinuitis?
>500.000 (skøn)
42
Hvor mange procent af patienter med allergisk rhinosinuitis har astma?
20-40%
43
hvor mange procent af patienter med astma har allergisk rhinosinuitis?
40-80%.
44
Hvad er årsagen til allergisk rhinosinuitis?
Genetisk disposition typisk til stede.
Høfeber er typisk pollen.
Helårsrhinitis er typisk allergi for husstøvmider, pelsdyr eller andre typer allergener.
45
Hvad er symptomerne på allergisk rhinosinuitis?
Snue og nyseture, nasalstenose, mundrespiration, snøvlet tale. nedsat lugtesans, rødme og kløe af øjne, astmasymptomer, tubadysfunktion.
46
Hvilken anden sygdom kan udvikles fra allergisk rhinosinuitis med tubadysfunktion?
serøs otitis media.
47
Hvad forstås ved mildt intermitterende allergisk rhinosinuitis?
milde symptomer med <4 ugers varighed.
48
Hvad forstås ved svær intermitterende/persisterende allregisk rhinosinuitis?
Symptomer >4 uger med almen påvirkethed.
49
Hvilke anamnestiske svar er vigtige ved udredning for allergisk rhinosinuitis?
Familiære dispositioner, tilstedeværelse af klassiske symptomer, årstidsvariation?, provokerende faktorer herunder krydsallergier (kløe i gane og svælg + evt hævelse ved indtagelse af nødder eller frugter), sociale, arbejde, rygning og astmasymptomer.
50
Hvilke diagnostiske tests tages ved mistanke om allergisk rhinosinuitis?
Hudpriktest og evt specifikt IgE i serum.
51
Hvornår foretages rhinoskopi ved allergisk rhinosinuitis?
mistanke om strukturelle abnormiteter, næsepolypper og mistanke om astma.
52
Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser skal gøres for allergisk rhinosinuitis?
Rhinitis gravidarum, forøget produktion af væksthormon, hypotyreose, lægemiddelinduceret,slimhindeskader grundet nasalt misbrug.
53
Hvordan behandles allergisk rhinosinuitis non-farmakologisk?
Undgå eksposition.
54
Hvad er basisbehandling ved allergisk rhinosinuitis?
Intranasalt kortikosteroid, evt komb. med antihistamin.
55
Hvad er primærbehandlingen til lette intermitterende allergisk rhinosinuitis?
basisbehandling og oralt anti-histamin.
56
Hvad forstås ved svær intermitterende/persisterende allregisk rhinosinuitis?
Symptomer >4 uger med almen påvirkethed
57
Hvilke behandlingsmodaliteter burde overvejes ved allergisk rhinosinuitis hvor symptomatisk basisbehandling ikke er tilstrækkelig?
Allergensepcifik immunterapi/hyposensibilisering.
58
Hvilke allergier kan subcutane injektioner bruges til ved allergisk rhinosinuitis?
Birk, græs, husstøvmider og kat.
59
Hvilke allergier kan sublingvial behandling brugest til ved allergisk rhinosinuitis?
Birk, græs og husstøvmider.
60
Hvilken behandling kan bruges ved meget svære tilfælde af allergisk rhinosinuitis?
Prednisolontabletter 10-15mg i korte perioder.
61
Hvilken depot behandling kan bruges ved svær sæsonhøfeber?
Depotsteroidinjektion, svt tablet prednisolon a 5-10mg, 1 gang per dag i 2-3 uger.
62
Hvilke forbehold skal tages for patienter med sæsonhøfeber der får depotsteroid?
D-vitamintilskud grundet osteoporose risiko.
63
Hvordan er allergisk rhinosinuitis typiske symptomforløb med alderen?
Tiltagende symptomer i ungdommen, med herefter faldende symptomer i voksenalder.
64
Hvad er tidsrammen fra akut rhinusinuitis til kronisk rhinosinuitis?
hvis inflammationen varer i mere end 12 uger er der tale om en kronisk rhinosinuitis.
65
Hvordan kompliceres rinosinuitis i 2% af tilfælde?
Med en bihulebetændelse / bakteriel rhinosinuitis.
66
Hvilke vira er hyppigst ved rhinosinuitis?
Rhinovirus (24%) og influenzavirus (11%).
67
Hvorfor kan sekundær bakteriel infektion opstå ved rhinosinuitis?
reduktion i ciliefunktion + evt ophævet afløbsforhold fra sinus.
68
Hvad er EPOS' symptomer på rhinosinuitis?
2 eller flere af følgende:
Næsetilstopning
Næseflod
Nedsat/ophævet lugtesans
ansigtstryk/smerter
69
Hvad er EPOS' symptomers virale og non-virale kriterier?
Viral: <10 dage
Non-viral: <10 dage : 12 dage>
70
Hvordan ses den virale rhinosinuitis ved nasal inspektion og rhinoskopi?
ødematøse/hyperæmiske slimhinder og serøst nasalsekret - efter dage får denne purulent/mukøs karakter.
71
Hvordan ses den bakterielle rhinosinuitis ved nasal inspektion og rhinoskopi?
Pussekretion fra meatus medius eller retrosternalt samt rødme og ødem.
72
Hvilket objektiv fund kan især findes ved dentogen bakteriel rhinosinuitis?
Bankeømhed over sinus maxillaris og tænder.
73
Hvornår er CT indiceret ved akut rhinosinuitis?
Udvikling af komplikationer eller forekomst af anden patologi.
74
Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser gøres ved akut rhinosinuitis? Hvilken skal gøres ved unilaterale symptomer?
Kæbeledsmerter, tensionshovedpine, migræne og n. trigeminus neuralgi.
Ved unilaterale symptomer så tandrodsinfektion.
Altid malignitet.
75
Hvad er behandlingingsmulighederne for akut viral rhinosinuitis?
Kun symptomatisk behandling. Detumescerende næsedråber, analgetika og nasal kortikosteroid (>5 persisterende moderate symptomer)
76
Hvilken profylaktisk behandling kan udføres for viral sinorhinuitis?
sæson influenzavaccination.
77
Hvilken behandlingsmulighed er der for bakteriel rhinosinuitis?
Smalspektret antibiotika med eventuel revurdering efter dyrkning.
78
Hvordan kan svære og udtalte smerter fra bihuler ved akut rhinosinuitis behandles?
Kæbehulepunktur eller kæbehuledræn (dræn skylles over flere dage til der opnås klarhed)
79
Hilke andre sygdomme er akut rhinosinuitis ofte førsteled af?
Akut otitis, sekretorisk otitis og nedre luftvejsinfektioner.
80
Hvad er kronisk rhinosinuitis med næsepolypper?
kontinuerlige rhinosinuitissymptomer >12 uger med tilstædeværelse af bilaterale næsepolypper.
prævalens 3%.
81
Hvorfor er polypdebut i nasalkavitieten hos børn under 10 år suspekt?
Hyppigste debut alder er 30-70, så debut hos <10 årige skal lede mistanke mod cystiske fibrose og ciliedyskinesi.
82
Hvilke sjældne sygdomme er associeret med øget forekomst af nsæepolypper?
Primær ciliedyskinesi, cystisk fibrose pg eosinofilt syndrom.
83
Hvilke granulocyt former findes der for næsepolypper?
Eosinofil dominans og neutrofil dominans med eosinofili værende den hyppigste.
84
Hvilken årsag hænger ofte sammen næsepolypper med eosinofil dominans i det inflammatoriske lag?
Asthma.
85
Hvilke sjældne sygommde ligger til grunde for neutrofile næsepolypper?
Cystisk fibrose og primær ciliedyskinesi.
86
Hvad er de dominerende symptomer ved kronisk rhinosinuitis med næsepolypper?
Nasalstenose, nasalsekretion og nedsat/ophævet lugtesans.
87
Hvilke symptomer skal lede til mistanke om tilstødende bakteriel infektion ved kronisk rhinosinuitis med næsepolypper?
tryksmerter i midtansigt og overkæbe og purulent sekretion.
88
Hvordan ses næsepolypper ved nasal inspektion eller rhinoskopi?
glatte, grå og blanke slimhindehævelser, typisk udgået fra områder under concha media.
89
Hvordan stilles diagnosen næsepolypper?
Rhinoskopi og biopsi.
90
Hvordan anvendes CT i forhold til næsepolypper?
Forud for operation, vurdering af slimhindepatologiens udbredelse samt ossøse begrænsninger, samt ved ensidig patologi og mistanke om neoplasi.
91
Hvornår anvendes MR ved næsepolypper?
Ved mistanke om neoplasi.
92
Hvad skal alle førestegangsnæsepolypper der fjernes?
De skal undersøges histologisk.
93
Hvad skal udføres ved ensidig slimhindepatolig med mistanke om næsepolypper?
Bioptering af slimhindepatologi.
94
Hvad er de differentialdiagnostiske tanker ved ensidig næsepolypper?
Koanal polyp, invert papilloma og intranasal encefalocele (pulserer ofte).
Altid malignitet.
95
Hvad er den primære behandling for næsepolypper?
Medicinsk i form af lokal steroidspray eller dråber.
96
Hvilken behandling er mulig ved utilstrækkelig effekt af medicinsk behandling ved næsepolypper?
Kirurgisk polypektomi i lokal anæstesi.
97
Hvilken behandling udføres hvis der forekommer recidiver efter polypektomi?
CAS ESS/ Computer aided surgeri endoscopic sinus surgery.
98
Hvad er kronisk rhinosinuitis uden polypper (U.P)?
Kontinuerlig rhinosinutis symptomer >12 uger med en bred vifte af ætiologi.
99
Hvilke infektiøse årsager kan der være for kronisk rhinosinuitis U.P?
Aerob, anaerob, polymikrobiel og biofilmdannelse.
100
Hvilke andre non-infektiøse årsager findes for kronisk rhinosinuitis U.P.?
Helårs, non-allergisk kronisk rhinosinutis +/- eosinofilli, kolinerg rhinosinuitis, hypotyreotisk og graviditets relateret rhinosinuitis.
101
Hvilken kronisk rhinosinuitis U.P. kan ACE-hæmmere, betablokkere og kokain"sniffning" udløse?
medikamentel udløst vasomotorisk.
102
Hvad er primærsymptomerne på kronisk rhinosinuitis U.P.?
Nasalstenose, sekretion ant. og post., smerter og tryk over midtansigt og bihuler og evt ophævet lugtesans.
103
Hvilke fund gøres ved nasal inspektion elelr rhinoskopi ved kronisk rhinosinutis U.P.?
Omtrent den samme som ved nasalpolypper, men varierende afhængig af ætiologi.
104
Hvorfor udføres rhinoskopi før og efter detumescering ved kronisk rhinosinuitis U.P.?
For at udelukke anden patologi.
105
Hvorfor udføres CT efter negative fund ved rhinoskopi for kronisk rhinosinuitis U.P.?
Stadfæstning af diagnose. Slimhindefortykkelse kan ses og evt væskeansamling ved infektion.
106
Hvilken simpel minimal/non-invasis test SKAL udføres ved kronisk rhinosinutitis U.P.?
Prik eller RAST-test (specifikt Ig-E), for at udelukke allergisk ætiologi.
107
Hvilken differentialdiagnostisk overvejelse skal gøres ved ensidig symptomer og fund ved kronisk rhinosinuitis U.P.?
Malign lidelse.
108
Hvilke differentialdiagnostiske skal gøres ved kronisk rhinosinuitis U.P.?
Wegeners granulomatose, lymfomer, sarkoidose, T-celle lymfom, immunologisk dysfunktion, næsepolypper, allergisk rhinosinuitis, hypotyreose, adenoide vegetationer.
109
Hvordan behandles lette tilfælde af kronisk rhinosinuittis U.P.?
saltvandsskylning med lokalt kortikosteroid.
110
Hvordan behandles kronisk rhinosinuit U.P. med vedvarende symptomer på >3 mdr og uden effekt af medicinsk behandling?
ESS, men der er evt fortsat nødvendighed for medicinsk behandling.
111
Hvordan behandles vasomotorisk rhinosinuitis?
Lokalt steroid.
112
Hvordan behandles vasomotorisk rhinosinuitis med utilstrækkelig effekt af lokalsteroid?
Mindre kirurgiske indgreb på concha inferior mhp at reducere slimhindehævelse.
113
Hvordan behandles medicinsk kronisk rhinosinuitis forårsaget af næsedråber?
Seponering af disse, overgåen til saltvandsskylninger med lokalt steroid.
114
Hvordan behandles øvrige medicinske kroniske rhinosinuitter?
Seponering af behandling og overgåen til et andet præparat om muligt.
115
Hvordan behandles rhinosinuitis under graviditet?
Saltvandsskylninger og hvis symptomerne er meget svære så lokalt steroid og evt AB.
116
Hvordan behandles kolinerg rhinosinuitis med vandtynd nasalsekretion?
Lokalt steroid og ipratropium.
117
Hvordan behandles atrofisk rhinosinuitis?
Saltvandsskylning, vegetabilsk olie og mekanisk oprensning for skorper.
118
Hvad er concha bullosa?
Concha media udvides til en ekstra bihule.
119
Hvordan behandles concha bullosa?
Kirurgisk nedtagning mhp at undgå eller forbedre kronisk rhinosinuitis.
120
Hvad er epistaxis?
Næseblødning.
121
Hvilke lokale årsag forekommer for epistaxis?
Idiopatisk
Locus kiesselbachii blødning
Traume
Infektion/tørhed
Septumperforation
Eksofytisk papillom
kokainmisbrug
Malign tumor
122
Hvilke universelle sygdomme kan være årsag til blødning?
Medikamentelle eller kostilskuds forårsagede
Koagulationsforstyrrelser og trombocytopæni
Hereditær hæmoragisk telangiektasi
Kemoterapi
Strålebehandling
Arteriosclerose og forhøjet BT
123
Hvilke former for epistaxis skelner man imellem?
Anterior (den hyppigste) og posterior.
124
Hvor stammer anterior epistaxis typisk fra?
Locus Kieselbachii
125
Hvordan ses posterior epistaxis ved den objektive US?
Der vil typisk ikke være blod ved anterior rhinoskopi, men man vil kunne se blod i svælgets bagvæg.
126
Hvilken tilstødende symptomer vil patienter fremtræde med ved epistaxis?
Urolighed og forhøjet BT (enten pga uro eller som årsag til epistaxis)
127
Hvilket anamnestisk informationer er vigtige ifht udredning af epistaxis?
Medicinforbrug, generel helbredstilstand og familiær ophobning.
128
Hvordan udredes epistaxis med objektiv US?
Anterior rhinoskopi, detumescering med fx lidokain og evt nasal endoskopi.
129
Hvilke yderligere udredningstiltag tages ved kraftig eller gentagen epistaxis?
Kontrol af blødningsparametre mhp universel årsag.
130
Hvilke yderligere udredningstiltag tages ved gentagen epistaxis eller mistanke om anden årsag hertil?
Endoskopi og CT af næse og bihuler.
131
Hvad skal man være obs på ifht til blodtab?
Vanskeligt at vurdere blodtabet, derfor kræver det opmærksomhed på præshockering.
132
Hvad er den første/primær behandling ved epistaxis?
Patienten placeres siddende og frarådes at synke blod (opkastning), hvorefter næsen detumesceres med samtidig brug af lokalanæstesi - standser blødning hos de fleste.
133
Hvilken behandling kan bruges ved en synlig men tør blødingskilde?
Ætsning med lapis eller trichloraceticum - KUN AFFICERET OMRÅDE.
134
Hvilken behandling kan bruges ved en pågående og lokaliseret anterior blødning?
Bipolar elkoagulation?
135
Hvilken behandling foretages på diffus epistaxis eller epistaxis som ikke responderer på detumescering, ætsning eller elkoagulation?
Tamponadebehandling, hvor anterior epistaxis tamponeres anterior, mens posterior epistaxis evt er nødvendighed for indlæggelse.
136
Hvornår bør en tamponade i næsen fjernes?
efter 24-48 timer.
137
Hvilken tamponade form kan anvendes ved posterior epistaxis hvis almindelig tamponering ikke er effektiv?
Ballontamponade - obs smerter, ubehag, tåreflåd og udvikling af rhinosinuitis.
138
Hvilken behandling anvendes ved posterior epistaxis hvis tamponadebehandling svigter?
Kirurgisk klipsning eller elkoagulation af a. sphenopalatina (90% af forsyning til næseslimhinden) i generel anæstesi.
Emboliseringsbehandling via a. carotis externa.
139
Hvilken medicinsk behandling kan anvendes ved patienter med diffus sivblødning?
Fibrinolysehæmmer tranexamsyre (fx 1g x3)
140
Hos hvilke patienter skal man være forsigtig ved anvendelse af tranexamsyre mod epistaxis?
Patienter med tromboembolisk sygdom.
