Oftalmologi - A sygdomme Flashcards
1
Q
Hvad er emmetropi og hvad er dioptrien?
A
Strålerne falder naturligt på nethinden og dioptrien er 0.
2
Q
Hvad er myopi og hvad dioptrien?
A
Nærsynetheden hvor strålerne fokuseres foran nethinden (for langt øje) og dioptiren er negativ.
3
Q
Hvad er hypermetropi og hvad er dioptrien?
A
Langtsynethed hvor strålerne fokuseres bag nethinden (for buttet øje) og dioptrien er positiv.
4
Q
Hvad er astigmatisme og hvilke varianter er der?
A
Bygningsfejl.
Regelmæssig og uregelmæssig.
5
Q
Hvordan korrigeres de forskellige former for refraktionsanomalier?
A
Myopi: spredelinse.
Hypermetropi: samlelinse.
Astigmatise: regelmmæsig med cylinderlinse mens uregelmæssig ikke kan korrigeres med glas.
6
Q
Hvordan er synet ved myopi?
A
Sløring af syn ved fjernt fokus.
7
Q
Hvordan er synet ved hypermetropi?
A
Typisk intet problem indtil akkomodation er udtrættet, hvorefter der opstår hovedpine og astenopi.
8
Q
Hvis et barn har hovedpine, astenopi og skelen indad, hvilken bygningsfejl er så mest sandsynlig?
A
Hypermetropi.
9
Q
Hvad er presbyopi?
A
Aldersrelateret akkomodations besvær.
10
Q
Hvad er subjektiv refraktion?
A
Analyse af refraktionsevne fra patientens eget indtryk. Brillekasse.
11
Q
Hvad objektiv refraktionering?
A
Måling af refraktionen uafhængigt af patientens subjektive oplevelse.
12
Q
Hvilke objektive refraktionsprøver kan man lave?
A
Autorefraktion, skiaskopi og keratometri.
13
Q
Hvad er skiaskopiens grundprincipper?
A
Undersøge parallakseefekt ved refraktionsanomalier, hvor der ved hypermetropi vil være en medgående parallakse og omvendt for myopi. Linser bruges til at få den røde lysrefleks til at stå stille.
14
Q
Hvilke behandlinger er der for refratkionsanomalier?
A
Briller, linser og kirurgi.
15
Q
Hvilke 2 skeleformer skelner man imellem ifht øjnenes retnint?
A
Udad- og indadskelen.
16
Q
Hvilke 2 skelformer skelner man imellem ifht skelens karakteristik?
A
Non-konkomiterende (vinkel varierer med synsretning) og konkomiterende (konstant skelevinkel i alle retninger)
17
Q
Hvilke yderligere former for inddelinger er der for konkomiterende skelen?
A
Manifest (tropi) eller latent (fori).
Skeleretning: Eso (indad), exo (udad), sursum (opad), desorum (nedad).
18
Q
Hvilke 6 øjenmuskler er der?
A
M. obliquus inf. et sup., m. rectus lat. et med. et sup. et inf.
19
Q
Hvordan er muskelinnerveringen for de 6 øjenmuskler?
A
N. abducens: m. rectus lat.
N. trochlearis: m. obliquus sup.
N. oculomotrius: resten.
20
Q
Hvordan inddelse non-konkomiterende skelen jævnfør årsag?
A
Paralytisk skelen (muskel-/nerveparese) eller restriktiv skelen (mekanisk hindring).
21
Q
Hvilke faktorer kan udløse non-konkomiterende paralytisk skelen?
A
Nerve parese/paralyse af forskellige ætiologier såsom infl. (især kæmpecellearteritis), traumer, tumorer, apopleksi mm.
22
Q
Hvilke faktorer kan udløse non-konkomiterende restriktiv skelen?
A
Iskæmi, inflammation, kirurgi, rumopfyldende processer, blow-out frakturer.
Thyroideassocieret orbitopati (TAO) med nedsat kontraktilitet.
23
Q
Hvad er kardinalsymptomet ved non-konkomiterende skelen?
A
Dobbeltsyn.
24
Q
Hvilke undersøgelser gøres ved den diagnostiske undersøgelse for non-konkomiterende skelen?
A
H-konfiguration og evt Lee screen test.
25
Hvilke billeddiagnostiske værktøjer kan bruges ved non-konkomiterende skelen og på hvilken indikation?
MR ved cerebral eller orbital årsag og CT ved mistanke om frakturer.
26
Hvordan behandles non-konkomiterende skelen?
Med fokus på udløsende årsag og når tilstanden er stabil så kan øjenmusklerne flyttes kirurgisk eller ved brille med prismeglas.
27
Hvordan er fordelingen af tropi ved konkomiterende skelen?
Esotropi 60%
Exotropi 30%
Andre 10%
28
Hvad er den hyppigste årsaag for konkomiterende skelen?
Hypermetropi - tendens til konvergens aftager med alderen.
29
Hvordan hedder den familiær ophobede konkomiterende skelen?
Infantil esotropi som har tidlig manifest.
30
Hvad er karateristisk for exotropi?
At tilstanden typisk er kompenseret - udvikler sig under træthed til intermitterende skelen for til sidst at blive manifest.
31
Hvad er excentrisk fiksation ved konkomiterende skelen?
En udtalt anomal retinal korrespondens med udtalt reorganisering der leder til at øjnene kan se samtidig med at man skeler og ikke udvikler dobbeltsyn.
32
Hvilken cortikal konsekvens kan det have hvis det manifest konkomiterende skelende øje ikke sættes i brug ved fx. afdækning af det raske øje?
Atrofi af synskortex korresponderende til det syge øje = amblyopi.
33
Hvordan identificeres latent skelen?
Tildækningsprøve - Tildækning af øje - når dækning fjernes, retter øjet sig så op mod fokus? = latent skelen.
34
Hvordan identificeres konkomiterende skelen?
Skeleundersøgelse med håndlampe (tildækningsprøve).
35
Hvordan udredes konkomiterende videre efter identificering af dette?
Tavle test mht på identificering af retning og om tilstanden er latent eller manifest.
36
Hvordan behandles amblyopi?
Typisk er en brille tilstrækkeligt til at rette skelen ud og derved træne øjet - ved ukorrigerbar amblyopi anvendes tildækning af det raske øje.
37
Hvordan opereres konkomiterende skelen?
Ved flytning af øjenmusklerne.
38
Hvilke inflammatoriske tilstande kan ses i øjenlåge?
Allergier, Blefaritis og bykorn.
39
Hvad er madarose?
Tilstand hvor øjenlåget fortykkes og med tab af cilierne - typisk forårsaget af kronisk reaktive tilstande.
40
Hvad er blefaritis?
Kronisk inflammatorisk øjenlågstilstand - Blefaritis anterior og bleafritis posterior so mofte ses samtidigt.
41
Hvad er symptomerne på blefaritis?
Brændende grusfornemmelse og lysoverfølsomhed.
42
Hvordan ses blefaritis ved den objektive undersøgelse?
Skæl i cilier, inflammation af bindehinden, evt udtalt sekretion fra meibomske kirtler -> bygkornsudvikling.
43
Hvilken øjenrelateret tilstand kan udvikles ved svær blefaritis?
Epiteldefekter i hornhinde med sekundær infektionsrisiko.
44
Hvordan kan blefaritis behandles, på trods af at tilstanden i de fleste tilstande ikke kan kureres?
Daglig fjernelse af skæl og løse cilier (cilietoilette).
Massage af meibomske kirtler.
Lokal AB salve.
Lokalsteroid (svagt virkende) 2-4x pr d a 7 uger.
2-3 mdrs tetracyklin ved svær blefaritis.
45
Hvorfor er det et problem ved anvendelse af lokal steroid ved blefaritis?
Risiko for stigning af det intraokulære tryk - Krav om øjentryksmonitorering.
46
Hvad er et bygkorn/hordeolum?
Retention af ciliumudførselsgang (eksternt hordeolum) eller blokade af meibomsk kirtel (internt hordeolum).
Typisk sterilt men evt infektion med bakterier fra hud.
47
Hvad er symptomerne på et bygkorn?
Lokaliseret øm hævelse lokaliseret til øjenlåg.
48
Hvordan behandles et ikke inficeret bygkorn?
Antibiotisk salve på øjenlågsrand.
49
Hvordan behandles et inficeret bygkorn?
Fjernelse af involverede cilier efterfulgt af fiksering med ringpincent og incision med fjernelse af indhold ved curette.
50
Hvordan er incisionsretningen forskelligt ved eksternt og internt hordeolum?
Internt: Vertikalt for ikke at overskære kirtlernes udførselsgange.
Eksternt: Horizontalt for ikke at overskære m. orbicularis oculi.
51
Hvilken tilstand udvikles efter operativ fjernelse af et inficeret bygkorn?
Hård bindevævsknude kaldt et haglkorn/chalazion - regredierer spontant eller fjernelse som et bygkorn.
52
Hvilke bakterielle øjenlågsinfektioner er der?
Impetigo hos børn og erysipelas hos voksne.
53
Hvilken virus giver ofte gener i øjenomgivelser?
Herpesviridae ved primær infektioner men også sekundær infektioner.
Zoster.
54
Hvilken trigeminusgren afficerer zoster ophtalmicus?
1. trigeminusgren.
55
Hvis næsen er afficeret af zoster så er der tale om en latent infektion i n. nasociliaris, men hvilken dele af øjet er så i risiko for involvering?
Hornhinden, bindehinden og det indre øje.
56
Hvad er symptomerne på viral affektion af en øjenlåget?
Første tegn: kløende og brændende fornemmelse.
Videre udvikling: rødme og vesikler med rumpering og skorpedannelse.
57
Hvordan behandles herpesvirus udbrud i øjenlågsområdet?
Aciclovirsalve.
58
Hvordan behandles herpesvirus udbrud med involvering af det øjet?
Systemisk aciclovir og antibiotika for at forebygge sekundær bakteriel infektion.
59
Hvordan behandles iridocyklitis?
Lokalt mydriaticum og steroid.
60
Hvordan kan reaktivering af varicalle zoster forebygges?
Vaccination ved 50 års alderen.
61
Hvilke kongenitte malformationer leder til en formindsket øjenspalte?
Epicanthus, belfarophimosis og medfødt øvre ptosis (ptosis palpebrae congenitum.
62
Hvad er epicanthus?
Seglformet hudfold medialt for øjet.
63
Hvad er blefarophimosis?
Smalle øjenspalter.
64
Hvad er ptosis palpebrae vongenitum?
Medfødt fejludvikling af nerve-muskelkompleks med hængende øvre øjenlåg som følge, der kan ses uni- og bilateralt.
Ved dobbeltsidig ptose vil pt. løfte øjenbryn og tilte hvoed bagud for at se fremad.
65
Hvilken kongenitte malformationer lede til en forøget øjenspalte?
Spalteformet defekt i øvre øjenlåg = coloboma palpebrae superior.
66
Hvilke årsager findes der for conjunktivits?
Infektiøs, allergisk og traumatisk.
67
Hvad er symptomerne på virale conjunktivitter?
Lette symptomer i form af vandigt sekret, lette smerter og sjældent synspåvirkning.
68
Hvad er symptomerne på bakteriel conjunktivis?
Purulent sekretion, rødme, chemosis og evt sammenklistrede cilier.
69
Hvornår skal der iværksættes AB-behandling ved bakteriel conjunktivitis?
Når der er tegn på mangel på hurtig remittering ergo persisterende pusdannelse i 3 dage.
70
Hvilke bakterier forårsager ofte conjunktivitis?
Stafylokokker og streptokokker.
71
Hvordan ses symptomatologien ved gonorrhoisk conjunktivitis?
Svær purulens, voldsom hæmorrhagisk chemosis med potentiel risiko for horhinde involvering med cornea perforation.
72
Hvordan stilles diagnosen gonorrhoisk conjunktivits?
D+R.
73
Hvordan behandles gonorrhoisk conjunktivitis?
Ved mistanke iværksæætes lokal og systemisk antibiotka + D+R.
Justering i samråd med en klinisk mikrobiolog grundet resistensmønst.
Seksuel overførsel skal lede til behandling af tidligere partnere.
74
Hvornår skal chlamydia conjunktivitis mistænkes?
Ved en behandlingsresistent conjunktivit for almindelig antibiotisk behandling efterfulgt af podning og PCR.
Ved nyfødte med udvikling af conjunktivits efter 2-3 uger.
75
Hvordan behandles chlamydia conjunktivitis?
Systemisk macrolider.
76
Hvad er et tracheom?
Ved gentagne infektioner udvikles et cellemdieret (type IV) immunrespons mod chlamydia antigen med fibrose af conjunktiva slimhinde til følge.
77
Hvilke følger har et tracheom for øjet generelt og cornea?
Øvre øjenlåg skrumper og cilier vender indad og påfører derved skade på hornhinde med epiteldefektier, infektioner og karindvækst (pannus) og herpåfølgende svær synsreduktion.
78
Hvordan behandles et tracheom?
med lokalt og systemsik macrolid.
79
Hvilken reaktions type er akut allergisk conjunktivitis?
Type 1 - degranulering af mastceller.
80
Hvilke symptomer ses ved akut allergisk conjunktivitis?
Kløe og tåreflåd.
81
Hvordan ses akut allergisk conjunktivitis objektivt?
Diffus rosafarvet hyperæmi af conjunktiva, chemosis og spredte follikler i fornices.
82
Hvordan behandles akut allergisk conjunktivits?
Eliminere allergen, chromoglycat øjendråber og eventuelt steroid øjendråber men med forsightighed.
83
Hvad er conjunktivitis vernalis?
En allergisk conjunktivitis forårsaget af en type I og type IV cellemedieret reaktion.
84
Hvordan ses conjunktivits vernalis objektivt?
Store papildannelse med brostenstegninger under øvre øjenlåg og evt epiteldefekter på øvre hornhinde - evt hvide proteinudfældninger fra degranulerende eosinofilocytter.
85
Hvad er atopisk conjunktivits?
Conjunktivit der udvikles fra atopisk dermatitis med tilsvarende symptomatik omkring øje og senere conjunktiva.
86
Hvordan ses atopisk conjunktivitis objektivt?
Papildannelse og efterhånden sammenvoksninger i fornicis, epiteldefekter, proteinundfældninger og i senstadiet kan der opstå karindvækst i periferi med svær synsnedsættelse sent i stadiet.
87
Hvad er behandlingen for atopisk conjunktivitis og conjunktivitis vernalis?
Eliminere allergen, mastcellestabileserende øjendråber, ofte nødvendighed for steroiddråber.
I sværeste tilfælde immunsupprimerende behandling.
88
Hvad er en pemfigoid?
Immunologisk type II immunreaktion som følge af dannelse af antistoffer mod hudens basalmembran under stimulation af immunapperatet.
89
Hvordan ses et pemfigoid objektivt og hvilke fund kan gøres sekundært til dette på hornhinden?
Sammenboksning af bindehinden i fornices = symbleafon med aflukning af tårekirtler og der udvikles karindvækst i hornhinde.
Sekundært opstår der evt ulceration og perforation af hornhinde.
90
Hvad er symptomerne på pemfidoid?
Typiske conjunktivit symptomer efterfulgt af sammenvækst af bindehinden.
91
Hvordan behandles et pemfigoid og hvilken tilstand prøves undgået med behandling?
Systemisk immunsuppresion mod grundsygdom og lubrikation mod slimhinde irritation.
Symblefaron besværliggører prognosen hvorfor der stræbes mod at behandling undgår dette.
92
Hvad er Stevens-Johnsons syndrom?
Immunologisk type III reaktion der rammer hud og slimhinder grundet en krydsreaktion med et medikament = toksiks epidermal nekrolyse.
93
Hvad er symptomerne på Steven-Johnsons syndrom?
Symbleferondannelse, keratinisering og karindvækst.
Systemisk ses erytem, bulladannelse og afstødning af dermis.
94
Hvordan behandles Steven-Johnsons syndrom i den akutte fase?
Systemisk steroid og lokal antibiotikaprofylakse.
95
Hvad er mortaliteten for Steven-Johnsons syndrom?
5% og hvis patienterne overlever så vil der oftest være svære forandringer i øjets bindehinde.
96
Hvordan behandles senfølgerne øjentørhed, karindvækst og keratinisering på øjets overflade ved Steven-Johnsons syndrom?
Lubrikerende øjendråber og ved karindvækst og keratinisering er den eneste behandlingsmulighed osteo-odonto-keratoprotese.
97
Hvilke former for traumatisk conjunktivitis forekommer der?
Ætsning, aktinisk conjunktivitis og mekanisk conjunktivitis.
98
Hvad er aktinisk conjunktivitis?
Lys uden for det synlgie område absorberes i øjets væv og medfører overfladiske forbrændinger af bindehindens og hornhindens epitel.
Fx fra svejsning eller refleksioner fra sollys.
99
Hvordan er prognosen for aktinisk conjunktivitis?
Symptomer svarer til akut conjunktivitis og svinder spontant indenfor 12-36 timer.
Evt krav på lubrikerende øjendråber og NSAID.
100
Hvad er en grå stær/katarakt?
Udvikling af uklarheder i linsen afhængig af mange faktorer. Aldersbetinget grå stær er den hyppigste årsag til nyopstået svagsynethed.
101
Hvilke andre årsager end alder kan der være til udvikling af grå stær (6 stk)?
Kongenit katarakt, metaboliske sygdomme, traumer, andre øjensygdomme, medikamenter og nukleær sklerose (formegentlig lysets påvirkning af linsens proteiner)
102
Hvad er et fakolytisk glaukom?
En aldersbetinget grå stær der er blevet fast nok (matur katarakt) og er bristet, med efterfølgende intrusion i i kammervæske med svær regnbuehindebetændelse og trykstigning i øjet som følge.
103
Hvad er det hyppigste symptom for grå stær?
Nedsat syn.
104
Hvilke andre synssymptomer kan ses end nedsat syn ved grå stær?
Øget brydende kræft så myope briller ikke passer mere og dobbeltsyn grundet dobbeltbrydning.
105
Hvordan ses grå stær objektivt hos voksne?
Hvid udfyldning i pupilfelt.
106
Hvordan ses grå stær objektivt hos børn?
Hvidlig udfyldning i pupilfelt (alle børn udnersøges ved gennemfaldende lys) men kan også manifester med skele og manglende fiksationsevne.
107
Hvordan behandles grå stær?
Fjernelse af det uklare linsemateriale med indsætning af kunstig linse som laves mhp øjest optiske komponenter og målet med synstyrken fastlagt med biometri.
95% vil få normal synsstyrke så længe der ikke er anden øjensygdom tilstede.
108
Hvilke komplikationr kan opstå til operationen for grå stær?
Trykstigning i øjet, regnbuehindebetændelse eller infektion - 1%
Nethindeløsning
Endoftalmitits og panoftalmi - sjælden men meget frygtet.
109
Hvor hurtigt kan endoftalmitis og panoftalmitis opstå efter operation og hvad er symptomerne?
2-5 dage efter operation.
Tiltagende sløret syn, smertende og rødt øje.
110
Hvordan ses endoftalmitis og panoftalmi objektivt?
Svær inflammation i forreste øjenkammer, evt hypopyon.
111
Hvad er hypopyon?
Ansamling af hvide blodsceller i de forreste øjenkammer i øjet, som ses hvidt og med skarp afgrænsning.
112
Hvordan behandles endoftalmitis og panoftalmi samt hvad er prognosen efter færdig behandling?
Akut vitrektomi med fjernelse af intraokulær infektion, D+R samt injektion af antibiotika i øjet.
Prognose afhænger af nethindens affektion.
113
Hvad er efterstær?
Proliferation af resterende celler fra den afficerede linse på den implanterede linse, med udvikling af synsnedsættelse.
114
Hvordan behandles efterstær?
Fokuseret langbølge laser på linsekapsel med sprængning af celler men sjældent er der krav om udskiftning af kunstig linse.
115
Hvorfor er det vigtig med nøjagtig tværfaglig opfølgning af børn med opereret grå stær?
Mange børn oplever efterstær som skal fjerens ved yderligere operaiton.
116
Hvad er uveitis?
Inflammatorisk tilstand i det uveale væv af non-infektiøs eller infektiøs karakter samt værende akut eller kronisk.
117
Hvilke to tilstande falder ind under uveitis?
Uveitis posterior = choroiditis og uveitis anterior = iritis/iridocyklitis.
118
Med vilken form viser non-infektiøs uveitis sig hyppigst og hvilke aldersgrupper og hvilket køn rammes hyppigst af non-infektiøs uveitis?
Uveitis anterior.
20-40 år.
Mænd.
119
Hvad er non-infektiøs uveitis associeret til?
Autoimmune tilstande i form af bindevævssygdomme (fx mb. bechterew, reiters syndrom mm.)
Granulomatøse tilstande. (fx wegeners granulomatose og tuberkulose)
120
Hvordan debuterer non-infektiøs uveitis/akut uveitis anterior?
ensidige smerter, lysskyhed, sløret syn, tåreflåd, rødt øje og lille pupil.
121
Hvilke symptomer ses senere ved non-infektiøs uveitis/akut uveitis anterior?
Synekidannelse, ciliære smerter, accentuering af smerter hvis der udvikles akut glaukom og synsnedsættelse (uklarheder i corpus vitreum, ødem af centrale nethinde eller synsnerve)
122
Hvordan ses øjet ved akut uveitis anterior objektivit ved visustest og inspektion?
Nedsat visus, ciliær injektion, sløret indblik til regnbuehinde samt lille men lysreagerende pupil.
123
Hvordan stilles diagnosen akut uveitis anterior?
I spaltelampe med fund af lysvej (gennemskin af proteinudfældninger/fibrin) og evt synekidannelse.
124
Hvilke yderlige undersøgelse laves under den diagnostiske udredning for akut uveitis anterior?
Måling af intraokulært tryk mhp sekundært glaukom.
Direkte inspektio naf bagerste øje mhp forandringer og retinalt ødem.
Ved recidiverende, svære, kronisk eller hos børn yderligere udredning mhp udløsende faktor.
125
Hvad er pimærbehandlingen for akut uveitis anterior?
Øjendråber med cortikosteroider, pupiludvidende dråber, tryknedsættende behandling ved forhøjet øjentryk.
126
Hvordan behandles pupilblok ved akut uveitis anterior?
Laseriridotomi og evt kirurgisk løsning i rolig fase.
127
Prognosen for isolerede tilfælde af akut uveitis anterior er god, men hvilke langtidskomplikationer kan opstå for de komplicerede forløb af akut uveitis anterior?
Synstab, sekundært glaikom, kompliceret katarakt, corpusuklarheder, retinal vaskulitis og retinalt ødem.
128
Hvilken rheumatologisk sygdom hos børn skal kontrolleres jævnligt for at undgå komplikaitoner ved akut uveitis anterior?
Juvenil rheumatoid arthritis.
129
Hvilken ætiologi er oftest årsag til infektiøs uveitis i Danmark, og hvilken form for uveitis er dette?
Toxoplasmosinfektion i form af retinochoroiditis.
130
Toxoplasma gondii har ikke direkte smittevej til uvea, men hvordan kan denne nå uvea?
Fra en primære retinitis med spredning til choroidea, hvrofor det bliver til en retinochoroiditis.
131
Hvordan er symtpomerne ved medfødt toxoplasmoseforårsaget retinochoroiditis?
Nedsat synstyrke, dog typisk i retinal periferi og derfor asymptomatisk.
132
Da toxoplasmose kan være latent i tidligere cikatricer i nethinden kan denne genopbluse, hvilke symptomer kan ses her?
Involvering af fovea centralis og involvering af de store karbuer med retinal vaskulær okklusion.
133
Hvordan stilles retionchoroiditis diagnosen (toxoplasmose)?
Ved oftalmoskopi med retinochoroidal atrofi og konfluerende pigmentaflejringer overvejnde i randzonen af læsionen.
Ved recidiv ses fokal sløring af corpus vitreum i området.
134
Hvordan vurderes skaden på synsfunktionen ved retinochroiditis ved toxoplasmose?
Synsstyrke måling, pupilreatkionvurdering og evt perimetri.
135
Hvornår iværksættes behandling for retinchoroiditis ved toxoplasmose og hvilken behandling gives?
Hvis patienten er resistenssvækket, risiko for centralsynspåvirkning eller risiko for vaskulær okklusion.
Behandling er antibiotika i form af pyrimethamin og sulfadizin (folsyresyntesehæmmere).
Systemisk steroid efter antibiotisk behandling for at dæmpe inflammation.
136
Hvad skal følges tæt ved anvendelse af pyrimethamin og sulfadiazin og hvorfor?
Blodbilledet grundet risiko for knoglemarvsdepression
137
Hvorfor sker glaslegemesammenfald / posterior vitrous detachement PVD?
Grundet en gradvist nedbrydning af corpus vitreoum og erstatning med lakuner der indeholder væske især posteriort, hvilket resulterer en løsning og sammenfald.
138
Hvilket symptom kan opstå ved processen af glaslegemesammenfald?
Flydende uklarheder der kommer i perioder grundet lokaliserede kondensater af fast stof.
139
Retinale rifter kan opstå sekundært til hvilken sygdom?
Glaslegesammenfald.
140
Hvordan kan retinale rifter opstå?
Når der under glaslegesammenfald er stærk adhærance til glaslegemets basis opadtil.
141
Hvilket symptom kan opstå til retinale rifter?
Sløring af synet.
142
Hvorfor skal patienter med symptomer på retinale rifter akut henvises til øjenlæge?
Risiko for nethindeløsning.
143
Hvordan behandles retinale rifter?
Mindre rifter behandles med laser eller frysning, mens større behandles som nethindeløsning.
144
Hvordan opdeles nethindeløsning?
Rhegmatogen, traktionsbetinget og serøs.
145
Hvad er en rhegmatogen nethindeløsning?
Løsning af nethinden grundet væske mellem nethinden og pigmentepitelet.
146
I hvilken aldersgruppe optræder rhegmatogen nethindeløsning typisk?
>40
147
Hvilke risikofaktorer er der for rhegmatogen nenthindeløsning?
Traumer og tidligere øjenkirurgiske indgreb.
148
Hvad skal mistænkes ved rhegmatogen nethindeløsning ved børn og ynge patienter?
Arvelige degenerative forandringer i glaslegeme.
149
Hvilke symptomer er der for rhegmatogen nethindeløsning?
Prodromale symptomer i form af glaslegemesammenfald hos ældre gående til rifter på nethinde.
Skygge fra periferi (typisk nedefra) vandrede opad i det centale syn.
150
Hvordan ses nethindeløsningen ved den objektive undersøgelse for rhegmatogen nethindeløsning?
Synsfeltudfald svt nethindeløsningen.
Synsstyrke varierende, men påvirket i sent stadue.
Afferent pupildefekt ved større affektion af nethinde.
Oftalmoskopi viser nethinde som hvidligt gardin med folder og løsningens udbredning.
3-spejlsundersøgelse viser ofte rifter.
151
Hvordan behandles nethindeløsning?
Kirurgisk med kontakt mellem nethinde og pigmentepitel (ekstern eller intern teknik)
152
Hvilke komplikationer er der for nethindeløsning?
Ukontrolleret arvævsdannelse (proliferativ vitreoretinopati PVR) med svær synsreduktion.
153
Hvilken risiko er der ved operationen for nethindeløsningen, især den eksterne?
Udvikling af grå stør.
154
Hvordan er prognosen for en opereret nethindeløsning?
God hvis der gribes ind før løsningen rammer det centrale syn.
155
Hvad er en traktionsbetinget nethindeløsning?
Nethindeløsning grundet træk fra kontraherende bindevæv i glaslegemet.
156
Hvilke sygdomme ses traktionsbetinget nethindeløsning typisk ved?
Sygdomme med retinale karnydannelser med bindevæv fx proliferativ diabetisk retinopati.
157
Hvad er endoftalmitis?
Infektion i øjets indre.
158
Hvad kan årsagerne være til endoftalmitis?
spredning fra infektiøs fokus (fx keratitis eller endokarditis) eller sekundært til et traume eller kirurgi.
159
Hvad er symptomerne på endoftalmitis?
Ofte diskrete men deubtsymptomer er smerter og sløret syn.
160
Hvordan ses øjet ved den objektive undersøgelse for endoftalmitis?
Ciliær injektion og lysvej, hypopyon og senere ses uklarhed i øjet grundet udfyldning med pus og fuldstændigt synstab.
161
Hvilken diagnostik skal mistanke om endoftalmitis hurtigt lede til?
Diagnostisk vitrektomi.
162
Hvordan behandles endoftalmitis?
Operativ fjenrelse af intraokulær infektion og direkte injektion af antibiotika i glaslegemet.
163
Hvilke 3 betegnelser er der for diabetisk retinopati?
Tidlige ikke-synstruende retinopatiforandringer
Overgangsformer til synstruende retinopati
Synstruende retinopat.
164
Hvilke tidlige ikke synstruende retinopartiforandringer er der for diabetisk retinopati?
Baggrundsretinopati
Non-proliferativ diabetisk retinopati - Men kan også være forstadier til makulopati.
165
Hvilke overgangsformer til synstruende retinopati er der for diabetisk retinopati?
Diabetisk makulopati uden involvering af området i og omkring fovea centralis.
præ-proliferativ diabetisk retinopati.
166
Hvile synstruende retinopatier er der for diabetisk retinopati?
Diabetisk makulopati med involvering af området i og omkring fovea centralis.
Proliferativ diabetisk retinopati.
167
Hvor lang tid varer det før DM2 patietner typisk udvikler diabetisk retinopati?
10 år - obs diagnosetidspunkt.
168
Hvor lang tid varer det før DM1 patienter typisk udvikler diabetisk retinopati?
efter 20 år - typisk har alle patienter en form for retinopati hvor 50% er synstruende.
169
Hvor mange DM2 patienter udvikler diabetisk retinopati og hvilken form er der overvægt for hos DM2?
1/3 hvoraf 5% får synstruende retinopati - makulopati.
170
Hvilke tidlige forandringer kan ses på nethinden ved diabetisk retinopati?
Mikroaneurysmer typisk i temporalt i makulaområdet evt med små punkt og plet blødninger.
Bomuldspletter = lokaliseret udvidelse af nethindens nervefibre - række årsager bla lokaliseret iskæmi og ændringer i metaboliske forhold grundet insulin ifm nydiagnosticering
171
Hvilke forandringer ses ved diabetisk makulopati?
Ekssudater i makulaområdet - øget kapillærtryk leder til udsivning af proteiner med ødemdannelse - ofte cirkulær præcepitationszoner omkring sivpunkter.
172
Hvornår bliver diabetisk makulopati synstruende?
når makulopatien breder sig til fovea centralis = klinisk signifikant makulært ødem.
173
Hvilke forandringer ses ved proliferativ diabetisk retinopati?
Segmentær dilatation af de større retinale venoler
Øget forekomst af bommuldspletter og pletblødninger temporalt i maculaområdet
Ovenstående fører til hypoxi med firgørelse af vækstfaktor - agiogenese med nye blodkar.
174
Da die nydannede kar ved proliferativ diabetisk retinopati ligger præretinalt og ikke har kontakt med nethindens væv, hvad vil der så ske med disse?
Spontan ruptur og blødninger i glaslegeme.
175
Hvilke yderligere komplikationer kan der opstå til proliferativ diabetisk retinopati?
Traktionsbetinget nethindeløsning relateret til bindevæv fra nye kar.
Karnydannlese i kammervinklen og regbuehinden med neovaskulært glaukom og kontraheret pupil til følge.
176
Hvordan opdages diabetisk retinopati?
Ved diabetisk retinopati screening - synsstyrke og fundusfotografering.
177
Hvordan forebygges diabetisk retinopati?
Regulering af blodsukker og blodtryk.
178
Hvad kan for hurtig normalisering af blodsukker føre til ved diabetisk retinopati?
forbigående forværring af retinopati.
179
Hvilke behandlinger er der for synstruende diabetisk retinopati?
Intravitreal angiostatisk behandling og fotokoagulation.
180
Hvilken diabetisk retinopatisk tilstand har intravitrial angiostatisk behandling mest effekt på?
Makulaødem i foveaområdet og angiogenetisk effekt ved proliferativ diabetisk retinopati.
Bruges også som forberedende behandling til fotokoagulation.
181
Hvilken behandling foretages ved diabetisk retinopati med større blødninger i glaslegmet eller træk på nethinden?
Vitrektomi.
182
Hvad er aldersrelateret makuladegeneration AMD?
Degenerative forandringer i nethinde med en høj prævalens i befolkningen >70 år på 50%.
183
Hvilke synstruende og ikke synstruende tilstande kan AMD deles op i?
Ikke truende: Aldersrelateret makulopati ARM.
truende: Atrofisk (tør) AMD og ekssudativ (våd) AMD.
184
Hvad er hyppigheden af de synstruende forandringer for AMD og hvad er deres indbyrdes hyppighed i forhold til hinanden?
15% og heraf er 80% tør og 20% våd.
185
Hvilken eneste dokumenterede eksponering er der for AMD?
Rygning.
186
Hvilke tidlige forandringer der ikke er relateret til synstab kan ses ved AMD?
Druser og pigemntforskydninger.
(Druser = fokale aflejringer i Bruchs membran)
(Pigmentforskynding = optag af melanin fra pigmentceller til andre celler i øjet)
187
Hvorfor falder synet ved atrofisk AMD?
Fortykkelse af bruchs membran øger diffusionsafstanden fra choriocapillaris. Fotoreceptorernes ydre segment går til grunde og selve receptoren og tilstødende pigmentceller ender med at gå til grunde.
188
Hvilke 2 former for patogenese ses ved ekssudativ AMD?
Pigmentepitelløsning og subretinal karnydannelse.
189
Hvilke lokale hændelser leder subretinal karnydannelse til?
Karrene vokser ud i nethinden med ødem, ekssudater og karbristninger med blødninger i nethinde.
190
Hvilke symptomer er der for atrofisk AMD?
Gradvis reduktion af synstyrke og hvis druser vokser så mikropsi.
191
Hvilke symptomer er der for ekssudativ AMD?
Metamorfopsier grundet pigmentepitelløsning, centralskotomer med nedsat synsstyrke og blødninger kan føre til pludseligt synsstab.
192
Hvilke fund er der ved den objektive undersøgelse af AMD?
Visus viser nedsat synsstyrke og oftalmoskopi viser de morfologiske forandringer karkateristisk for ARM, atrofisk AMD og ekssudativ AMD.
193
Hvilke billeddiagnostiske værktøjer understøtter mistanken ved de forskellige former for AMD?
OCT-scanning som kan vise retinalt ødem, og CT-angiografi eller flouroscensangiografi ved centralt ødem for at skelne mellem AMD og indentificere karnydannelsernes lokalisering og udbredning.
194
Hvad kan laserfotokoagulation bruges til ved AMD?
Defektlukning af lokaliseret pigmentepitel defekt med regression af ødem og lukning af ekstrafovealt beliggende karnydannelser når der ikke er ødem eller blødning.
195
Hvilken behandling for AMD er den dominerende behandling af subretinale karnydannelser?
VEGF hæmmer injektion direkte i glaslegemet med hensyn på at undgå systemiske effekter.
196
Hvilket krav er der for behandling med VEGF hæmmere ved AMD?
At tilstanden har varet under 6 mdr.
197
Hvad er retinitis pigmentosa?
Fællesbetegnelse for arvelige bilaterale tilstande i øjne som har fælles symptomatologi og klinisk fremtræden.
198
Hvilken del af nethinden rammes først/hvor starter sygdoms progressionen fra ved retinitis pigmentosa?
Perifer degradering af fotoreceptorernes stave med aflejring af pigment til følge perifert med senere affektion af central synet.
199
Hvad viser oftalmoskopi ved retinitis pigmentosa?
Fundus ses typisk perifert med pigmentafjleringner omkring kar (kinesisk skrifttegn).
200
Hvad er det typiske symptombillede ved retinitis pigmentosa?
Debut med natteblindhed så typisk et ringskotom i midtperiferien, så udbredelse af dette til perifere med kun et bevaret centralt synsfelt med kikkertsynsfelt tilovers, som til sidst ender i blindhed.
201
Hvilke undersøgelser udføres ved mistanke om retinitis pigmentosa?
Visus, synsfelt og oftalmoskopi.
202
Hvilken behandling er der for retinitis pigmentosa?
Genterapi med injektion af genmateriale subretinalt ved non-patogne adenovirus vektor - kun ved de mutationer hvor man ved at mange familier er afficeret.
203
Hvad er vigtigt for patienter der får diagnosticeret med retinitis pigmentosa?
Rådgivning om synshælpemidler, prognosen og rådgive om risikoen for familiemedlemmer.
Pt. informerers om at hvis der er syndrom mistanke så udredes andre organer også.
204
Hvilke former for øjentraumer er der?
Lukkede øjenskader uden gennemgående øjenskade og åbne øjenskader hvor defekt er gennemgående og skader der omfatter eksterne øjenomgivelser.
205
Hvad er abrasio corneae?
Simpel afskrabning på horhninden grundet traume.
206
Hvilket diagnostisk farvemiddel kan påvise afskrabninger på cornea?
Flourescein.
207
Hvilken behandling gives ved abrasio cornea uden andre skader?
Antibiotisk øjensalve for at undgå infektion.
208
Hvordan behandles en overfladeætsning på et øje?
Øjenskylning med det samme da stoffet der ætser ofte er ukendt.
209
Hvordan behandles åbne øjenskader?
Hurtig kirurgi indefor en dag for at fjerne fremmedelegemer og for at genoprette øjets tryk efterfulgt af hård plastikkappe.
Patienten skal faste mhp generel anæsti hvis dette bliver nødvendigt.
210
Hvordan undersøges en mistænkt skade på tårevejene?
Skylning med flourescin gennem tårpunkter hvor udløb af dette fra såret tegner dette på overrivning af tårekanaler.
211
Hvornår foretages CT eller MR af øjet ved traumer herpå?
Knoglefrakturer og intraookulære fremmedlegemer.
MR kun hvis der med 100% sandsynlighed ikke er tale om metallisk fremmedlegeme.
212
Hvilke lukkede øjenskader er der?
Skader på overfladeepitel, skader på hornhindestromaet, skader på forreste øjenkammer, regnbuehinden, linsen og glaslegemet.
213
Hvilke symptomer er der på abrasio corneae?
Smerter, rødme, lysskyhed, tåreflåd og nedsat syn.
214
Hvilke årsager er der typisk til skader på hornhindestromaet?
Glødende fremmedlegemer med glødeskal på hornhinden og ætsninsskader
215
Hvilke ætsninsskader forvolder størst skade?
Basiske stoffer og flussyre.
216
Hvilket objektivt fund tyder på dårlig prognose ved ætsninsskader på hornhinden?
Bleghed af bindehinden i limbusområdet = nekrose og iskæmi i området hvor helingsproces skal starte.
217
Hvordan nedsættes synet ved skade på hornhindeslimhinden?
Ved påvirkning af slimhindens regenereationsevne som leder til vaskulariesering af slimhinde.
218
Hvad er symblepharon?
Sammenvæskt af cornea og øjenlågets bagsde efter fx skader på hornhindestromaet og med trichiasis til følge.
219
Hvad er hyfæma?
Et lukke øjentraume efter vold mod øjet, hvorefter der opstår karbristningerne i iris med blodansamling i bunden af forreste øjenkammer til følge typisk med sekundære blødninger efter opheling.
220
Hvad er en tilstand der ofte kan komplicere hyfæma med operation til følge?
Trykstigningen i øjet.
221
Hvordan kan hyfæma behandles?
Medikamentel cykloplegi og mydriasis eller tranexamsyre (ingen sikekr evidens).
222
Hvilke skader kan man se ved lukket øjentraume på iris?
Akut paralyse af pupil (let oval form, reaktion for lys nedsat) og irsdialyse = afrivning af regnbuehinde.
223
Hvilken form af pupillen skal man være opmærksom på ved øjentraume på iris?
pæreformet da dette kan tyde på åbent øjentraume.
224
Hvordan behandles irisdialyse?
Kirurgisk eller alternativt skærmende kontaktlinse for at hindre falsk lys.
225
Hvilke skader kan ses ved lukket øjentraumer på linsen?
Uklarheder, grå stær og luksation af linsen ved ødelæggelse af zonulatrådene.
226
Hvilken skade kan typisk ses ved lukket øjentraume på glaslegemet?
Blødning fra anden struktur med rød uklarhed som følge hvor små blødninger forsvinder efter et par uger og større blødninger skal fjernes operativt.
227
Hvilken skade kan typisk ses ved lukket øjentraume på nethinden?
Traumatisk ødem i nethinden efter forplantet traume som kaldes Berlins ødem, er skaden kraftig nok så kan der forekomme nethindeløsning.
228
Hvilke former for åbne øjenskader skelner man imellem?
Penetrerende traumer og rupturer hvor det intraokulære tryk stiger og leder til bristninger.
229
På hvilke strukturer ses der ofte åbne øjenskader?
Cornea og sclera.
230
Hvordan ses et penetrerende hornhinde traume typisk?
Flad forreste øjenkammer, udsivning af øjenvæske og pupil trukket til penetrationssted.
231
Hvordan behandles åbne horhinde traumer?
Operation i GA.
232
Kommer synet tilbage som det var før efter operation for åbne hornhinde traumer?
Ofte ikke da hornhindens optiske egenskaber nedsættes og centrale defekter ender i hornhindetransplantation.
233
Hvordan opstår åbne scleratraumer og hvor er ruptureren typisk lokaliseret til?
Penetrerende og rupturerende hvor rupturerne ofte er beliggende ved ækvatorregionerne og musklernes hæftningspunkter.
234
Hvordan er forløbet synsbanerne?
Afferente fibre mod chiasma opticum hvor de nasal fibre krydser - tractus opticus til geniculatum laterale og synaose med neuron her - Radiatio optica løber gennem capsula interna til primær synscortex i occipitallappen.
235
Hvordan manifesterer skader foran chiasma opticum sig?
Unilaterale udfald.
236
Hvordan manifesterer skader i chiasma opticum sig?
Heteronym hemianopsi.
237
Hvordan manifesterer skader i tractus opticus sig?
Skade på temporalt syn samsidigt og nasalt syn modsat med homonym hemianopsi.
238
Hvordan manifesterer skader på geniculatum laterale og radiato optica sig?
Homonymt kontralateralt men mere varierende fra skader i tractus opticus = partielt udfald - Skader i øvre radiato = udfald i nedre synsfelt.
239
Hvad er der specielt ved homonymt kontralateralt synsfeltudfald?
Der er ofte bevaret centralt synsfelt = makulær udsparing.
240
Hvorfor kan pupilrefleksen bruges til topografisk bestemmelse af synsnerveudfald?
Refleksbanerne afgår kort for corpus geniculatum laterale - Homonym hemianopsi med bevaret refleksbane tyder på skade bag corpus geniculatum laterale fx ved apoplexia cerebri i capsula interna.
241
Hvordan behandles synsbaneudfald og hvad er prognosen?
Typisk afhængig af årsag så kommer synet sig med tid, og der findes ingen behandling mod atrofi af synsbanefibre.
242
Hvilke 2 sygdomme opdeles papilødem op i?
Opticusneuritis og stasepapil.
243
Hvad er opticusneuritis?
inflammatin i synsnerven.
244
Hvilke ætiologier kan ligge til grunde for opticus neuritis?
infektiøs, autoimmun, vaskulær eller toksisk påvirkning.
245
Ved autimmun opticusneuritis vil der være andre fund i CNS - hvilke og hvilket syndrom er der tale om?
Inflammtoriske plaques og tilstanden er dissemineret sklerose.
246
Hvilken speciel opticusneuritis har fund af aquaporin-4-antistoffer i serologiske prøver?
neuromyolitis optica - svære attacker med felbitdannelser i de inflammatoriske plaques.
247
Hvilken sygdom giver inflammation i arteriolevæggene med opticusneuritis til følge?
Kæmpecelleartritis - hypoperfusion med iskæmisk papiplødem.
248
Hvilke andre årsager end kæmpecelleartritis kan give opticusneuritis?
Embolier eller tromboser.
249
Hvilke medikamenter kan blandt andet give opticusneuritis?
antiarrhytmiske, antiepileptika eller psykofarmaka.
250
Hvornår ses stasepapil?
Forhøjet intrakranielt tryk med blokeret aksoplasmatisk flow i synsnerve.
251
Hvilket fund kan gøres ved fundoskopi ved en speciel form for stasepapil? og hvilken er dette?
Fundus hypertonicus grad IV - stribeformede blødninger omkring ødematøs papil.
252
Hvad er Uhtoffs fænonem?
intermitterende sløring (obskurationer) ved blodtrykfald.
253
Hvornår opstår papilatrofi?
Efter opticusneuritter selv ved hurtig remission men også ved toksiske, tumorer eller traumer der ikke giver anledning til opticusneurit.
Toksiks effekt af tobak.
Alkoholoverforbrug med vitaminmangel.
254
Hvad kaldes papilatrofi grundet alkoholoverforbrug accentueret af tobak?
Tobaks-alkohol-amblyopi - udelukkelsesdiagnose.
255
Hvilke diagnostike undersøgelser laves ved mistanke om papilødem?
Visus, synsfelt, pupillrefleks, evt subjektiv farvemætning og oftalmoskopi.
256
Hvilke undersøgelser laves ved papilødem for at finde årsag?
Kæmpecelleartritis: Akut blodprøve med sænkningsreaktion eller akutte fasereaktanter og ultralyd OBS steroidbehandling - endeligt a. temporalis biopsi.
Emboli eller trombose: specifik udredning.
Uforklarlig ødem eller atrofi? MR - inflammatoriske plaques eller rumopfyldende processer.
257
Hvad er Foster-Kennedy syndrom?
Intrakraniel tumor der har give opticusatrofi ensidigt som er vokset sig stor at den har givet forhøjet intrakraniel tryk og derved givet stasepapil på begge sider.
258
Hvad er den generelle prognose for papilødem og atrofi?
Generelt dårlig med risiko for permanent synsnedsættelse.
259
Hvad er ptosis palpebra acquisitum?
Erhvervet ptose grundet parese af n. oculomotirus eller den sympatiske forsyning til müllers muskel, aldersbetinget skred af bindevævsaponeurose for m. levator palpebra og tarsalpladen eller intermitterende ptose ved myasthenia gravis.
260
Hvorfor skal ensidig ptosis palpebra acquisitum udredes og vurderes akut?
Grundet mulige katastrofale ætiologier.
n. oculomotorius pareser kan være grundet tumor eller aneurysme.
Horners syndrom kan være tegn på tumorpåvirkning på truncus sympaticus.
261
Hvordan behandles ptosis palpebra acuisitum?
Kroniske tilstande behandles med kirurgisk afkortning og reinsertion af levatormusklen i tarsalpaden.
Ingen elelr nsæten ophævet funktion hænges op med silikone tråde i m. facialis.
262
Hvad er ectropion?
udaddrejning/eversion af øjenlågskant og tårepunkt - kompromitterer lukkefunktion og tåredrænage.
263
Hvilke årsager kan ligge til grunde for ectropion?
aldersbetinget tab af elasticitet i nedre øjenlåg eller cikatriciel træk fra hud samt facialisparese.
264
Hvad er symptomerne på ectropion?
Grusfornemmelse og tåreflåd.
265
Hvilke fund kan gøres ved den objektive undersøgelse af ectropion?
Udadvendt nedre øjenlåg, kronisk inflammation, hyperæmi og fortykkelse af øjenlåg.
266
Hvordan behandles ectropion?
Neutral salve om natten til midlertidig lindring.
267
Hvordan behandles ectropion?
Neutral salve om natten til midlertidig lindring.
Kirurgisk opstramning af øjenlåget.
268
Hvad er lagoftalmus?
Utilstrækkelig tillukning af øjet.
269
Ved hvilke tilstande ses lagoftalmus?
Nedsat tonus i m. orbicularis oculi, facialisparese eller protrusion af bulbus (fx thyroideaassocieret orbitopati).
270
Hvordan behandles lagoftalmus?
Lubrikerende øjendråber til dagen og salve til nat.
Tarsorrafi med sammensyning af nedre og øvre øjenlåg lateralt.
271
Hvad er entropion?
Inversion af øjenlågskanten med cilier skrabende mod øjets overflade.
272
Hvad er symptomerne for entropion?
Fremmedelegemefornemmelse og tåreflåd.
273
Hvordan behandles entropion?
Smøring med neutral øjensalve.
Inferior entropion kan behandles med plaster.
Kirurgisk excision af væv under øjenlåg med formål at evertere randen.
274
Hvad er trichiasis?
Fejlstilling af cilier.
275
Hvad er symptomerne på trichiasis?
Fremmedlegemefornemmelse.
276
Hvordan behandles trichiasis?
Fjerne de fejlstillede cilier med bevarelse af hårsækken.
Resektion kan blive nødvendig ved meget svære tilfælde.
277
Hvad er blefarospasmer?
Kontrakturer i muskler omkring øjet.
278
Årsagen for blefarospasmer er oftest ukendt, men hvilken symptomatisk behandling kan gives for dette?
Gentagne injektioner med botulinumtoksin i orbicularis oculi muskulatur.
279
Hvad er blefarochalasis?
Posedannelse af øjenlågende.
280
Hvilken årsag kan ligge til grunde for blefarochalasis
Aldersbetinget vævsslaphed.
281
Hvad er dermatochalasis?
Undertype af blefarochalasis hvor kun hud er afficeret.
282
Hvad er glaukom?
Forstyrrelse af de intraokulære tryk.
283
Hvad er kronisk åbenvinklet glaukom?
Kronisk progredierende tilstand med atrofi af synsnerve og udfald i synsfelt grundet forhøjet tryk i øjet.
284
Hvordan er hyppighede for kronisk åbentvinklet glaukom indefnor glaukom kategorien og hvad er den typiske alder?
Hyppygste glaukom form og incidensne er 1%.
Optræder sjældent før 40 års alder.
285
Der er 4 forskellige stadier af synsnervepåvirkning ved kronisk åbentvinklet glaukom, hvilke og hvordan ser disse ud?
Tidlige: Splintblødning nedadtil temporalt.
286
Der er 4 forskellige stadier af synsnervepåvirkning ved kronisk åbentvinklet glaukom, hvilke og hvordan ser disse ud?
1: Tidlige forandringer med splintblødning nedadtil temporalt.
2: Begyndende karknæk og C/D ratio 0,6.
3: Tiltagende karknæk og nasalforskydning af karstamme samt C/D ratio 0,8.
4: Maksimal nasalforskydning af karstamme og randgpende ekskavation med lamina cribrosa tegning.
287
Hvilke 2 kriterier skal være udfyldte for at diagnosen kronisk åbentvinklet glaukom kan stilles?
1: karakteristisk synsnerveatrofi med ekskavation og nasalfosrkydning af kartragten.
2: Karakteristiske udfald i de arkuate områder af synsfelt.
288
Hvad er symptomerne på kronisk åbentvinklet glaukom?
Progredierende synsfelt udfald med varierende karakteristik.
Senere kikkertsynsfelt og til slut total blindhed.
289
Hvad er de grundlæggende principper for diagnostisk udredning af glaukom?
Undersøgelse af synsfelt og synsnerve samt vurdering/udredning af risikofaktorer med måling af øjentrykket.
290
Hvordan kan kammervinkel undersøges?
Goniskopi - kontaktglas med vinklet spejl - direkte indblik i kammervinklen.
291
Hvad er den primære behandling for kronisk åbentvinkel glaukom?
Øjendråber med prostaglandin F2a agonist - kan øge melaininindhold i iris og lede til pigmentering af denne.
292
Hvis prostaglandin øjendråber ikke har tilstrækkelig effekt på kronisk åbentvinkel glaukom, hvilken behandling kan man så give?
Erstatte eller supplere med Beta-blokkere, kulsyreanhydrasehæmmere, Alfa-agonister.
293
Hvorfor er B-blokkerende øjendråber kontraindiceret ved asthma?
Grundet absorbtion i næsen gennem canalis nasolacrimalis og derved have systemiske bivirkninger.
294
Hvilken behandling kan gives til kronisk åbentvinkel glaukom hvis flerstofsbehandling ikke har nogen effekt eller patienten ikke kan administrere dette?
Trabekuloplastik - laserbehandling af trabekelværket som faciliterer aflæb af kammervæske.
Begrænset varighed af effekt.
295
Hvilken behandling kan gives til kronisk åbentvinkel glaukom hvis trabekuloplastik ikke er nok?
Trabekulotomi - kunstig kanal fra forreste øjenkammer til et resoirvoir under conjunktivalslimhinden.
Intensivt postoperativt kontrolforløb.
296
Hvordan er prognosne for Kronisk åbentvinkel glaukom?
Tilstanden er progredierend, og uden tryksænking vil symptomerne forværes.
Trykforholdene i det retinale karsystem giver risiko for udvikling af retinale venetromboser.
297
Hvad er akut lukketvinklet glaukom?
Akut trykforhøjelse i øjet grundet aflukning af forreste kammervinkel.
298
Fra hvilken alder begynder man typisk at se akut lukketvinklet glaukom?
40-50 årsalder.
299
Hvilken køn rammes hyppigst af akut lukketvinklet glaukom?
Kvinder.
300
Der er 3 anatomiske forhold der kan lede til aflukning af øjets forreste kammer og derpåfølgende akut glaukom, hvilke?
1. Plateuiris - frembuling af regnbuehinden vedhæftningspunkt
2. Pupilblok med frembulende regnbuehinde
3. aldersbetinget vækst af linsen med fremadskubning af regnbuehinden.
301
Hvordan opstår et akut lukketvinkelt glaukom, især med de 3 anatomiske forhold der øger risikoen for dette?
Pludselig aflukning af kammervinklen fx pupildilatation.
302
Hvornår vil de første symptomer vise sig ved patienter der er ved at udvikle et akut lukketvinklet glaukom?
I mørke grunde pupildilatation = akutte lukketvinkel episoder.
303
Hvordan er de prodromale episoder for akut lukketvinklet glaukom?
Trykken, hovedpine og sløret syn eventuel med kromatiske fænonemer i form af ringe omkring lyskilder.
304
Hvordan er symptomerne for et akut lukketvinklet glaukom anfald?
akutte voldsomme smerter og sløret syn.
Vegetative symptomer med kvalme og opkastning.
305
Hvordan ses et akut lukketinklet glaukom ved den objektive undersøgelse?
Ciliær injektion af øjet, ødematøs hornhinde, middeldilateret og lysstiv pupil og øjet er stenhård ved palpation
306
Hvad kan ses ved belysning fra siden ved den rolige fase af akut lukketvinklet glaukom?
Prominerende iris der slår slagskygge på forreste øjenkammer.
307
Hvad er den primære behandling for akut lukektvinklet glaukom?
Injektion af 500mg acetazolamid IV som hæmmer kammervæskeproduktion.
308
Hvilken behandling forsøges hvis acetazolamid ikke har effekt på akut lukketvinklet glaukom?
Peroral glycerin som dehydrer øjet via en osmotisk effekt.
Kvalme kan komplicerer så der kan gives sur saft evt supplert med primperan.
309
Hvis den primære behnadling og glycerin ikke har effekt på åbent lukketvinklet glaukom, hvad kan så gøres?
Kirurgisk aflastning.
310
Hvad gøres når trykket i øjet er reduceret til omkring 40mmhg ved akut lukketvinklet glaukom?
Pilocarpin for at kontrahere pupil.
311
Når Hornhinden er klaret op efter inddrypning af pilocarpin, hvad foretages så ved akut lukketvinklet glaukom?
Laseriridotomi så kammervandet kan løbe direkte til forreste kammer og optages.
312
Hvis der opdages katarakt ved akut lukketvinklet glaukom, hvilken behandling foretages så efter endt glaukom behandling?
Fjernelse af linsen med implantation af kunstig linse der forebygger lukning af kammervinklen.
313
Hvad er prognosen for ubehandlet akut lukketvinklet glaukom?
Blindhed med svære smerter.
314
Hvad er kongenit glaukom?
Medfødt misdannelse i forreste kammervinkel med nedsat drænage af kammervæske til følge.
315
Hvad er incidensen af kongenit glaukom?
1 ud af 10.000 nyfødte.
316
Hvilke symptomer er der for kongenit glaukom?
Typisk ingen men tåreflåd og lysfølsomhed ses.
Barnet kan gnide sig i øjnene.
317
Hvordan ses kongenit gluakom ved den objektive undersøgelse?
Øjet er større end normalt = buftalmi (okseøje) med forstørret horisontal corneadiameter (12mm)
318
Hvordan behandles kongenit glaukom?
Kirurgisk spaltning af trabekelsammenvoksninger med god prognose til følge.
319
Hvad er sekundært glaukom?
Forhøjet øjentryk sekundært til medikamentel påvirkning eller anden sygdom.
320
Hvad er malignt glaukom?
Sekundært glaukom opstået til kirurgi på øjets forreste afsnit hvor kammervæsken løber ind i glaslegemet og dette presset fremad med aflukning til følge.
321
Hvordan kan uveitis med synekkidannelser lede til sekundært glaukom?
Når regnbuehinden og glaslegemet undergår synekidannelse kan disse aflukke drænagen af kammervæske med karakteristisk frembuling af regnbuehinden (irisbombering)
322
Hvilke andre tilstande i øjet end malignt glaukom kan lede til sekundært glaukom?
Debris frigjort fra linsens overflade, kraftig fobrinudfældning ved uveitis anterior eller blødning i forreste øjenkammer.
323
Kammervæsken kan blokeres og danne sekundært glaukom ved karnydannelser - hvor breder disse sig typisk og hvad kaldes dette og hvac er behandlingen?
I regnbuehinden = rubeosis iridis - Behandlingen er cyklodestruktion ved at ødelægge corpus ciliare med transskleral laser.
324
Sekundært glaukom kan induceres af medicin - isært hvilket præparat?
Steroider.
