Oftalmologi - B sygdomme

Question 1

Hvilke sygdomme er årsag til sygdomme i tårekirtlen?

Answer 1

Tumorer, inflammatoriske tilstande (fx parotitis epidemica = fåresyge) og dacryoadenitis (typisk inflammatorisk betinget).

Question 2

Hvad er symptomerne for inflammation i tårekirtlen?

Answer 2

Rødme og hævelse af tårekirtlen.

Question 3

Hvilke objektive fund gøres ved inflammation i tårekirtlen?

Answer 3

Evt palpabel tårekirtel mellem øje og orbitalrand opad lateralt . udtalte tilfælde displacerer øget nedad medialt.

Question 4

Hvilke komponenter af tårevæsken kan påvirkes for at give sygdomme i tårevæsken?

Answer 4

Tåreproduktionen, tårevæskens sammensætning og tårevæskens sammensætning.

Question 5

Hvilke tilstande kan føre til nedsat tåreproduktion?

Answer 5

Kronisk inflammation af tårekirtlen med fibbrosering. - Glandula parotis medinvolveret? mundtørhed.
Medikamina med parasymptolytisk virkning.

Question 6

Hvilke tilstande kan føre til øget tåreproduktion?

Answer 6

Irritation af slimhinderne.

Question 7

Hvad kaldes nedsat tåreproduktion med mundtørhed og systemiske symptomer?

Answer 7

Sjögrens syndrom.

Question 8

Hvad er seboroise sygdomme?

Answer 8

Meibomske kirtel funktion er forstyrret med ændret sammensætning af tårefilmens lipidlagt med fordampning og hurtig udtørring af tårefilmen.

Question 9

Hvilke funktionelle funktioner omkring øjet kan lede til øget fordampning af tårevæske?

Answer 9

Thyroideassocieret orbitopati og lagoftalmus ved facialisparese.
Nonfunktioelle årsager er lav luftfugtighed og træk.

Question 10

Hvad er symptomerne på sygdom i tårevæsken?

Answer 10

Grusfornemmelse, forværring til brændende smerte og svær lysskyhed.
Symptomerne forværes typisk over dagen.

Question 11

Hvordan undersøges tåreproduktionen?

Answer 11

Schirmers test med mindst 10mm diffusion.
Break-up-time BUT der vurderer hvor lang tid det tager for tårefilmen at udtørre på et område som normalt skal være 10 sek
Skader på epitelceller testes med farvestoffer og inspektion i spaltelampe - Skadede epitelceller favers med lissamin grøn (passer ødelagt membran) og epiteldefekter farves med flourescin.

Question 12

Hvordan behandles sygdomme i tårevæsken?

Answer 12

Viskøse øjendråber efter behov.
Neutral øjensalve før seng.
Prop i tårepunkter for at hæmme optagelse herigennem.
Bandagekontaktlinser til epitelskade for at hindre friktion.

Question 13

Hvilke sygdomme dominerer i de fraførende tåreveje?

Answer 13

Afløbshindring og infektioner.

Question 14

Hos børn, hvad er så typisk ætiologien til afløbshindring fra tåreveje?

Answer 14

Press fra tandanlæggene i maxillen kompromere ductus nasolacrminials eller manglende kanalisering af ductus vedi ndløb i næse

Question 15

Hos voksne, hvad er så den typiske ætiologi til afløbshindring fra tåreveje?

Answer 15

Strikturer grundet kronisk inflammaiton men også tumorer eller traume følger.

Question 16

Hvilke symptomer ses ved afløbshindring fra tåreveje?

Answer 16

Tåreflåd.
Hvis der er infektion så sivende pus fra tårepunkterne og sekundær konjunktivitis - evt også påvirket AT.

Question 17

Hvad er dacryocystitis og hvad er symptomerne hertil?

Answer 17

Empyem i tåresækken med rødme, hævelse og ømhed af huden herover.

Question 18

Hvordan undersøges en fraførende tårevej der er formodet afløbshindret?

Answer 18

Flourescin i øjet med næsepudsning efterfølgende for at se om stoffet er passeret.
Gennemskylning af tåreveje med flourescin igennem nedre tårepunkt - hvis de er stoppet så vil væsken kommer genne øvre tårepunkt.

Question 19

Hvilke billeddiagnostisk modalitet kan bruges ved undersøgelse for afløbshindring af fraførende tåreveje og hvorfor?

Answer 19

CT/MR mht tumorer.
Sjældent anvendes også dacryoycystorhinografi ved konstraststof indgivet i tårekanalerne.

Question 20

Hvordan behandles en afløbshindret fraførende tårevej hos spædbørn og børn?

Answer 20

Spædbørn er symptomatisk med soignering, tåresæksmassge og antibiotika ved purulent sekretion - indtil 1 år pga tandvækst.
Herefter anvendes sondering med henblik på kanalisering.

Question 21

Hvordan behandles en afløbshindret fraførende tårevej hos voksne?

Answer 21

Gennemskylning og sondering.

Question 22

Hvordan behandles en infektion i tåregangene?

Answer 22

Antibiotika øjendråber, dog er der oftest behov for systemisk antibiotika.
Incidering i infektionen gennem hud.
Når tilstand er i ro er der ofte beov dacryoycystorhinostomi = permanent alternativ drænage.

Question 23

Hvordan etableres et dacryocystorhinostomi?

Answer 23

Fra mediale øjenkrog til næsehulen med jonesrør.

Question 24

Hvad er forholdende i øjet for at en linse kan luksere?

Answer 24

Utilstrækkelig støtte af zonulatrådene.

Question 25

Ud over traumer og kirurgi, hvad kan så give anledning til linseluksation?

Answer 25

Kogenitte malformationer i forreste øjenafsnit (aniridi).

Question 26

Nogle linser vil starte ud som sublukseret og udvikle sig til en luksation, hos hvilke sygdomme forekommer dette typisk?

Answer 26

Ved defekter i collangesyntense som fx Marfans syndrom.

Question 27

Hvilke symptomer ses ved linseluksationer?

Answer 27

Forvrænging af synsindtryk (lettere decentrering) Dobbeltsyn (svær decentrering) Ændring i brillestyrke ved ændret hovedstilling (antero-posterior luksatin)

Question 28

Hvordan ses en linseluksation i spaltelampen?

Answer 28

Decentreret og ved kig fra side til side fakodonesis.

Question 29

Hvordan behandles en linseluksation?

Answer 29

Operativ fjernelse med implantation af kunstig linse.

Question 30

Hvad er skleritis?

Answer 30

Inflammation af senehinden.

Question 31

Hvad er episkleritis?

Answer 31

Inflammation af den overfladiske del af senehinden.

Question 32

Hvad er symptomerne på akut skleritis?

Answer 32

Smertefuld, rødme og ømhed af øjet.

Question 33

Når akut skleritis er i remission, sker der en udtydning af denne med blotlægning af underliggende årehinde, hvis denne er udtalt hvad sker der så?

Answer 33

Årehinden bliver synlig = skleromalaci.

Question 34

Hvad er vaskulære okklusioner i nethinden?

Answer 34

Okklusioner af karrene og de opdeles i venøse og arteriøse.

Question 35

Hvilken kar patologi har risiko for at have en indflydelse på øjet i form af vaskulære okklusion?

Answer 35

Kæmpecellearteritis - 5-10% vil have synspåvirkning.

Question 36

Hvilke faktorer øger risikoen for arterielle okklusioner i øjet?

Answer 36

Kardielle sygdomme - kunstige hjerteklapper, arteriel hypertension og arteriosklerose.

Question 37

Hvilke faktorer øger risikoen for venøse okklusioner?

Answer 37

hypertension og arteriosklerose samt primært åben vinkel glaukom. Unge patienter med venøse okklusioner? - mistænk medfødt koagulopati.

Question 38

Hvilket symptom er typisk det eneste der ses ved vaskulær okklusioner i øjet?

Answer 38

Synstab - ofte opdages dette ikke før patienten lukker det ikke afficerede øje.

Question 39

Hvad er amourosis fougax?

Answer 39

synsnedsættelse som ophvæes hurtgit så snart en vaskulær okklusion i øjet ophæves.

Question 40

Hvordan vil en arterie okklusion i øjet se ud objektivt?

Answer 40

Blegt forsyningsområde - Fovea er ikke afficeret og fremstår stærkt.

Question 41

Hvilket objektivt fund er tilstede ved kæmpecellearteritis med arteriel okklusion i øjet?

Answer 41

Hvis den forreste del a. oftalmica er afficeret så vil der også være papilødem.

Question 42

Hvordan ses de forskellige venøse okklusioner i øjet objektivt?

Answer 42

Centralveneokklusion: En total affektion i fundus billedet med flammeformet hæmoragi over hele billedet, bommuldspletter, ødem og ekssudater. Grenveneokklusion: Flammeformet hæmoragi i området efter okklusionen og med bommuldspletter, ødem og ekssudater. Senstadier vil have fibroseringer i afficerede områder og fibroseret kar.

Question 43

Hvordan behandles vaskulære okklusioner?

Answer 43

Kæmpecellearteritis: systemisk steroid i høj dosis. Arterielle embolier: ingen behandling - grundig neruovaskulær disponeringsudredning Venøse okklsioner: ingen udredning - yngre får tromboseudredning Følgerne: Intravitreal angiostatisk behandling og/eller retinal fotokoagulation.

Question 44

Hvordan er prognosen for vaskulære okklusioner i øjet?

Answer 44

Kæmpecellearteritis: god ved effektiv behandling. Øvrige: afhængig af omfang, lokalisation og behandlingsmulighed.

Question 45

Hvad er fundus hypertonicus?

Answer 45

Forandringer i nethindes blodkar grundet arteriel hypertension og arteriosklerose.

Question 46

Hvordan opdeles fundus hypertonicus?

Answer 46

Fra I - IV afhængig af strukturelle og funktionelle karforandringer. I: Uniform arterioleforsnævring - unform arterioleforsnævring II: krydssnævringsfænonemer, breddeøget lysrefleks - Kaliberveksling af arterioler III: 0 - hæmoragier, bomuldspletter, ekssudater IV: 0 - Papiløde

Question 47

Hvad skal altid tages i betragtning ved vurdering af fundus hypertonicus?

Answer 47

Alder. Den samme FH ved en ung og ældre afspejler ikke den vaskulære krise de er i, fx er den unge i en svær hypertensiv krise men de ældre formegentlig kun har en almindelig aldersbetinget ateriosklerose.

Question 48

Hvad er Pinguecula og hvordan ses dette ved den objektive undersøgelse?

Answer 48

Degenerativ tilstand i bindehinde. Gullig fortykkelse af bindehinden medialt og/eller lateralt ved limbus corneae med evt hyperæmi, let inflammation og forandringer (kan fjernes kirurgsik)

Question 49

Hvad er pterygium og hvordan ses dette ved den objektive undersøgelse?

Answer 49

Degenerativ tilstand i bindehinde. Fold af bindehinde der vokser ind over hornhinden horisontalt, typisk set nasalt.

Question 50

Hvad er retentionscyster og hvordan ses dette ved den objektive undersøgelse?

Answer 50

Degenerativ tilstand i bindehinde. Tydnvæggede klare blærer i bindehinde.

Question 51

Hvad er konkrementer i bindehinden og hvordan ses dette ved den objektive undersøgelse?

Answer 51

Degenerativ tilstand i bindehinde typisk hos ældre.