Partikelegenskaber

Question 1

Hvordan inddeles partikler på grundlag af deres størrelse?

Answer 1

• Kolloide partikler (ca. 1-100 nm)
• Mikroskopiske partikler (ca. 0,1-100 um)
• Makroskopiske partikler (større end 100 um)

Question 2

Hvorfor er det nødvendigt at stille krav til partikelstørrelsen?

Answer 2

• for at undgå tekniske problemer under fremstillingen.
• for at sikre kvaliteten af det fremstillede lægemiddel.

Question 3

Hvad kalder man læren om partikelstørrelse?

Answer 3

Mikrometri

Question 4

Hvordan kan partikelstørrelsen påvirke en batch tabletter?

Answer 4

Ved tabletfremstillingen har partikelstørrelsen en rolle ift. opblandingen af lægemiddelstoffet.

I det færdige produkt kan partikelstørrelse have en betydning for lægemiddelstoffets udløsning og hermed tablettens virkning.

Question 5

Hvordan beskrives størrelsen af henholdsvis en kugle- og en terningformet partikel?

Answer 5

Størrelsen af en kugleformet partikel beskrives ved kuglens diameter.

Størrelsen af en terningformet partikel beskrives ved kantlængden.

Question 6

Hvordan måler man størrelsen på uregelmæssige partikler?

Answer 6

Man anvender maksimum-diameteren dvs. partiklens største udstrækning.

Normalt defineres partikelstørrelsen for en uregelmæssige partikel som diameteren af en kugle, som på en eller anden måde angiver partiklens cirka-størrelse.

Question 7

Hvad er den projicerede areal-diameter?

Answer 7

det er diameteren af en kugle med samme projicerede areal som partiklen, når den er lejret i den mest stabile stilling og betragtes fra oven f.eks. i et mikroskop.

Question 8

Hvad er sigtediameteren?

Answer 8

Diameteren af den kugle, som netop kan passere samme kvadratiske maskeåbning som partiklen.

Question 9

Hvad er volumendiameteren, overfladediameteren og volumen-overfladediameteren?

Answer 9

Diameteren af en kugle, som har henholdsvis samme volumen, samme overfladeareal og samme forhold mellem volumenet og overfladeareal som partiklen.

Question 10

Hvordan beskrives partikelstørrelsen af en nåleformet partikel

Answer 10

Nåleformet partikler bør beskrives ved både længde og bredde.

Question 11

Hvad er overfladeformfaktoren vs?

Answer 11

vs er defineret som den faktor, som kvadratet på partiklens diameter skal ganges med, for at opnå partiklens overflade.

Partiklens overflade= vs * d^2

Question 12

Hvad er overfladeformfaktoren for henholdsvis en kugle og en terning?

Answer 12

Kugle: pi
Terning: 6

Question 13

Definer volumenformfaktoren vv.

Answer 13

vv er defineret som den faktor, som d^3 skal ganges med for at opnå partiklens volumen.

Partiklens volumen=vv * d^3

Question 14

Hvad er volumenformfaktoren for henholdsvis en kugle og en terning?

Answer 14

Kugle: pi/6
Terning: 1

Question 15

Hvad afhænger overfladeformfaktor og volumenformfaktoren af?

Answer 15

De afhænger af den valgte diameter for partiklen.

Question 16

Definer aspect ration

Answer 16

Forholdet mellem partiklens længde og bredde og anvendes som mål for partikelformen.

Question 17

aspect ratio for en kugle?

Answer 17

en kugle har en aspect ration på 1.

Question 18

Hvorfor er aspect ratio egnet til sammenligning af partikelformen af partikler, som har den samme overfladestruktur (f.eks. pellets)

Answer 18

Fordi acpect ration kan ikke skelne mellem partikler med glat overflade og partikler med ujævn overflade.

Question 18

Hvordan karakteriseres partikler med uensartet overflade struktur?

Answer 18

Partikler med uensartet struktur karakteriseres ved deres rundhed.

Question 18

Hvad betyder perimeter?

Answer 18

Omkreds.

Question 18

Angiv rundheden på en kugle.

Answer 18

En kugle har en rundhed på 1.

Question 19

Hvad medfører en uregelmæssig partikel ift. rundhed og omkreds?

Answer 19

En uregelmæssige partikel medfører en større omkreds og mindre rundhed.

Question 19

Hvorfor er det relevant at anvende både aspect ration og rundhed til karakterisering ag partikelformlen (og ikke kun rundhed)

Answer 19

Rundheden giver oplysninger om overfladestrukturen, men ikke om forholdet mellem partiklens længde og bredde.

Man skal derudover være opmærksom på, at aspect ration og rundhed er baseret af et todimensionalt billede af partiklen, og at de derfor ikke giver et mål for den tredimensionalt billede.

Question 20

Hvad er et monodisperst system? og hvor ofte forekommer den i praksis?

Answer 20

Det er et partikelsystem, hvor alle partiklerne er lige store. Dette forekommer ikke i praksis.

Question 20

Hvad er et polydisperst system?

Answer 20

Det er et partikelsystem, der er sammensat af partikler med forskellige størrelser.

Partikelsystemer vil ofte være polydisperse.

Question 21

Hvordan beskrives et polydisperst system grafisk.

Answer 21

vha. frekvenskurve, der viser grænsekurven for histogrammet.

Histogrammet er fremkommet ved at inddele partikelstørrelsesområder i klasser med lige store intervaller (f.eks. 1-2 um, 2-3 um, 3-4 um osv.)
Antallet af partikler i hver klasse er bestemt, hvorefter den procentiske andel af det totale antal partikler er beregnet for hver klasse.

Man har altså partikeldiameteren på x-aksen og antal partikler i procent på y-aksen.

Question 22

Hvornår anvendes en sumkurve til at beskrive et polydisperst system?

Answer 22

Sumkurven anvendes når partikelstørrelsesintervallerne er af forskellige størrelse (f.eks. 1-2 um, 2-5 um, 5-6 um osv.)

Question 23

Hvor ofte kan en partikelstørrelsesfordeling beskrives vha. normalfordeling?

Answer 23

Det er kun sjældent, at en partikelstørrelsesfordeling kan beskrives vha. en normalfordeling. Ofte vil frekvenskurven være skæv med overvægt af store partikler.

Question 24

Hvad betyder betegnelsen “mesh” når man snakker om sigtning?

Answer 24

Mesh angiver antallet af sigtetråde pr. tomme.

Maskeåbning kan ikke udregnes udelukkende pga. mesh, da maskeåbningens størrelse afhænger også af trådtykkelsen.

Question 24

Hvad forstås ved en partikelmængdes totale overflade?

Answer 24

Summen af den ydre og inde overflade af partiklen.

Question 25

Hvad forstås ved den ydre og indre overflade ift. en partikelmængdes totale overflade?

Answer 25

Den ydre overflade, er det overfladeareal, der svarer til, at partiklerne var helt glat. Den ydre overflade afhænger af partiklernes størrelse og form.

Den indre overflade er det overfladeareal,som repræsenteres af porer, sprækker og ujævnheder. Den indre overflade vil ofte være større end den ydre.

Question 26

Definer en partikelmængdes specifikke overflade. Kommentere derudover på hvordan den speciffike overflade forholder sig til Dvo.

Answer 26

Overfladearealet pr. masseenhed.

Den specifikke overflade er omvendt proportional med volumen-overflade-middeldiameteren Dvo.

Question 27

Hvorfor er pakning af pulver kritisk ved gaspermablilitetsmåling?

Answer 27

Hvis pakning er for løs dvs. porøsiteten er for høj, bestemmes en for lav værdi af overfladearealet, fordi gassen kun strømmer gennem de største porer.

Hvis pulveret sammenpresses for meget, er der risiko for, at værdien bliver for høj, fordi partiklerne knuses.

Question 27

Beskriv gaspermeabilitesmåling

Answer 27

• Giver et udtryk for overfladeareal af pulver.
• Princippet for testen bygger på, at der er sammenhæng mellem pulverpartiklers overfladeareal og hastigheden, hvormed en gas strømmer gennem et pakket pulverlag.
• Metoden måler ikke et veldefineret overfladeareal, og derfor er den bedst egnet til sammenligning af overfalden af beslægtede stoffer. Metoden anvendes derudover til råvarekontrol.
• Metoden er også egnet til bestemmelse af overfladearealet af pellets.

Question 28

Beskriv gasadsorptionsmåling

Answer 28

• Metoden indebærer bestemmelse af den mængde gas, der kræves for at dække pulveroverfladen med et monomolekylært lag. Hermed får man det areal, som et molekyle gas dækker, og dette kan bruges til beregning af pulveroverfladeareal.
• Ofte anvendes nitrogen som adsorbat.
• Den adsorberet gasmængde afhænger af tryk og temperatur.
• Ved gasadsorption bestemmes en værdi for den specifikke overflade. Resultatet er meget metodeafhængigt.

Question 29

Hvordan kan porestørrelsesfordeling bestemmes?

Answer 29

Porestørrelsesfordeling bestemmes ved gasadsorptionsmåling. Herved bestemmer man det specifikke overfladeareal efter BET-metoden.

Question 30

Hvad anvendes BET-metoden til?

Answer 30

Den anvendes til at måle overfladearealet af faste materialer ved at adsorbere gasmolekyler på materialets overflade.

Question 31

Hvilken metode er velegnet til bestemmelse af større porer?

Answer 31

Kviksølvporøsimetri.

Question 32

Hvorfor er porestørrelsesfordeling behæftet med en vis usikkerhed?

Answer 32

Fordi beregning forudsætter, at porerne er cylinderformerede, hvilket ikke altid er tilfældet i praksis.

Question 33

Angiv metoder til partikelstørrelsesanalyse

Answer 33

1) Mikroskopi
- Lysmikroskopi
- Automatisk billiedanalyse
- Elektronmikroskopi
- Transmissionselektronmikroskopi (TEM)
- Scanningselektronmikroskopi (SEM)
2) Sigtning
3) Ledningsevnemåling
4) Fotometri
5) Laserdiffraktion