Agglomerering

Question 1

Hvad er agglomerering?

Answer 1

Agglomerering er en proces, hvor små partikler samles til større korn, hvori de oprindelige partikler stadig kan identificeres.

Question 2

Hvad er granulering?

Answer 2

Granulering er en proces, der resulterer i et produkt (granulat), der består af korn af mere eller mindre ensartet størrelse.

Question 3

Hvordan defineres et granulatkorn dannet ved agglomerering?

Answer 3

et mere eller mindre porøst agglomerat af primærpartikler.

Question 4

Definer pellets.

Answer 4

Kugleformede granulatkorn af meget ensartet størrelse.

Question 5

Hvad er palletering en betegnelse for?

Answer 5

Granuleringsmetoder, som resulterer i pellets.

Question 6

Nævn 6 formål med granulering.

Answer 6

• Forbedring af en pulverblandings flydeegenskaber.
• Forbedring af pulverblandings komprimeringsegenskaber.
• Delvis fastlåsning af blandingstilstanden, så risikoen for afblanding under den senere håndtering reduceres.
• Mindskelse af støvproblemer, som kan skade personalet og give krydskontaminering med andre produkter.
• Hydrofilisering af hydrofobt stof.
• Forsinkelse af lægemiddelstoffets udløsning fra lægemidlet f.eks. ved depotpræparater.

Question 7

Hvornår anvendes betegnelsen vådgranulering?

Answer 7

Når agglomerering opnås ved tilsætning af en granuleringsvæske.

Question 8

Hvad består granuleringsvæsker normalt af?

Answer 8

Et bindemiddel opløst i et egnet opløsningsmiddel.

Question 9

Hvordan defineres agglomeraternes mætningsgrad?

Answer 9

Den del af hulrummet mellem partiklerne, der er udfyldt af væske. En mætningsgrad på 100% betyder, at alle porer i agglomeratet er væskefyldte.

Question 10

Nævn hvordan bindingstilstanden ændrer sig ved forøgelse af mætningsgraden af et agglomerat.

Answer 10

Pendulbinding -> Strengbinding -> kapillarbinding -> dråbe. (se s. 78 i LMT).

Ved kapillarbinding er mætningsgraden tæt på 100%.
Overstiger mætningsgraden 100%, vil der blive dannet en dråbe. Her er risiko for dannelse af store klumper.

Question 11

Hvad afhænger mætningsgraden af?

Answer 11

Væskemængde og kompaktering.

Question 12

Hvordan dannes et granulat? beskriv mekanismen

Answer 12

ved tilsætning af granulatvæske opstår væskebindinger, som når kapillarbindingsfasen, der har en mætningsgrad tæt på 100%. Det gør, at der vil være fri væske i agglomeraternes overflade, som øger deformerbarheden i overfladen så meget, at der ved sammenstød mellem agglomerater, dannes et større agglomerat ved koalecens. Se figur 5.3 s 79 i LMT

Question 13

Nævn og forklar de variable, som en granuleringsproces styres af.

Answer 13

Apparaturvariable: er relateret til konstriktion af granuleringsapparaturet.

Procesvariable: er relateret til den anvendte fremgangmåde.

Formuleringsvariable: bestemmes af de fysiske kemiske egenskaber som den anvendte lægemiddel- og hjælpestoffer.

Question 14

Hvordan sker tørgranulering?

Answer 14

Tørgranulering sker ved presning eller komprimering under højt tryk af en tør blanding af lægemiddelstof og hjælpestoffer.

Question 15

Nævn fordele og ulemper ved tør granulering sammenlignet med vådgranulering.

Answer 15

Fordele:
- Procestiden er kortere end vådgranulering.
- Tørgranulering kan anvendes til stoffer, som ikke tåler væske.

Ulemper:
- Kan ikke anvendes til alle formuleringer, da kompakteringsegenskaber skal være så gode, at der dannes agglomerater ved sammenpresning.
- Anvendelse af tørbindemiddel kan medføre en mindre ensartet bindemiddelfordeling i granulaterne, hvilket kan resultere i tabletter med lavere mekanisk resistens.

Question 16

Nævn nogle vådgranuleringsmetoder

Answer 16

• Konventionel granulatfremstilling, hvor det tørre stof bearbejdes med en passende mængde granuleringsvæske, hvorefter den fugtede masse presses gennem en sigte.
• I blandeapparatur forsynet med røreaggregater f.eks. intensivblandere. Her er tilsat en blandevinge og granulator for at findele klumper.
• I fluidiseringsapparat, hvor der tilsættes granulatvæske vha en dyse. Tørring inkluderet i apparatet.
• Vakuumgranulering
• Ekstrudering hvor pulveret fugtes, så det bliver en plastisk masse. Massen presses gennem huller og omdannes til ekstudat, der ved findelen bliver til granulatkorn.
• Spraytørring, hvor granulat dannes ved tørring af forstøvede væskedråber indeholdende lægemiddelstof og hjælpestof i opløst tilstand.

Question 17

Nævn nogle væsentlige procesvariable ved vådgranulering.

Answer 17

• Væsketilsætningshastighed
• Væsketilsætningsmetode
• Blandevinges rotationshastighed
• Eftergranuleringstid.

Question 18

Hvad er blandevingemotorens effektforbrug, og hvad bruges det til?

Answer 18

Det er en målemetode, der kan anvendes til styring af granuleringsprocesser i intensivblandere. Når pulverblandingen bliver fugtig, øges modstanden mod blandevingens rotation, og motorens effektbrug stiger for at holde rotationshastigheden konstant.

Question 19

I hvilke faser kan en effektforbrugskurven inddeles i? og hvad indebærer hver fase?

Answer 19

Effektforbrugskurven kan inddeles i 5 faser:
Fase I: Primærpartiklerne befugtes.
Fase II: kernedannelse vha. væskebindinger.
Fase III: dannelse af større granulatkorn ved koalescens.
Fase IV: her er mætningsgraden tæt på 100%, og der dannes relativt store granulatkorn, som kommer tæt på overfugtning.
Fase V: effektforbruget falder pga. overfugtning.

Question 20

Hvad er de væsentligste fordele og ulemper i granulering i fluidiseringsapparat?

Answer 20

Fordele:
- Reproducerbarhed og kontrollerede proces.
- blanding, granulering og tørring foregår i én arbejdsgang.
- Hurtig metode, idet det færdige granulat kan opnås løbet af ca. en time.

Ulemper:
- kompliceret proces, som kræver stor kendskab for at kunne styre granulatvæksten.
- svag mekanisk arbejde, som resulterer i mere porøse granulatkorn.

Question 21

Hvad er fordelen ved vakuumgranulering?

Answer 21

Kan anvendes til fugtfølesomme produkter som f.eks. vitaminpræparater og bruseprodukter.

Indebærer nedsat risiko for udslip af dampe i produktionslokalet.

Question 22

Nævn metoder til fremstilling af pellets.

Answer 22

• Ekstrudering efterfulgt af sfæronisering.
• Rotorfluidiseringsapparat.
• Intensivblandere med tilstrækkelig mekanisk bearbejdning.

Question 23

Nævn fordele og ulemper af rotorfluidiseringsapparater sammenlignende med ekstrudering efterfulgt af sfæronisering ift. fremstillig af pellets.

Answer 23

Fordele:
- Ved rotorfluidiseringsapparater foregår hele processen i ét apparat i modsætning til ekstrudering/sfæronisering .

Ulemper:
- Det er vanskeligere at opnå ensartet pelletstørrelse i rotorfluidisering end i ekstrudering/sfæronisering.

Question 24

Nævn forskellige parametre til karakterisering af pellets.

Answer 24

• Kornstørrelsesfordeling: bestemmes ved sigteanalyse eller laserdiffraktion, derefter bestemmes en middelkornstørrelse.
• Granulatkornets form: bestemmes ved billedeanalyse.
• Mekanisk resistens: bestemmes ved brudstyrke eller slidestyrke.
• Granulatets porøsitet: bestemmes ved kviksølvporøsimetri.
• Henfald og udløsning: relevant når granulatet er slutproduktet.
• Granulatets flydeegenskaber