Agglomerering Flashcards
Hvad er agglomerering?
Agglomerering er en proces, hvor små partikler samles til større korn, hvori de oprindelige partikler stadig kan identificeres.
Hvad er granulering?
Granulering er en proces, der resulterer i et produkt (granulat), der består af korn af mere eller mindre ensartet størrelse.
Hvordan defineres et granulatkorn dannet ved agglomerering?
et mere eller mindre porøst agglomerat af primærpartikler.
Definer pellets.
Kugleformede granulatkorn af meget ensartet størrelse.
Hvad er palletering en betegnelse for?
Granuleringsmetoder, som resulterer i pellets.
Nævn 6 formål med granulering.
- Forbedring af en pulverblandings flydeegenskaber.
- Forbedring af pulverblandings komprimeringsegenskaber.
- Delvis fastlåsning af blandingstilstanden, så risikoen for afblanding under den senere håndtering reduceres.
- Mindskelse af støvproblemer, som kan skade personalet og give krydskontaminering med andre produkter.
- Hydrofilisering af hydrofobt stof.
- Forsinkelse af lægemiddelstoffets udløsning fra lægemidlet f.eks. ved depotpræparater.
Hvornår anvendes betegnelsen vådgranulering?
Når agglomerering opnås ved tilsætning af en granuleringsvæske.
Hvad består granuleringsvæsker normalt af?
Et bindemiddel opløst i et egnet opløsningsmiddel.
Hvordan defineres agglomeraternes mætningsgrad?
Den del af hulrummet mellem partiklerne, der er udfyldt af væske. En mætningsgrad på 100% betyder, at alle porer i agglomeratet er væskefyldte.
Nævn hvordan bindingstilstanden ændrer sig ved forøgelse af mætningsgraden af et agglomerat.
Pendulbinding -> Strengbinding -> kapillarbinding -> dråbe. (se s. 78 i LMT).
Ved kapillarbinding er mætningsgraden tæt på 100%.
Overstiger mætningsgraden 100%, vil der blive dannet en dråbe. Her er risiko for dannelse af store klumper.
Hvad afhænger mætningsgraden af?
Væskemængde og kompaktering.
Hvordan dannes et granulat? beskriv mekanismen
ved tilsætning af granulatvæske opstår væskebindinger, som når kapillarbindingsfasen, der har en mætningsgrad tæt på 100%. Det gør, at der vil være fri væske i agglomeraternes overflade, som øger deformerbarheden i overfladen så meget, at der ved sammenstød mellem agglomerater, dannes et større agglomerat ved koalecens. Se figur 5.3 s 79 i LMT
Nævn og forklar de variable, som en granuleringsproces styres af.
Apparaturvariable: er relateret til konstriktion af granuleringsapparaturet.
Procesvariable: er relateret til den anvendte fremgangmåde.
Formuleringsvariable: bestemmes af de fysiske kemiske egenskaber som den anvendte lægemiddel- og hjælpestoffer.
Hvordan sker tørgranulering?
Tørgranulering sker ved presning eller komprimering under højt tryk af en tør blanding af lægemiddelstof og hjælpestoffer.
Nævn fordele og ulemper ved tør granulering sammenlignet med vådgranulering.
Fordele:
- Procestiden er kortere end vådgranulering.
- Tørgranulering kan anvendes til stoffer, som ikke tåler væske.
Ulemper:
- Kan ikke anvendes til alle formuleringer, da kompakteringsegenskaber skal være så gode, at der dannes agglomerater ved sammenpresning.
- Anvendelse af tørbindemiddel kan medføre en mindre ensartet bindemiddelfordeling i granulaterne, hvilket kan resultere i tabletter med lavere mekanisk resistens.
Nævn nogle vådgranuleringsmetoder
- Konventionel granulatfremstilling, hvor det tørre stof bearbejdes med en passende mængde granuleringsvæske, hvorefter den fugtede masse presses gennem en sigte.
- I blandeapparatur forsynet med røreaggregater f.eks. intensivblandere. Her er tilsat en blandevinge og granulator for at findele klumper.
- I fluidiseringsapparat, hvor der tilsættes granulatvæske vha en dyse. Tørring inkluderet i apparatet.
- Vakuumgranulering
- Ekstrudering hvor pulveret fugtes, så det bliver en plastisk masse. Massen presses gennem huller og omdannes til ekstudat, der ved findelen bliver til granulatkorn.
- Spraytørring, hvor granulat dannes ved tørring af forstøvede væskedråber indeholdende lægemiddelstof og hjælpestof i opløst tilstand.
Nævn nogle væsentlige procesvariable ved vådgranulering.
- Væsketilsætningshastighed
- Væsketilsætningsmetode
- Blandevinges rotationshastighed
- Eftergranuleringstid.
Hvad er blandevingemotorens effektforbrug, og hvad bruges det til?
Det er en målemetode, der kan anvendes til styring af granuleringsprocesser i intensivblandere. Når pulverblandingen bliver fugtig, øges modstanden mod blandevingens rotation, og motorens effektbrug stiger for at holde rotationshastigheden konstant.
I hvilke faser kan en effektforbrugskurven inddeles i? og hvad indebærer hver fase?
Effektforbrugskurven kan inddeles i 5 faser:
Fase I: Primærpartiklerne befugtes.
Fase II: kernedannelse vha. væskebindinger.
Fase III: dannelse af større granulatkorn ved koalescens.
Fase IV: her er mætningsgraden tæt på 100%, og der dannes relativt store granulatkorn, som kommer tæt på overfugtning.
Fase V: effektforbruget falder pga. overfugtning.
Hvad er de væsentligste fordele og ulemper i granulering i fluidiseringsapparat?
Fordele:
- Reproducerbarhed og kontrollerede proces.
- blanding, granulering og tørring foregår i én arbejdsgang.
- Hurtig metode, idet det færdige granulat kan opnås løbet af ca. en time.
Ulemper:
- kompliceret proces, som kræver stor kendskab for at kunne styre granulatvæksten.
- svag mekanisk arbejde, som resulterer i mere porøse granulatkorn.
Hvad er fordelen ved vakuumgranulering?
Kan anvendes til fugtfølesomme produkter som f.eks. vitaminpræparater og bruseprodukter.
Indebærer nedsat risiko for udslip af dampe i produktionslokalet.
Nævn metoder til fremstilling af pellets.
- Ekstrudering efterfulgt af sfæronisering.
- Rotorfluidiseringsapparat.
- Intensivblandere med tilstrækkelig mekanisk bearbejdning.
Nævn fordele og ulemper af rotorfluidiseringsapparater sammenlignende med ekstrudering efterfulgt af sfæronisering ift. fremstillig af pellets.
Fordele:
- Ved rotorfluidiseringsapparater foregår hele processen i ét apparat i modsætning til ekstrudering/sfæronisering .
Ulemper:
- Det er vanskeligere at opnå ensartet pelletstørrelse i rotorfluidisering end i ekstrudering/sfæronisering.
Nævn forskellige parametre til karakterisering af pellets.
- Kornstørrelsesfordeling: bestemmes ved sigteanalyse eller laserdiffraktion, derefter bestemmes en middelkornstørrelse.
- Granulatkornets form: bestemmes ved billedeanalyse.
- Mekanisk resistens: bestemmes ved brudstyrke eller slidestyrke.
- Granulatets porøsitet: bestemmes ved kviksølvporøsimetri.
- Henfald og udløsning: relevant når granulatet er slutproduktet.
- Granulatets flydeegenskaber
