Formaling og fraktionering Flashcards

1
Q

Hvad er formaling?

A

En proces, hvor partikelstørrelsen formindskes ved, at større partikler nedbrydes til mindre partikler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er Aggregering?

A

En proces, hvor større partikler dannes af mindre partikler f.eks. ved agglomerering eller kompaktering af primærpartiklerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er fraktionering?

A

En proces, hvor de dele af en partikelmængde, der ikke har den ønsket partikelstørrelse, fjernes således, at den ønsket fraktion kan isoleres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn 4 formål ved formaling.

A
  • Øge opløselighedshastighed for en tungtopløseligt lægemiddelstof ved at øge partiklernes overfladeareal.
  • Forbedre opnåelsen af en homogen blanding af hjælpestoffer og lægemiddelstof.
  • Forbedre flydeegenskaberne af f.eks. nåleformet partikler eller meget irregulære partikler.
  • Opnå en bestemt partikelstørrelse, der er velegnet til de efterfølgende procestrin, f.eks. granulering, komprimering, overtrækning osv.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad kendetegner et elastisk materiale ift. mekaniske egenskaber?

A

Det elastiske materiale er kendetegnet ved en retlinjet sammenhæng mellem spænding og deformation og ved, at materialet vender tilbage til sin oprindelige form, hvis trækspændingen ophører.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er spændingen ved brudpunktet et mål for?

A

Materialets trækbrudstyrke.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan betegnes forholdet mellem spændingen og deformation?

A

Forholdet mellem spændingen og deformation betegnes som Young’s modul eller elasticitetsmodulet og er givet som hældningen af deformationskurven (deformation på x-aksen og spændingen på y-aksen).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad fortæller værdien for Young’s modul om materialets elasticitet?

A

Hvis Young’s modul har en høj værdi, betegnes materialet som stærkt eller hårdt, hvorimod materialet er svagt eller blødt, hvis Young’s modul har en lav værdi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvornår betegnes et materiale som elastisk- plastisk?

A

Når yderligere deformation resulterer i en permanent deformation, når trækspændingen ophører.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvornår betegnes et materiale som sejt?

A

Når der er en stor afstand mellem flydepunktet (der hvor det blivende deformation begynder) og brudpunktet (hvor der sker et brud på materialet).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad karakteriserer skøre materialer?

A

Skøre materialer er karakteriseret ved ubetydelige plastisk deformation dvs. flydepunktet er tæt på brudpunktet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Nævn et materiale som udviser elastisk-plastisk egenskaber.

A

Polymere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Definer formalingsgrænse

A

Den mindste partikelstørrelse, som man kan opnår ved formaling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvorfor er hårde og skøre materialer nemmer at formale end seje og bløde materialer?

A

Fordi seje og bløde materialer er tilbøjelige til at deformere plastisk, uden at der sker et brud .

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan kan formaling ændre partiklernes egenskaber (ud over partikelstørrelsen)?

A

Den tilførte energi ved formaling kan medfører ændringer i krystalstrukturen, og dermed ændringer i stoffets kemiske reaktivitet f.eks. opløselighed, stabilitet eller komprimeringsegenskaber.
Reaktiviteten af friske brudflader er i mange tilfælde større end stoffets reaktivirer før formaling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad afhænger resultatet af en formalingsproces af?

A
  • Udgangsmaterialets styrke og deformationsevner.
  • Den kraftpåvirkning som materialet udsættes for dvs. formalingsudstyrets konstriktion og procesbetingelser.
  • Partikelstørrelsesfordeling af udgangsstoffet.
  • Eventuel aggregering af brudstykkerne.
16
Q

Hvad er fordele og ulemper ved våd formaling?

A

Fordele:
- Væsketilsætning kan reducere tendensen til aggregering, og man får derfor en laver formalingsgrænse.

Ulemper:
- Den tilsatte væske skal fjernes igen, medmindre slutproduktet er en suspension.

17
Q

Nævn eksempler på formalingsudstyr

A
  • Morter og pistil
  • Skæremølle
  • Hammermølle
  • Kuglemølle
  • Vibrationskuglemølle
  • Luftstrålemølle
18
Q

Nævn og forklar 3 fraktioneringsmetoder.

A

Sigtning: velegnet til isolering af en bestemt partikelstørrelsesfraktion. isoleringen sker ved at sigten udsættes for vibration.

Sedimentationsteknik: Partiklerne dispergeres i en væske, der passeres som en opadrettet væskestrøm gennem tre på hinanden følgende rør med forskellige diameter. Hvis partiklernes sedimentationshastighed er større end den opadrettet væskestrømningshastighed, vil partiklerne sedimentere i røret.
Det første rør har den mindste diameter og den højeste væskestrømningshastighed - de største partikler vil derfor sedimentere her, mens mindre partikler vil føres videre til det næste rør osv. På denne måde opdeles partiklerne i fire partikelstørrelses fraktioner.

Cyklonseparering:
I en cyklon føres partiklerne med den gasstrøm ind i kammeret, hvorved gassen får en roterende bevægelse. Gasstrømmen bevæger sig først nedad, og når den når den nederste del af kammeret, så vil den bevæger sig opad igen i en snæver spiralbevægelse. De største partikler vil forlade cyklonen ved åbning nederst, hvor de mindre partikler føres opad igen.

19
Q

Forklar virkningsmekanismen for en skæremølle.

A
  • Består af en række knive, som bevæger sig mod en række stationære knive.
  • Indeholder en sigte, som tilbageholder de partikler, som ikke har opnået den ønsket findelingsgrad.
  • Velegnet til granulater eller seje materialer
  • Skæremølle kan formale ned til en partikeldiameter på ca. 200 um.
20
Q

Forklar virkningsmekanismen for en hammermølle.

A
  • Består af en masse hamre, der roterer med en høj hastighed. Partiklerne formales hermed ved slagpåvirkning af materialet.
  • Velegnet til skøre materialer. Mange seje materialer, vil også kunne formales pga. den høje deformationshastighed.
  • Partiklerne tilbageholdes af en sigte, indtil de når den ønsket diameter.
  • Formaling til en partikeldiameter på 50 um, men i specielt udformede hammermøller, er det muligt at nå en partikeldiameter på 1-25 um.
21
Q

Forklar virkningsmekanismen for en kuglemølle.

A
  • Består af en cylindrisk beholder indeholdende kugler af rustfrit stål eller porcelæn, som roterer.
    Formaling sker ved afslidning og slag-/stødpåvirkning.
  • Kuglemøllen er et lukket system, hvilket gør den egnet til formaling af sterile materiale.
  • Kan bruges til både tør og våd formaling.
  • Formaling til en partikeldiameter på under 100 um. Formaling kan opnås helt ned på 1 um.
22
Q

Forklar virkningsmekanismen for en Vibrationskuglemølle.

A
  • Består af formalingsbeholderen viberes mekanisk, og formaling sker primært ved slagpåvirkning fra de vibrerende kugler.
  • Vibrationen af kuglerne øger intensiteten af den maksimale påvirkning, og derfor er formalingstiden kortere end i en traditionel kuglemølle.
23
Q

Forklar virkningsmekanismen for en luftstrålemølle.

A
  • Består af en ellipseformet kammer, med en række dyser placeret i bunden. Partiklerne føres ind i kammeret, hvorefter komprimeret gas eller damp tildeles fra dyserne i et relativt højt tryk. Der skabes hermed turbulens, og partiklerne findeles ved afslidning og sammenstød mellem partiklerne.
  • Formaling helt ned til en partikeldiameter på ca. 1 um.
  • Velegnet til formaling af termolabiale stoffer (stoffer som er nemt ødelagt eller deaktiveret af varme). Uegnet til formaling af seje materialer.
24
Q

Hvor meget kan man formale partikler ved brug af en morter og pistil?

A

Formaling af små partikler ned til en partikeldiameter på ca. 100 um.