Mash & Wolfe (2024) - Kapitel 14 - spiseforstyrrelser

Question 1

Hvad er et centralt motivationelt faktor ift. kropsbillede og slankekure?

Answer 1

Drivkraften for tyndhed er en central motivationsfaktor, især blandt unge piger, hvor individet tror, at vægttab vil hjælpe med at overvinde problemer og opnå succes

Question 2

Hvilken alder begynder børn at bekymre sig om vægt og fysisk udseende?

Answer 2

Børn i alderen omkring 7-10 år, især piger (s. 564)

Question 3

Hvornår opstår anoreksi og bulimi?

Answer 3

Forskning har konsekvent vist, at anoreksi og bulimi typisk opstår i ungdomsårene, og at det er sjældent, at disse spiseforstyrrelser debuterer derefter (s. 564)

Question 4

Hvad viser forskning om sammenhængen mellem spiseproblemer i barndommen og udviklingen af spiseforstyrrelser?

Answer 4

Forskning, der følger børn og unge over flere år, viser, at ca. 25% af pigerne med spiseproblemer i barndommen udvikler alvorlige spiseproblemer senere (s. 564)

Question 5

Hvad er ”false hope syndrome”?

Answer 5

Når individer sætter urealistiske mål for at tabe sig eller ændre deres kroppe. Når de ikke opnår de ønskede resultater, kan det føre til negative psykologiske konsekvenser som tab af kontrol, overspisning og udrensning (purging) for at kompensere for skuffelsen. (

Question 6

Hvad er udrensning(purging)?

Answer 6

opkastning eller brug af afføringsmidler ( s. 565)

Question 7

Hvad er et set point ift. kropsvægt?

Answer 7

et komfortabelt interval af kropsvægt, som kroppen forsøger at “forsvare” og opretholde ( s. 566)

Question 8

Hvad er prævalensen for fedme (eng. obeisty) blandt børn og unge?

Answer 8

19,7%.

Question 9

Hvad er Undgående/restriktiv fødeindtagelsesforstyrrelse ( eng. Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder
ARFID)

Answer 9

Det er karakteriseret af undgåelse eller restriktion af mad som leder til en signifikant vægttab eller ernæringsmangel (ikke pga. mangel på mad). Det kan fx være pga. sensoriske egenskaber ved mad.

Question 10

Hvad er Failure to thrive (FTT) og hvordan relaterer det til ARFID??

Answer 10

FTT er et begreb, der beskriver alvorlige vækst- og ernæringsproblemer hos spædbørn. Det kan være både være et resultat af ARFID og lede til det . Det er ofte forbundet med dårlig omsorg, herunder misbrug eller forsømmelse.

Question 11

Hvad er nogle af årsagerne til ARFID?

Answer 11

Årsagerne til ARFID er multifaktorielle og inkluderer biologiske, medicinske, psykologiske og miljømæssige faktorer.
fx FTT eller autimse

Fx tidligere opkastning, fødevareallergier, gastrointestinale problemer, sensorisk følsomhed og angst for at blive kvalt. (s.573)

Question 12

Hvilken aldersgruppe er mest påvirket af ARFID?

Answer 12

ARFID begynder normalt i barndommen, men kan opstå i alle aldre. Hvis det starter inden for de første to leveår, kan det føre til fejlernæring og alvorlige udviklingsmæssige konsekvenser. (s.573)

Question 13

Hvilke komorbide tilstande er ofte forbundet med ARFID?

Answer 13

ARFID er ofte komorbid med autismespektrumforstyrrelser (ca. 21% prævalens) og angstlidelser s.573)

Question 14

Hvad er nogle af risikofaktorerne for ARFID i tidlig barndom?

Answer 14

Dårlig kvalitet af forældre-barn tilknytning, omsorgssvigt, sociale og økonomiske problemer i familien, samt forældre med forstyrrede spisevaner

Question 15

Hvordan behandles ARFID?

Answer 15

Family-based Treatment (FBT) er blevet tilpasset til at hjælpe med at øge variationen i børns madindtag fx igennem psykoedukation, og belønningsbaseret adfærdsterapi. (s.574)

Question 16

Hvad er Pica?

Answer 16

Pica er en lidelse, hvor børn eller personer (ofte med intellektuelle handicap) indtager uspiselige genstande, som f.eks. hår, insekter eller malingsflager, i mindst en måned. (s.574)

Question 17

Hvad er nogle mulige årsager til Pica?

Answer 17

Pica kan være relateret til dårlig stimulation i hjemmemiljøet, utilstrækkelig interaktion med omsorgsperson, dårlig supervision, eller vitamin- og mineralmangel. Der er ingen kendt genetisk årsag undtagen hos personer med intellektuelle handicap. (s.575)

Question 18

Hvordan behandles Pica?

Answer 18

Klinisk behandling af Pica involverer ofte operant betingning, hvor plejere lærer at forstærke ønskede adfærd som at lege med objekter og udforske miljø + øget stimulering og miljø (s.575)

Question 19

Hvad er karakteristisk for anorexia nervosa?

Answer 19

Anorexia nervosa er kendetegnet ved nægtelse af at opretholde en minimal standardvægt, intens frygt for at tage på, og en betydelig forstyrrelse i individets opfattelse af sin egen størrelse.

Vægttab opnås bevidst gennem restriktiv diæt, ”purging”og/eller motion. (s.577)

Question 20

Hvilke to undertyper af anorexia specificerer DSM-5-TR?

Answer 20

1) Restriktiv type, hvor individet taber sig gennem diæt, faste eller overdreven motion,

2) Binge eating/purging type, hvor individet regelmæssigt overspiser eller udrenser, eller begge dele. (s.578)

Question 21

Hvordan adskiller binge eating/purging-type anorexia sig fra bulimia?

Answer 21

Personer med binge eating/purging-type anorexia spiser små mængder mad og renser mere konsekvent og grundigt end personer med bulimi. (Bulimi overspiser ofte og er ofte normal vægtige)

OBS. Ingen evidens for forskel mellem subtyperne, bruges bare til at beskrive symptomerne (s.578)

Question 22

Hvad er de vigtigste diagnostiske kriterier for anorexia nervosa ifølge DSM-5-TR?

Answer 22

A) Begrænsning af energiindtag, hvilket fører til en signifikant lav kropsvægt.
B) Intens frygt for at tage på eller blive fed.
C) Forstyrret oplevelse af kropsvægt/form eller manglende erkendelse af lav vægt.

Undertyper:
Restricting type: Ingen overspisning/udrensning de sidste 3 måneder.
Binge eating/purging type: Gentagne episoder med overspisning/udrensning.
Sværhedsgrad: Baseret på BMI. Mild (BMI ≥ 17), Moderat (16-16.99), Svær (15-15.99), Ekstrem (BMI < 15). (s. 578

Question 23

Hvad er de diagnostiske kriterier for bulimia nervosa ifølge DSM-5-TR?

Answer 23

A) Tilbagevendende episoder med overspisning (Herunder store mængder mad spist med manglende kontrol).
B) Tilbagevendende upassende kompensationsadfærd (fx selvinduceret opkastning, misbrug af afføringsmidler, faste, overdreven motion).
C) Episoderne sker mindst én gang om ugen i 3 måneder.
D) Selvvurdering er unødigt påvirket af kropsvægt og form.
E) Lidelsen forekommer ikke kun under anorexia nervosa.

Specifikationer:
Partial remission: Nogle, men ikke alle kriterier opfyldes.
Full remission: Ingen kriterier opfyldes.

Sværhedsgrad:
Mild: 1-3 episoder om ugen.
Moderat: 4-7 episoder om ugen.
Alvorlig: 8-13 episoder om ugen.
Ekstrem: 14+ episoder om ugen

Question 24

Hvad er de to primære diagnostiske kriterier for bulimia nervosa?

Answer 24

Binge eating og kompenserende adfærd

Question 25

Hvad karakteriserer binge eating i bulimia nervosa?

Answer 25

En episode af overspisning, hvor personen spiser en objektivt stor mængde mad En følelse af manglende kontrol over, hvad og hvor meget mad der spises. Episoderne opstår ofte i forbindelse med følelsesmæssige ændringer, stress eller intense følelser af sult fra diæt.

Question 26

Hvad er kompensatorisk adfærd?

Answer 26

Adfærd som benyttes for at forhindre vægtøgning efter en binge episode - herunder opkast, faste, motion eller brug af afføringsmiddel. (obs. Man kan altså have bulimi uden at kaste op)

Question 27

Hvad er de diagnostiske kriterier for Binge Eating Disorder (BED)?

Answer 27

A) Tilbagevendene episoder med overspisning, der opfylder 2 betingelser: - Spiser en mængde mad, der er større end de fleste ville spise under lignende omstændigheder. - Følelse af manglende kontrol over spisningen under episoden. B) Binge eating episoder er forbundet med 3 eller flere af følgende: - Spiser hurtigere end normalt. - Spiser til man føler sig ubehageligt mæt. - Spiser store mængder mad, selv når man ikke er sulten. - Spiser alene på grund af skam. - Følelse af afsky, depression eller skyld efterfølgende. C) Markant nød(distress) ved binge eating. D) Binge eating sker mindst én gang om ugen i 3 måneder. E) Ingen brug af kompensatorisk adfærd (f.eks. opkastning), som i bulimia nervosa. Specificeret: graden vurderes ud fra frekvensen af episoder

Question 28

Hvordan adskiller Binge Eating Disorder (BED) fra bulimia nervosa?

Answer 28

Binge Eating Disorder (BED) involverer episoder med overspisning og følelsen af tab af kontrol over spisningen. Ofte overvægtige eller fede (obese), i modsætning til bulimia patienter der er gennemsnitsvægtige til overvægtige. Bulimia nervosa involverer også binge eating, men inkluderer kompensatorisk adfærd (s. 582)

Question 29

Spiseforstyrrelser kan have komorbiditet med hvilke andre lidelser?

Answer 29

Angst, affektive lidelser(depression), rusmiddel lidelser, (s. 583)

Question 30

Livstidsprævalens for de forskellige spisefortyrrelser

Answer 30

Anoreksi 0,3% Bulimi 0,9% BED 1,5-3% Subdiagnostisk tal (personer som kun næsten opfylder kritererne) - 12% kvinder og 2 % mænd

Question 31

Hvordan adskiller anorexia nervosa fra bulimia nervosa og BED ift. kognitive tanker og selv-billede?

Answer 31

en intens ”drive” for tyndhed og en forstyrrelse i perceptionen af ens kropsbillede (fx at man ser sig tykkere end man i virkeligheden er) (s. 583)

Question 32

Hvordan udtrykker spiseforstyrrelser sig hos unge mænd?

Answer 32

Unge mænd har ofte et ønske om at være mere muskuløse, hvilket kan føre til kropsutilfredshed og usunde vægtkontrol- eller bodybuilding adfærd. De engagerer sig oftere i overdreven træning og overspisning, i modsætning til unge kvinder, der oftere engagerer sig i renselsesadfærd og kaloriekontrol. (s. 584)

Question 33

Hvordan adskiller udviklingen af spiseforstyrrelser sig mellem piger og drenge?

Answer 33

For piger stiger symptomerne på bulimi i midt-teenageårene (14-16 år) og falder langsomt derefter For drenge falder symptomerne på bulimi i midt-teenageårene og stiger derefter i starten af 20'erne.

Question 34

Hvordan udvikler homoseksuelle mænd spiseforstyrrelse sammenlignet med hetero?

Answer 34

Homoseksuelle mænd er i større risiko for at udvikle spiseforstyrrelser end heteroseksuelle mænd. De rapporterer oftere kropsutilfredshed og symptomer på relaterede spiseforstyrrelser.

Question 35

Hvordan adskiller spiseforstyrrelser sig på tværs af kulturer og etniciteter?

Answer 35

Anoreksi er blevet observeret både i vestlige og ikke-vestlige lande, hvilket tyder på, at den ikke kun er et kulturbundet fænomen. Men Bulimi ser ud til at være mere udbredt i vestlige kulturer.

Question 36

Hvad er negative og positive faktorer ift. prognose på behandlingsforløbet ved spiseforstyrrelse?

Answer 36

Negative: bulimisk adfærd, komorbide affektive lidelser og angst lidelser Positive: højere SES og yngre debut alder.