Mash & Wolfe (2024) - Kapitel 14 - spiseforstyrrelser Flashcards
Hvad er et centralt motivationelt faktor ift. kropsbillede og slankekure?
Drivkraften for tyndhed er en central motivationsfaktor, især blandt unge piger, hvor individet tror, at vægttab vil hjælpe med at overvinde problemer og opnå succes
Hvilken alder begynder børn at bekymre sig om vægt og fysisk udseende?
Børn i alderen omkring 7-10 år, især piger (s. 564)
Hvornår opstår anoreksi og bulimi?
Forskning har konsekvent vist, at anoreksi og bulimi typisk opstår i ungdomsårene, og at det er sjældent, at disse spiseforstyrrelser debuterer derefter (s. 564)
Hvad viser forskning om sammenhængen mellem spiseproblemer i barndommen og udviklingen af spiseforstyrrelser?
Forskning, der følger børn og unge over flere år, viser, at ca. 25% af pigerne med spiseproblemer i barndommen udvikler alvorlige spiseproblemer senere (s. 564)
Hvad er ”false hope syndrome”?
Når individer sætter urealistiske mål for at tabe sig eller ændre deres kroppe. Når de ikke opnår de ønskede resultater, kan det føre til negative psykologiske konsekvenser som tab af kontrol, overspisning og udrensning (purging) for at kompensere for skuffelsen. (
Hvad er udrensning(purging)?
opkastning eller brug af afføringsmidler ( s. 565)
Hvad er et set point ift. kropsvægt?
et komfortabelt interval af kropsvægt, som kroppen forsøger at “forsvare” og opretholde ( s. 566)
Hvad er prævalensen for fedme (eng. obeisty) blandt børn og unge?
19,7%.
Hvad er Undgående/restriktiv fødeindtagelsesforstyrrelse ( eng. Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder
ARFID)
Det er karakteriseret af undgåelse eller restriktion af mad som leder til en signifikant vægttab eller ernæringsmangel (ikke pga. mangel på mad). Det kan fx være pga. sensoriske egenskaber ved mad.
Hvad er Failure to thrive (FTT) og hvordan relaterer det til ARFID??
FTT er et begreb, der beskriver alvorlige vækst- og ernæringsproblemer hos spædbørn. Det kan være både være et resultat af ARFID og lede til det . Det er ofte forbundet med dårlig omsorg, herunder misbrug eller forsømmelse.
Hvad er nogle af årsagerne til ARFID?
Årsagerne til ARFID er multifaktorielle og inkluderer biologiske, medicinske, psykologiske og miljømæssige faktorer.
fx FTT eller autimse
Fx tidligere opkastning, fødevareallergier, gastrointestinale problemer, sensorisk følsomhed og angst for at blive kvalt. (s.573)
Hvilken aldersgruppe er mest påvirket af ARFID?
ARFID begynder normalt i barndommen, men kan opstå i alle aldre. Hvis det starter inden for de første to leveår, kan det føre til fejlernæring og alvorlige udviklingsmæssige konsekvenser. (s.573)
Hvilke komorbide tilstande er ofte forbundet med ARFID?
ARFID er ofte komorbid med autismespektrumforstyrrelser (ca. 21% prævalens) og angstlidelser s.573)
Hvad er nogle af risikofaktorerne for ARFID i tidlig barndom?
Dårlig kvalitet af forældre-barn tilknytning, omsorgssvigt, sociale og økonomiske problemer i familien, samt forældre med forstyrrede spisevaner
Hvordan behandles ARFID?
Family-based Treatment (FBT) er blevet tilpasset til at hjælpe med at øge variationen i børns madindtag fx igennem psykoedukation, og belønningsbaseret adfærdsterapi. (s.574)
Hvad er Pica?
Pica er en lidelse, hvor børn eller personer (ofte med intellektuelle handicap) indtager uspiselige genstande, som f.eks. hår, insekter eller malingsflager, i mindst en måned. (s.574)
Hvad er nogle mulige årsager til Pica?
Pica kan være relateret til dårlig stimulation i hjemmemiljøet, utilstrækkelig interaktion med omsorgsperson, dårlig supervision, eller vitamin- og mineralmangel. Der er ingen kendt genetisk årsag undtagen hos personer med intellektuelle handicap. (s.575)
Hvordan behandles Pica?
Klinisk behandling af Pica involverer ofte operant betingning, hvor plejere lærer at forstærke ønskede adfærd som at lege med objekter og udforske miljø + øget stimulering og miljø (s.575)
Hvad er karakteristisk for anorexia nervosa?
Anorexia nervosa er kendetegnet ved nægtelse af at opretholde en minimal standardvægt, intens frygt for at tage på, og en betydelig forstyrrelse i individets opfattelse af sin egen størrelse.
Vægttab opnås bevidst gennem restriktiv diæt, ”purging”og/eller motion. (s.577)
Hvilke to undertyper af anorexia specificerer DSM-5-TR?
1) Restriktiv type, hvor individet taber sig gennem diæt, faste eller overdreven motion,
2) Binge eating/purging type, hvor individet regelmæssigt overspiser eller udrenser, eller begge dele. (s.578)
Hvordan adskiller binge eating/purging-type anorexia sig fra bulimia?
Personer med binge eating/purging-type anorexia spiser små mængder mad og renser mere konsekvent og grundigt end personer med bulimi. (Bulimi overspiser ofte og er ofte normal vægtige)
OBS. Ingen evidens for forskel mellem subtyperne, bruges bare til at beskrive symptomerne (s.578)
Hvad er de vigtigste diagnostiske kriterier for anorexia nervosa ifølge DSM-5-TR?
A) Begrænsning af energiindtag, hvilket fører til en signifikant lav kropsvægt.
B) Intens frygt for at tage på eller blive fed.
C) Forstyrret oplevelse af kropsvægt/form eller manglende erkendelse af lav vægt.
Undertyper:
Restricting type: Ingen overspisning/udrensning de sidste 3 måneder.
Binge eating/purging type: Gentagne episoder med overspisning/udrensning.
Sværhedsgrad: Baseret på BMI. Mild (BMI ≥ 17), Moderat (16-16.99), Svær (15-15.99), Ekstrem (BMI < 15). (s. 578
Hvad er de diagnostiske kriterier for bulimia nervosa ifølge DSM-5-TR?
A) Tilbagevendende episoder med overspisning (Herunder store mængder mad spist med manglende kontrol).
B) Tilbagevendende upassende kompensationsadfærd (fx selvinduceret opkastning, misbrug af afføringsmidler, faste, overdreven motion).
C) Episoderne sker mindst én gang om ugen i 3 måneder.
D) Selvvurdering er unødigt påvirket af kropsvægt og form.
E) Lidelsen forekommer ikke kun under anorexia nervosa.
Specifikationer:
Partial remission: Nogle, men ikke alle kriterier opfyldes.
Full remission: Ingen kriterier opfyldes.
Sværhedsgrad:
Mild: 1-3 episoder om ugen.
Moderat: 4-7 episoder om ugen.
Alvorlig: 8-13 episoder om ugen.
Ekstrem: 14+ episoder om ugen
Hvad er de to primære diagnostiske kriterier for bulimia nervosa?
Binge eating og kompenserende adfærd
Hvad karakteriserer binge eating i bulimia nervosa?
En episode af overspisning, hvor personen spiser en objektivt stor mængde mad
En følelse af manglende kontrol over, hvad og hvor meget mad der spises.
Episoderne opstår ofte i forbindelse med følelsesmæssige ændringer, stress eller intense følelser af sult fra diæt.
Hvad er kompensatorisk adfærd?
Adfærd som benyttes for at forhindre vægtøgning efter en binge episode - herunder opkast, faste, motion eller brug af afføringsmiddel.
(obs. Man kan altså have bulimi uden at kaste op)
Hvad er de diagnostiske kriterier for Binge Eating Disorder (BED)?
A) Tilbagevendene episoder med overspisning, der opfylder 2 betingelser:
- Spiser en mængde mad, der er større end de fleste ville spise under lignende omstændigheder.
- Følelse af manglende kontrol over spisningen under episoden.
B) Binge eating episoder er forbundet med 3 eller flere af følgende:
- Spiser hurtigere end normalt.
- Spiser til man føler sig ubehageligt mæt.
- Spiser store mængder mad, selv når man ikke er sulten.
- Spiser alene på grund af skam.
- Følelse af afsky, depression eller skyld efterfølgende.
C) Markant nød(distress) ved binge eating.
D) Binge eating sker mindst én gang om ugen i 3 måneder.
E) Ingen brug af kompensatorisk adfærd (f.eks. opkastning), som i bulimia nervosa.
Specificeret: graden vurderes ud fra frekvensen af episoder
Hvordan adskiller Binge Eating Disorder (BED) fra bulimia nervosa?
Binge Eating Disorder (BED) involverer episoder med overspisning og følelsen af tab af kontrol over spisningen. Ofte overvægtige eller fede (obese), i modsætning til bulimia patienter der er gennemsnitsvægtige til overvægtige.
Bulimia nervosa involverer også binge eating, men inkluderer kompensatorisk adfærd (s. 582)
Spiseforstyrrelser kan have komorbiditet med hvilke andre lidelser?
Angst, affektive lidelser(depression), rusmiddel lidelser, (s. 583)
Livstidsprævalens for de forskellige spisefortyrrelser
Anoreksi 0,3%
Bulimi 0,9%
BED 1,5-3%
Subdiagnostisk tal (personer som kun næsten opfylder kritererne) - 12% kvinder og 2 % mænd
Hvordan adskiller anorexia nervosa fra bulimia nervosa og BED ift. kognitive tanker og selv-billede?
en intens ”drive” for tyndhed og en forstyrrelse i perceptionen af ens kropsbillede (fx at man ser sig tykkere end man i virkeligheden er) (s. 583)
Hvordan udtrykker spiseforstyrrelser sig hos unge mænd?
Unge mænd har ofte et ønske om at være mere muskuløse, hvilket kan føre til kropsutilfredshed og usunde vægtkontrol- eller bodybuilding adfærd. De engagerer sig oftere i overdreven træning og overspisning, i modsætning til unge kvinder, der oftere engagerer sig i renselsesadfærd og kaloriekontrol. (s. 584)
Hvordan adskiller udviklingen af spiseforstyrrelser sig mellem piger og drenge?
For piger stiger symptomerne på bulimi i midt-teenageårene (14-16 år) og falder langsomt derefter
For drenge falder symptomerne på bulimi i midt-teenageårene og stiger derefter i starten af 20’erne.
Hvordan udvikler homoseksuelle mænd spiseforstyrrelse sammenlignet med hetero?
Homoseksuelle mænd er i større risiko for at udvikle spiseforstyrrelser end heteroseksuelle mænd. De rapporterer oftere kropsutilfredshed og symptomer på relaterede spiseforstyrrelser.
Hvordan adskiller spiseforstyrrelser sig på tværs af kulturer og etniciteter?
Anoreksi er blevet observeret både i vestlige og ikke-vestlige lande, hvilket tyder på, at den ikke kun er et kulturbundet fænomen. Men Bulimi ser ud til at være mere udbredt i vestlige kulturer.
Hvad er negative og positive faktorer ift. prognose på behandlingsforløbet ved spiseforstyrrelse?
Negative: bulimisk adfærd, komorbide affektive lidelser og angst lidelser
Positive: højere SES og yngre debut alder.
