M&W kapitel 12 – Traume- og stress-relaterede lidelser Flashcards
Hvor stor en andel af børn og unge har før 16-års alderen oplevet en traumatisk hændelse? (s. 473)
Cirka 1/4.
Hvordan defineres traumatiske begivenheder? (s. 473)
Udsættelse for faktisk eller potentiel skade eller frygt for død/skade.
Hvordan defineres stressfyldte begivenheder? (s. 473)
De er mere almene og mindre ekstreme end traumatiske begivenheder. Stressfaktorer kan være en enkelt begivenhed, som forældres skilsmisse, eller vedvarende stressfyldte situationer.
Hvilke traume- og stress-relaterede lidelser inkluderes i DSM-5? (s. 473) 5 styk
- Akut stresslidelse (eng: Acute Stress Disorder),
- tilpasningsforstyrrelse (eng: Adjustment Disorder),
- posttraumatisk stresslidelse (eng: Post-traumatic Stress Disorder) (PTSD),
- reaktiv tilknytningsforstyrrelse (eng: Reactive Attachment Disorder)
- uhæmmet social kontaktforstyrrelse (eng: Disinhibited Social Engagement Disorder).
Hvor stor en andel af børn der har oplevet traumatiske hændelser, udvikler symptomer på PTSD eller andre mentale lidelser? (
1/3.
Hvornår kan stressfyldte situationer være med til at styrke barnet? (s. 479)
Hvis stressfaktorerne ikke overskrider barnets coping-evner – mængden af stress skal med andre ord være håndterbar.
Hvorfor bliver nogle børn hyperresponsive overfor stress? (s. 479)
Hvis børn bliver kronisk aroused/ophidset af et stressfyldt miljø, aktiveres deres biologiske respons gentagne gange, hvilket kan føre til tegn på hyperresponsivitet overfor stress.
Hvad betyder konceptet allostatisk belastning (eng: allostatic load)? (s. 480)
Det bruges til at beskrive den samlede belastning kronisk stress har på de biologiske systemer.
Hvad er polyviktimisering (eng: polyvictimization)? (s. 482)
Oplevelsen af flere forskellige former for overgreb på tværs af domæner i barnets liv. Fx både fysisk og psykisk vold.
Hvad er de tre former for børneforsømmelse (eng: child neglect)? (s. 483)
Fysisk forsømmelse, uddannelsesforsømmelse og emotionel forsømmelse.
Er det oftest drenge eller piger der bliver udsat for børnemishandling? (s. 486)
Drenge og piger bliver påvirket ligeligt, bortset fra seksuelt misbrug, hvor 80% af rapporterede tilfælde er piger.
Omkring hvor mange børn verden over estimeres årligt at være ofre for børnemisbrug og forsømmelse? (s. 486)
40 millioner.
Hvad kan forstyrrelser i informationsbehandlingen hos forældre føre til? (s. 489)
Det kan føre til at mishandlende forældre misforstår typisk adfærd hos børn, hvilket fører til upassende reaktioner. De ved ikke hvad der er udviklingsmæssigt passende adfærd for et barn i en given alder.
Hvordan kan tvangsinteraktioner være med til at forklare, hvorfor hændelser med misbrug oftest sker under vanskelige episoder med børns adfærd?
Hvis fx gråd og klæbende adfærd er de eneste måder at få forælderens opmærksomhed på, kan disse adfærdsmønstre eskalere i intensitet over tid, især hvis forælderen ellers undlader at give passende stimulering og kontrol til barnet.
Hvad er reaktiv tilknytningsforstyrrelse (eng: Reactive Attachment Disorder) (RAD) karakteriseret ved? (s. 494)
Forstyrrelsen er et muligt udfald af social forsømmelse. Den er karakteriseret ved et mønster af forstyrret og udviklingsmæssigt upassende tilknytningsadfærd.
(søger ikke nærvær)
Hvad er de diagnostiske kriterier i DSM-5 for en reaktiv tilknytningsforstyrrelse (eng: Reactive Attachment Disorder) (RAD)?
A) Et konsekvent mønster af tilbagetrukket adfærd fra voksne omsorgspersoner, både ved at barnet
- 1) ikke søger tryghed der, og
- 2) ikke reagerer på omsorg herfra.
B) Vedvarende social og emotionel forstyrrelse karakteriseret ved 2+ af følgende:
- 1) minimal social og emotionel responsivitet,
- 2) begrænset positiv affekt og
- 3) episoder med uforklaret irritabilitet, tristhed m.m.
C) Barnet har oplevet utilstrækkelig pleje i form af social forsømmelse, skift af omsorgspersoner eller opdragelse i institutioner.
D) Kriterie C er årsagen til den forstyrrede adfærd i kriterie A.
E) Barnet har ikke en autisme spektrumforstyrrelse.
F) Forstyrrelsen er tydelig før 5-års alderen.
G) Barnet har en udviklingsalder på mindst 9 måneder
Hvad er uhæmmet social kontaktforstyrrelse (eng: Disinhibited Social Engagement Disorder) (DSED) karakteriseret ved? (s. 495)
DSED er et muligt udfald af social forsømmelse. Et barn med DSED udviser et mønster af alt for familiær og kulturelt upassende adfærd overfor fremmede.
Hvad er de diagnostiske kriterier i DSM-5 for en uhæmmet social kontaktforstyrrelse (eng: Disinhibited Social Engagement Disorder) (DSED)?
A) Et adfærdsmønster hvor barnet aktivt interagerer med fremmede voksne og udviser 2+:
- 1) reduceret tilbageholdenhed ift. fremmede,
- 2) overdreven familiær verbal eller fysisk adfærd,
- 3) reduceret ”check-ins” med omsorgsperson,
- 4) villighed til at gå væk med en fremmed.
B) Adfærden er ikke begrænset til impulsivitet, men inkluderer socialt disinhiberet adfærd.
C) Barnet har oplevet utilstrækkelig pleje i form af: 1) Social forsømmelse, 2) skift af primære omsorgspersoner eller 3) opdragelse i institution.
D) Kriterie C er årsagen til den forstyrrede adfærd i kriterie A.
E) Barnet har en udviklingsalder på mindst 9 måneder.
I hvilket aldersspænd gør diagnoserne reaktiv tilknytningsforstyrrelse (RAD) og uhæmmet social kontaktforstyrrelse (eng: Disinhibited Social Engagement Disorder) (DSED) sig gældende? (s. 496)
Kun i 9 måneder-5 års alderen.
Hvilke komorbide lidelser er en reaktiv tilknytningsforstyrrelse (RAD) blevet relateret til? (s. 496)
RAD i den tidlige barndom er relateret til efterfølgende internaliserede lidelser, som fx depression
Hvilke komorbide lidelser er en uhæmmet social kontaktforstyrrelse (eng: Disinhibited Social Engagement Disorder) (DSED) blevet relateret til? (s. 496)
Forstyrrende adfærdslidelser (eng: disruptive behavior disorders) såsom ADHD.
Hvad karakteriserer akut stresslidelse (eng: Acute stress disorder)? (s. 497)
Udviklingen af mindst ni symptomer forbundet med intrusion, negativt humør, dissociation, undgåelse og ophidselse (eng: arousal) under eller indenfor 1 måned efter udsættelsen for en traumatisk hændelse. Symptomerne ligner dem ved PTSD, men varer kun i 1 måned eller mindre.
PTSD - en 1 måned
Hvor stor en procentdel af børn og unge oplever en akut stresslidelse efter en traumatisk hændelse? (s. 497)
10-20%.
Hvilke kriterier gælder for diagnosen tilpasningsforstyrrelse (eng: adjustment disorder)? (s. 497)
Børn eller voksne der reagerer til mere almene former for stress på en usædvanlig eller uforholdsmæssig måde, kan kvalificere sig til en tilpasningsforstyrrelse. Kortvarig diagnose, så symptomerne varer ikke mere end 6 måneder i de fleste tilfælde.
Hvad udviser børn og unge med en posttraumatisk stress-lidelse (PTSD)? (s. 497)
Vedvarende angst efter en overvældende traumatisk hændelse, der overgår det et menneske normalt oplever/bliver udsat for.
Hvilken bredere definition bruges nu i DSM-5 ift. hvad der også kan føre til PTSD? (s. 497)
Indirekte - At være vidne til/høre om at ens nærmeste er kommet til skade, eller gentagne gange at blive udsat for detaljer vedrørende en traumatisk begivenhed.
Hvornår begynder symptomer på PTSD typisk? (s. 498)
Indenfor 3 måneder efter den traumatiske begivenhed.
Hvordan agerer børn med PTSD ift. cues der kan minde dem om deres traume? (s. 498)
Undgåelse - De undgår situationer der kan minde dem om den traumatiske begivenhed, eller de genopfører måske begivenheden i en leg. De kan også føle tristhed eller skam.
Hvordan kan symptomer på PTSD udtrykkes forskelligt hos børn ift. voksne? (s. 498)
I stedet for flashbacks
børn mere tilbøjelige til at genopleve traumer i mareridt.
Om dagen kan genkaldelsen være i form af genopførsel i en leg.
Hvordan ser traume reaktioner hos førskole børn ud? (s. 498)
Det kan inkludere at tegne de samme motiver om og om igen (eng: repetitive drawing), leg fokuseret på traume-relaterede temaer, og antisocial eller aggressiv adfærd.
Hvad er de diagnostiske kriterier i DSM-5 for posttraumatisk stress lidelse (eng: Post-traumatic Stress Disorder) (PTSD)? For børn over 6 år og voksne. Hint: Slides fra forelæsning (s. 499-500)
A) Stressorkriterium: Fx at blive udsat for/være vidne til en traumatisk hændelse(r).
B) Intrusion/invaderende (1+): Fx flashbacks fremprovokeret af cues, der minder om den traumatiske hændelse.
C) Undgåelse (1+): Fx: af tanker associeret med hændelsen eller eksterne cues.
D) Negative ændringer i kognition og humør (2+): Fx vedvarende negative antagelser om sig selv, andre eller verdenen.
E) Ændringer i arousal og reaktionsmønstre (2+): Fx hyperårvågenhed eller søvnløshed.
F) Varighed 1+ måned.
G) Funktionsnedsættelse.
H) Kan ikke forklares af stofbrug/anden medicinsk lidelse.
Hvilke specificeringer gør sig gældende ift. en PTSD diagnose? (s. 500)
Hvis individet også oplever dissociative symptomer, enten i form af depersonalisering eller derealisering. Desuden skal det også specificeres hvis der ses sen symptomdebut (først 6 måneder efter hændelsen)
Udvikler de fleste PTSD, efter de har oplevet en traumatisk begivenhed? (s. 500)
Nej, oftest kun hvis de har oplevet adskillige traumer eller har en historik med angst.
Hvor stor en procentdel af unge med PTSD har andre komorbide lidelser, og hvilke er de mest almene? (s. 500)
Næsten 75%, og det er ofte depression og/eller stofmisbrug.
Hvor stor en andel af voksne, der har været ofre for seksuelt/fysisk misbrug eller forsømmelse, i barndommen, møder kriterierne for PTSD? (s. 502)
Cirka 1/3.
Hvornår tyder det på at intervention er nødvendigt ift. PTSD hos børn og unge? (s. 504)
Hvis PTSD symptomer forbliver ”stabile” i mere end 6 måneder.
Hvem er mest tilbøjelige til at udvikle PTSD – kvinder eller mænd? (s. 502)
Kvinder – kønsforskellene er dog mindre blandt børn og unge.
Hvad er bl.a. med til at bestemme sværhedsgraden af PTSD symptomer? (s. 504)
Hvor alvorlige og kroniske de specifikke hændelser har været.
Hvad er dissociation? (s. 505)
En ændret bevidsthedstilstand, hvor man kan føle sig adskilt fra sin krop eller selvet, sådan så det der sker i momentet, ikke sker for dem.
Hvad kan dissociation i forbindelse med PTSD/traumer eventuelt føre til over tid? (s. 505)
Borderline personlighedsforstyrrelse, dissociativ identitetsforstyrrelse eller kronisk smerte.
Hvad kendetegner traumatisk seksualisering (eng: traumatic sexualization)? (s. 506)
Seksuelt misbrug kan føre til traumatisk seksualisering, hvor et barns seksuelle viden og adfærd tager sig ud på udviklingsmæssigt upassende måder.
Hvad er ofte en psykologisk årsagsforklaring på hvorfor man udvikler PTSD? (s. 509)
Barnets forsøg på at integrere en traumatisk begivenhed ind i deres eksisterende syn på verden – dette kan være særligt vanskeligt, hvis traumet er forårsaget af en omsorgsperson, som barnet stoler på
Hvor i hjernen er der fundet langtidsvarende ændringer hos børn og voksne, der er blevet mishandlet? (s. 511)
HPA-aksen og det noradrenerge system – dette har en stor effekt på deres responsivitet overfor stress.
Hvad er traume-fokuseret kognitiv adfærdsterapi (eng: trauma-focused cognitive-behavioral therapy) (TF-CBT)? (s. 513)
Den mest understøttede form for eksponeringsterapi, der inkorporerer elementer fra adfærds-, tilknytnings-, humanistiske, selvbestemmelses- og familie-terapi modeller (kaldes også PRACTICE). Hjælper både børn og voksne der har oplevet traumer eller stre
