Anvendt viden - Cases Flashcards
Carla, 12 år, er enebarn, og hendes forældre har bragt hende til behandling, fordi hun for nylig ikke har kunnet sove og er konstant grådlabil. Hendes udviklingshistorie er relativt normal. Hun har altid haft et godt forhold til begge forældre. Hendes forældre tager det alvorligt, men har klare regler om lektier, huslige pligter og lommepenge. Hun har også nogle få meget tætte venner og spiller hockey for skolens hold. Carla er en beslutsom elev og klarer sig meget godt i skolen. De største problemer i hendes liv er knyttet til hendes mors sygdom. Hendes mor har gentagne gange været indlagt for depression, siden Carla blev født. Under disse indlæggelser bor Carla normalt hos sin bedstemor. I de to år før henvisningen udviklede bedstemoderen demens, og for 3 måneder siden flyttede hun ind på et plejehjem. Kort efter blev Carlas mor indlagt, og Carla blev passet af en live-in au pair. Carlas far er meget bekymret for hende og har forsøgt at skære ned på den tid, han bruger på arbejdet. Han er supervisor på en fabrik og arbejder i skiftehold, hvor han har nattevagt en uge ud af tre. Carlas far har forsøgt at følge familiens læges råd om at opmuntre hende ved at tage hende ud oftere og undgå at tale om moderens depression eller bedstemoderens demens. Skolens rådgiver har dog rådet ham til at bruge mere tid hjemme og tale med hende om den tristhed, hun føler over sin mors og bedstemors problemer.
Hvad kan de prædisponerende, udløsende, vedligeholdende og beskyttende faktorer være her (behøves ikke nævne alle)?
Mors depression - genetisk vidergivelse(prædisponerende), bedstemor på plejehjem/mors indlæggelse (udløsende), nuværende familieopstilling (vedligeholdende), stærke relationer (beskyttende)
eorgina er 10 år gammel og udviser unormal adfærd i form af tydelige ritualer i forbindelse med f.eks. tandbørstning, som skal foregå med en nøje bestemt frekvens, samt at have en stor trang til at tælle og arrangere ting i sine omgivelser. Georgina begynder at tælle og arrangere personer og objekter i sine omgivelser og inddeler ofte disse i grupper af 4. Tælleritualerne bliver påtrængende og styrende for Georgina i hendes hverdag, og hun tror at noget frygteligt vil ske for hende selv, eller hendes forældre, hvis hun ikke færdiggøre ritualet. Aftnerne inden sengetid er præget af trang til at færdiggøre sine tællesystemer, inden hun kan falde i søvn. Georginas trang til at tælle og organisere sine omgivelser har påvirket hendes deltagelse i skolen og venskaber negativt. Hvad er det der højst sandsynligt sker med Georgina? (s. 3)
Georgina har obsessiv-kompulsiv lidelse (eng: obsessive-compulsive disorder) (OCD).
Et barn i folkeskolen, der udviser fysisk aggression over for jævnaldrende uden andre problemer, såsom impulsivitet relateret til opmærksomhedsforstyrrelse med hyperaktivitet (ADHD) eller vanskeligheder med kommunikation relateret til autismespektrumforstyrrelse. Hvordan ville du forvente, at dette barn ville være 10 år senere?
Ifølge kontinuitetsbegrebet vil barnet udvise forstyrrende eller antisocial adfærd som teenager og voksen. Dvs., at mønsteret af problematisk adfærd (fysisk aggression) fortsætter på tværs af udviklingsperioder, selvom det gradvist ændrer sig i form og intensitet.
Beskrivelse af Jorge (S 28): Jorge, 14 år, blev henvist på grund af alvorlige akademiske problemer. Siden 4. klasse har han klaret sig langt under gennemsnittet og læser stadig på tredje klasses niveau trods fire års ekstraundervisning. Han beskriver sine problemer som forårsaget af lærere, der råber ad ham og ser ham som langsom. Jorge føler sig dum og frygter at sige noget forkert i klassen, fordi han er bange for at blive grinet ad.
Hans forældre mener, at hans vanskeligheder skyldes indlæringsvanskeligheder og sproglige barrierer, da familien flyttede fra et spansktalende nabolag, og de ikke taler engelsk derhjemme. De indrømmer frustration og råben, når Jorge undgår skole og lektier, men de mener, at han har brug for specialundervisning og muligvis medicin for at håndtere sin nervøsitet. Forældrene føler, at Jorge skyder skylden på lærerne for sine egne mangler.
Hvad kunne være en mulig årsag til Jorges vanskeligheder med at følge med i skolen?
En kombination af sproglige barrierer og potentielle indlæringsvanskeligheder.
Jorge, 14 år, blev henvist på grund af alvorlige akademiske problemer. Siden 4. klasse har han klaret sig langt under gennemsnittet og læser stadig på tredje klasses niveau trods fire års ekstraundervisning. Han beskriver sine problemer som forårsaget af lærere, der råber ad ham og ser ham som langsom. Jorge føler sig dum og frygter at sige noget forkert i klassen, fordi han er bange for at blive grinet ad.
Hans forældre mener, at hans vanskeligheder skyldes indlæringsvanskeligheder og sproglige barrierer, da familien flyttede fra et spansktalende nabolag, og de ikke taler engelsk derhjemme. De indrømmer frustration og råben, når Jorge undgår skole og lektier, men de mener, at han har brug for specialundervisning og muligvis medicin for at håndtere sin nervøsitet. Forældrene føler, at Jorge skyder skylden på lærerne for sine egne mangler.
ifølge et transaktionelt perspektiv, hvordan kunne Jorges udfordringer forstås?
Som en dynamisk interaktion mellem hans egne karaktertræk og hans omgivelser.
Jorge, 14 år, blev henvist på grund af alvorlige akademiske problemer. Siden 4. klasse har han klaret sig langt under gennemsnittet og læser stadig på tredje klasses niveau trods fire års ekstraundervisning. Han beskriver sine problemer som forårsaget af lærere, der råber ad ham og ser ham som langsom. Jorge føler sig dum og frygter at sige noget forkert i klassen, fordi han er bange for at blive grinet ad.
Hans forældre mener, at hans vanskeligheder skyldes indlæringsvanskeligheder og sproglige barrierer, da familien flyttede fra et spansktalende nabolag, og de ikke taler engelsk derhjemme. De indrømmer frustration og råben, når Jorge undgår skole og lektier, men de mener, at han har brug for specialundervisning og muligvis medicin for at håndtere sin nervøsitet. Forældrene føler, at Jorge skyder skylden på lærerne for sine egne mangler.
Hvilken miljømæssig faktor kan have bidraget til Jorges udfordringer ifølge Bronfenbrenners økologiske model?
Overgangen fra et spansktalende miljø til et engelsktalende skolesystem.
Jorge, 14 år, blev henvist på grund af alvorlige akademiske problemer. Siden 4. klasse har han klaret sig langt under gennemsnittet og læser stadig på tredje klasses niveau trods fire års ekstraundervisning. Han beskriver sine problemer som forårsaget af lærere, der råber ad ham og ser ham som langsom. Jorge føler sig dum og frygter at sige noget forkert i klassen, fordi han er bange for at blive grinet ad.
Hans forældre mener, at hans vanskeligheder skyldes indlæringsvanskeligheder og sproglige barrierer, da familien flyttede fra et spansktalende nabolag, og de ikke taler engelsk derhjemme. De indrømmer frustration og råben, når Jorge undgår skole og lektier, men de mener, at han har brug for specialundervisning og muligvis medicin for at håndtere sin nervøsitet. Forældrene føler, at Jorge skyder skylden på lærerne for sine egne mangler.
Hvordan kan familiens tilgang til stress potentielt påvirke Jorges udvikling?
Familiens reaktioner på Jorges undgåelsesadfærd kan forstærke hans stress og undgåelsesadfærd.
Felicia, 13 år, blev henvist på grund af sin depression, skolevægring, sociale tilbagetrækning derhjemme og i skolen samt søvnforstyrrelser. Hendes forældre bemærkede første gang hendes vanskeligheder for omkring et år siden, lige efter hendes mor blev indlagt med lungebetændelse. Felicia gik i en almindelig 8. klasse og begyndte at nægte at gå i skole. Hun klagede over hyppige mavesmerter før skole som en grund til at blive væk. Hendes sociale adfærd blev også værre på dette tidspunkt. Hun ville være tæt på sin mor hele tiden og bad ofte sin mor om hjælp til lektier eller huslige pligter.
Felicia blev ekstremt stille, virkede trist og ulykkelig og trak sig tilbage fra sociale aktiviteter. Kort tid efter begyndte hun at klage over søvnproblemer og manglende appetit. Omkring samme tid faldt hendes karakterer i skolen fra for det meste 10 til 7 og 4. Hun fortalte, at ingen kunne lide hende, at hun ikke kunne gøre noget rigtigt, og at hendes liv var håbløst.
Hvad er et sandsynligt behandlingsmål for Felicia?
At fremme hendes tilpasningsevne og sociale kompetence.
Felicia, 13 år, blev henvist på grund af sin depression, skolevægring, sociale tilbagetrækning derhjemme og i skolen samt søvnforstyrrelser. Hendes forældre bemærkede første gang hendes vanskeligheder for omkring et år siden, lige efter hendes mor blev indlagt med lungebetændelse. Felicia gik i en almindelig 8. klasse og begyndte at nægte at gå i skole. Hun klagede over hyppige mavesmerter før skole som en grund til at blive væk. Hendes sociale adfærd blev også værre på dette tidspunkt. Hun ville være tæt på sin mor hele tiden og bad ofte sin mor om hjælp til lektier eller huslige pligter.
Felicia blev ekstremt stille, virkede trist og ulykkelig og trak sig tilbage fra sociale aktiviteter. Kort tid efter begyndte hun at klage over søvnproblemer og manglende appetit. Omkring samme tid faldt hendes karakterer i skolen fra for det meste 10 til 7 og 4. Hun fortalte, at ingen kunne lide hende, at hun ikke kunne gøre noget rigtigt, og at hendes liv var håbløst.
Hvilken behandlingsmetode ville sandsynligvis være mest relevant for Felicias symptomer på depression og skolevægring?
Adfærdsbaseret behandling for at ændre hendes skoleadfærd samt forebyggelse mod andre problemer
Lucas, 7 år, har svært ved at tilpasse sin kommunikation til forskellige sociale situationer. Hans lærer bemærker, at han ofte bryder ind i samtaler på upassende tidspunkter og har svært ved at forstå, hvad andre antyder, når de bruger kropssprog eller indirekte udsagn. Hvilken diagnose kan det tyde på, at Lucas har, og hvad er kendetegnene ved denne diagnose?
Social (pragmatisk) kommunikationsforstyrrelse, og kendetegnene er problemer med den sociale brug af verbal og nonverbal kommunikation.
Emma, 10 år, har svært ved at forstå talbegreber og matematiske forhold. Hendes lærer bemærker, at hun kæmper med at løse simple matematiske opgaver og ofte undgår aktiviteter, der kræver brug af tal. Hvilken lidelse er Emma mest sandsynligt diagnosticeret med?
Dyskalkuli - Specifik indlæringsforstyrrelse med nedsat matematikfærdighed.
Jackies mor søger hjælp, fordi hendes 3-årige datter har store kommunikationsvanskeligheder, som forværres af hyppige øreinfektioner og søvnproblemer. Jackie skriger ofte og har temperamentsudbrud, og hun har svært ved at følge simple anvisninger. Hendes pædagog beskriver hende som lys og energisk, men med problemer med at udtrykke sig med ord. Jackie forstår, hvad der bliver sagt, men kan ikke finde de rette ord, hvilket fører til frustration og adfærdsproblemer. Hvilken diagnose passer til Jackie?
Sprogforstyrrelse
Tim viste sig at have flere udfordringer, især med matematik og rumlige opgaver. Hans skoleresultater viste lavere præstationer i matematik og sociale færdigheder ift. hans klassekammerater. Forsøget på at engagere ham med computerspil gik ikke, men da han blev præsenteret for en Find Holger bog, blev han gradvist mere interesseret. Ved at bruge en personlig strategi og tale højt til sig selv, blev Tim engageret og fik et smil på læben, hvilket gjorde aktiviteten til en succesoplevelse for ham. Hvilken diagnose opfylder han kriterierne for?
Specifik indlæringsvanskelighed (SLD)
Max, 5 år, har svært ved at udtale bestemte lyde, især “s”, “z” og “r”. Hans tale kan være svær at forstå, og han virker frustreret, når andre ikke forstår, hvad han prøver at sige. Hvilken lidelse er Max mest sandsynligt diagnosticeret med?
Talelydsforstyrrelse (eng: speech sound disorder).
Caleb, 9 år, har svært ved at læse og forstå tekst. Hans lærer bemærker, at han kæmper med at skelne mellem lydene i ord og ofte undgår læseopgaver. Hans matematiske evner er gennemsnitlige, men hans læseevner er langt under aldersniveau. Hvilket træk er mest sandsynligt knyttet til Calebs vanskeligheder, og hvilken diagnose har han?
Mangel på fonologisk bevidsthed og evnen til at afkode ord, og diagnosen er specifik indlæringsforstyrrelse (SLD).
Cheyenne, 8 år, er meget bange for edderkopper. Hun er dødsangst for, at en vil kravle på hende, især om natten. Når hun ser en edderkop, begynder hendes hjerte at banke hurtigt, hænderne bliver kolde og svedige, og hun begynder at ryste. Cheyennes mor siger, at hendes datter bliver helt bleg, når hun ser en edderkop, og prøver at undgå enhver situation, hvor hun tror, der kunne være en. Cheyennes frygt påvirker hendes daglige aktiviteter. Hun vil ikke indgå i situationer, hvor hun kunne støde på en edderkop. Hvad kalder man Cheyennes lidelse? (s. 429)
Araknofobi (eng: Arachnophobia) – hører under kategorien specifikke fobier (eng: Specific Phobia).
Keisha, 6 år, taler ikke i børnehaven til lærere eller kammerater og gjorde det heller ikke i løbet af sine 2 år i vuggestue. For to år siden havde hun svært ved at blive afleveret i vuggestue, og det tog cirka 2 måneder, før hun kunne blive efterladt uden at græde. Selvom hun ikke taler med andre børn, interagerer hun med dem og deltager i skolens aktiviteter. Hun taler åbent med alle familiemedlemmer derhjemme, men taler ikke med dem offentligt, hvis andre kan høre hende. Hun siger, at hun ikke ved, hvorfor hun ikke taler, men har fortalt sin mor, at hun føler sig bange. Hendes mor siger, at Keisha er genert og bekymrer sig meget. Hvad kaldes Keishas lidelse? (s. 435)
Selektiv mutisme (eng: selective mutism).
Eduarda, 16 år, sad og så fjernsyn efter en begivenhedsløs dag i skolen. Pludselig blev hun overvældet af en intens følelse af svimmelhed og en kvælende fornemmelse, som om hun ikke kunne få luft. Hendes hjerte begyndte at hamre hurtigt, som om det ville eksplodere. Anfaldet var så intenst, at Eduarda gik i panik og troede, hun havde et hjerteanfald, der ville dræbe hende. Hun begyndte at svede og ryste, og hun følte, at rummet snurrede rundt. Disse følelser nåede et højdepunkt inden for to minutter… Dette var det syvende anfald, som Eduarda havde oplevet denne måned. Hun løb febrilsk hen til sin mor og bad om at blive taget til skadestuen – igen. Hvad oplever Eduarda/hvilken lidelse har hun sandsynligvis? (s. 437)
Panikangst (eng: Panic Disorder) (PD).
Jose, 13 år, blev henvist på grund af sin overdrevne angst, bekymring og somatiske symptomer – hans mor beskriver ham som alt for bekymret over alting. Jose siger, at han bekymrer sig om det meste, men især om ikke at være god nok for sine forældre, at blive drillet af andre børn, ikke at klare sig godt i skolen, at begå fejl og at komme ud for en ulykke, hvor han eller hans forældre bliver skadet. Jose grubler i dagevis over ting, der allerede er sket, såsom hvad han sagde i klassen dagen før. Når han først begynder at bekymre sig, er det svært at stoppe igen. Jose fortæller, at når han bekymrer sig om fortiden eller forventer en kommende begivenhed, får han hovedpine, mavepine og hjertebanken. Hans mor (som også bekymrer sig meget, men slet ikke så meget som Jose) siger, at Jose er ekstremt selvkritisk og har brug for konstant bekræftelse. Hvad lider Jose af? (s. 441-442)
Generaliseret angst (eng: Generalized Anxiety Disorder) (GAD).
Ethan, 15 år, bliver konstant distraheret af kraftfulde og besynderlige tanker, såsom at tælle, hvor mange gange han blinker, og hvor mange skridt det tager at komme til køkkenet. Han undgår at træde på fliser med snavs på, fordi han ikke vil have bakterier på fødderne. Han er besat af bakterier på dørhåndtag og føler sig tvunget til at undgå at røre ved dem, medmindre han først bruger en klud (som han altid har med sig) til at rense håndtaget. De sjældne gange, hvor han glemmer at tage en ren klud med, bliver han ekstremt angst, fryser og får kvalme. Hvad lider Ethan af? (s. 444)
Obsessiv-kompulsiv lidelse (eng: Obsessive-Compulsive Disorder) (OCD).
andy, 11 år, blev indlagt på hospitalet for dehydrering. Hendes stemme dirrede, og hendes øjne vidt åbne, da hun beskrev, hvordan hun blev kørt til skadestuen i en ambulance, efter at hun var besvimet. Hun var flov over, at noget så simpelt som at spise var så svært for hende, men det skræmte hende bare at tænke på at prøve. Candy hadede at være tynd og ønskede desperat at være “ligesom de andre børn.” Efter at have talt med Candy, var det klart, at hun frygtede at spise, fordi hun var bange for at kaste op offentligt. Hendes frygt begyndte, da hun ikke kunne spise foran de andre børn i skolens cafeteria, men udviklede sig hurtigt til, at hun slet ikke kunne spise. Hvad fejler Candy? (s. 461)
Candy har alvorlig social angst – ikke en spiseforstyrrelse.
Celia fortæller om erindringer fra sin barndom: “Hvad jeg endte med at gøre, var at adskille mig fra den fysiske følelse og ikke begribe den fysiske smerte og den følelsesmæssige fornemmelse. Det eneste ord, jeg kan bruge nu—jeg havde ikke ordet, da jeg var fem—er voldtægt, og den eneste måde, jeg kunne håndtere det på, var at adskille mig fra mig selv og gå ind i tapetet, og tapetet var fyldt med forskellige ballerinaer i forskellige stillinger, og hvad jeg kunne se fra dem, var, at de ikke bevægede sig. De smilede altid, eller de havde altid dette udtryk i ansigtet, og de kunne ikke røres. De stod bare stille. Så jeg ville blive denne ballerina, og jeg kunne ikke røres, og uanset hvad han gjorde ved mig, kunne jeg ikke føle det, fordi jeg var i væggen.” Hvad lider Celia sandsynligvis af som voksen? (s. 505)
PTSD med dissociative symptomer – depersonalisering.
Hvilken diagnose kan passe på følgende beskrivelse?
De kan hvine af begejstring ved synet eller lyden af et hjul, der drejer på en legetøjsbil, men foretrækker samtidig, at en anden person holder sig fra fælles interaktiv leg. De kan til tider blive frustrerede, hvis nogen forsøger at lege med dem og legetøjsbilen. De reagerer til tider ikke på forsøg på fælles opmærksomhed (joint attention), men kan på andre tidspunkter bruge din hånd til at flytte et stykke legetøj, som om din hånd var et værktøj.
Autismespektrumsforstyrrelse
Hvilken diagnose kan kendetegnes af følgende beskrivelse: kan bruge timevis på gentagne motoriske aktiviteter eller fokusere på meget små detaljer i deres verden fremfor på deres omgivelser som helhed.
Autismespektrumsforstyrrelse
Hvilken diagnose har følgende person: Frida havde en vanskelig start på livet, med komplikationer under graviditeten og fødslen, hvilket resulterede i forsinket udvikling. Hun havde problemer med at spise og sove som baby og begyndte først at sidde op og kravle senere end normalt. Ved 2-års alderen talte hun ikke og reagerede ikke på sociale spil. Hun havde dog en stærk interesse for objekter som en rangle og ville ofte lege alene, uden at bemærke andre mennesker. Hendes forældre blev bekymrede, og da hun var 4 år
Autismespektrumsforstyrrelse (med intellektuel funktionsnedsættelse)
Hvilken diagnose har følgende person: Frederik havde en normal udvikling i de første år, men hans kommunikation udviklede sig langsommere end forventet. Ved 3-årsalderen brugte han ikke ord og foretrak at lege alene. Hans evner i rumlige opgaver viste gennemsnitlig intelligens. Ved 4 års alderen begyndte han at tale i sætninger, men hans tale var præget af gentagelse af ord og overraskende bemærkninger.
Autismespektrumsforstyrrelse (uden intellektuelle funktionsnedsættelse) s. 188
Hvilken lidelse beskrives her? En dag i skolen blev jeg overvældet af synet af skyggeagtige figurer, der begyndte at omringe mig. Jeg følte mig så splittet over, hvad jeg skulle gøre, som om alle øjne var rettet mod mig, og alle var ude efter mig, og at jeg måtte beskytte mig selv. Jeg løb ud af klasselokalet og gemte mig på pigetoilettet, hvor jeg låste mig inde i en af båsene.
Skizofreni
Hvilken diagnose har følgende person? Emma var en meget genert og socialt isoleret pige med udfordringer som tavshed, oppositionel adfærd og sengevædning. Ved 10-årsalderen oplevede hun depression, paranoia, tvangstanker om bakterier og desorganiseret adfærd. Hun forsøgte selvmord og blev indlagt til psykiatrisk evaluering, hvor hun udviste mærkelig adfærd og intens angst. Hendes barndom og ungdom var præget af hallucinationer, frygt, depression og yderligere selvmordsforsøg. På trods af gentagne indlæggelser forblev hendes symptomer uændrede, og hun begik tragisk selvmord som 19-årig.
Barndomsdebuterende skizofreni (COS)
Hvilken diagnose kendetegner følgende beskrivelse: Frederik kastede sin autostol i mit ansigt og ramte min kæbe. Han syntes, det var sjovt. Han opførte sig dårligt, og jeg tror, han allerede havde haft en time-out for at råbe og forstyrre os ved bordet. Jeg sagde, “Fint, du får ikke dessert.” Han flippede ud, tog en metalgaffel og kastede den efter mig med stor styrke, og ramte mig – den gik knap forbi mit øje. Jeg fik blod på panden. Jeg var hysterisk og bange for at se sådan en vrede i en 4-årig.
Adfærdsforstyrrelse (conduct disorder, CD)
Hvilken diagnose kendetegner følgende beskrivelse: Hun driver mig til vanvid. Hun er irritabel hele tiden og gør aldrig, hvad jeg beder hende om. Når hun ikke får sin vilje, kaster hun et voldsomt vredesudbrud. Hendes opførsel er også et problem i skolen. Hendes lærer kan ikke få hende til at lave skolearbejde – hun nægter simpelthen. Hun er også udfordrende, vil ikke sidde på sin plads og taler konstant. Hun forstyrrer hele klassen.
Adfærdsforstyrrelse (conduct disorder, CD)
Hvilken diagnose kendetegnes i følgende adfærd? Barnet er stædigt og nægter konsekvent at følge instruktioner, insisterer på at gøre ting på sine egne betingelser og reagerer med trods og destruktiv adfærd, som raserianfald og at kaste ting, for at få kontrol over situationen.
Oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD)
Hvilken diagnose har følgende person: Emil er 13 år, var involveret i alvorlig kriminalitet som indbrud, tyverier og overfald på yngre børn allerede som 6-årig. Han viste ingen anger over sine handlinger og havde en ufølsom holdning til andre, herunder hans ofre. emil kom fra en stabil, professionel familie, men han udtrykte, at han kun gjorde det for sjov og var ligeglad med konsekvenserne, så længe han havde det sjovt. Han havde en meget brutal og kynisk tilgang til mennesker, især de svagere i samfundet, som han udnyttede.
Antisocial personlighedsforstyrrelse (APD) med psykopatiske træk
Hvilken diagnose har følgende person: Frida er 12 år. Hun har udtrykt selvmordstanker, er blevet mere tilbagetrukket, og kæmper med tristhed, værdiløshed og selvhad. Hendes skolearbejde er bagud, da hun har svært ved at koncentrere sig, mister motivation og fejler i prøver. Hjemme sover hun dårligt, har ingen appetit, lider af hovedpine, og tilbringer det meste af tiden alene på sit værelse. Hun reagerer ofte med irritation, når hendes mor beder hende om noget.
Svære symptomer på depression (MDD)
Hvilken lidelse har følgende person: 10- årige Albert udviser irritabilitet og temperamentsudbrud både hjemme og i skolen, hvor han græder, råber og kaster genstande ved lille provokation. Han har svært ved at koncentrere sig i skolen og bliver mere isoleret fra sine jævnaldrende. Derhjemme tilbringer han meget tid alene i sit værelse og har øget vægt på grund af konstant snakcing. Hans mor bemærker dårlig søvn og følelser af værdiløshed og håbløshed. Disse følelser opstod for seks måneder siden, efter at hans far, som har været skilt fra hans mor, giftede sig igen og nu bruger mindre tid sammen med Albert.
Depression (MDD)
Hvilke TO lidelser har følgende person: Sebastian er 16 år, har været vedvarende trist og føler sig værdiløs de sidste par måneder. Han er socialt tilbagetrukket og tilbringer det meste af sin tid alene hjemme eller undgår kontakt med sine jævnaldrene, når han går i skole. Han har svært ved at sove og har taget meget på i vægt på grund af overspisning. På trods af sin træthed har han problemer med koncentrationen. Sebastians tilbagetrukne adfærd bliver dog ofte afbrudt af vredeudbrud og aggressioner, som han udtrykker mod sin mor og medstuderende. Han har været i flere slagsmål og blev for nylig anholdt for butikstyveri.
Depression (MDD) og adfærdsforstyrrelse (CD)
Hvilken lidelse har følgende person: Andreas er 14 år gammel og bor på et behandlingscenter. Han har haft en historie med moodiness, hyperaktiv adfærd, søvnløshed og en seksuel optagethed med pigerne i sin klasse. Han har endda tilbudt sin klasselærer seksuel intimitet. Hans tanker flyver afsted, hans tale er hurtig og fragmenteret, og han har store humørsvingninger. På sit højeste sover Andreas ikke, han skreg, sang og forstyrrede i stedet andre. Han havde det her fremragende og følte han kunne flyve. På sit laveste lå han bare krøllet sammen i sin seng, og følte sig værdiløs og tænkte på selvmord
Bipolar lidelse (BP)
Sooki er en 19-årig asiatisk amerikansk universitetsstuderende, der vejer ca. 41 kg og har mistet 10 kg det sidste år. Hun er meget optaget af at undgå vægtøgning og undgår at spise nok, spiser kun små mængder salat og drikker kun vand og diætsodavand. Hun vejer sig selv 10 gange om dagen og føler sig kun godt tilpas, når hendes vægt er under 41 kilo. Hun har ikke haft menstruation i 6 måneder og ser ikke sin lavere vægt som et problem. Hvilken spiseforstyrrelse har Sooki?
Sooki har anorexia nervosa.
Phillipa begyndte at diæte som 18-årig, men begyndte at spise store mængder mad om natten, hvilket i stedet førte til vægtøgning og selvforagt. Hun følte sig ofte isoleret og utilfreds med sit udseende. Når tingene ikke gik godt, havde hun et ukontrollerbart ønske om at spise store mængder slik og kage, som hun derefter tvang sig selv til at kaste op. Hvilken lidelse beskrives her?
Bulimia nervosa.
Mette, en 16-årig pige, forsøger at tabe sig ved at spise meget lidt og overtræne. Hun undgår at spise store måltider og begrænser sig til små portioner af grøntsager og frugt. Mette føler sig ofte stolt over sin kontrol og vægttab, og hun afviser, at hendes vægttab kan have negative konsekvenser. Hvilken subtype af anorexia nervosa passer bedst til Mettes adfærd?
anorexia nervosa Restricting type (Restriktiv type anoreksi).
Karla, en undervægtig 17-årig pige, har tidligere haft episoder, hvor hun indtog mad, og efterfølgende tvang sig selv til at kaste op. Hun fortsætter med at spise meget lidt, men hendes adfærd inkluderer også perioder med binge eating og purging. Hvilken subtype af anorexia nervosa passer bedst til Karlas adfærd?
Binge eating/purging type (Binge eating/purging type anoreksi).
John er en 7-årig dreng, der altid er i bevægelse og har svært ved at koncentrere sig. Han har problemer med at følge instruktioner, glemmer ofte opgaver og har svært ved at afslutte ting. Hans lærer bemærker, at John har svært ved at følge med i timerne. Han bliver ofte siddende i sin stol, men han kigger rundt i rummet, fidgeter eller rejser sig op uden at blive bedt om det. Han afbryder ofte klassen ved at sige ting, før han bliver spurgt, og har svært ved at holde fokus på opgaver. Hans klassekammerater synes, han er mærkelig og vil ikke lege med ham, fordi han har svært ved at vente på sin tur og følger sjældent reglerne i spil. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
ADHD
Emilie har svært ved at følge instruktioner og fuldføre opgaver. Hun er ofte uopmærksom, mister fokus og virker fjern. Emilie kæmper med at koncentrere sig i skolen og følger ikke altid med i samtaler eller opgaver. Hendes uopmærksomhed påvirker hendes skolearbejde og selvværd negativ. Hvilken undertype af ADHD kan Emilie have?
Overvejende uopmærksomhed - ADHD-PI (Predominantly inattentive presentation)
Mikkel, 7 år, har problemer med at opføre sig passende i skolen og på legepladsen. Han har svært ved at sidde stille i længere tid. Han kommer ofte til at afbryder andre i samtaler og har svært ved at vente på sin tur. Udfører handlinger impulsivt uden at tænke på konsekvenserne.
Hvilken undertype af ADHD kan Mikkel have?
Overvejende hyperaktiv-impulsivitet. ADHD-HI (Predominantly hyperactive–impulsive presentation)
Jonas (11 år) skifter hurtigt opmærksomhed fra én opgave til en anden uden at afslutte dem. Han har svært ved at koncentrere sig i længere tid, afbryder ofte i samtaler og er hurtig til at reagere uden at tænke sig om, hvilket fører til sociale problemer og lavt akademisk udbytte
Hvilken undertype af ADHD kan Jonas have?
Kombineret præsentation. ADHD-C (Combined presentation)
