M&W kapitel 11 – Angstlidelser (inkl. OCD)

Question 1

Hvad er livstidsprævalensen for en angstlidelse? (cirka) (s. 417)

Answer 1

44% (i 2018).

Question 2

Cirka halvdelen af børn med angstlidelser har dem i flere år – hvor lang tid? (s. 417)

Answer 2

Hos cirka halvdelen ses et sygdomsforløb på 8 år eller længere.

Question 3

Hvordan defineres angst?

Answer 3

Angst er en humørtilstand karakteriseret af stærke negative emotioner og kropslige symptomer på spænding, hvor barnet er bekymret og forventer fremtidig fare eller ulykke.

Question 4

Symptomerne på angst bliver udtrykt gennem tre sammenhængende responssystemer. Hvilke?

Answer 4

Det fysiske system, det kognitive system og det adfærdsmæssige system.

Question 5

Nævn nogle eksempler på, hvad der sker i det fysiske system når vores fight-or-flight respons aktiveres? (

Answer 5

Vores hjerterytme øges, vores vejrtrækning bliver hurtigere og vi sveder mere.

Question 6

Nævn nogle eksempler på, hvad der sker i det kognitive system når det aktiveres?

Answer 6

Aktivering af dette system fører ofte til subjektive følelser af ængstelse, nervøsitet, besvær med koncentration og panik.

Question 7

Hvad sker der når det adfærdsmæssige system aktiveres?

Answer 7

Man indgår typisk i undgåelsesadfærd, der bliver negativt forstærket, idet det midlertidigt dæmper angsten. Kan også være andre former for adfærd, eller at man er ude af stand til at komme væk.

Question 9

Hvad er en central forskel på frygt og angst?

Answer 9

Frygt er en nutids-orienteret emotionel reaktion på nuværende fare, mens angst er en fremtids-orienteret emotion karakteriseret af mangel på kontrol over fremtidige farlige begivenheder.

Question 10

Hvad kendetegner panik? (s. 421)

Answer 10

Det er en gruppe fysiske symptomer i fight-or-flight responsen, der opstår uventet, uden nogen tydelig fare eller trussel.

Question 11

Er frygt og angst i moderate mængder adaptivt? (s. 421)

Answer 11

Ja, det er først når det bliver overdrevent og funktionsnedsættende, at det bliver maladaptivt.

Question 12

Hvorfor er ritualer og gentagne aktiviteter vigtige for børn (ift. normal udvikling)? (s. 423)

Answer 12

De hjælper børn med at opnå kontrol og mestring over deres sociale og fysiske miljø, og gøre verden mere forudsigelig og sikker.

Question 13

Hvad karakteriserer angstlidelsen separationsagst (eng: Separation Anxiety Disorder) (SAD)?

Answer 13

En overdreven frygt for separation fra hjemmet eller forældre.

Question 14

Hvad karakteriserer angstlidelsen specifikke fobier (eng: Specific Phobia)? (s. 423)

Answer 14

Alvorlige og urimelige frygt for, og undgåelse af, specifikke objekter eller situationer – fx hunde.

Question 15

Hvad karakteriserer angstlidelsen socialangst (eng: Social Anxiety Disorder)? (s. 424)

Answer 15

En alvorlig og urimelig frygt for at blive pinliggjort, når man gør noget foran andre i det offentlige rum. Dette gør ofte at man undgår disse situationer.

Question 16

Hvad karakteriserer angstlidelsen selektiv mutisme (eng: Selective Mutism)? (s. 424)

Answer 16

En vedvarende fiasko ift. at tale i specifikke sociale situationer, hvor det forventes at man taler (fx i skolen). Barnet kan måske godt snakke klart og tydeligt i hjemmet eller andre settings.

Question 17

Hvad karakteriserer angstlidelsen panikangst (eng: Panic Disorder) (PD)?

Answer 17

Gentagne, uventede og alvorlige panikanfald ledsaget af fysiske symptomer. Individet oplever også en vedvarende bekymring for yderligere panikanfald.

Question 18

Hvad karakteriserer angstlidelsen agorafobi (eng: Agoraphobia)? (s. 424)

Answer 18

Frygt eller angst for to eller flere situationer, såsom offentlig transport og indelukkede steder. Frygten opstår fordi individet føler de ikke kan komme væk fra situationen, i tilfælde af de udvikler panik-lignende symptomer.

Question 19

Hvad karakteriserer angstlidelsen generaliseret angst (eng: Generalized Anxiety Disorder) (GAD)? (s. 424)

Answer 19

Vedvarende og overdrevet bekymring om mange begivenheder og aktiviteter. Individet søger måske konstant tryghed eller anerkendelse fra andre, for at reducere bekymringen.

Question 20

Hvilke diagnostiske kriterier skal jf. DSM-5 være opfyldt for at man har separationsangst (SAD)? Hint: A) Udtrykkelse, B) varighed, C) funktionsnedsættelse og D) anden lidelse. (s. 426)

Answer 20

A) Uhensigtsmæssig frygt eller angst for separation fra tilknyttede personer, i 3+ situationer. B) Frygten, angsten eller undgåelsen er vedvarende, mindst 4 uger hos børn og unge. C) Funktionsnedsættelse i mindst 1 setting. D) Kan ikke forklares bedre af anden lidelse, fx generaliseret angst.

Question 21

Hvilke er de to mest almene angstlidelser i barndommen? (s. 426)

Answer 21

Separationsangst (SAD) og specifikke fobier (eng: Specific Phobia).

Question 22

Hvad er prævalensen af separationsangst (SAD) på global plan? (s. 426)

Answer 22

4-10%.

Question 23

Hvad er de mest almindelige komorbide lidelser, hvis du har separationsangst (SAD)? (s. 426)

Answer 23

Andre angstlidelser og depressive lidelser.

Question 24

For hvor stor en andel fortsætter separationsangst (SAD) ind i voksenalderen? (s. 427)

Answer 24

Mere end 1/3.

Question 25

Hvilke diagnostiske kriterier skal jf. DSM-5 være opfyldt for at man har specifikke fobier (eng: Specific Phobia)?

Answer 25

A) Frygt eller angst for et specifikt objekt/situation – hos børn ofte udtrykt med gråd eller raserianfald.

B) Objektet/situationen forårsager næsten altid øjeblikkelig angst.
C) Aktiv undgåelse heraf eller intens frygt.
D) Stemmer ikke overens med den faktiske fare.
E) Frygt, angst eller undgåelse i 6+ måneder.
F) Klinisk signifikant ubehag eller funktionsnedsættelse i 1+ setting.
G) Ikke bedre forklaret af anden lidelse, fx agorafobi.

Question 26

Hvilke 5 specificeringer ses der indenfor lidelsen specifikke fobier (eng: Specific Phobia)? (s. 429)

Answer 26

Dyr, natur (katastrofer), blod, situationel eller andre.

Question 27

Hvad siger evolutionsteorien om udviklingen af bestemte former for frygt? (s. 430)

Answer 27

Menneskebørn er biologisk prædisponeret over for tillæringen af bestemte frygter, på baggrund af naturlig selektion. Fx frygten for rovdyr og mørke

Question 28

: Hvor stor en procentdel af børn oplever specifikke fobier i deres liv? (s. 430)

Answer 28

Cirka 20%.

Question 29

Er specifikke fobier (eng: Specific Phobia) mest almen hos drenge eller piger?

Answer 29

Hos piger, særligt blodfobi (eng: blood phobia

Question 30

Hvornår debuterer specifikke fobier (eng: Specific Phobia) typisk?

Answer 30

I 7-9 års alderen – dette er lig debuten af normale frygter/fobier. Forskellen er dog at kliniske fobier har en større sandsynlighed for at være vedvarende over tid.

Question 31

I hvilken alder virker specifikke fobier (eng: Specific Phobia) til at være værst?

Answer 31

Mellem 10-13 års alderen.

Question 32

Social angst eksisterer på et kontinuum af sværhedsgrad, fra mindre til større. Hvad afgør, hvor man ligger? (s. 432)

Answer 32

Antallet af sociale situationer der frygtes og/eller undgås.

Question 33

Hvilke diagnostiske kriterier skal jf. DSM-5 være opfyldt for at man har social angst (eng: Social Anxiety Disorder)?

Answer 33

A) Frygt eller angst for 1+ social situation. Hos børn skal angsten forekomme i settings med jævnaldrende, ikke kun voksne.

B) Frygt for at de vil vise angstsymptomer der bliver negativt evalueret af andre

C) Situationerne udløser næsten altid frygt eller angst. Børn kan græde, få raserianfald m.m.

D) Situationer undgås eller udholdes med intens frygt.

E) Frygten eller angsten svarer ikke til den faktiske fare

F) Frygten, angsten eller undgåelsen varer i 6+ måneder.

G) Frygten, angsten eller undgåelsen er klinisk signifikant eller er funktionsnedsættende i 1+ settings.

H) Kan ikke forklares bedre af fysiologiske effekter af stoffer. I) Kan ikke forklares bedre af andre mentale lidelser, fx panikangst.

J) Udeluk om frygten, angsten eller undgåelsen skyldes en anden medicinsk lidelse, fx Parkinsons.

Question 34

Hvilken specificering gør sig gældende ift. social angst (eng: Social Anxiety Disorder)? (s. 433)

Answer 34

hvis frygten er begrænset til at tale eller optræde offentligt.

Question 35

Hvad er livstids prævalensen for social angst (eng: Social Anxiety Disorder)? (s. 433)

Answer 35

6-12%.

Question 36

Hvilket fund er med til at understøtte, at piger generelt er mere sårbare over for udviklingen af social angst (eng: Social Anxiety Disorder)? (s. 433)

Answer 36

Kvinder lægger mere vægt på interpersonelle relationer og evalueringer af jævnaldrende, viser et hjerneskanningsstudie. De er dermed biologisk mere sensitive, hvilket kan øge deres sårbarhed.

Question 37

Der er flere komorbide lidelser, når det kommer til social angst. Hvor stor en andel oplever generelt andre angstlidelser, og hvilken er den mest almindelige? (s. 433)

Answer 37

2/3 af børn og unge med social angst har også en anden angstlidelse. Den mest almindelige er generaliseret angst (eng: generalized anxiety disorder) (GAD).

Question 38

Hvor stor en procentdel af unge med social angst har også major depressiv lidelse (eng: Major Depression Disorder) (MDD)? (s. 433)

Answer 38

Cirka 20%.

Question 39

I hvilken alder udvikles social angst typisk? (s. 434)

Answer 39

Det udvikles typisk efter puberteten i 12-14 års alderen. Social angst er meget sjældent hos børn under 10 år.

Question 40

Hvor mange år varer symptomerne på social angst ofte? (s. 434)

Answer 40

Omkring 20 til 25 år.

Question 41

Hvad er DSM-5 kriterierne for selektiv mutisme? (s. 435)

Answer 41

: Den selektive mutisme skal forstyrre den akademiske/arbejdsmæssige præstation eller sociale kommunikation. Det skal vare i 1+ måned, og ikke være begrænset til mangel på viden i den pågældende situation. Det skal heller ikke kunne forklares bedre af en kommunikationslidelse, og man skal udelukke, at det ikke blot er en del af autisme, skizofreni eller andre psykotiske lidelser.

Question 42

Hvor mange børn antages at lide af selektiv mutisme? (s. 435)

Answer 42

Kun cirka 0,7% af alle børn.

Question 43

Hvorfor er panikangst og agorafobi to forskellige lidelser i DSM-5? (s. 437)

Answer 43

Nogle studier tyder på at en række unge og voksne oplever agorafobi uden paniksymptomer.

Question 44

Hvordan defineres et panikanfald? (s. 437)

Answer 44

Et panikanfald er en pludselig og overvældende periode med intens frygt eller ubehag, samt 4+ fysiske og kognitive symptomer, ligesom de der opstår i flygt/frys responsen (eng: fight/flight).

Question 45

Hvordan forløber et panikanfald typisk? (s. 437)

Answer 45

Symptomerne når sin maksimale intensitet indenfor 10 minutter eller mindre, og bliver derefter gradvist mindre over de næste 30 minutter eller få timer.

Question 46

Hvilke diagnostiske kriterier skal jf. DSM-5 være opfyldt for at man har panikangst (eng: Panic Disorder)?

Answer 46

A) Gentagne, uventede panikanfald. 4+ symptomer skal forekomme bl.a. øget vejrtrækning, følelse af kvælning, brystsmerter, kvalme, svimmelhed, hedeture, depersonalisering, frygt for at dø m.m.

B) 1+ anfald skal være efterfulgt af 1+ måned med bekymring om yderligere panikanfald/undgåelse af frygtfulde situationer.

C) Kan ikke bedre forklares af de fysiologiske effekter af stoffer eller anden medicinsk lidelse.

D) Kan ikke bedre forklares af anden mental lidelse.

Question 47

Hvilke diagnostiske kriterier skal jf. DSM-5 være opfyldt for at man har agorafobi (eng: Agoraphobia)?

Answer 47

A) Frygt eller angst ved 2+ ud af 5 situationer: Offentlig transport, åbne pladser, indelukkede steder, i kø eller et publikum, udenfor hjemmet alene.
B) Frygt eller undgåelse af disse situationer.
C) Situationerne fremkalder næsten altid frygt/angst.
D) Aktiv undgåelse, krav på en ledsager eller imødekommelse af situationerne med intens frygt/angst.
E) Svarer ikke til den faktiske fare. ‘
F) Frygt/angst/undgåelse i 6+ måneder.
G) Klinisk signifikant ubehag eller funktionsnedsættelse i 1+ setting.
H) Hvis anden medicinsk lidelse, skal symptomerne være til stor gene.
I) Kan ikke forklares bedre af anden mental lidelse.

Question 48

Hvilke komorbide lidelser er mest almene, når man har panikangst? (s. 440)

Answer 48

De fleste med panikangst har 1+ andre lidelser også. Mest alment er andre angstlidelser, bl.a. generaliseret angst, depressive lidelser, PTSD og alkoholforstyrrelse.

Question 49

I hvilken alder debuterer panikangst typisk? (s. 441)

Answer 49

I 15-19 års alderen.

Question 50

Hvilke diagnostiske kriterier skal jf. DSM-5 være opfyldt for at man har generaliseret angst

Answer 50

A) Overdreven angst eller bekymring de fleste dage i 6+ måneder, om en række begivenheder/aktiviteter.

B) Svært at kontrollere bekymringen.

C) Angsten/bekymringen er forbundet med 3+ af 6 symptomer (for børn 1+), som er rastløshed, træthed, koncentrationsbesvær, irritabilitet, muskelspændinger og søvnløshed.

D) Skal forårsage klinisk signifikant ubehag/funktionsnedsættelse i 1+ setting.

E) Skyldes ikke de fysiologiske effekter af stoffer eller anden medicinsk lidelse.

F) Kan ikke bedre forklares af anden mental lidelse.

Question 51

Hvad er livstids prævalensen for generaliseret angst? (s. 443)

Answer 51

2,2% (målt i USA). Dog var det den mest almene angstlidelse blandt børn, der blev henvist til en angstspecialiserings klinik (37%).

Question 52

Er generaliseret angst mest prævalent hos piger eller drenge? (s. 443)

Answer 52

Generelt har lige mange drenge og piger lidelsen, med kun lidt flere piger.

Question 53

Hvornår debuterer generaliseret angst typisk? (s. 444)

Answer 53

I den tidlige ungdom, typisk 10-14 års alderen.

Question 54

Hvordan er remissionsraterne for generaliseret angst? (s. 444)

Answer 54

De er meget lave – jo mere alvorlige symptomer, jo mindre sandsynlighed for at komme i bedring.