Infektioner og immundefekter - Kap. 8 Flashcards
Definer begrebet klassiske børnesygdomme, hvad der kendetegner disse sygdomme, og kom med eksempler:
Definition: infektionssygdomme, som kun fås én gang i livet.
Kendetegn: \+ høj smitsomhed \+ karakteristisk klinisk billede \+ én eller få serotyper \+ oftest livslang immunitet
Eksempler:
- Mæslinger
- Fåresyge
- Rubella
- Skoldkopper (Varicella)
- Lussingesyge (Parvovirus B19)
- Tredagesfeber (Herpes Virus 6, HHV6)
- Hånd-fod-mundsyge (coxsaxkievirus)
- Skalagensfeber (S. Pyonenes, gruppe A)
Hvad skal man være opmærksom på ved det febrile barn når man skal vurdere hvor alvorlig sygdommen er?
Små børn får let feber, og i modsætning til større børn og voksne er en temperatur >39 grader almindelig ved ukomplicerede, virale infektioner fx øvre luftvejsinfektioner.
ALLE børn <3 mdr. med feber skal vurderes af en læge!
Generelt er almentilstanden en bedre indikator for alvorligheden af infektioner end temperaturen. Vær opmærksom på:
+ Bevidshedsniveau: obs. sløvhed
+ Trøstbarhed: obs. irritabel (meningitis og svære smerter)
+ Kraft og tonus: obs. slapt
Her kommer eksempler på udslæt forårsaget af infektioner hos børn. Hvilken type udslæt tyder på hvilken infektion?
- Makulært, papuløst og makulopapuløst
- Petekkier og purpura
- Vesikulært
- Pustulært/bulløst
- Desvamering (afskalning)
- Makulært, papuløst og makulopapuløst:
+ Maculae: rødlig farveændring i huden, som forsvinder ved tryk.
+ Palper: små røde, hårde, forhøjede læsioner, som forsvinder ved tryk
+ Fx. HHV-6, parvovirus B19, enterovirus, mæslinger og uspecifikke virusudslæt.
! Sjældent: skarlagensfeber, Kawasakis sygdom, medikamentelle udslæt - Petekkier og purpura: Hudblødninger, som IKKE forsvinder ved tryk
+ fx. Meningokoksygdom, Schönlein-Henochs purpura, trombocytopeni, enterovirus (mikropetekkier) - Vesikulært: Hævet element med klar væske, diameter < 0,5 cm.
+ fx. Varicella og herpes zoster, HSV, Hånd-fod-mundsyge - Pustulært/bulløst: Runde forhøjede elementer med diameter > 0,5 vm indeholder pus (pustel) eller klar væske (bullae)
+ Impetigo, SSSS (Stafyllokok scaled skin syndrom) - Desvamering (afskalning): tør afskalning af epidermis, ofte på hænder og fødder
+ fx. efter skarlagensfeber og Kawasaki sygdom
Hvad er den hyppigste årsag til meningitis?
- Virale infektioner ca. 2/3 (enterovirus og parechovirus)
* oftest mildere forløb og sjældnere sequelae
* diagnose: neg. dyrkning + positiv PCR-undersøgelse af spinalvæske. - Bakteriel meningitis er dog alvorligst og potentiel livstruende infektion.
- Sjældnere: atypiske forløb og manglende respons på antibiotika - oftest immunsuprimerede børn.
* Mykoplasma pneumoniae, Borrelia Burgdorferi eller svampeinfektioner.
* TB.
Hvilke bakterier forårsager hyppigst meningitis i børn?
Neonatalt - 3 mdr:
- Gruppe B streptokokker
- E. Coli, Klebsiella pneumoniae, Listeria Monocytogenes
1 mdr - 6 år:
- Neisseria Meningitidis (1. hyppigst)
- Streptcoccus Pneumoniae (2. hyppigst)
- Haemophilus Influenzae (faldende tendens pga. vaccine)
> 6 mdr:
- Neisseria Meningitidis
- Streptcoccus Pneumoniae
Hvad skal børn der præsenterer sig med høj feber, hudblødninger og/eller nakkerygstivhed altid have???
Hyperakut parenteral antibiotikabehandling med indlæggelse.
Emperisk behandling ved ukendt fokus:
+ Dexametason før antibiotika (glukokortikoid for at mindske risikoen for neurologiske komplikationer) - OBS må ikke udsætte antibiotikabehandling!
+ Ceftriaxon (dækker meningokokker + streptokokker + evt. andre)
+ Ampicillin (dækker L. monocytogenes)
Efterfølgende behandles efter dyrkningssvar.
I tilfælde af meningitis er lumbalpunktur vigtig for diagnostikken men også potentielt farlig.
Hvornår er der kontraindikationer for lumbalpunktur?
- ABC-instabilitet
2. Mistanke om forhøjet intrakranielt tryk \+ bevidsthedspåvirket \+ Hypertention og bradykardi. \+ Patologisk pupilrespons \+ Fokale neurologiske udfald \+ Kramper (langvargie elelr fokale)
- i tilfælde af den forsinker antibiotikabehandling, der er kendt koagulopati, eller ved lokal infektion over instikstedet.
En meningitisinfektion kan medfører cerebrale komplikationer - hvilke?
\+ Hørenedsættelse, ca. 10% \+ Lokal vaskulitis \+ Lokaliseret cerebral infarkt. \+ Subdural ansamling => CT-scanning (især H. Influenzae og pneumokok) \+ Hydrocefalus, obs. drænanlæggelse \+ Cerebral abces => CT-scanning
Hvornår bør man overveje toksisk shock-syndrom?
Rapidt forløbende septisk shock hos et barn med hud- og slimhindeinvolvering mhp. at supplere sepsisbehandlingen med clindamycin (inhiberer toksinproduktion) og immunglobulin (neutralisering af toksiner).
Årsag: S. aureus eller S. Pyogenes (gruppe A streptokokker) via indgangsporte som sår (efter skoldkopper) eller forbrændringer.
- hovedsymptomer:
i. Feber >39 C
ii. Hypotension
iii. Hud- og slimhindeinvolvering - erytematøst scarlatiniformt udslæt, non-purulent konjunktivitis og/eller jordbærtunge.
Nekrotiserende fascitis:
- Disponerende faktorer?
- Behandlingen ved mistanke er?
- Disponerende faktorer?
+ skoldkopper, forbrænding, immunsuppression, omfalitis og omskæring - Behandlingen ved mistanke er?
+ Akut kirurgisk vurdering og fjernelse af nekroserne
+ Bredspektret i.v. antibiotika
+ Immunglobuliner
Hvilke hyppige bakterielle infektioner kan stafylokokker- og gruppe-A-streptokokker give?
Skarlagensfeber (scarlatina) \+ Gruppe A streptokokker \+ ca. 90% tilfælde i 2-8 år gamle. \+ Hyppigst halsbetændelse \+ Udslæt: Erytematøst fintprikket eksantem, som oftest starter i ansigtet => i løbet af timer spreder sig til hals og resten af kroppen og ekstremiteter => afskalning efter 1-2 uger. \+ Jordbærtunge \+ oftest livslang immunitet \+ Behandling: Penicillin.
Impetigo
+ stafylokokker og/eller streptokokker
+ MEGET smitsom
+ Oftest mindre børn med atopisk dermatitis
+ Udslæt: vesikler og evt. bullaedannelse => “Honningfarvede skorper”
+ Behandling: sæbevask og klorhexidin + evt. antibiotika
Abcesser og furunkler
+ Stafylokokker
+ behandling: systemiske antibiotika og kirurgi
Periorbital cellulitis
+ Stafylokokker, Streptokokker og evt. H Influenzae
+ debut: feber, rødme, hævelse og ømhed af øjenlåg - oftest unilateralt.
+ Behandling: parenteral antibiotika
Staphylococcal scadde skin syndrome (SSSS)
+ S. aureus
+ oftest nyfødte og spædbørn
+ Nikolskis tegn (epidermis kan løsnes ved let berørring)
S. pneumoniae findes i næsesvælget hos mange raske børn. Hvilke sygdomme er den oftest årsag til?
Otitis media, faryngitis, Konjunktivitis, sinuitis
Sepsis og meningitis (faldende tendens pga. vaccination)
Obs. splenektomere skal have vaccination.
Hvad er karakteristika for herpes simplex virus?
HSV:
- Oftest asymptomatisk infektion
- Gengivostomatitis: høj feber og udtalt savlen kan være eneste symptomer
- Hudmanifestationer på overgangen mellem hud og slimhinde fx læber og skadet hud.
- Eczema herpeticum: omfattende vesikeldannelse, primært hos børn med atopisk dermatitis og cøliaki.
- Herpetisk panaritium: smertefulde pustler ved fingrene.
- Øjenaffektion: blefaritis, konjunktivitis, korneal ulceration og arvævsdannelse.
- CNS: aseptisk meningitis (SJÆLDENT!), encefalitis
- Pneumoni og dissemineret infektion hos immunsupprimerede.
+ Behandling: Aciclovir
Skoldkopper kan ligne herpes simplex virus, men hvad er karakteristiska for skoldkopper (VZV)?
Hvad er patognomisk for VZV?
Varicella-zoster-virus (skoldkopper)
+ smitsom, med livslang immunitet.
+ smittevej: dråbesmitte (HSV er kontaktsmitte fx spyt). Når alle papler er skorpedækket smitter det ikke længere.
+ Forløb: feber der indenfor et døgn ledsages af kløende røde papler => Vesikler => nye blærer i 3-5 dage => Pustler => Skorper
* Patognomisk at nye og ældre papler findes på samme tid!
+ Alvorlige komplikationer:
i. 2. bakteriel infektion med persisterende eller ny feber-
omgang: impetigo, TSS eller nekrotiserende fascitis
ii. Akut cerebellar ataksi og encefalitis
iii. Purpura fulminans
iv. Apopleksi
+ Behandling: symptomatisk
i. Antihistamin og negleklipning.
ii. Aciclovir (indenfor 24 t efter udslæt) eller i.v. ved svære tilfælde.
+ Herpes zoster (helvedesild)
i. Reaktivering af latent VZV i dermatomer!
Hvordan opfører EBV sig hhv. i mindre børn og større børn?
Nævn de vigtigste karakteristika for EBV:
Mindre børn: luftvejsinfektioner
Større børn: mononucleosis infectiosa (kyssesyge)
+ feber, tonsillofaryngitis, lymfeknudesvulst og sjældent spleno- og/eller hepatomegali
Karakteristika:
+ smitte via spyt
+ associeret til Burkitts lymfom, lymfoproliferative sygdomme hos immunsupprimerede og nasopharyngeal cancer.
+ ca 95% af alle voksne er EBV-positive
Behandling: Symtomatisk
