Ernæring - Kap. 5 Flashcards
Hvorfor har børn større risiko for at blive fejlernærede end voksne?
- Små næringsdepoter
- Stort energibehov pga. vækst (størst risiko de første 6 mdr. end resten af barndommen.)
- Hurtig udvikling af CNS (især i 3. trimester og første 2 leveår)
- Hvis der forekommer akut sygdom eller kirurgi. Fx virale sygdomme som nedsætter fødeindtager og øger energibehovet.
Hvad anbefaler sundhedsstyrelsen når det kommer til amning og overgangskost?
At alle børn ames fuldt indtil ca. 6 mdr.alderen og delvis indtil 12-mdr. evt. længere.
Efter 6 mdr. er modermælk ikke tilstrækkeligt til at dække behovet for energi, vitaminer og jern.
- Overgangskost bør introduceres fra omkring 6 mdr. og ikke tidligere end 4 mdr.
- Fx frugt- og grøntsagsmos eller grødprodukter.
Komælk bør først introduceres fra barnet er 1 år.
Nævn nogle af de fysiologiske fordele ved amning og de ting som de er vigtige for:
Humeral immunitet
i. Sekretrorisk IgA –> slimhinder i luftveje og GI-kanal
ii. Oligosakkarider (bifidusfaktor): vækst af lactobacillus bifidus
iii. Lysozym: bakteriolytisk enzym
iv. Laktoferin: jernbindende protein, som hæmmer væksten af E. Coli
v. interferon: antiviralt protein
Cellulær immunitet (sammenhængen er biologisk uklar):
i. Makrofager
ii. Lymfocytter
Ernæringsmæssige fordele:
i. Proteinkvalitet: fordøjelige proteiner
ii. Hypoallergent: reducerer muligvis risikoen for atopi
iii. Fedtkvalitet
iv. Kalcium-fosfatratio 2:1: forebygger hypokalvæmi og øger kalcium absorption
v. Lavt elektrolytindhold
vi. Langkædede polyumættede fedtsyrer: *Retina og CNS
Hvilke ulemper/forsigtigheder skal man være opmærksom ved når det kommer til amning af barnet (hvad kan barnet mangle eller få af sygdomme)?
Barnet:
* Obs dehydrering pga. lavt Na-indhold
* Modermælksinduceret ikterus - mildt, selvlimit og ufarligt
(ukonjurgeret hyperbilirubinæmi, udeluk leversygdom)
* Manglende introduktion af fast føde –> risiko for fejlernæring
* Overførsel af maternel infektion fx. CMV, hepatitis B og HIV
* Obs. veganermødre: B12-mangel og risiko for hjerneskade
* indhold af miljøgifte (SKAL DOG ikke frarådes af amme herfor)
Redegør kort for fysiologien bag amning og hvilke 2 hormoner er vigtige i denne forbindelse:
- Barnet bruger søge-, sutte- og synkerefleks til at lokalisere brystvorten og die –>
- Taktile receptorer i brystvorten aktiveres: hormonstimulation fra brystvorter og følelser
- Hypothalamus sender efferente impulter til hypofyse for- og baglap
- Hypofyseforlap: Prolaktinsekretion stimulerer mælkesekretion i mælkegangene i brystet
- Hypofysebaglap: Oxytocinsekretion medfører kontraktion af myoeoitheliale celler i alveolerne, der tvinger mælken ind i større mælkegange = nedløbsrefleks.
Hvornår kan barnet spise samme kost som resten af familien?
Ca. 1-årsalderen, men fedtindtaget bør være højere.
Obs. + Letmælk
÷ eller begræns: sukkerindtaget, og fødevarer som
er hårde at tygge.
Fra 3-årsalderen er der ikke særlige hensyn, og herfra følges sundhedsstyrelsens kostråd.
Hvilke tilskud anbefales alle børn at tage?
- K-vitamin i.m. ved fødslen
- D-vitamin 10 mikrogram dagligt som dråber fra 14 dage-2år
- Jerntilskud: til præmature børn og mature børn med fødselsvægt < 2500 g
Det kan være svært at skelne et barn med dårlig trivsel (vækstkurver) fra et tyndt varn med normal trivsel.
Nævn nogle af de hyppigste årsager til dårlig trivsel:
- utilstrækkeligt indtag - hyppigste årsag
i. Ikke-organiske (påvirkninger udefra)- Utilstrækkeligt ernæringstilbud
- Psykosociale:
- Omsorgssvigt
ii. Organiske: - svækket sutte- eller synkerefleks
- kronisk sygdom der giver nedsat appetit fx Mb. Chron,
kronisk nyresvigt, cystisk fibrose, leversygdom
- Manglende retention: opkastning, svær gastroøsofageal-refluks
- Malabsorption: cøliaki, cystisk fibrose, komælksallergi, korttarmssyndrom efter nekrotiserende enterocolitis (NEC)
- Manglende udnyttelse af næringsstoffer
- Øget behov:
Hvilke parametre bruger man til at vurdere barnets ernæringsstatus?
- antropometri:
- vægt, højde, midt-arm-omkreds (obs. <115 mm) og hudfoldstykkelse - Lab. Målinger:
- Lav plasmaalbumin, lave koncentrationer af specifikke mineraler - Fødeindtag:
- kostanamnese
- kostregistrering - Immundefekt
- lavt lymfocyttal, svækket cellemedieret immunitet.
Globalt bidrager underernæring til hvert 3. dødsfald i barnealderen. Alvorlig underernæring betegnes:
i. Marasmus
ii. Kwashiorkor
Hvad er forskellen på disse tilstande?
Marasmus: svær underernæring mht. protein og energi
÷ ødemer
+ Apatiske og stille.
Kwashiorkor: svær underernæring med generaliserede ødemer pga. proteinmangel
+ hududslæt og hyperkertose med afskalninger
+ hepatomegali og distenderet abdomen
+ stomatitis, hårtab og depigmenteret hår, diarre, hypotermi, bradykardi og hypotension,
+ lav albumin, kalium, glukose og magnesium.
Hvad kan vitamin-D-mangel forårsage? (Navn på “sygdom”, symptomer, og årsag, tak)
- Rakitis (engelsk syge): knogledeformiteter pga. manglende fosfat og calcium
- voskne med lukkede vækstzoner –> osteomalaci
- årsag:
* Arv, etnisk danske børn type I og II (hyppigst, 1,25-dihydroxyvitamin-defekt på hhv. produktion eller receptorniveau)
* utilstrækkelig syntese i huden: mørk hud/tildækket, ensidig kost
* Ernæringsbetinget: manglende tilskud i 1. og 2. leveår, ensidig kost, eller lanvarig parenteral ernæring
* Malabsorption: cøliaki, fedtmalabsorption (kolestatisk leversygdom og cystisk fibrose), eller højt indtag af fytater (obs. indisk brød)- Nedsat 25-hydroxylering: leversygdom eller medicin fx antiepileptika
- Fosfat-tab i nyrene: arvelig (x-bundet) , Fanconis syndrom (nyreabsorptionsdefekt)
- Hypokalcæmi:
Symp: kramper, anfaldsvise muskelspændinger (tetani), muskelsmerter og paræstesier, apnø, og stridor (pga. larynxspasme)
Hvordan estimeres barnets samlede D-vitamin-status biokemisk set?
25-hydroxy-vitamin-D (bør være >50 nmol/l når behandlingen monitoreres)
(1,25-hydroxy-vitamin-D er uegnet pga. hormonel regulering og kan være kompensatorisk forhøjet ved vitamin-D-mangel)
I udviklingslande er A-vitamin-mangel den hyppigste årsag til blindhed. Det ses sjældent i industrialiserede lande, men hvis det gør hvad er så den hyppigste årsag?
Malabsorption af fedt.
Symptomer er sjældne, fraset svækket synsadaption i mørke.
Adipositas er associeret med en lang række komplikationer på både kort og lang sigt. Adipositas i barndommen øger risikoen for?
- Vedvarende adipositas i voksenalderen.
- hypertension
- type-II-diabetes
- Fedtlever
- Dyslipidæmi
Hvilke sjældne, men vigtige, differentialdiagnoser ser man for adipositas i børn?
Obs. overvægtige børn, der falder på højdekurven.
Endokrine:
- Cushing syndrom
- Hypotyreose
Genetiske.
- Prader-Willis syndrom: udviklingshæmning, dysmorfe træk, neonatal hypotoni og retentio testis hos drenge.
