F32-F35: Gastrointestinal anatomi, fysiologi, sygdomme og farmakologi Flashcards
1
Q
Hvad er de vigtigste funktioner af mave-tarm-kanalen?
A
Den primære funktion af mave-tarmkanalen er at transportere næringsstoffer, vand og elektrolytter fra det eksterne miljø ind i kroppens indre miljø.
Mave-tarmkanalen har også en immunfunktion (mange lymfocytter i tyndtarmen)
2
Q
Nævn de 6 organer som tilsammen danner fordøjelsessystemet.
A
Mundhulen -> spiserøret -> maven -> tyndtarm -> tyktarm -> endetarm.
3
Q
Mundhulen:
Funktion?
Spytkirtler?
A
Funktion:
Tænder til tygning, kværning.
Spytkirtler:
- Sublinguale kirtler (under tungen)
- Submandibulære kirtler (under kæben)
- Parotide kirtler (nær kæbeledet)
- Tubarial kirtel (nasopharyngeal)
4
Q
Hvordan er spiserøret opbygget?
A
Spiserøret:
Foret med skeletmuskulatur (2/3 ned)
Foret med glat muskulatur (abdomen til maven)
5
Q
Maven:
- Primær funktion?
- Hvilke tre dele er maven inddelt i?
- Kapacitet?
- Hvad regulerer gastrisk tømning i maven?Mavesækken:
A
Primær funktion:
Nedbryde mad med syre, så det kan fordøjes
Inddeling:
Opdelt i fundus, central krop og antrum.
Kapacitet:
cirka 2 liter
Regulering:
Mavesækkens tømning til tarmen reguleres stramt af pylorusventilen.
6
Q
Tyndtarmen:
- Funktion?
- Hvilke tre dele er den inddelt i?
- Hvor leveres yderligere fordøjelsesenzymer fra?
A
Funktion:
- Stedet for størstedelen af fordøjelse og absorption.
- Leverer tarmenzymer
Inddeling:
Opdelt i duodenum (25 cm), jejunum og ileum (260 cm).
Yderligere fordøjelsesenzymer leveres af:
- Bugspytkirtlen/Pankreas (via Oddi’s sphincter)
- Leveren via galdegang, Sekretion fra galdeblæren til den indledende del af duodenum (via fælles galdegang)
7
Q
Der er fire lag i mave-tarmkanalen - nævn dem:
A
1) Mucosa (vendt mod lumen)
2) Muskularis mucosa (glat muskulatur til at stimulere kirtler og forbedre kontakt)
3) Submucosa
4) Serosa (bindevæv)
7
Q
Tyktarm & rektum/endetarm:
- Længde på tyktarmen?
- Funktion af tyktarmen og rektum?
A
- Tyktarmen (110 cm)
- Tyktarmen: Opsamling af vand og elektrolytter
- Endetarmen, afføringsrefleks, Ydre anale lukkemuskel
7
Q
Hvad er Peyer’s patches? og hvad er deres funktion?
A
Peyer’s patches er lymfoide knuder placeret i slimhinden i tyndtarmen. Deres funktion er at overvåge og reagere på indgående mikrober og fremmede partikler fra tarmens lumen og hjælpe med at initiere immunrespons for at bekæmpe infektioner.
7
Q
Mucosa layer består af tre typer celler, hvilke?
A
1) Epitelceller (levetiden er cirka 7 dage, medmindre du drikker alkohol) - disse varierer mellem afsnit.
2) Stamceller
- Udifferentierede
- Levetid 1-3 dage, hurtigt delende væv (ÅH NEJ! kræft)
3) Endokrine og eksokrine sekretoriske celler
- På slimhindens overflade frigiver de enzymer og slim til lumen
- Og dem på serosal-siden frigiver hormoner til blodet eller virker på naboceller.
8
Q
Hvad indebærer sekretionen i GI og hvad kræver det?
A
- Ion og andre stoffer bliver sekreted
- Sker fra sekretoriske celler i slimhinden
- Kræver mange iontransportører
- Kræver mange ionreceptorer
- Kræver mange GPCRs
- Natriumioner følger osmotiske gradienter
(ligesom vand) via membrankanaler eller passerer via den paracellulære vej.
8
Q
Nævn nogle transportør og ionkannaler som er involveret i sekretionen i GI.
A
Transporters:
*Na+- K+ ATPase
*H+ - K+ ATPase
*Na+ - K+ - 2Cl- symporter (NKCC)
*Cl- - HCO3 exchanger
*Na+ - H+ exchanger (NHE)
Ion channels:
*Na+
*K+
*Cl- (undefined)
*Cl- (Cystic Fibrosis Transmembrane Conductance regulator (CFTR)
chloride channel) defects in this channel lead to cystic fibrosis
8
Q
Hvad indeholder muscularis externa layer i både mave og tarm?
A
- Muskler for at formindske diameteren af lumen (cirkulær) og forkorte røret (langsgående) for at transportere maden frem.
- Myenterisk plexus er en nervebundt, som er en del af det enteriske nervesystem (ENS) og kontrollerer musklerne og udskillelserne fra eksterne organer, såsom galdeblære og bugspytkirtel.
9
Q
Hvilken rolle spiller leveren i fordøjelsen af fedt?
A
Leveren spiller en vigtig rolle i fordøjelsen ved at producere galde, som hjælper med at nedbryde fedtstoffer i små partikler, så de nemmere kan fordøjes af kroppen. Galde produceres i leveren, opbevares i galdeblæren og frigives derefter i tarmen for at hjælpe med fordøjelsen.
*galde er ikke et enzym
10
Q
Hvad indeholder serosa layer i både mave og tarm?
A
- Fortsættelse af peritoneum (slimhinde), som beklæder bughulen
- Peritoneum danner også mesenteriet, som holder tarmen på plads
10
Q
Beskriv den cellulære mekanisme af syre frigivelsen i maven.
A
Saltsyre udskilles af parietalcellerne i mavesækkens gastriske kirtler.
Disse celler aktiveres af gastrin fra G-cellerne via en indirekte rute.
Når vand træder ind i cellen, tiltrukket af ioniske gradienter, disassociates det til H+ og OH-.
H+ separeres fra H2O og pumpes ud til lumen af H+-K+-ATPase-pumpen. Samtidig trænger K+ ind i cellen.
Kanaliculus er kanalen, gennem hvilken H+ frigives til lumen. Disse kanaliculi øger den samlede overfladeareal i parietalcellerne, hvilket giver mulighed for effektiv udskillelse af HCl i mavesækken. Antallet af kanaliculi kan variere mellem forskellige parietalceller
Cl-, som er trængt ind i cellen, følger H+ ud i lumen gennem en mystisk chloridkanal, hvilket resulterer i dannelsen af saltsyre (HCl).
Se slide 27
11
Q
Hvad hedder de celler som kontrollerer kontraktioner i GI? hvordan virker de?
A
Interstitial celler cajal (ICC).
langsomme bølger genereres i ICC. Bølgerne transporteres til de glatte muskler via gap junktions. L-type Ca2+ strøm og aktionpotentiale mekanisme
Se slide 21.
12
Q
I maven findes der flere forskellige celler der hver især udskiller forskellige substanser. Nævn cellerne og hvilke substanser som de udskiller.
A
1) Mukøse halsceller: Slim og bicarbonat.
2) Parietalceller: Saltsyre (HCl) og intrinsisk faktor (Ca2+ absorption).
3) Enterochromaffin-like (ECL) celler udskiller histamin (stimulerer syre).
4) Hovedceller (Chief cells): Pepsinogen og gastrisk lipase.
5) D-celler (D-cells): Somatostatin (inhibier syre).
6) G-celler (G-cells): Gastrin (stimulerer syre).
13
Q
Hvad består galde af? Beskriv galdes rolle i fordøjelse af fedt.
A
Ikke-enzymatisk væske, der udskilles fra hepatocytterne (leverceller). Letter fedtfordøjelse. Består af galde salte (fra galdesteroid), galdepigment (bilirubin), kolesterol, metaboliserede lægemidler og xenobiotika. Transporteres ned ad galdevejen til galdeblæren til opbevaring. Når vi spiser fedt, trækker galdeblæren sig sammen (som respons på CCK), og galde bevæger sig ned ad den fælles galdegang til tolvfingertarmen/duodenum.
13
Q
Hvad indeholder muscularis mucosa og submucosal layer og hvad er deres funktion i hhv. maven og tarmen?
A
Maven:
- Muscularis mucosae - Sammentrækning fører til bevægelse af udskillede stoffer og blanding af gastriske væsker med føde/vand.
- Submucosa: Submukosal plexus, som er en del af nerve-netværket for det enteriske nervesystem (ENS), blodkar, lymfekar og immunoceller.
Tarm:
- Bindevæv med store blodkar og lymfe
- Submukosal plexus, nerve-netværket for det enteriske nervesystem (ENS)
- Funktion:
*Næringsstoffer passerer på denne måde.
*ENS kontrollerer celler i epitelaget (sekretion) og glat muskel (sammentrækninger)
13
Q
Nævn fordøjelses enzymer, som nedbryder kulhydrater, proteiner og fedt, samt hvilke molekyler de nedbrydes til.
Hvor produceres disse enzymer, og hvad kan forstærke deres sekretion?
A
Kulhydrater:
Nedbrydes af amylase, sucrase-isomaltase, maltase, lactase -> sukker.
Proteiner:
Nedbrydes af pepsin, trypsin, peptidase -> aminosyre
Fedt:
Nedbrydes af lipase -> fedtsyre.
Produceret af eksokrine kirtler (spytkirtler eller bugspytkirtel) eller hovedceller (pepsin, lipase) eller epithelceller. Kan udskilles som inaktive proenzymer (zymogener, f.eks. Pepsinogen), hvilket tillader ophobning inden i cellen, indtil det er nødvendigt. Neurale, hormonelle og parakrine signaler kontrollerer frigivelsen, og stimulation af vagusnerven forbedrer deres sekretion.
Se slide 33.
14
Q
I mellemtiden, mens surhedsgraden stiger i mavesækkens lumen, stiger karbonatniveauerne i blodet omkring maven. Beskriv mekanismen for dette.
A
- OH- fra H2O reagerer med kuldioxid via enzymet kulsyreanhydrase for at danne kulsyre.
- Dette opløses til bikarbonat.
- HCO3- transporteres ud til det interstitielle væske ved hjælp af Cl–HCO3- exchanger.
- HCO3- absorberes af blodet og skaber en målbar alkalinitet under fordøjelsen.
Se slide 28
14
Q
Hvad er grunden til at GI ikke “spiser” sig selv?
A
Slim produceres af specialiserede eksokrine celler kaldet slimceller i maven og bægerceller (goblet celler) i tarmen. Bicarbonationer bliver fanget i slimet, hvilket skaber en gel lignende barriere, så celleoverfladen har en pH på 7, mens lumen er omkring pH=2. Slimet kontrolleres af det parasympatiske nervesystem, neuropeptider og cytokiner. Det stimuleres af inflammatoriske processer.
Se slide 30
14
Q
NaCl sekretionen i tarmen - hvorfor er den vigtig? og hvordan produceres NaCl i tarmen?
A
- NaCl blandes med slim for at smøre tarmen og hjælper med optagelse af vand.
- Produceres i tyndtarmen på grund af cellernes handlinger i krypten.
- Tyktarmen kontrollerer også Na+ via Na+ kanaler for at absorbere vand.
Hvordan produceres det?
- Cl- kommer ind i cellerne via transportører.
- Cl- forlader tarmen via CFTR-kanalen.
- Na+ og vand følger den paracellulære vej=skaber en isotonsalineløsning
- NaCl kommer fra kosten, og Na+ gradienter med høj ekstracellulær Na+ opretholdes i celler ved hjælp af aktiv pumpe transport (ATP).
Se slide 31
14
Motilitet i maven og tarmen:
- Funktion?
- Hvordan skabes bevægelsen?
- Hvilke to typer kontraktioner finder sted?
Funktion:
Motiliteten bevæger maden fra munden og ned samtidig med at den mixer maden.
Motilitet opstår pga. kontraktioner i GI's glatte muskler. Kontraktionernes varighed og styrke varierer fra område til område.
Kontraktioner kan deles i:
1) tonisk kontraktioner:
- Varer op til flere timer.
- Finder sted i det glatte musklers sphincters og forreste mave.
- Forhindrer bolus i at bevæge sig tilbage.
2) Fasemæssige kontraktioner:
- Varer i få sekunder
- Sker i den bageste del af maven og tyndtarmen.
- Peristaltik bevæger bolus fremad (2-25 cm/sek).
- Segmentale blandinger
- fejer føde rester og bakterier fra øvre til nedre tarmkanal.
14
Hvordan påvirker cystisk fibrose GI?
I tilfælde af cystisk fibrose (CF) er en bestemt kanal i cellemembranen, kaldet cystisk fibrose transmembranledningsleder (CFTR), defekt eller mangler. På grund af dette fungerer kanalen ikke korrekt, hvilket resulterer i, at sekretionen af chloridioner (Cl-) og væske stopper. Dette fører til, at slimet fortsætter med at blive produceret, men det kan ikke frigives korrekt. I bugspytkirtlen fører dette til tilstopning af bugspytkirtelkanalerne, hvilket forhindrer frigivelse af fordøjelsesenzymer. I tarmene forhindrer det korrekt fordøjelse, og i lungerne fører det til åndedrætsproblemer på grund af ophobning af slim.
15
Hvilke celle-celle forbindelser (junktions) er der i mave-tarm kanalen?
- Mave og tyktarm (tætte)
- Tyndtarmen (mindre tætte, absorberet vand og opløste stoffer rejser via den paracellulære vej)
*Tæthed og selektivitet er ikke fast.
15
Hvad er cystisk fibrose?
Cystisk fibrose er en arvelig sygdom med forstyrrelser i kirtelfunktionen i flere organer, blandt andet lunger og bugspytkirtel.
16
Forklar signallering pathway for syreproduktionen i maven.
Se slide 26.
How To Trigger Acid:
Stimulate:
- G Cells (Gastrin): acts primarily on CCKR
on ECL cells= release histamine,
acts at H2R on parietal cells,
Increases cAMP, activates
proton pumps= acid.
- Gastrin has a small action directly on
parietal cell at CCKR
- Vagus Nerve:
excites ENS post-ganglionic cell,
ACh released, acts at parietal and ECL
M3 receptors.
ACh can stimulate ECL as well at M1R
ACh at M3R and M4R inhibits D cell
How to inhibit acid:
Stimulate:
- D Cells (Somatostatin): inhibits
ECL cells so histamine is not secreted.
16
Hvad afhænger styrken og varigheden af muskel kontraktioner af?
Amplituden og frekvensen af aktionpotentialerne.
17
Hvordan er bicarbonat frigivelse i tarmen?
I modsætning til i maven, hvor bicarbonat primært går ind i blodet for at modvirke den sure pH, bevæger bicarbonatet sig i tarmens lumen i stedet. Dette sker som reaktion på hormonet sekretin, der frigives fra særlige celler i duodenum kaldet 'S'-celler.
Denne bicarbonatsekretion er vigtig for at neutralisere det sure miljø i tarmen, der kommer fra maven, og dermed opretholde en passende pH til fordøjelsesprocessen.
Fysiologi:
Bicarbonat dannes ved reaktionen mellem vand (H2O) og kuldioxid (CO2). Dette bicarbonat udveksles med kloridioner (Cl-) i tarmepitelcellerne. Andre kloridioner træder ind i cellen ved hjælp af en Na+/K+ cotransporter, og derefter forlader de cellen sammen med natriumioner gennem CFTR-kanalen. Natriumioner bevæger sig gennem det paracellulære rum. Efter dannelse af natriumchlorid (NaCl) følger vand (H2O) efter. Endelig forlader brintioner (H+) cellen via Na+/H+ udveksling, hvilket balancerer bicarbonat (HCO3-) i blodet fra maven.
Se slide 29
18
Hvilken rolle spiller CCK i fordøjelsen?
CCK (cholecystokinin) spiller en vigtig rolle i fordøjelsen ved at stimulere frigivelsen af galde fra galdeblæren og fordøjelsesenzymer fra bugspytkirtlen. Det hjælper med nedbrydningen og absorptionen af fedtstoffer og proteiner i tarmen. Derudover regulerer det også mæthedsfornemmelsen ved at påvirke appetitten og fødeindtagelsen.
18
Hvad styrer motiliteten og sekretionen i Gi-systemet?
Det autonome nervesystem kontrollerer tarmen. Neuronale reflekser kontrollerer GI-systemet. Der er to slags reflekser:
1) Lange reflekser i CNS - Reflekser, der involverer CNS som et integrationscenter
2) Korte reflekser i ENS - Reflekser kontrolleret af det enteriske nervesystem.
Begge reflekser kan handle samtidig.
19
Submucosal plexus og myenteric plexus er to vigtige dele af det enteriske nervesystem (ENS) i mave-tarmkanalen.
Submucosal plexus: Denne plexus er placeret i submucosa, som er et lag af væv lige under slimhinden i tarmvæggen. Det styrer funktionerne i slimhinden, herunder sekretion af fordøjelsesenzymer og hormoner samt absorption af næringsstoffer.
Myenteric plexus: Denne plexus er placeret mellem de glatte muskellag i tarmvæggen. Den styrer muskelaktiviteten, herunder peristaltik (bølgelignende bevægelser) og tarmbevægelser, der transporterer føde gennem fordøjelseskanalen.
Disse to plexus arbejder sammen for at regulere fordøjelsesprocessen og opretholde normal funktion i mave-tarmkanalen.
19
Forklar mekanismen for de lange reflekser. kom ind på
- Hvordan sympaticus og parasympaticus påvirker fordøjelsen?
- Acetylcholins rolle på fordøjelsen.
- Dopamins rolle på fordøjelsen.
- Serotonin rolle på fordøjelsen.
Både det parasympatiske og det sympatiske nervesystem (det autonome nervesystem) innerverer GI-kanalen. Begge divisioner af det autonome nervesystem kontrollerer fordøjelsen ved at påvirke ENS i væggen af fordøjelseskanalen.
Den parasympatiske division stimulerer typisk fordøjelsen, mens den sympatiske division typisk hæmmer den.
Acetylcholin (ACh) er en vigtig neurotransmitter, der er involveret i stimulering af sammentrækninger.
Dopaminreceptorer hæmmer frigivelsen af ACh, hvilket bremser fordøjelsen. En bivirkning af dopaminreceptoragonister er en forsinkelse af GI-kanalen (forstoppelse).
Serotonin ved 5-HT4-receptoren stimulerer ENS. En bivirkning af serotoninreceptoragonister er stimulering af GI-kanalen.
19
Hvad er forskellen mellem feedforward reflekser og feedback reflekser?
- Feedforward-reflekser (reflekser der involverer din GI-kanal, som når de aktiveres, øger excitabiliteten af GI-systemet).
Feedforward emotionelle og trænede reflekser er lange reflekser, der involverer CNS, som har kontakt med ENS.
- Feedback-reflekser - dem der hæmmer GI-kanalen.
19
Myenterisk plexus og submukøs plexus er to vigtige dele af det enteriske nervesystem (ENS) i mave-tarmkanalen.
Beskriv deres placering og funktion.
Myenterisk plexus: Denne plexus er placeret mellem de glatte muskellag i tarmvæggen. Den styrer muskelaktiviteten, herunder peristaltik (bølgelignende bevægelser) og tarmbevægelser, der transporterer føde gennem fordøjelseskanalen.
Submukøs plexus: Denne plexus er placeret i submukosa, som er et lag af væv lige under slimhinden i tarmvæggen. Det styrer funktionerne i slimhinden, herunder sekretion af fordøjelsesenzymer og hormoner samt absorption af næringsstoffer.
Disse to plexus arbejder sammen for at regulere fordøjelsesprocessen og opretholde normal funktion i mave-tarmkanalen.
19
Beskriv ligheder mellem CNS og ENS.
1) Brug Neuroner: ENS har intrinsiske neuroner, der ligger helt i tarmsvæggen; CNS har ekstrinsiske neuroner fra det autonome nervesystem.
2) Har et integrationscenter: ENS har et neurontnetværk; CNS har hjernen og rygmarven.
*I neurodegenerative sygdomme som AD og PD påvirkes ENS ligesom CNS, hvilket ofte fører til alvorlige mave-tarmproblemer.
3) Indeholder en diffusionsbarriere: ENS har kapillærer omkring ganglierne; CNS har BBB (blod-hjerne-barriere).
4) Indeholder Glia: ENS har støtteceller kaldet glia; CNS har astrocytter samt oligodendrocytter og mikroglia.
5) Bruger neurotransmittere: I ENS kaldes de ofte ikke-adrenerge, ikke-kolinerge mediatorer. ENS indeholder også serotonin, vasoaktivt tarmpeptid (VIP).
6) Bruger hormoner til signalering: Ofte kan hormonerne være de samme i ENS og CNS!
19
Nævn 4 GI hormoner som modulerer fordøjelses aktiviteten. Kom ind på:
- Hvordan de stimuleres?
- Hvor de frigives fra?
Hormonerne er peptider (aminosyrebaseret):
1) gastrin fra G-celler (stimuleres af spisning, opspustet) øger HCL secretion.
2) secretin fra S-celler (stimuleres af syre i tyndtarm). Secretin stimulerer frigivelsen af en alkalisk bugspytkirtelvæske, der neutraliserer mavesyre, når den kommer ind i tarmen.
3) CCK stimuleres af indtag af fedt. CCK stimulerer galdeblærens kontraktion og øger dermed strømmen af galdesalte ind i tarmen.
4) motilin (stimuleres af sult) og giver mave kontraktioner.
Disse hormoner frigives, når mavesækken udvides, når vagusnerven stimuleres, eller kemikalier fra den mad vi spiser. Mange af disse hormoner frigives også i hjernen.
19
Nævn for hvert af de nedenstående GI hormoner;
Gastrin, CCK, secretin, motilin, GIP og GLP1. Hvad der stimulerer deres frigivelse, deres primær target, primær effekt og andre relevante informationer.
VIGTIGT! Se oversigt på slide 47.
19
Hvor foregår den største del af absorptionen? hvad hedder de celler som er ansvarlig for dette?
Den største del af absorptionen foregår i tyndtarmen i celler kaldet enterocytter i villi. Enterocytter har små mikrovilli, som tilsammen udgør børsten.
Absorberede næringsstoffer går ind i kapillærerne, men fedt går ind i lymfekar kaldet lymfekar.
Vand og Na+ absorberes også. Vand absorberes også i tyktarmen.
19
Beskriv hvordan kulhydrater nedbrydes/fordøjes til diasacchardier og derefter til monosaccharider.
Glukose polymere (som stivelse og glycogen) nedbrydes via amylase eller fordøjelse til diasaccharider. Diasacchardier kan være; maltose, sukrose og laktose. Disse nedbrydes til monosaccharider som glukose, fruktose og galaktose.
* Kun monosaccharider kan transporteres.
20
Beskriv mekanismen for absorptionen af sukker i tarmene.
Glucose og galactose bruger en Na+-afhængig transporter, SGLT, til at komme ind, og begge forlader cellen via Glut 2. En behandling af diarré er at give glucose, som udnytter denne transporter til at reducere iontab og mindske det osmotiske vandflow ind i lumen ved at reducere NaCl-dannelse. Fructose bruger faciliteret transport gennem Glut5 og forlader cellen via Glut 2 ned ad sin koncentrationsgradient.
20
Hvordan virker SGLT1 og SGLT2 ift. diabetes?
SGLT1-hæmmere virker i tarmen for at forsinke glukoseoptagelsen i blodet, og SGLT2-hæmmere virker i nyrerne for at lette glukoseudskillelse.
21
Hvilke enzymer spiller en rolle i fordøjelse af proteiner, hvor frigives de fra og hvilket enzym er særligt vigtig?
For at fordøje proteiner skal vi bruge enzymer, som enten kommer fra bugspytkirtlen eller maven. De fleste af disse enzymer kommer i en inaktiv form kaldet zymogener. Zymogener er inaktive forstadier af enzymer, hvilket er en foranstaltning for at forhindre fordøjelse af celler i bugspytkirtlen og maven selv. Disse zymogener aktiveres ved hjælp af et kaskadesystem, der involverer enzymet trypsin. Når trypsin er aktiveret, starter det kaskaden ved at omdanne zymogener til deres aktive form, hvilket tillader dem at nedbryde proteinerne i vores mad.
Se slide 52
21
Beskriv mekanismen for hvordan proteiner fordøjes. HINT. inddrag enzymklasserne endopeptidaser og exopeptidaser.
Enzymer til fordøjelse af proteiner er af to typer: endopeptidaser og exopeptidaser.
1) Endopeptidaser kaldes også proteaser. - - De angriber peptidbindinger i midten af en kæde.
- Da proteiner kan tage lang tid at fordøje, starter noget af fordøjelsen i maven.
- Et eksempel er pepsin fra mavesækkens hovedceller/Cheif celler; Trypsin og Chymotrypsin fra bugspytkirtlen/pankreas.
2) Exopeptidaser:
- Arbejder kun ved terminalerne
- Frigiver enkeltaminosyrer.
- Et eksempel er carboxypeptidase fra bugspytkirtlen.
22
Transportsystemet for di- og tripeptider er ansvarlig for optagelse af visse lægemidler - Nævn tre.
1) Beta-lactam-antibiotika
2) Angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmere
3) Thrombinhæmmere
22
Forklar absorption af fedt i tarmen.
Bile salte binder til fedt (1) (CCK-contraktion af galdeblæren)
Bile salte har en hydrofil og en hydrofob side, så de tillader en blanding af fedt/vand, men lipase kan ikke trænge ind.
Colipase (fra bugspytkirtlen) laver huller i saltbelægningen, der tillader lipase at trænge ind (2)
Fordøjet fedt danner miceller ved siden af enterocytternes overflade.
Enkel diffusion tillader fedt at trænge ind i enterocytcellen (3a), men kolesterol har en specifik transporter (3b)
Fedt flytter til glat ER og pakkes som chylomikroner med proteiner og kolesterol, der exocyteres.
Absorberes i lactealerne, villiernes lymfekar, hvor de træder ind i venøs blodstrøm over hjertet (5)
Nogle kortere fedtsyrer kan direkte trænge ind i blodet uden at blive pakket (5).
Se slide 57
22
Hvordan absorberes proteiner?
- di- og tripeptider
- aminosyre
- små peptider
1) di- og tripeptider transporteres via cotransport med H+.
2) aminosyre transporteres via cotransport med Na+
3) Små peptider bliver transporteret i deres intakte form gennem cellen via transcytose.
22
Hvilke enzymer fordøjer fedt, og hvor i kroppen fordøjes fedt?
Beskriv mekanismen for nedbrydning af fedt.
Lipase nedbryder fedt.
Da fedt kan tage lang tid at fordøje, begynder lipasefordøjelse i munden og foregår også i maven samt i tarmen.
Colipase hjælper lipase med at nedbryde fedtstoffer ved at stabilisere dets interaktion med fedtkugler og dermed forbedre fordøjelsen af fedt.
Mekanisme:
Triglycerider nedbrydes via lipase og colipase til monoglycerider + frie fedtsyrer.
22
Hvordan absorberes:
- Vitaminer
- Mineraler (herunder fokuser på jerns og Ca2+s absorption)
Vitaminer:
- Fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) absorberes sammen med fedt i tarmen.
- Vandopløselige vitaminer absorberes ved hjælp af medieret transport (unikke membrantransportproteiner for hver vitamin - B12 kræver mindst 4 forskellige!)
Mineraler:
- Mineraler absorberes via aktiv transport.
Jern - I modsætning til andre stoffer reguleres mængden af jern, der optages af kroppen, stramt. Jern kan ikke udskilles, og for meget jern fremmer dannelse af frie radikaler.
Dietært jern transporteres ind i enterocytter via aktiv transport (sammen med H+; Mg, Zn2+ også). Det binder enten til ferritin og bliver i cellen eller binder til ferroportin og går til blodet (bundet til transferrin).
Hepcidin, et hormon fra leveren, signalerer, når jernniveauet er højt, binder til ferroportin og mærker det til destruktion => nedsat intestinal jernoptagelse (lagre opbygges).
Calcium - Calcium transporteres passivt via den paracellulære vej og kommer ind i cellerne via Ca2+ kanaler, Ca2+ ATPase eller Ca2+/Na+ antiporter.
22
Der findes en lidt forvirrende sammenhæng mellem gastrin og CCK - forklar den.
Gastrin (hormonet fra G-celler) virker på CCKR på mavesækkens ECL-celler, hvilket fører til en øget syreproduktion.
Men CCK, der virker på CCKR på tarmceller, NEDSAT syreproduktion og bremser fordøjelsen.
Se slide 58.
22
Nævn zymogenerne og hvilke aktive enzymer de omdannes til.
Zymogenerne -> aktive enzymer:
-Chymotrypsinogen -> chymotrypsin
- procarboxypeptidase -> Carboxypeptidase
- Procolipase -> colipase
- Prophosphplipase -> phospholipase
- Trypsinogen -> trypsin
Trypsin aktiverer omdannelsen af de overstående zymogener til aktive enzymer.
Se slide 52
22
Forklar intracellulær absorptionen af ionerne Cl- og Na+.
Klorid:
Optages via tarmen i udveksling for bikarbonat eller med natrium og udskilles via en Cl-kanal til det interstitielle væske. (Na2+/H20 følger med, så 9-11 liter genindvindes!).
Natrium:
Transporteres IND i cellerne i tarmen og kolon via forskellige proteiner:
- Na+ kanaler
- Na+ Cl- symporter
- Na+ H+ udveksler (NHE)
- Glucose-Na+ co-transportør
Natrium pumpes AKTIVT UD til det interstitielle væske af en Na+/K+ pumpe, hvilket holder den cellulære Na+-koncentration lav.
Natriumoptagelse i det interstitielle væske fører til genopretning af vand i tarmen og kolon.
23
Giv et fuldt overblik over motilitet, sekretion, fordøjelse og absorption i hele GI kanalen.
Se slide 61.
24
Fordøjelsesprocessen har 3 faser - hvilke?
Cephalic Phase (Hovedfasen)
Gastric Phase (Mavefasen)
Intestinal Phase (Tarmfasen)
I hvert faser er der stimulerende events og inhiberende event.
25
Forklar hvad der sker under cephalic fasen (første fase) under fordøjelsesprocessen.
Kontrollen af mave-tarmkanalen afhænger af placeringen af maden. Synet, lugten, smagen og mentale billeder af mad udløser den cephaliske fordøjelsesfase via vagusnerven (X: Aktivering af det autonome nervesystem), som inkluderer:
- Spytdannelse
- Produktion af mavesaft
- Mavesammentrækninger
Den nedre øsofageale sfinkter skal forblive sammentrukket, så mavesyre og pepsin ikke kommer ind i spiserøret, hvilket fører til halsbrand.
Se figur på slide 63:
Stimuli fra mad/tanker om mad ->↑ parasympatikus aktivitet
Parasympaticus aktivitet stimulerer:
- G-celler -> ↑gastrin frigivelse -> ↑ gastrin i plasma -> aktivering af parietalle og hovedceller -> ↑ syre- og pepsinoigen sekretion.
- Direkte aktivering af parietalle og hovedceller -> ↑ syre- og pepsinoigen sekretion.
26
Forklar hvad der sker under intestinal fasen (tredje fase) under fordøjelsesprocessen.
Når mad bevæger sig ind i tyndtarmen (duodenum), udløser madens kemiske sammensætning og mængde specifikke reflekser under den intestinale fase af fordøjelsen for at bremse processen:
- ENS aktiveres af chymen og bremser mave-tarm-motilitet og sekretion
- Secretin frigives (fra tarmens S-celler), hvilket hæmmer syreproduktionen og sænker motiliteten
- CCK frigives som respons på fedtstoffer, hvilket sænker mave-tarm-motiliteten (fedt tager lang tid at fordøje), reducerer syreniveauet (sænker også mave-tarm-motiliteten)
Kort sagt bremser tyndtarmen refleksmæssigt mave-tarm-tømningen for at muliggøre neutralisering, enzymatisk fordøjelse og absorption af indholdet
Se figur på slide 65.
- Bicarbonat (udløst af sekretin) neutraliserer chymen, som har en pH på 2.
- Slim produceres af tarmens slimproducerende celler i villi (beskytter og smører)
- (hvis fedt indtages) Galden frigives fra galdeblæren til tolvfingertarmen takket være CCK
(Faktum: Galden genabsorberes i den proksimale del af ileum. Genbruges 3-5 gange under et måltid!)
- (hvis kulhydrater indtages) GIP og glucagonlignende peptid frigives for at inducere frigivelse af insulin af bugspytkirtlen.
26
Forklar hvad der sker under gastric fasen (anden fase) under fordøjelsesprocessen.
Øget mængde mad i maven og efterfølgende stimulering af strækreceptorer i maven udløser den gastriske fase af fordøjelsen, hvilket resulterer i:
- Fordøjelse i maven af proteiner og fedtstoffer ved pepsin og lipase (fra hovedceller)
- Dannelse af chym (delvist fordøjet masse, pH 2!) på grund af pepsin
- Peristaltiske sammentrækninger
- Kontrolleret indtræden af chym i tyndtarmen
26
Hvordan opstår sygdommen halsbrand?
Halsbrand opstår, når den nedre øsofageale sfinkter ikke lukker ordentligt, hvilket tillader mavesyre at stige op i spiserøret. Dette kan forårsage en brændende fornemmelse bag brystbenet.
26
Nævn nogle sygdomme som Gi kan rammes af.
1) Halsbrand (gastroøsofageal refluks sygdom).
2) Mavesår
Kan skyldes:
- NSAID'er
- Zollinger-Ellison syndrom (høj produktion af gastrin)
- Helicobacter pylori (et slags bakterie).
3) Fordøjelsesbesvær (ubehag i maven)
Kan skyldes:
- Gastroøsofageol refluks sygdom
- Mavesår
- Gastritis
- Kræft
4) Madforgiftning
5) Forstoppelse (alder; neurodegenerativ sygdom; brug af opioider)
6) Diarré
7) Irritabel tarm syndrom og inflammatoriske tarmsygdomme (f.eks. Crohns sygdom)
27
Forklar sygdommen mavesår og hvorfor det opstår.
Et mavesår er et sår eller en åbning i slimhinden i maven eller det øverste af tolvfingertarmen. Det kan opstå på grund af bakterieinfektion (Helicobacter pylori), langvarig brug af smertestillende medicin som NSAID'er, overdreven alkoholforbrug eller overdreven syreproduktion i maven. Disse faktorer kan skade slimhinden og føre til dannelse af et mavesår
28
Mavesår kan ske enten pga. bakterien Helicobacter pylori eller NSAID. Forklar den cellulær mekanisme for begge.
Helicobacter pylori-infektion:
Helicobacter pylori-bakterien inficerer maveslimhinden og udløser en inflammatorisk reaktion.
Bakterien frigiver enzymer og toksiner, der beskadiger slimhindens celler og øger produktionen af mavesyre.
Denne øgede mavesyreproduktion kan irritere slimhinden yderligere og føre til dannelse af mavesår.
NSAID-brug:
NSAID'er hæmmer et enzym kaldet cyclooxygenase (COX), som normalt hjælper med at danne beskyttende prostaglandiner i maveslimhinden.
Ved at hæmme COX reduceres produktionen af prostaglandiner. Prostaglandiner (PG) hæmmer produktionen af mavesyre, fremmer udskillelsen af slim og stimulerer produktionen af bicarbonationer.
Fravær af PG gør slimhinden mere modtagelig over for skade forårsaget af mavesyre, hvilket kan føre til dannelse af sår.
29
Kroppen har tre forsvarslinjer når du spiser noget dårligt (madforgiftning)
1) Munden: enzymer og immunoglobuliner i spyt.
2) Maven: syre
3) Tyndtarmen: Sensoriske receptorer der forårssager opkast.
30
Diarré kan være bevidst eller et problem - forklar begge tilfælde.
Bevidst: Inden kirurgi for at skylle tarmen igennem - Patienten får 4 liter isotonisk væske (polyethylen glycol - PEG, en ikke-absorberbar osmolyt og elektrolytter), som hjælper med at skylle tarmen igennem (osmotisk diarré).
Problem: Sygdom, infektion, angst, giftstof. Når det skyldes en virus, bakterie eller parasit, kan det forårsage sekretorisk diarré
30
Hvad er årssagen til prion sygedomme såsom TSE (Transmissible Spongiform Encephalopathies)?
Hvad skyldes symptomerne på TSE?
Det antages, at den årsagssygdommen for TSE'er er et prion.
Et (dårligt) prion er en unormal, smitsom agent, der er i stand til at inducere unormal foldning af normale cellulære prionproteiner i hjernen, hvilket fører til hjerneskade og de karakteristiske tegn og symptomer på sygdommen.
En dårlig indtrængerprion (PrPSc) omdanner de gode værtsprioner (PrPC).
Symptomerne på TSE'er skyldes den progressive død af hjernens nerveceller, som er forbundet med opbygning af unormale prionproteiner, der gennemgår proteinmisfoldning, hvilket fører til neurodegeneration.
30
Toksiner i mad starter en immun respons - beskriv mekanismen for dette.
M-celler dækker over Peyer's pletter (de har ikke mikrovilli, men mikrofolder). Fremmede antigener binder sig til M-cellerne og bliver endo- eller fagocytiseret/transporteret på tværs af cellen til makrofager og lymfocytter. Lymfocytter og Peyer's pletter indeholder dendritiske celler, som prøver antigenet (dendritiske celler kan også være placeret mellem enterocytter). Hvis antigenet er skadeligt, frigives cytokiner for at tiltrække yderligere immunceller, og en inflammatorisk respons udløses. Cytokiner øger også Cl- sekretionen, væske og slim for at skylle indtrængerne ud.
Se slide 72.
31
Nævn konsekvenserne af sekretoriske diarré, og hvordan det kan behandles uden brug af lægemidler.
Konsekvenser:
1) Dehydrering pga. massiv væsketab
2) elektrolyt abnormaliteter:
- Hypokalæmi
- Acidose (tab af bicarbonat)
- Hyponatremia (tab af Na+)
3) Mild malabsorption pga. hurtig transit og fortynding af fordøjelses enzymerne.
ikke-farmakologisk behandling:
- Opretholdelse af væske- og elektrolytbalancen
- Oral hydrering: salte som Na+, K+ og Cl-, samt glucose
(forstærker optagelsen af Na+ i tarmen, hvor det co-transporteres)
31
Beskriv den cellulære mekanisme for sekretorisk diarré.
Den cellulære mekanisme bag sekretorisk diarré involverer øget sekretion af væske og elektrolytter fra tarmepitelcellerne. Dette kan skyldes aktivering af forskellige mekanismer, herunder dysfunktion af natriumkanaler eller frigivelse af signalstoffer, der påvirker celledannelsen. Et eksempel er aktivering af CFTR-kanaler, der fører til øget sekretion af chloride, hvilket igen driver sekretionen af natrium og vand og resulterer i diarré.
31
Opkast kan udløses ved aktivering af 3 ting - nævn dem.
1) Sensoriske receptorer i hjernen, som f.eks. kemoreceptor trigger zonen (CTZ).
2) Receptorer i maven stimuleres af kemikalier eller lægemidler.
*For eksempel signalerer 5-HT3-receptoren kvalme, hvilket er grunden til, at antidepressiva, der øger 5-HT, kan forårsage kvalme
3) Kan initieres af smerte eller forstyrret ligevægt.
*kroppen reagerer på smerte eller ubalance ved at udløse kvalme og en efferent (udgående) signal fra en del af hjernen kaldet medulla (Area Postrema). Dette signal fører til en omvendt peristaltisk bevægelse fra tyndtarmen og opad, hvilket betyder, at tarmbevægelserne går den modsatte vej af normalt (opad i stedet for nedad). Samtidig hæmmes vejrtrækningen neuralt for at undgå, at der kommer mad eller væske ned i lungerne (aspiration), hvilket kan forårsage skade.
32
Hvad er en kemoreceptor og hvad er dens funktion?
En kemoreceptor er en specialiseret sansecelle, der omsætter en kemisk substans (endogen eller induceret) til at generere et biologisk signal. Dette signal kan være i form af en aktionspotential, hvis kemoreceptoren er en neuron, eller i form af en neurotransmitter, der kan aktivere en nervefiber, hvis kemoreceptoren er en specialiseret celle.
I fysiologien opfanger en kemoreceptor ændringer i det normale miljø, såsom en stigning i blodniveauerne af kuldioxid (hyperkapni) eller et fald i blodniveauerne af ilt (hypoxi), og transmitterer den information til det centrale nervesystem, som udløser kropsreaktioner for at genoprette homeostase.
32
De vigtigste funktioner i fordøjelsessystemet, der er mål for farmakologisk intervention, inkluderer 5 targets. Nævn dem.
1) Gastrisk sekretion: Hvorfor reducere syresekretion?
Mavesår (duodenale og gastriske)
Halsbrand (refluks af mavesyre)
Zollinger-Ellison syndrom (tumor i G-celler -> hyperproduktion af gastrin)
2) Motilitet (prokinetika): Hvorfor fremme motilitet?
Forstoppelse eller tømning af tarmen før kirurgi
Irritabel tarmsyndrom
3) Motilitet (antispasmodika): Hvorfor hæmme motilitet?
Diarré med kramper
Irritabel tarmsyndrom
4) Galde (dannelse og udskillelse): Hvorfor kontrollere galde?
Kolesterolgaldesten
5) Opkastning (antiemetika): Hvorfor kontrollere opkastning, når det er beskyttende?
Kemoterapi og muligvis graviditet, med forsigtighed.
33
Pharmacologic Intervention: Gastric Secretion.
- Giv et overblik over hvilke stoffer regulerer sekretion af syre.
- Eksempler på lægemidler der kan påvirke syresekretion.
Stoffer som regulerer syresekretion:
1) Local Endocrine Cells:
-Gastrin (G cells, stimulatory)
-Histamine (local, ECL cells, stimulatory)
-Somatostatin (D cells, inhibits acid)
-Prostaglandins E2 & I2 (many endocrine
cells, inhibitory)
2) Long Projections from CNS
-Acetylcholine (stimulatory at parietal)
-Acetylcholine (stimulatory at ECL cell)
Lægemidler:
1) Proglumid:
- Virker som en cholecystokinin (CCK)-antagonist.
- Hæmmer virkningen af cholecystokinin-receptorerne.
- Reducerer dermed mavesyresekretionen.
2) NSAIDS (ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler):
- Blokerer prostaglandin-syntesen ved at hæmme enzymet cyklooxygenase (COX).
- Da prostaglandiner normalt hæmmer syresekretionen og stimulerer slimproduktionen i maveslimhinden, fører NSAIDs til øget syresekretion og reduceret slimproduktion.
3) Misoprostol:
- Er en prostaglandin E1 (PGE1) analog.
- Stimulerer prostaglandin-receptorerne, især EP3-receptorer.
- Øger slimproduktionen i maveslimhinden og hæmmer syresekretionen.
4) H2-blokkere:
- Virker som histamin H2-receptorantagonister.
- Hæmmer virkningen af histamin på H2-receptorerne i maveslimhinden.
- Dette reducerer syresekretionen i maven.
5) Atropin:
- Er en muskarinreceptor-antagonist.
- Blokerer virkningen af acetylcholin på muskarinreceptorerne i maveslimhinden.
- Dette hæmmer den stimulerende virkning af acetylcholin på syresekretionen i maven.
6) PPI (Protonpumpeinhibitor):
- Hæmmer protonpumpen i parietalcellerne i maveslimhinden
- reducerer mængden af syre, der udskilles i maven.
*Generelt kan transmittere (som ACh) og hormoner (som gastrin) ikke målrettes, da de har helkrops- og CNS-virkninger.
Se slide 85-86.
34
Hvordan virker PPI'er, hvilke slags lægemidler tilhører de? Hvad anvendes de til, giv eksempler på bivirkninger og giv eksempler på PPI'er.
- PPI'er virker ved at irreversibelt hæmme H+/K+ ATPase (protonpumpen), hvilket hæmmer syresekretionen, der stimuleres af histamin, gastrin og acetylcholin.
- PPI'er er prodrugs, der kræver aktivering i en sur miljø. Derfor bruges enteriske belægninger, der opløses i en basis miljø for at undgå aktivering i spiserøret og maven.
- De bliver absorberet i tarmen som en prodrug, transporteret til blodet, hvor lægemidlet aktiveres i maven.
- PPI'er aktiveres i maven, da de er svage baser, så de opholder sig nær den sure parietalcelle i maveslimhinden og aktiveres der (= specificitet)!
- Ved øgede doser giver de en disproportionalt højere plasma koncentration, hvilket forbedrer deres egen biotilgængelighed.
- De anvendes til behandling af mavesår, GERD, H. pylori-infektioner og Zollinger-Ellison syndrom.
- Bivirkninger: hæmmer aktiviteten af cytochrom P450-enzymet, hvilket reducerer clearance af nogle lægemidler (toksicitet!). De skjuler også symptomer på mavesår.
- Eksempler inkluderer esomeprazol, pantoprazol og lansoprazol.
35
Nævn lægemidler til behandling af opkast og kvalme forårsaget af lægemidler, hormoner og andre kemiske stimuli og opkast forårsaget af bevægelse.
Forårsaget af lægemidler, hormoner og andre kemiske stimuli:
- 5-HT3-receptor antagonister som ondansetron virker ved at blokere signaler i hjernen, og de kan gives som en stikpille i endetarmen eller som compazine.
- D2-receptorantagonister som prochlorperazin eller metoclopramid fungerer også ved at blokere signaler i hjernen.
- Under graviditet kan kvalme være normalt. Til behandling af kvalme under graviditet bruges først H1-receptorantagonister som promethazin. Hvis det ikke virker, kan lægen overveje 5-HT3-receptorantagonister eller D2-receptorantagonister.
Forårsaget af bevægelse:
-H1-receptorantagonister
-Muskarinreceptor antagonister bruges primært (kun) til transportsyge
35
Histamin H2-receptor antagonister. Forklar deres cellulær mekanisme, anvendelse, administrationsvej og bivirkninger.
Mekanisme:
- Hæmmer histamin og gastrin-stimuleret syresekretion med 90% (de blokerer kun H2R-involveret syreproduktion)
- Hæmmer pepsinfrigivelse fra hovedceller på grund af fald i H+
Anvendelse:
Bruges til mavesår og refluxøsofagitis (erstattet af PPI'er).
Oral administration, godt absorberet
Bivirkninger:
diarré, svimmelhed, manglende optagelse af B12 = mangel, hæmmer cytochrom P450 (hæmmer nedbrydning af lægemidler, så de forstærker deres virkning!)
36
Antacida: Magnesiumcarbonat og aluminiumhydroxid
- Hvordan virker de?
- Hvordan anvendes de? og hvad anvendes de til?
-Neutraliserer udskilt syre, så den gastriske pH-værdi ændres
-Magnesiumsalte forårsager diarré &
Aluminiumsalte forårsager forstoppelse
= blandinger bruges ofte.
-Bruges til dyspepsi og symptomatisk lindring af mavesår
-Kan hele duodenale sår (lang behandlingsregime)
-Kan påvirke opløsning, absorption og biotilgængelighed af
andre lægemidler, så der skal være to timers mellemrum.
36
Hvordan behandles mavesår?
1) Antibiotika mod gram negative bakterier, mere specifikt Helicobacter pylori. (eksempler på antibiotika er amoxicillin)
2) PPI (nedsætter syre og forstærker effekten af pH-afhængige antibiotika).
3) Lægemilder som beskytter slimhinden f.eks.
- AL(OH)3-derivat: danner en slimet gel i surt miljø, så pepsin ikke nedbryder slimhindeproteiner.
- Misoprostol: Prostaglandin E1-analog -> Reducerer syresekretionen
37
Hvorfor kunne det være smart at udvikle lægemidler der virker på CB1-receptorer?
Cannabinoider er effektive til at forebygge opkastning hos nogle patienter, der modtager kemoterapi.
Cannabinoider er effektive til at stimulere appetitten hos AIDS-patienter.
37
Nævn nogle afføringsmidler og hvordan de virker.
1) Bulk afføringsmidler:
Polysaccharidpolymerer (methylcellulose). Ufordøjelig, tiltrækker vand, hvilket gør det til en stor hydreret masse, der fremmer peristaltikken. Tager ofte flere dage at virke.
2) Hyperosmotiske afføringsmidler:
Lactulose og dårligt absorberbare opløsningsmidler (Mg-salte) tiltrækker og holder vand i tarmen. Virker inden for 1 time. Glyserol-rektale stikpiller er et alternativ.
Bivirkninger: Kan forårsage hjerteblok, neuromuskulær blokade og CNS-depression.
3) Fæcesblødgørere (afføringsmidler): Virker som et rengøringsmiddel, der tillader fedt og vand at trænge ind i afføringen (docusatnatrium).
4) Stimulerende eller irriterende afføringsmidler:
Virker på slimhinden og ENS ved at øge elektrolyt- og vandsekretionen fra slimhinden og inducere sammentrækninger (bisacodyl).
5) Øg motiliteten i musklerne.
6) Dopaminreceptorantagonister bruges til at hæmme DA's hæmning af ACh.
7) 5HT-agonister kan anvendes til at virke på 5HT4-receptorer
8) Hvis forstoppelse skyldes opioidbehandling mod smerter:
Håndteres med GI-opioidreceptor-antagonist, som ikke krydser BBB (tillader central handling af opioider, men blokerer for den forstoppende virkning)
9) Nyopdaget guanylatcyklasereceptor (opdaget at spille en rolle i bakteriel diarré) er et mål for aktivering hos dem med forstoppelse.
37
Hvad er symptomerne og hvordan behandles Irritabel tyktarmssyndrom (IBS)?
Symptomer: diarré, forstoppelse eller mavesmerter
(Ingen mavesår eller inflammation = funktionel forstyrrelse)
Behandling:
Loperamid (opioid), afføringsmidler, muskarinreceptorantagonister
Hvis diarré: Eluxadolin er en blanding af mu- og kappa-opioidreceptoragonist og delta-receptorantagonist
(aktiverer opioidreceptorer i ENS, der er involveret i motilitet)
Hvis forstoppelse: Linaclotid - agonist af GC-cGMP i tarmceller fører til større sekretion
af klorid- og bicarbonationer, hvilket fører til vandfølge på grund af osmose.
38
Nævn farmakologisk behandlingsmuligheder af diarré
1) Hvis en toxin er involveret, kan antibiotika bruges mod
antimikrobielle midler.
2) Antispasmolytika, mAChR-antagonister.
Reducer kramper og motilitet i GI-kanalen, nedsæt parasympatisk tonus til GI-kanalen.
3) Opioider: Nedsætter tarmmotiliteten.
Reducerer hyppigheden af mavesmerter (smertelindring)
Langsommere passage af afføring, så vand kan blive absorberet
Brug forbindelser, der ikke krydser BBB, for at undgå CNS-euforiske
handling.
4) Absorbenter (pektin, kalkkridt, kul osv.):
absorber toksiner og/eller belæg slimhinderlaget
38
Hvad indebærer enteral administration? hvilke administrationsveje kan anvendes til at targete GI?
Enteral administration er administration, som involverer en del af mave-tarm-kanalen og giver en systematisk virkning.
Administrationsveje:
- Oralt
- Rektalt
- Gastrisk ernæringssonde
38
Nævn:
- generelle symptomer på Inflammatoriske tarmsygdomme (IBD).
- To eksempler på IBD-sygesomme, samt specifikke symptomer på disse.
- Behandlingsmuligheder
Inflammatoriske tarmsygdomme (IBD):
Symptomer: diarré, forstoppelse eller mavesmerter
Ulcerøs colitis (Involverer tyktarmen og endetarmen)
Symptomer: mavesmerter og kramper
Crohns sygdom (Strækker sig fra mund til anus):
Symptomer: mavesmerter, diarré, opkastning, vægttab, hududslæt,
ledsmerter, øjenbetændelse, træthed og manglende koncentration
Symptomatisk behandling:
- Antiinflammatoriske midler
5-aminosalicylat hæmmer COX- og lipooxygenase-veje
hæmning af produktionen af prostaglandiner og leukotriener
- Glukokortikoider (prednisolon)
- Methotrexat og immunsuppressorer
- TNF-alfa-hæmmere/antistoffer
- Målrettede antistoffer mod peptider involveret i tarmfunktion
(integriner eller interleukiner)
38
Hvordan behandles galdesten?
- Opioider akut for smerte
- Antikolinergika for at reducere krampe
- Diæt kontrol
Hvis tilbagevendende:
- ursodeoxycholsyre (findes i galde), som nedbryder kolesterol i stenene
- Kirurgisk fjernelse
39
Nævn fordele ved administration gennem GI.
Høj Dwell time. Dette refererer til den tid, hvor et lægemiddel forbliver i mave-tarmkanalen efter administration. En høj Dwell time (dvæle tid) har følgende fordele:
- Forbedret aktivitet: Når lægemidlet forbliver længere tid i mave-tarmkanalen, har det mere tid til at interagere med receptorer og målceller i tarmvæggen. Dette kan forbedre lægemidlets terapeutiske effektivitet.
- Øget tilgængelighed: En længere dwell time tillader bedre absorption af lægemidlet gennem tarmvæggen og ind i blodbanen. Dette kan føre til højere plasmakoncentrationer af lægemidlet, hvilket igen kan øge dets terapeutiske virkning.
