E&K kapitel 14 Flashcards
Hvad betyder ræsonnering?
Ræsonnering er en mental proces, hvor man anvender logik og tankegang til at drage konklusioner, træffe beslutninger eller løse problemer. Det involverer at analysere information, overveje forskellige muligheder og argumentere for eller imod bestemte synspunkter
De to typer af ræsonnering
Induktiv ræsonnering
Deduktiv ræsonnering
Hvad går induktiv ræsonnering ud på?
Drager gennerelle konklusioner fra specifikke observationer
Eksempel –>En kalkun observerer, at den bliver fodret hver dag → konkluderer, at den vil blive fodret i morgen.
Hvad bruger man induktiv ræsonnering til i videnskaben?
Psykologer observerer at forstærkning (belønning) er vigtig for læring
Hvad betyder deduktiv ræsonnering
Drager specifikke konklusioner fra generelle præmisser.
Eksempel: Tom er højere end Dick og Dick er højere end Harry –> Tom er højere end Harry (logisk nødvendigt)
Uformel ræsonnering
Baseret på erfaring og viden snarere end formel lokok –> en form for induktiv ræsonnering, der ligner den måde, vi ræsonnerer til daglig
Karl Popper skelnede mellem? og hvad handlede det om?
Bekræftelse og Falsifikation
Bekræftelse –> At søge beviser, der undersøtter en hypotese
Falsifikation –> at forsøge at modbevise en hypotese gennem eksperimenter
Hvad udviklede Wason (1960)?
En hypotesetestningsopgave, hvor deltagerne skulle identificere en simpel regel for talsæt
Forklaringen på dårlige præstation = bekræftelsesbias –> de fleste søgte beviser, der støtter deres hypotese, frem for at teste alternative forklaringer
DAX-reglen
Tal i stigende rækkefølge
MED-reglen
Alle andre talrækker
Hvordan kan bekærftelesbias (konfirmeringsbias) være en udfordring for forkere?
Dunbars studie viser, hvordan konfirmeringsbias kan hindre forskere i at finde de rigtige svar, hvis de fokuserer for meget på at bekræfte deres egne hypoteser. De, der i stedet søger at forstå og forklare modstridende data, har en bedre chance for at finde den rigtige løsning.
Hvilke hypoteser skelner Sanbin et al (2015) mellem
Absolutte hypoteser (gælder altid)
Ikke-absolutte hypoteser (gælder under visse betingelser)
Hvilken type hypoteser er bedst for falsifikation?
Absolutte hypoteser = gælder altid
Hvilke hypotese er bedst for bekræftelse?
Mere informativ for ikke-absolutte hypoteser = Gælder under visse betingelser
En effektiv strategi i forskning?
Bekæft tidligt -falificer senere (feist, 2008)
Hvad foreslår Hamlin (2017) kan reducere bekræftelsesbias?
1) Mere gennemsigtighed = forksere bør vise, hvad de har gjort
2) Blind analyse = alle statistiske analyser bør gennemføres, før forskerne kender resultaterne
3) Præ-registrering - forksere bør på forhånd offendtliggøre undersøgelsens formål, hypoteser, design og analysemetoder før data indsamles
Hvad viste Fugelsang et al?
Viste hvordan mange forskere forklarer modstridende fund som metodefejl frem for at ændre deres teorier
Betinget ræsonneringl
Handler om at drage logiske konklusioner baseret på “hvis… så” udsagn.
Stammer fra propositional logik, hvor logiske operatorer som og eller hvis…. så, bruges til at forbinde sætninger.
I propositional logik er sætninger enten sande eller falske – der er ingen mellemvej eller usikkerhed. “Hvis det regner, bliver nancy våd”
De to vigtige gyldige slutningsregler i betinget ræsonnering
Modul ponsens
Modul tollens
Modus ponens
Bekræftelse af antecedenten = den første del af en betinget sætning - hvis-sætning
- Hvis det regner, bliver nancy våd
- det regner
*konklusion: Nancy bliver våd (gyldig slutning)
Modus tollens
Benægtelse af konsekvensen
- Hvis det regner, bliver nancy våf
- Nancy bliver ikke våd
- Konklusion det regner ikke (gyldig slutning)
De tre problemer for betinget ræsonnering
- Manglende relevans for hverdagen
- Ignorering af baggrundsviden
- Definitive konklusioner
To teorier, der forklarer hvordan mennesker drager konklusioner i betinget ræsonnering
Dobbeltkilde-model (dual-source model)
Dobbelt-proces model (dual-process model)
Dobbeltkilde model (dual-source model) (Klauer et al, 2010)
Denne model foreslår, at der er to forskellige måder, mennesker kan ræsonnere på
Vidensbaseret proces = Din viden i forvejen
Formbaseret proces = Uden din viden i forvejen, men hvordan udsagnene er opbygget
fremhæver, at viden og erfaring er vigtige faktorer, når folk vurderer sandsynligheden for konklusioner i ræsonnering.
Dobbeltproces-model (dual-process model) (Verschueren et al, 2005)
viser, at der er forskellige strategier, folk kan bruge, når de arbejder med betingede udsagn. Nogle mennesker baserer deres vurderinger på deres viden (statistisk strategi), mens andre er mere påvirket af konkrete eksempler (modeksempelsstrategi).
De to teoretiske modeller i forskningen af betinget ræsonnering
Folk enten bruger deres erfaring til at vurdere sandsynligheder (dual-source-modellen)
Folk forsøger at finde eksempler, der modsiger konklusionen (dual-process-modellen).
Deontiske regler
Regler om pligter/tilladelse
Mentalmodelteorien (ragni et al, 2018)
Mentalmodelteorien bedst forklarer, hvordan folk præsterer i denne opgave.
Der er to processer involveret:
Intuitiv proces: Folk vælger kort, der matcher deres hypotese
Overvejet proces: Folk søger aktivt efter modbeviser
Syllogistisk ræsonnering
En logisk metode, hvor konklusion drages ud fra to præmisser
- Et syllogisme består af to præmisser eller udsagn efterfuldt af en konklusion
Eks. Indeholder tre elemener (ABC) hvoraf B optræder i begge præmisser.
Trosbias (Belief bias)
- Tendensen til at acceptere ugyldige konklusioner, hvis de virker troværdige
- Afvise gyldige konklusioner, hvis de virker utroværdige
Sandhedsprincippet
Mental modeller repræsenterer, hvad der er sandt, men ikke hvad der er falsk
Minimierer kravene til arbejdshukommelsen
Hvilke to dele af arbejdshukommelsen spiller en central rolle i dannelsen af mentale modeller?
Den centrale ledelse
Den visuo spatiale skitse blok
Evans & Stanovich skelner mellem to typer af tænkning
Type 1: Intuitiv tænkning
Type 2: Reflekterende tænkning
Default-inventionist-modellen
Når de to typer af tænkning arbejder sammen = man starter med type 1: Intuitiv og bagefter bruger type 2: den reflekterende.
Hvad viser forskning om belief bias?
Belief bias er mindre hos mere intelligente personer
Bias mindskes når folk har mere tænketid, mens den øges under kognitiv belasning, fordi det begrænser evnen til analytisk tænkning
De Neys (2012) tre modeller for, hvordan Type 1, og Type 2 bearbejnings kombineres
Seriel model –> Først type 1, derefter 2
Parallel model –> Typerne kører samtidigt
Logisk intuition-model –> Hvis inutitiv heuristisk tænkning, og intuitiv logisk tænknin er i konflikt træder type 2 til og løser problemet.
Hvad er årsag til Type 2 processering?
Traditionelle serielle modeller: Type 2 processer overvåger output fra Type 1 processer for at bestemme ræsonneringspræstation.
Parallelle modeller: Type 2 ræsonnering trigges af konflikt-overvågning, der fører til konflikt-registrering.
Fælles antagelse: Type 2 processering er effektivt selv-udløst.
Meta ræsonnering
Feeling of rightness –> højere ved hurtigt svar end langsomt, hvilket indikerer vigtigheden af responsflydendehed (respone fluency)
Hvad betyder response fluency
Refererer til evnen til at producere svar hurtigt og flydende, ofte i en kontekst som sprog, ræsonnering eller problemløsning. Det indebærer, at en person kan generere svar uden betydelige pauser eller usikkerhed.
Hæmmende kontrol teori af ræsonnering ( inhibitory control theory og reasoning)
Evnen til at hæømme ukorrekte svar produceret af Type 1 tænkning af afgørende betydning ift. at reducere trosbias
- Inferior frontal er involveret i denne hæmning = personer med høj aktivitet i det område vil have mindre trosbias end folk med lav aktivitet.
Hvilke skift i fokus har der vores ift til ræsonnering?
Forskningen er begyndt at fokusere på uformel ræsonnering, som tager højde for viden, erfaring og kontekst. Her handler det ikke kun om logik, men også om sandsynligheder og nuancer af usikkerhed.
Forskning viser, at folk ofte bruger uformel ræsonnering i virkelige situationer, selv når de konfronteres med opgaver, der kræver deduktiv ræsonnering. Dette understøtter vigtigheden af at studere uformel ræsonnering direkte i stedet for kun at se på fejl i deduktiv ræsonnering.
Stråmand fejlslutning
En argumentationsteknik, hvor en person misrepræsenterer eller overdriver en modstanders argument for lettere at kunne angribe eller kritisere det.
I stedet for at konfrontere den egentlige påstand eller argument, skaber de en “stråmand” - en svagere version af argumentet, som er lettere at tilbagevise.
Motiveret afslutning
Nogle tror fx at global opvarming ikke er et problem, eller tror ikke på at mennesker stammer fra aber, hvorfor? = motiveret afslutning, hvilke opstår, når folk forvrænger deres vurderinger pga. deres underliggende personlige mål = motiveret aflsutning er baseret på ønsker, ikke fakta.
ad hominem fejlslutning
Er en argumentationsteknik, hvor man angriber en persons karakter, motiver eller andre personlige egenskaber i stedet for at adressere det faktiske argument eller emne.
Løsningsaversion
Refererer til en tendens, hvor folk undgår at tage handling eller finde løsninger på problemer, selv når mulighederne for at løse dem er tilgængelige
Min-side bias
Minder om motiveret slutning = refererer til en kognitiv skævhed, hvor folk har en tendens til at favorisere information, argumenter eller synspunkter, der understøtter deres egne overbevisninger eller holdninger.
(Mercier, 2016) Argumentativ theory af ræsonnering
fokuserer på, hvordan mennesker strukturerer deres argumenter og ræsonnering i sociale interaktioner. Denne teori understreger, at ræsonnering ikke kun handler om at finde sandhed, men også om at overbevise andre og deltage i diskussioner.
Uformel ræsonnering vs deduktiv ræsonnering
Uformel ræsonnering er langt mere vigtigt end deduktiv ræsonnering i vores hverdag
Er sandsyndligheder vigtigt i uformel ræsonnering end i deduktiv ræsonnering?
Uformel ræsonnering
Bayesian tilgang
Ifølge denne tilgang har vi nogle “subjektive sandsynligheder” knyttet til vores tidligere overbevisninger. Dette betyder, at vi vurderer sandsynligheden for, at noget er sandt, baseret på vores tidligere viden og erfaringer
Glidebane-argumentet
Er en form for argumentation, der hævder, at en bestemt handling eller beslutning vil føre til en kæde af uønskede konsekvenser, ofte uden tilstrækkelig bevis for, at disse konsekvenser faktisk vil ske.
Det bruges ofte i debatter for at advare mod en handling ved at påpege, at det kan føre til en række negative resultater.
Base-rate-information
refererer til den grundlæggende information eller statistik, der er relateret til en bestemt population eller et fænomen
Begrænset rationalitet
Forestillingen om at mennesker er lige så rationelle som miljøet og som deres begrænsede behandlingskapacitet
mange fejl i menneskelig tænkning reflekterer begrænset processeringskapacitet mere end det reflekterer irrationalitet
Piaget Wason foreslog
at rationelle tanker er reguleret af logik
Normativism
Forestillingem om at menneskelig tænkning skal betragtes som “korrekt” eller “ukorrekt” afhængigt af, hvor tæt den følger visse normer eller standarder
Intrumentel rationalitet
Maksiermering af nytten (subjektiv værdi) af ens valg eller beslutninger med hensyn til at nå opgaverelaterede mål (også kaldet snæver rationalitet fordi det er snævert fokuseret på den nuværende opgave)
Bred rationalitet
Involverer at tage højde for individets personlige mål og kontekstuelle faktorer ud over de umiddelbare opgave-mål.
Social rationalisering
Handler om mål, såsom at vælge en mulighed, som man kan forsvare med argumenter eller moralsk begrundelse, eller som kan skabe en konsensus
Dunnin-kruger effekten
at mindre dytige individer overestimerer deres evner mere end dem, der er dygtigere
Algoritmisk sind
Indeholder mindware, herunder regler, viden, strategier som personen kan hente fra hukommelsen, og derved træffe beslutninger og løse problemer. Denne kan overstyre den (ofte ukorrekte) heuristiske respons) generet af det automatiske sind
Reflekterende sind
Har adgang til individets mål, overbevisninger og generelle viden. I beslutningen om at skulle bruge type 2, da involveres det reflekterende sind
Flydende intelligens
Non-verbal ræsonnement evne anvendt på nye problemer) er af direkte relevans til funktionen af det algoritmisk sind
Stanovich (2012) udviklede en tredelt model for at forklare intelligensens påvirkning på tænkning og ræsonnering består af?
Algoritmisk sind
Reflekterende sind
Flydende intelligens
Comprehensive Assessment of Rational Thinking (CART)
Test der vurdere individuelle forskelle i det reflekterende sind
Inkrementel gyldighed
En ny tests evne til at forudsige adfærd eller andre resultater/outcome i højere grad end eksisterende tests
Rationalitet og menneskelig tænkning
Mennesker fejler ofte i simple opgaver og beslutningstagning, men mestrer hverdagsproblemer godt.
Dårlig ræssonering skyldes
Mangel på motivation, ikke evner
