E&K kapitel 14 Flashcards
Hvad betyder ræsonnering?
Ræsonnering er en mental proces, hvor man anvender logik og tankegang til at drage konklusioner, træffe beslutninger eller løse problemer. Det involverer at analysere information, overveje forskellige muligheder og argumentere for eller imod bestemte synspunkter
De to typer af ræsonnering
Induktiv ræsonnering
Deduktiv ræsonnering
Hvad går induktiv ræsonnering ud på?
Drager gennerelle konklusioner fra specifikke observationer
Eksempel –>En kalkun observerer, at den bliver fodret hver dag → konkluderer, at den vil blive fodret i morgen.
Hvad bruger man induktiv ræsonnering til i videnskaben?
Psykologer observerer at forstærkning (belønning) er vigtig for læring
Hvad betyder deduktiv ræsonnering
Drager specifikke konklusioner fra generelle præmisser.
Eksempel: Tom er højere end Dick og Dick er højere end Harry –> Tom er højere end Harry (logisk nødvendigt)
Uformel ræsonnering
Baseret på erfaring og viden snarere end formel lokok –> en form for induktiv ræsonnering, der ligner den måde, vi ræsonnerer til daglig
Karl Popper skelnede mellem? og hvad handlede det om?
Bekræftelse og Falsifikation
Bekræftelse –> At søge beviser, der undersøtter en hypotese
Falsifikation –> at forsøge at modbevise en hypotese gennem eksperimenter
Hvad udviklede Wason (1960)?
En hypotesetestningsopgave, hvor deltagerne skulle identificere en simpel regel for talsæt
Forklaringen på dårlige præstation = bekræftelsesbias –> de fleste søgte beviser, der støtter deres hypotese, frem for at teste alternative forklaringer
DAX-reglen
Tal i stigende rækkefølge
MED-reglen
Alle andre talrækker
Hvordan kan bekærftelesbias (konfirmeringsbias) være en udfordring for forkere?
Dunbars studie viser, hvordan konfirmeringsbias kan hindre forskere i at finde de rigtige svar, hvis de fokuserer for meget på at bekræfte deres egne hypoteser. De, der i stedet søger at forstå og forklare modstridende data, har en bedre chance for at finde den rigtige løsning.
Hvilke hypoteser skelner Sanbin et al (2015) mellem
Absolutte hypoteser (gælder altid)
Ikke-absolutte hypoteser (gælder under visse betingelser)
Hvilken type hypoteser er bedst for falsifikation?
Absolutte hypoteser = gælder altid
Hvilke hypotese er bedst for bekræftelse?
Mere informativ for ikke-absolutte hypoteser = Gælder under visse betingelser
En effektiv strategi i forskning?
Bekæft tidligt -falificer senere (feist, 2008)
Hvad foreslår Hamlin (2017) kan reducere bekræftelsesbias?
1) Mere gennemsigtighed = forksere bør vise, hvad de har gjort
2) Blind analyse = alle statistiske analyser bør gennemføres, før forskerne kender resultaterne
3) Præ-registrering - forksere bør på forhånd offendtliggøre undersøgelsens formål, hypoteser, design og analysemetoder før data indsamles
Hvad viste Fugelsang et al?
Viste hvordan mange forskere forklarer modstridende fund som metodefejl frem for at ændre deres teorier
Betinget ræsonneringl
Handler om at drage logiske konklusioner baseret på “hvis… så” udsagn.
Stammer fra propositional logik, hvor logiske operatorer som og eller hvis…. så, bruges til at forbinde sætninger.
I propositional logik er sætninger enten sande eller falske – der er ingen mellemvej eller usikkerhed. “Hvis det regner, bliver nancy våd”
De to vigtige gyldige slutningsregler i betinget ræsonnering
Modul ponsens
Modul tollens
Modus ponens
Bekræftelse af antecedenten = den første del af en betinget sætning - hvis-sætning
- Hvis det regner, bliver nancy våd
- det regner
*konklusion: Nancy bliver våd (gyldig slutning)
Modus tollens
Benægtelse af konsekvensen
- Hvis det regner, bliver nancy våf
- Nancy bliver ikke våd
- Konklusion det regner ikke (gyldig slutning)
De tre problemer for betinget ræsonnering
- Manglende relevans for hverdagen
- Ignorering af baggrundsviden
- Definitive konklusioner
To teorier, der forklarer hvordan mennesker drager konklusioner i betinget ræsonnering
Dobbeltkilde-model (dual-source model)
Dobbelt-proces model (dual-process model)
Dobbeltkilde model (dual-source model) (Klauer et al, 2010)
Denne model foreslår, at der er to forskellige måder, mennesker kan ræsonnere på
Vidensbaseret proces = Din viden i forvejen
Formbaseret proces = Uden din viden i forvejen, men hvordan udsagnene er opbygget
fremhæver, at viden og erfaring er vigtige faktorer, når folk vurderer sandsynligheden for konklusioner i ræsonnering.