E&B kapitel 6 Flashcards

1
Q

Hvilke principper anvendes til at definere begreber?

A

Effektiv repræsentation
Kommunikation
Prædiktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Essentielle træk

A

Denne tilgang foreslår, at begreber kan defineres ved at identificere deres grundlæggende egenskaber.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Prototype- og Eksemplar-tilgange:

A

Disse tilgange hjælper med at forstå, hvordan vi kategoriserer objekter og begreber.

Prototype-tilgangen fokuserer på de mest repræsentative eksempler inden for en kategori, mens eksemplar-tilgangen ser på specifikke elementer i en kategori.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Semantisk demens

A

Er defineret som en tilstand med udbredt tab af viden om betydningerne af begreber og ord

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Den almindelig funktions tilgang (the common feature approach):

A

Den intuitive idé om, at begreber defineres af essentielle egenskaber, var den første teori om konceptuel dannelse, der blev vedtaget i filosofi og psykologi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Uskarpe grænser (eng: fuzzy boundaries)

A

Gradvise overgange mellem andre relaterede koncepter.

Eks = Vanskeligheden ved at klassificere græskar og tomater illustrerer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Prototype tingangen

A

Hver kategori har en prototype, som er en central beskrivelse eller konceptuel kerne, der repræsenterer kategorien.

Træk ved fugleprototypen inkluderer: er levende, har fjer, har et næb, har vinger, har ben og fødder, lægger æg, bygger reder, synger, har kløer, er lette.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Familielighed (eng: family resemblance)

A

Referere til, hvordan medlemmmer af en kategori kan dele mange, men ikke nødvendigivs alle træk med prototypen.

Dyr, der deler flere træk med fugle prototypen (f.eks. spurve, rødhalse, finker), betragtes som mere repræsentative for konceptet “fugl” end arter som svaner eller pingviner, der måske ikke passer ind i den typiske opfattelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Typikalitetseffekt

A

Beskriver, hvordan folk hurtigere kan klassificere objekter, der ligner prototypen, som medlem af kategorien.

Eksempel: En rødhals vil hurtigere blibe identificeret som en fugl end en svane fordi den deler flere træk med den gennerelle opfattelse af hvad en fugl er.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Eksemplar-tilgang

A

Handler om at en ny enhed kategoriseres ved at sammenligne den med eksempler fra forskellige kategorier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Vidensbaseret tilgang

A

Denne tilføjer, at vi normalt har en forståelse af relationerne mellem egenskaberne. For eksempel er “farlig” og “skarp” to egenskaber ved konceptet kniv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Kausale relationer

A

Kausale relationer er vigtige, fordi de viser, hvordan forskellige egenskaber påvirker hinanden

→ Eksempelvis en bil: Vi ved, at en bil har en motor, har brug for brændstof og kan bevæge sig selv. Men hvis et objekt kun bruger motoren til at bevæge vinduesviskerne, er det ikke nødvendigvis en bil.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Perceptuel kvalitet

A

Vores opfattelse af objekter er ikke kun baseret på deres fysiske egenskaber, men også på hvordan vi interagerer med dem i vores dagligdag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Baggrund situation

A

Mange af de egenskaber, vi forbinder med et objekt, kan være relateret til den kontekst, vi ser det i, snarere end objektet selv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Indlejret kognitions tilgang (embodied cognition approach)

A

Den hypotese, at betydningen af begreber afhænger af de fysiske interaktioner med vores krop og den omgivende verden.

For eksempel kan vi ikke virkelig forstå, hvad “æble” betyder, medmindre vi har haft erfaring med æbler (set dem, rørt ved dem, smagt dem).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hub-and-spoke modellen

A

Er en måde at organisere information eller koncepter på:

Hub er egentlig bare over kategorien, også er Spoke bare de ting der hører under.

17
Q

Hvor er spokes placeret

A

Antages at være placeret i de forreste temporallapper (ATL). Dette er den del af hjernen, der først påvirkes ved semantisk demens. Spokes refererer til de forskellige typer information (som lyd, tale, vision osv.),

18
Q

Hvor er Hub placeret?

A

Hubs refererer til centrale områder i hjernen, som f.eks. den anteriore temporallap (ATL), der integrerer viden fra forskellige typer information

19
Q

Rosch et al. (1976) → der skulle skelnes mellem tre niveauer af koncepter:

A
  1. Overordnede kategorier på det høje niveau (f.eks. møbler)
  2. Basisniveau-kategorier i midten (f.eks. stol)
  3. Underordnede kategorier nederst (f.eks. kontorstol)

Rosch et al. (1976) = Folk håndterer typisk objekter på det mellemste, basisniveau → Hvorfor? = det er konkret og let at forstå

20
Q

Ordassociationsopgaven

A

I denne opgave bliver deltagerne præsenteret for et målord og bedt om at nævne det første ord (eller de første tre ord), der falder dem ind. En metode til at undersøge semantisk relaterhed

21
Q

Spredning af aktivering

A

Forestil dig, at du tænker på et bestemt ord, som “æble”. Når du tænker på “æble”, aktiveres det ord i din hjerne, men samtidig kan relaterede ord eller begreber som “frugt”, “rød” eller “sundhed” også blive aktiveret. Dette sker, fordi disse koncepter er forbundet i dit sind.

22
Q

Proposition

A

Er en konfiguration af koncepter baseret på et begrænset antal kombinationsregler, hvilket resulterer i en sand-eller-falsk udsagn

23
Q

De tre propositioner du lagre information på

A

For eksempel, hvis nogen fortæller dig, at “en rig, ung professor har købt et smukt byhus,” kan du lagre informationen i følgende tre propositioner:
Proposition 1 (handling, agent, objekt): købe, professor, hus
Proposition 2 (er en, agent, status1, status2): professor, rig, ung
Proposition 3 (er en, objekt, status1, status2): [hus, smukt, byhus]

24
Q

Bartletts eksperiment:

A

Bartlett gav studerende en historie at læse og observerede, at de huskede den i overensstemmelse med deres egne kulturelle rammer, hvilket førte til forvrængninger. Han kaldte dette “rationalisering” – de tilpassede historien for at gøre den mere forståelig for dem.

25
Q

Brewer og Treyens eksperiment

A

Deltagere huskede flere objekter, der passede ind i deres kontorskema, og fejlagtigt huskede objekter, der ikke var til stede, som bøger. Dette viser, at skemaer kan hjælpe os med at huske, men også føre til systematiske fejl.

26
Q

Eksekutive funktioner:

A

Dette er et sæt af kognitive færdigheder, der hjælper os med at styre vores tanker og handlinger.

27
Q

Ifølge Miyake et al, kan eksekutive funktioner deles op i tre hovedkategorier

A
  1. Mental skiftning: Evnen til at skifte mellem forskellige opgaver eller mål.
  2. Opdatering: At kunne overvåge og justere, hvad vi husker og arbejder med i vores hukommelse.
  3. Hæmning: At undertrykke irrelevant information, så vi kan fokusere på det, der er vigtigt.
28
Q

Hvor sidder eksekutive funktoner, og hvad gør de?

A

Den frontale cortex sidder eksekutive funktioner sidder er vigtig for at holde styr på rækkefølgen af begivenheder.

29
Q

Konfabulation

A

Skader i frontallapperne kan føre til konfabulation, hvor folk husker falske erindringer. Dette understreger, at skemaer ikke aktiveres automatisk, men kræver aktiv kognitiv kontrol.