Tubulus farmaka

Question 1

Beskriv typerne af diuretika farmaka

Answer 1

Diuretika = vandrivende

Furosemid:
–> NAK2Cl-transporteren hæmmes i det tykke ascenderende ben af Henles slynge (TALH) –> man udskiller elektrolytter –> pga osmose udskilles væske –> øget diuretika

Thiazider:
–> hæmmer NaCl-cotransporteren i distale tubuli –> elektrolytter udskilles –> pga osmose udskilles væske –> øget diurese

Kombinationsbehandling Furosemid + Thiazider:
Øger hinandens effekt ved at hæmme flere steder i tubulus.

Ved begge tilfælde udskilles Na+ samt K+

• Hyponatriæmi
• Hypokaliæmi

Question 2

Beskriv bivirkninger ved diuretika

Answer 2

Diuretika bivirkninger:

• Hypotension (lavt BT) –> pga høj diurese
• Hypovolæmi (lavt blodvolumen) –> pga høj diurese
• Hyponatriæmi
• Hypokaliæmi –> kroppen forsøger at mindske Na+ tab vha. ENac i samlerør –> Na+ byttes til K+
• Pga. manglende paracellulær transport –> Mg2+ og Ca2+ tabes –> hypomagnesiæmi / hypocalciæmi

Question 3

Beskriv kaliumbesparende lægemidler, deres virkningsmekanisme og bivirkninger

Answer 3

Kaliumbesparende lægemidler benyttes for at mindske K+ tab.

Amilorid:
–> hæmmer ENac i samlerør –> Na+ kan ikke udskiftes med K+ –> mindre K+ tab –> mere Na+ tab

Spironolaktam / aldosteron-R-antagonister:
–> hæmmer produktion af Na/K-ATPaser og ENac –> forhindrer Na+ i at blive udskiftet med K+

Bivirkninger:

• -> kan hæmme kønshormon-R, da den er intracellulær, hvilket kønshormon også er:
• Menstrutions forstyrrelser
• Testes atrofi
• Impotens
• Nedsat lipido (sexlyst)

Question 4

Beskriv Ca-hæmmere / kulsyreanhydrase-hæmmere og deres virkningsmekanisme

Answer 4

Ca-hæmmere:

Kulsyre-anhydrase-hæmmer:
Bruges til at manipulere urin pH
–> enzym der hæmmer omdannelsen af H+ og HCO3- der bliver til CO2 samt omdannelsen af CO2 til H+ og HCO3-.

–> hæmning af omdannelsen af HCO3- –> HCO3- (base) udskilles –> urin bliver mere basisk –Z blod bliver mere acidotisk / surt.

Question 5

Beskriv nyrens funktioner

Answer 5

Nyrens vigtigste funktion er homestatisk regulering af vand og ionindhold i blodet. Derudover er affalds fjernelse også vigtig, men forstyrrelser i blodvolumen eller ionniveauet kan medfører seriøse helbredsproblemer, før at akkumulering af affaldsprodukter når toksiske niveauer.
Nyren vedligeholder den normale blodkoncentration af ioner og vand ved at balancerer indtaget af disse substanser i udskillelse i urinen.

Generelt kan nyrens funktioner inddeles i 6 dele:

1. Regulering af ekstracellurlær væskevolumen og blodtryk
   Når den ekstracellulære væskevolumen falder, vil blodtryk også falde. Hvis ECF volumen og blodtryk bliver for lavt vil kroppen ikke kunne vedligeholde tilltrækkelig blodflow til hjernen og andre essentielle organer. Nyren arbejder i et integreret forløb med det cardiovaskulære system for at sikre at blodtryk og vævs perfusion bliver i et acceptabelt rækkevidde.
2. Regulering af osmolaritet
   Kroppen integrerer nyrefunktionen med adfærdsdrifter såsom tørst for at vedligeholde osmolariteten i blodet på 290 mOsM.
3. Vedligeholdelse af ionbalancen
   Nyren holder koncentrationen af vigtige ioner indenfor den normale rækkevidde ved at balancere fødeindtag med urinekskretion. De vigtige ioner er her Na+, K+ og Ca2+
4. Homeostasis regulering af pH
   pH i plasma er normalt indenfor et smal område.
   Hvis den ekstracellulære væske bliver for sur vil nyrene fjerne H+ og bevare bicarbonat HCO3-, der virker som buffer.
   Hvis den ekstracellulære vækse bliver for basisk vil nyrene fjerne HCO3- og bevare H+.
5. Ekskretion af affaldsprodukter
   Nyrene fjerne metabolske affaldsprodukter og xenobiotics eller ukendte stoffer såsom stoffer. Metabolsk affald inkluderer kreatin fra muskelmetabolisme og nitrogenholdigt affald fra urin og urinsyre.
   Det er hemoglobin, som giver tis dets gule farve.
6. Produktion af hormoner
   Nyreceller syntetiserer hormonet erythopoitin (EPO), som er et cytokin hormon, som regulerer syntesen af røde blodceller.
   Nyren udskiller også renin, der er et enzym, som regulerer produktionen af hormoner involveret i Natrium balance og blodtryks homeostasis.
   Nyreenzymer hjælper desuden konverteringen af vitamin D3 til et hormon som regulerer Ca2+.

Question 6

Beskriv de 3 basisprocesser som finder sted i nephronen

Answer 6

Der er 3 basisprocesser som finder sted i nephronen:

- Filtrering
- Reabsorption
- Sekretion

Filtrering:
Er bevægelsen af væske fra blodet til lumen af nephronen. Filtreringen sker kun i det renale blodlegeme. Så snart filtratet (den filtrerede væske) passerer ind i lumen af nephronen bliver det en del af kroppens eksterne/udvendige miljø. Derfor vil alting som filtreres igennem nephronen blive udskildt i urinen medmindre det reabsorberes ind i kroppen.
Efter at filtratet efterlader bowmans kapslen bliver det modifieret af reabasorbtion og sekretion

Reabsorption:
Er processen af transporten af substanser i filtratet fra lumen til blodet.

Sekretion:
Er selektiv fjernelse af molekyler fra blodet til filtratet i lumen.

Mængde udskildt = mængde filtreret − mængde reabsorberet + mængde sekreret

Question 7

Forklar ekskretion

Answer 7

Ekskretionsraten af en opløsning afhænger af

1) dets filtrerede load og
2) om den reabsorberes eller sekreres, når den passere gennem nephronet.

Clearance - beskriver hvor mange mL plasma der er passeret gennem nyrene som er blevet totalt renset for en opløsning i en given tidsperiode.

Inulin clearance er lig til GFR. I kliniske settings vil kreatin bruges til at måle GFR.

Clearance kan bruges til at bestemme, hvordan nephronet forholder sig til en opløsningen, som filtreres gennem det.

Question 8

Hvornår øges eller sænkes ECF

Answer 8

ECF osmolariteten falder som resultat af overdrevet vand indtag - vand bevæger sig ind i cellerne og de svulmer op.

ECF osmolariteten stiger som resultat af saltindtag - vand vil bevæge sig ud af cellerne og de vil skrumpe.