Bakterielt Flashcards
Beskriv hhv. bakteriocid og bakteriostatisk
Bakteriocid:
Lægemidlet dræber bakterierne
Bakteriostatisk:
Lægemidlet hæmmer vækst af bakterier, herefter kan makrofager dræbe bakterierne
Angiv de 4 grupper af lægemidler
Følgende grupper af lægemidler benyttes mod bakterier:
- Cellevægssynteste-hæmmere (bakteriocide)
- Folsyresyntese-hæmmere (bakteriostatiske, enkeltvis / bakteriocide ved kombination)
- Proteinsyntese-hæmmere (bakteriostatiske / i høje doser bakteriocid)
- Replikations-hæmmere (bakteriostatiske / i høje doser bakteriocid)
Beskriv cellevægssyntese-hæmmere
Cellevægssyntesehæmmere inkluderer:
Beta-laktamer:
- -> hæmmer transpeptidasen (PBP) –> ingen transpeptidbindinger –> ingen cellevæg –> pga osmose vil cellen springe
- Pencillin (1. valg):
- Empirisk (man regner med at pencillin virker på det meste)
- Bredspektrede pencilliner vil dræbe den naturlige flora –> GI-gener –> suproinfektion
- Cephalosporin:
- bruges ved urinvejsinfektion, da de fleste cephalosporiner udskilles gennem nyren
- udskilles via. 1) nyre og 2) galde (fedtopløselige) kan derfor bruges til meningitis, da den kan krydse blod/hjerne barrieren.
- Meropem
Glykosider = vancomycin:
- -> hæmmer glykosyleringsenzymet –> NAM og NAG sættess ikke sammen –> peptidoglykaner kan ikke smales –> cellevæg destrueres
- Vancomycin er toksisk
- Kan ikke optages i tarmen, så skal gives I.V eller I.M ved systemisk behandling –> bruges veed clostridium oralt i tarmen
- Nephro og oto-toksisk
Cykloserin:
–> trænger ind i bakterien gennem cellemembranen og fungerer som et substrat/byggesten til at danne NAM og NAG –> hæmmer produktionen af “korrekt” NAM og NAG –> membran ødelægges
Bacitracin:
–> hæmmer proteinet som transporterer NAM og NAG ud af cellen
Beskriv proteinsyntese-hæmmere
Proteinsyntese-hæmmere inkluderer:
Aminoglykosid (Gentamycin):
- -> binder til 30S og blokkerer afkodning af mRNA
- høj dosis er bakteriocid
- ototoksisk og nephrotoksisk (oftest i patienter med nyresjade som forværres)
- ingen optagelse i tarmen –> gives oftest I.V (alvorlig systemisk infektion)
Tetracyklin (Doxycyklin):
- -> binder til 30s og forhindrer at mRNA ikke kan frigøres igen og derfor ophobes mRNA –> proteinsyntese stop
- optages bedst i tarm uden mad tilstede (konkurerreer med næringsstofferne i maden om at krydse epithelet)
- binder sig til metalioner (laver chelering) –> svær at optage ved samtidig indtag af mælk. Binder derfor også tilCa2+ og kan ophobes i knogler og tænder
- gives derfor IKKE til børn og gravide pga ophobning
Makrolid:
- -> binder til 50s –> hæmmer translokation af tRNA –> hæmmer proteinsyntese
- god peroral optagelse
- hæmmer P450 ensymerne og nedsætter metabolisme af andre lægemidler
- bruges mod klamydia
Kloramphenikol:
- -> binder til 50s –> hæmmer transport af peptidkæde –> hæmmer proteinsyntese
- god peroral optagelse
- bruges mod øjenbetændelse
HVIS aminoglykosid tages med muskelblokkerer (rukoronium) som forhindrer Ach at binde til R kan man opleve en forværring af muskelbollernes effekt –> lammelser
Beskriv folsyre-hæmmere
Folsyre-hæmmere inkluderer:
Sulfonamid:
- –> fungerer som falsk substrat i stedet for PABA –> hæmmer folsyresyntese –> ingen RNA/DNA –> transkription og translation hæmmes
- administreres peroralt
- kan give hypersensitivitet (overstimulering) egne celler dræbes
- bakteriostatisk –> i kombination med trimethoprim = bakteriocid
Trimethorprim:
- -> hæmmer enzymet DHF-reduktase –> mindre dannelse af THF –> hæmmer transkription og translation
- svag base som udskilles gennem nyren. Regulering af pH i urin –> sur = hurtigere udskillelse, basisk = langsommere udskillelse
- øget renal udskillelse hvis urin er acidosisk
- kraftigere hæmmer af folsyremetabolismen end sulfonamid og kan derfor give folatmangel –> anæmi
Beskriv replikations-hæmmere
Replikationshæmmere inkluderer:
Quinoloner (ciprofloxaxin):
- -> hæmmer enzymet DNA gyrase (DNA gyrase både kløver og ligerer) –> uden denne kan bakterier ikke beskytte sin DNA-streng imod negativ supercoil –> ved replikation kommer der brud på DNA strengen
- giver udslet
- hæmmer P450 ensymer og nedsætter metabolisering af andre lægemidler –> astmatikere der får theophyllin skal passe på
- svært at optage i tarmen, når det binder til Mg (ved brug af Magnesia eller balacid
Metronidazole:
- –> binder til DNA-strengen og giver varige skade vha. sin metabolit –> derfor effektiv i amøber og anaerobe bakterier
- ingen skade på human DNA
- lette bivirkninger (GI-gener og litte CNS symp.)
- hæmmer enzymet aldehyd-dehydrogenase –> indtagelse af alkohol samtidig med metronidazol –> antabus effekt
- hæmmer P450’erne –> warfarin nedbrydes mindre –> ophobes warfarin –> forstærker blodfortyndende effekt
Def. resistens og hvordan resistens kan ske
Resisten er, når lægemidlet ikke længere kan inducerer en effekt (irreversibel process).
Resistens kan forekomme ved:
Enzymatisk nedbrydning af lægemider
—> fx beta-laktamase udtrykkes i bakterien og nedbryder beta-laktam lægemidler –> man kan derfor give lægemidler med følgende kombination:
Piperacilin (pencilin) + tazobacton (beta-laktamase-hæmmer) –> tilsætte en beta-laktamase-hæmmer så beta-laktam kan virke og ikke endbrydes
Punkt-mutationer i target
—> bakterien ændrer sine gerner –> strukturen ændres
Indsættelse af effluxpumper
–> pumpe som under forbrug af ATP aktivt fjerner lægemidler
Beskriv tuberkulose og hvordan det behandles
Tuberkulose er en bakterie, som spredes via. dråbesmutte- Bakterien befinder sig i toppen af lungerbe pga der er mest ilt her.
Behandling af tuberkulose kan pauseres såfremt der opstår tegn på resistens. Følgende farmaka benyttes:
Rifampicin
- -> binder til bakteriel RNA-polymerase –> hæmmer transkriptionen
- GI gener
- Rødfarver urin, sved, tåre, kontaktlinser
- Leverskade
- Hæmatologiske skader –> pancytopeni = trombocytoeni (færre blodplader) + anæmi + leukopeni (færre leukocytter)
- Resistensrisiko
- Bruges i 6 måneder
Isoniazid
- -> prodrug som omdannes af tuberkuloseenzymer til aktiv metabolit –> metabolit hæmmer syntese af mycolsyre –> uden mycolsyre er cellevæggen ustabil –> celledød
- toksisk hepatitis
- hos underernærede patienter som nalger vitamin B6 (pyridoxin) –> risiko for perifær neuropati/nerveskade –> følelsesløshed i fødderne
- Bruges i 6 måneder
Etambutol
- -> hæmmer enzymet arabinosyl-transferase (enzym som stabiliserer celelvæggen) –> tuberkulose cellevæg bliver mere permeabel –> vand trænger ind og ødelægger bakterien
- ved høje doser kan der opstå resistens
- bed høje doser –> synsforstyrrelser: initielt udvikles rød/grøn farveblindhed –> opticus neuritis –> blindhed
- bruges i 2-3 måneder
Brazinamid
- -> omdannes i tuberkulose bakterien til pyrazinoidsyre –> ophobes og gør cellevæggen ustabil –> celledød
- kan give urinsyregigt –> podregra
- hurtig resistens
- bruges i 2-3 måneder
