Cancer Flashcards
Beskriv de vigtige gener i cancer
Proto-oncogener:
Gener hvis protein producerer stimulering eller øgning af deling og viabiliteten af cellerne. Denne første kategori inkluderer gener, som kontribuerer til tumor vækst ved hæmning af celledød.
Tumor supressor gener:
Gener hvis protein produkter som kan direkte eller indirekte forebygger celledeling eller ledelsen til celledød. P53 og Rb.
De vigtigste spillere i apoptose
- Pro-apoptotiske Bcl-2 faktorer
- Anti-apoptotiske Bcl-2 faktorer
- Caspaser ○ Cysteinproteaser ○ Kløver specifikke proteiner ○ 9 forskellige caspaser deltager i apoptose § Caspase 3 § Caspase 8 § Caspase 9
Proapoptoske vej –> konkurrer med anti-apoptotiske vej
Dødsreceptor vej –> caspase 8
Kræftpatogenese og kræftkemoterapi: generelle principper
Kræft opstår som et resultat af en række genetiske og epigenetiske ændringer, hvor de vigtigste genetiske læsioner er:
- inaktivering af tumorsuppressorgener;
- aktivering af onkogener (mutation af de normale gener, der kontrollerer celledeling og andre processer).
Kræftceller har fire egenskaber, der adskiller dem fra normale celler:
- ukontrolleret spredning
- tab af funktion på grund af manglende evne til at differentiere;
- invasivitet
- evnen til at metastasere.
Kræftceller har ukontrolleret spredning ofte på grund af ændringer i:
- vækstfaktorer og / eller deres receptorer;
- intracellulære signalveje, især dem der styrer cellecyklussen og apoptosen;
- telomeraseekspression.
De fleste kræftlægemidler er antiproliferative - de fleste beskadiger DNA og initierer derved apoptose. De påvirker også normale celler, der deles hurtigt, og er derfor sandsynligt, at de nedtrykker knoglemarv, forringer heling og nedsætter væksten. Mest forårsager kvalme, opkastning, sterilitet, hårtab og teratogenicitet.
Lægemidler mod kræft
De vigtigste lægemidler mod kræft kan opdeles i følgende generelle kategorier:
Cytostatika
- Alkylerende midler - Antimetabolitter - Topoisomerase hæmmere - Antimitokotika
Endokrin kræftbehandling
- Hormoner - Anti-hormonel terapi
Immunterapi
- Antineoplastiske antistoffer mm
Proteinkinase hæmmere
Bivirkninger ved cytostatikabehandling
- Hårtab
- Kvalme, Opkast, Træthed
- Knoglemarvsdepression
- Nedsænket immunforsvar
- Dårlig sårheling
- Skade på tarmkanalen epithel
- Steril
- Fosterskade
- Væksthæmning (børn)
- Mutationer i sig selv (kræft af kræftbehandling)
Beskriv virkningsmekanismen for alkylerende stoffer
- Cytotoksiske antibiotika
Mekanisme:
Binding af alkylgrupper til især DNA
- Krydsbinding
- Strækbinding (strækkode)
Cyclofosfamid:
Cyclofosfamid metabolitter giver hæmoragisk cystitis.
Kan afhjælpes med Mesna (sodium 2-sulfanythenesulfonate), der indeholder frie sulfhydrylgrupper, der binder sig til cyclofosfamidmetaboliter under dannelse af stabile, non-toksiske produkter
Cisplatin:
- Centralt platinium atom med 2 Cl og 2 NH3 - Krydsbinder DNA
Bleomycin:
Bleomycin fremkalder enkeltstrengs- og dobbeltstrengsbrud i DNA ved direkte binding til DNA-molekylet og kløvning af mDNA’et
Beskriv virkningsmekanismen for antimetabolitter
- Cytotoksiske antibiotika
Mekanisme:
Antimetabolitter blokkerer indbygning af puriner eller pyrimidiner i DNA eller RNA enten via direkte hæmning eller via hæmning af dannelsen af nukleinsyrer.
Lægemidler:
Folsyre og methotrexat
–> folsyre antagonister –> forhindre dannelsen af byggesten til DNA syntese
Beskriv virkningsmekanismen for topoisomerasehæmmere
- Cytotoksiske antibiotika
Mekanisme:
Topoisomereaseenzymerne kontrollerer og justerer den tredimensionelle struktur af DNA-molekylet - vigtig ved DNA replikation og transkription
Når cytostatika binder til topoisomeraseenzymerne, hæmmes funktionen og DNA skades, hvilket fører til cellens død.
Beskriv virkningsmekanismen for antimitotika
- Cytotoksiske antibiotika
Mekanisme:
Hæmmer celledeling ved at binde sig til mikrotubulus. Herved hæmmes selveste mitosen.
Kan enten hæmme dannelsen af spindle eller fryse spindle.
Specifikke bivirkninger ved antimitotika:
- Leukocyt fagocytose - Kemotaksi - Axonal transport
Beskriv hormoner og hormonantagonister
Hormoner:
- Glukokortikoider
- Estrogener
- Progestagener
- Gonadotrophin-frigivende hormon analoger og antagonister
- Samtostatin analoger - inhibitor hormon neuroendokrine tumorer
Antihormoner
- Antiestrogener (tamoxifen)
- Antiandrogener
- Aromatase hæmmere
Beskriv immunterapi
Behandling med immunterapi kan være med: - Antioplastiske antistoffer ○ Direkte angreb mod kræftcellen ○ Indirekte angreb via. immunsystemet - T-celleterapi - Andet
Anticancerlægemidler: monoklonale antistoffer og proteinkinasehæmmere
Mange tumorer overudtrykker vækstfaktorreceptorer, som derfor stimulerer celleproliferation og tumorvækst. Dette kan hæmmes af:
- monoklonale antistoffer, der binder til det ekstracellulære domæne af den epidermale vækstfaktor (EGF) -receptor (f.eks. panitumumab), den onkogene receptor human epidermal vækstfaktor 2 [HER2] -receptor (f.eks. trastuzumab), eller som neutraliserer vækstfaktorerne selv (f.eks. vaskulær endotelvækstfaktor [VEGF]; bevacizumab); - proteinkinasehæmmere, som forhindrer nedstrøms signalering udløst af vækstfaktorer ved at hæmme specifikke onkogene kinaser (fx imatinib; bcr / abl) eller ved at hæmme specifikke receptortyrosinkinaser (fx EGF-receptor; erlotinib) eller adskillige receptorassocierede kinaser (fx sorafenib).
Nogle monoklonale stoffer virker direkte på lymfocytcelleoverfladeproteiner for at forårsage lysis (fx rituximab) og forhindrer dermed spredning.