Tarminfektioner + Diarré + Malabsorption Flashcards
F18
En 67-årig tidligere rask mand indlægges febril og dehydreret med ti dages varende tiltagende ublodig diarré, nu op til 20 diarréepisoder dagligt. Han har ingen oplagte fødevareekspositioner eller rejseanamnese, men har været i behandling for en lungebetændelse for nyligt. Hans temperatur er 38,5 °C, blodtryk er 110/71 mm Hg, puls 94/min. og respirationsfrekvensen 20/min..
Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens tilstand?
1) Gastroenterit med Salmonella enterica
2) Svær sepsis med ukendt primærfokus
3) Amøbedysenteri
4) Clostridum difficile udløst diarre
5) Collitis ulcerosa
4) Clostridum difficile udløst diarre
F18
Hvad er den hyppigste årsag til rejseassocieret diarré?
1) Entamoeba histolytica
2) Enterotoksisk E. coli
3) Campylobacter jejuni
4) Norovirus
5) Salmonella typhi
2) Enterotoksisk E. coli
F18
En 65-årig mand kendt med tabletbehandlet diabetes, hypertension og claudicatio intermittens indlægges med feber op til 39.3 °C uden oplagt primærfokus. Han har haft episode med fem dages diarréer, der sluttede 14 dage inden nuværende indlæggelse. Som led i initiel udredning udføres CT, der viser opladning i karvæggen i den abdominale del af aorta descendens.
Hvad er mest sandsynlig årsag:
1) Campylobacter coli
2) Churg-Strauss’ syndrom
3) Enteroinvasiv E. coli
4) Treponema pallidum
5) Salmonella
5) Salmonella
F18
Hvad er den hyppigst diagnosticerede årsag til bakteriel gastroenterit i Danmark ?
1) Salmonella
2) Shigella
3) Campylobacter
4) Clostridium difficile
5) Tarmpatogene E. coli
3) Campylobacter
F18
Hvilket udsagn om malabsorptionstilstande er forkert?
1) Steatoré er et kendt fænomen ved kronisk pankreatit, cøliaki, Giardia infektion og korttarmssyndrom.
2) Jernmangelanæmi kan være eneste symptom på cøliaki.
3) Kolegen diaré kan være en senfølge efter strålebehandling.
4) B12-vitaminmangel er en kendt komplikation til ileocøkal resektion af Crohns sygdom.
5) Avilløst slimhinderelief i tyndtarmen er patognomonisk for cøliaki.
5) Avilløst slimhinderelief i tyndtarmen er patognomonisk for cøliaki.
E19
22-årig tidligere rask kvinde, der for 3/4 år siden under ”rygsæktur” i Asien havde tilfælde af svær diarré behandlet med Azithromycin. Efter hjemkomsten perioder med diarré og ledsagende mavesmerter. Ingen blod i afføring, ingen feber, ingen ledsmerter. Har genvundet sin vægt. P-CRP <6 mg/l, Blod Hb, leukocyt- og thrombocyttal er normale. Ingen eosinofili. Normal F-Calprotectin. Ingen parasitter ved mikroskopi og PCR af fæces. Gentest for Laktasemangel viser T/C. Kolo-ilioskopi normal. Transglutaminase IgA-antistof ikke forhøjet.
Mest sandsynlige diagnose er:
A. Infektionsinduceret laktasemangel
B. Whipples sygdom
C. Postinfektiøs colon irritabile
D. Clostridium difficile enteritis
E. Hypogammaglobulinæmi.
C. Postinfektiøs colon irritabile
E19
65-årig mand indlægges med mere end 20 daglige diarréer, blodtryk på 85/60 mm Hg og temperatur på 38,5 grader celsius. Han er blevet behandlet for lungebetændelse to uger forinden.Hvilken empirisk antibiotisk behandling vil du opstarte?
A. Tablet Azithromycin 500 mg x 1 dagligt i tre dage på mistanke om infektion med Campylobactor
B.Benzylpenicillin 5 millioner enheder x 4 dagligt og tablet Metronidazol 500 mg x 2 dagligt på mistanke om empyemdannelse som komplikation til insufficient behandlet pneumoni.
C. Intravenøs Ciprofloxacin750 mg x 2 dagligt på mistanke om Salmonellasepsis.
D. Tablet Vancomycin 125 mg x 4 dagligt på mistanke om svær infektion med clostridie difficile.
E. Intravenøs Tazocin 4.5 g x 4 dagligt på mistanke om septisk shock.
D. Tablet Vancomycin 125 mg x 4 dagligt på mistanke om svær infektion med clostridie difficile.
E19
85-årig svær dement kvinde, kendt med hypertension, indlægges fra plejehjem med pludselig debut af diarré og opkastning. Hun har blodtryk på 89/54 mm Hg og temperatur på 38.1 grader celsius. Medfølgende datter fortæller, at en stor del af personalet og de andre beboere på plejehjemmet også er syge med samme billede som moderen.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
A. Ileus på baggrund af uerkendt coloncancer.
B. Infektion med norovirus.
C. Fødevarebåren infektion med Listeria.
D. Anafylaktisk reaktion på antihypertensiv medicin.
E. Fødevarebåren infektion med hepatitis A.
B. Infektion med norovirus.
E19
En 58-årig mand, kendt med claudicatio intermittens, indlægges med temperatur på 40.5 grader celsius og talrige vandtynde diarréer dagligt.Afføringsprøver og bloddyrkninger viser vækst af Salmonella typhimurium.
Hvilken undersøgelse eller behandling bør foranstaltes?
A. CT af thorax og abdomen med kontrast eller PET-CT til udredning for inficerede aterosklerotiske plaques.
B. Galdevejsscintigrafi til afklaring af Salmonella bærertilstand i galdeblæren.
C.Tre til seks måneders antibiotikabehandling med peroral ciprofloxacin til eliminering af bærertilstand i tyktarm og galdeblære
D. Smitteopsporing via gastromedicinsk ambulatorium
E. Anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning (Embedslægeinstitutionen Region Syd).
A. CT af thorax og abdomen med kontrast eller PET-CT til udredning for inficerede aterosklerotiske plaques.
F20
En 67-årig mand med AFLI får pga mesenterialt infarkt recesseret hele ileum og proximale halvdel af colon.
Der er etableret jejunostomi, der producerer ca 3 liter per døgn og colon er blindlukket proximalt. BT 110/56, puls 96, diurese 530 ml.
Følgende udsagn er rigtigt:
A. Skal behandles med B-12 vitamin i.m. hver 12 uge og cholestyramin
B. Han har behov for ca 3 liter isotonisk NaCl i.v. samt fiberrig kost og cholestyramin.
C. Hans væsketab vil reduceres ved genetablering af tarmkontinuitet, men der er risiko for cholegen diaré.
D. Peroralt tilskud af kalcium vil reducere optagelse af oxalsyre.
E. Peroralt tilskud af kalcium vil reducere hans steatoré.
C. Hans væsketab vil reduceres ved genetablering af tarmkontinuitet, men der er risiko for cholegen diaré.
F20
En 25-årig kvinde er henvist med diaré og vægttab samt jernmangelanæmi.
Følgende forhold vil være tilstrækkeligt til at stille diagnosen cøliaki
A. Endoskopi der viser afglattet mucosa i 2. stykke af duodenum og positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG)
B. Histologi fra duodenum med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler) og let krypthyperplasi, positiv deamineret gliandin peptid-Ab (IgG), men negativ transglutaminase-Ab (IgA).
C. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi og positiv transglutaminase-Ab (IgA).
D. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og positiv transglutaminase-Ab (IgA), histologi fra duodenum med epihelial lymfocytinfiltration uden villus-atrofi eller krypthyperplasi
E. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og negativ transglutaminase-Ab (IgA) samt positiv HLA DQ2 og positiv HLA DQ8.
C. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi og positiv transglutaminase-Ab (IgA).
F18
En 56-årig kvinde har gennem et halvt år udviklet ublodig vandig diaré. Hun mener ikke at have tabt sig. Der kan være lidt mavekneb i forbindelse med afføringen, men smerter er ikke det store problem. Hun tager Ibuprofen pga rygsmerter og pantoprazol pga sure opstød. Hun er aldrig opereret i abdomen. Normal B-Hb, Trombocytter, Leukocytter og P-CRP. Dit undersøgelsesprogram vil primært indeholde:
1) Øsofagogastroskopi med biopsi og dyrkning fra duodenum.
2) P-Ferritin og Coeliakiscreening.
3) Coloskopi og biopsi.
4) Fæces for blod.
5) Gastroskopi efter pausering af Ibuprofen
3) Coloskopi og biopsi.
F18
27-årig kvinde med meteorisme og tendens til løs afføring henvender sig pga. 3 kg vægttab. Ingen blod eller slim i afføringen. B-Hb 6,8 mM (7-10), S-ferritin <5 µg/l (15-300), S-bas.fosf. 237 U/l (<105), S-CRP 15 mg/l (<10). Det næste tiltag er nu:
1) Sigmoideoskopi med biopsy
2) MR af tyndtarmen
3) S-TSH
4) Oversigt over abdomen
5) Bestemmelse af S-transglutaminase, gliadinantistof.
5) Bestemmelse af S-transglutaminase, gliadinantistof.
F18
Hos hovedparten af verdensbefolkningen aftager laktaseaktiviteten i tyndtarmens børstesøm med alderen, således at personen bliver laktoseintolerant (meteorisme, diaré og mavesmerter). Ses i Skandinavien især i Finland. Tilstanden kan påvises ved en gentest eller laktosebelastning. Laktoseintolerans ses også ved en række andre tilstande, men ikke ved:
1) Gastrektomi
2) Stor tyndtarmsresektion
3) Kolektomi
4) Ubehandlet cøliaki
5) Ubehandlet infestation med Diphyllobotrium latum (den brede fiskebændelorm)
5) Ubehandlet infestation med Diphyllobotrium latum (den brede fiskebændelorm)
F18
En 10-årig dreng indlægges på børneafdelingen med opkastninger og diaré. Laboratorieprøver viser tegn til anæmi, lavt trombocyttal og så dårlig nyrefunktion, at drengen må i dialyse. Det mest sandsynlige fund ved dyrkning fra drengens afføring er:
1) Tarmpatogene E. coli af typen VTEC (verotoksinproducerende E.coli)
2) Salmonella typhimurium
3) Clostridium difficile
4) Staphylococcus aureus
5) Norovirus
1) Tarmpatogene E. coli af typen VTEC (verotoksinproducerende E.coli)
F18
27-årig medicinstuderende henvises akut pga. 1½ døgn varende kolikagtige abdominalsmerter samt mange og vandige diaréer. Ingen opkastning. Tp. 38,1. Ikke dehydreret, god diurese.
Hvilket scenarie er den mest korrekte beskrivelse?
1) Du mistænker infektiøs enteritis forårsaget af Campylobacter jejuni og beslutter at se an under peroral væsketerapi
2) Du mistænker infektiøs enteritis forårsaget af Salmonella enteritidis og ordinerer ciprofloxacin
3) Du mistænker Noro-virus infektion og isolerer patienten
4) Du mistænker infektiøs enteritis forårsaget af Campylobacter jejuni og ordinerer ciprofloxacin
5) Du mistænker Clostridium difficile enteritis og ordinerer metronidazol
1) Du mistænker infektiøs enteritis forårsaget af Campylobacter jejuni og beslutter at se an under peroral væsketerapi
F18
En cigaretrygende 67-årig mand, der har haft et større alkoholforbrug gennem mange år indlægges akut pga feber og diaré. Hans almentilstand har været jævnt aftagende gennem det sidste år. Han har længe haft funktionsdyspnoe, hoste og ekspektoration. Blev pga feber (38,9 oC) og purulent ekspektorat og med god effekt af egen læge for 9 dage siden sat i behandling med tabl penicillin 1 mill enh x 4. Er til daglig i behandling med tramadol, Creon (pankreasenzymer), PPI, Calcium/D-vitamin tilskud og kombinationspræparat med inhalationssteroid og beta2-agonist. Temp 38,5 oC, puls 96. Ved objektiv undersøgelse er hans abdomen blødt, men meteoristisk hvorfor der foretages akut CT.
Det vil nu være mest hensigtsmæssigt med :
1) Thorax rtg, bloddyrkning og undersøgelse for legionella infektion samt anden atypisk pneumoni
2) Behandling med loperamid, bestemmelse af P-Amylase samt undersøgelse for steatoré mhp øgning af Creon dosis
3) Skift fra penicillin til ciprofloxacin evt suppleret med loperamid p.n..
4) Undersøgelse for Cl. Difficile fulgt af peroral behandling med Vancomycin.
5) Gastroskopi med aspiration af duodenalindhold mhp bakterial overvækst.
4) Undersøgelse for Cl. Difficile fulgt af peroral behandling med Vancomycin.
S16
En 48-årig mand henvises pga 4 kg vægttab over 4 mdr. samt 3-4 løse afføringer daglig. Ingen blod i afføringen. Den mindstrelevante undersøgelse er:
1) Bestemmelse af fæcesfedt
2) Undersøgelse for Giardia lamblia
3) Coeliakiscreening
4) Undersøgelse for skjult laksantiamisbrug
5) Bestemmelse af S-IgA
4) Undersøgelse for skjult laksantiamisbrug
S16
En 75-årig mand har i 1 år været slemt plaget af diarré. Diarréerne er imperiøse, vandige og uden smerter, men binder ham til hjemmet. Vægttab på 5 kg. Han er af egen læge blevet sat i behandling for cobalaminmangel ellers intet medicinforbrug. Ingen abdominalkirurgiske indgreb bortset fra appendektomi. Intet alkoholmisbrug. Fæcesvolumen ca. 360 g/døgn, fedtudskillelse 18 g/døgn (<7). S-CRP normal. Mest relevante undersøgelsesprogram:
1) Koloskopi med biopsi
2) Dyrkning af duodenalsekret
3) Mikroskopi og dyrkning af fæces
4) Ultralydscanning af pancreas
5) Biopsi fra pancreas
2) Dyrkning af duodenalsekret
S16
En 22-årig kvinde henvises til afklaring af gastrointestinale gener i form af meteorisme, diare, borborygmi. Generne har stået på i flere måneder og med et utilsigtet vægttab på ca. 3 kg over de sidste par måneder. Hun har gennem 14 dage indtaget glutenfri kost og fået det bedre. B- hæmoglobin, S-Albumin, Vitamin D og B12 er normale
Du vil nu:
1) Intet yderligere foretage dig, men anbefale fortsat glutenfri kost.
2) Bestille F-calprotectin og informere patienten om at hun med stor sandsynlighed har Crohn’s Sygdom.
3) Informere patienten om at hun opfylder Rom III kriterierne for colon irritabile, at tilstanden skyldes denne sygdom og samtidig anbefale almindelig kostindtag.
4) Overveje glutenallergi og bestemme S-transglutaminaseantistof.
5) Bede patienten om at indtage normal glutenholdig kost og møde op igen om 6 måneder til måling af s-transglutaminaseantistof
4) Overveje glutenallergi og bestemme S-transglutaminaseantistof.
S16
En 30-årig kvindelig diabetiker har haft smertefri diarré i 6 måneder og tabt 8 kg i vægt. Hun har voluminøse afføringer 6-8 gange i døgnet uden synlig blodtilblanding og meget luft i maven. Hun har ikke smerter. Hun er ikke akut medtaget, pulsen er 92 og temperaturen 36,8. Abdomen er synligt meteoristisk. Hendes diabetes er velreguleret.
Hvilket initialt gastrointestinalt undersøgelsesprogram er mest relevant hos denne patient?
1) Sigmoideoskopi med biopsi,
Gastroskopi med biopsi fra duodenum.
Urinscreening for laxantia.
2) Fæcesdyrkning for tarmpatogene bakterier.
Mikroskopi af varm fæces for amøber.
Yersinia antistof titer.
3) Fæcesopsamling i 3 døgn til volumen og fedtbestemmelse.
Serologiske tests for transglutaminase- og endomysium-antistoffer.
S-TSH.
4) MR-scanning af tyndtarmen.
Koloskopi.
Ultralydsscanning af pancreas.
5) Test for autonom neuropati
Udspørgen mhp. Rome-III kriterier
F-calprotectin
3) Fæcesopsamling i 3 døgn til volumen og fedtbestemmelse.
Serologiske tests for transglutaminase- og endomysium-antistoffer.
S-TSH.
S16
Bakteriel overvækst i tyndtarmen kan medføre steatorré. Den vigtigste patofysiologiske årsag hertil er:
1) Ødelæggelse af villi
2) Bakteriel nedbrydning af pancreaslipase
3) Omdannelse af primære galdesyrer til sekundære galdesyrer
4) Tab af galdesyrer på grund af hæmmet reabsorption i terminale ileum
5) Dekonjugering af galdesyrer
5) Dekonjugering af galdesyrer
S16
Fra en patient med vægttab og diaré foreligger følgende:
S-25-OH-vitamin D 17 nM (>50)
S-Basisk Fosfatase 345 U/l (50-105)
S-GGT 74 U/l (10-75)
S-CRP 10 mg/l (<10)
S-PTH 12 pM (1,1-7,1 )
S-Cobalamin 94 pg/ml (>140)
S-Folat 15 nM (5-30)
S-Creatinin 100 μM (60-105)
S-Albumin 32 g/l (36-65)
dU-Oxalat 876 μmol/d (166-522)
Billedet er bedst foreneligt med:
1) Bakteriel overvækst i tyndtarmen
2) Karcinoidt syndrom
3) Ubehandlet cøliaki
4) Kronisk pankreatit
5) Crohns sygdom
1) Bakteriel overvækst i tyndtarmen
S16
Følgende sæt blodprøver:
S-ferritin <3 mg/l (15-200)
Ery-folat 105 (300-500)
S-cobalamin 249 (140-300)
S-Ca2+ 1,02 mM (1,19-1,30)
S-PTH 17,8 (2,0-4,0)
S-albumin 27 g/l (36-50)
S-basisk fosfatase 345 U/l (<105)
stammer sandsynligt fra:
1) Patient med med lever metastaser
2) Patient med ileostomi efter kolektomi for colitis ulcerosa
3) Langvarig opkastning
4) Patient med inaktiv Crohns sygdom samt diaré efter resektion af 1 m ileum
5) Patient med nyopdaget cøliaki
5) Patient med nyopdaget cøliaki
S16
Hvilket af nedenstående præparater er et peristaltikstimulerende laksans?
1) Loperamid
2) Laktulose
3) Macrogol 3550 + natriumhydrogen karbonat
4) Bisacodyl
5) Kodein
4) Bisacodyl
S16
En 73-årig let overvægtig kvinde indlægges med svære intermitterende smerter under højre kurvatur. Tp. 38,5oC. Ultralyd viser forstørret, tykvægget galdeblære. Der påbegyndes intravenøs behandling med cefuroxim og patienten får udført en subakut laparoskopisk kolecystektomi. Patienten bliver primært afebril, men udvikler på 6. dagen af indlæggelsen feber og grødet, efterhånden vandtynd diare. Der er ikke set blod i afføringen. BT = 142/83 mmHg, p = 88/min, Tp, = 38,2oC, respirationsfrekvens = 18/min. Hæmoglobin = 7,4 mmol/l (7-10); leukocytter = 9,3 mia/ (3-10);, trombocytter = 256 mia/l (160-400). ALAT = 85 enh/l (35-65); basisk fosfatase = 206 enh/l (40-105); LDH = 143 enh/l (60-300); bilirubin = 21 mikromol/l (<20); CRP = 53 mg/l (<6).
Hvad er den mest sandsynlige forklaring på patientens diare?
1) Galdesyremalabsorption
2) Choledochussten
3) Steatohepatitis
4) Giardiasis
5) Clostridium difficile
5) Clostridium difficile
S16
En 73-årig let overvægtig kvinde indlægges med svære intermitterende smerter under højre kurvatur. Tp. 38,5oC. Ultralyd viser forstørret, tykvægget galdeblære. Der påbegyndes intravenøs behandling med cefuroxim og patienten får udført en subakut laparoskopisk kolecystektomi. Patienten bliver primært afebril, men udvikler på 6. dagen af indlæggelsen feber og grødet, efterhånden vandtynd diare. Der er ikke set blod i afføringen. BT = 142/83 mmHg, p = 88/min, Tp, = 38,2oC, respirationsfrekvens = 18/min. Hæmoglobin = 7,4 mmol/l (7-10); leukocytter = 9,3 mia/ (3-10);, trombocytter = 256 mia/l (160-400). ALAT = 85 enh/l (35-65); basisk fosfatase = 206 enh/l (40-105); LDH = 143 enh/l (60-300); bilirubin = 21 mikromol/l (<20); CRP = 53 mg/l (<6).
Hvad er den mest sandsynlige forklaring på patientens diare?
1) Galdesyremalabsorption
2) Choledochussten
3) Steatohepatitis
4) Giardiasis
5) Clostridium difficile
5) Clostridium difficile
S16
En 65-årig NSAID behandlet kvinde med reumatoid artrit henvises pga. 1 måned varende vandig diaré. Tidligere gastrointestinalt rask. Ingen mavesmerter, feber eller vægttab. S-CRP og trombocytter normale. Fæcesmasse 678 g/døgn. Ved koloskopi ser slimhinden overalt normal ud. I den videre udredning og behandling kan der på det foreliggende ikke blive brug for:
1) Undersøgelse af fæcesvandkoncentration af Na, K samt osmolalitet
2) Undersøgelse for Bisacodyl i urin
3) Behandling med budesonid depotkapsler
4) Tabl. Prednisolon 1 mg/kg
5) Tyndtarmsbiopsi
4) Tabl. Prednisolon 1 mg/kg
S16
Skadeligt brug af alkohol kan føre til mangel på flere næringsstoffer, dog ikke:
1) Tiamin
2) Zink
3) Niacin
4) Folinsyre
5) Jern
5) Jern
S16
22-årig kvinde henvises med anæmi (B-Hb 6,8 mM (7-10), Ery MCV 75 fl (80-100), S-CRP 10 mg/l (<10)). Der har ikke været effekt af behandling med peroralt jern. Afføringen normal, ingen opkastning eller mavesmerter. Den af nedenstående mest hensigtsmæssige undersøgelse er:
1) Koloskopi
2) Bestemmelse af antistof mod vævstransglutaminase
3) S-Folat
4) Undersøgelse af afføring for blod
5) Pusteprøve (Helicobacter pylori breath test)
2) Bestemmelse af antistof mod vævstransglutaminase
S16
Diaré (=for meget vand i afføringen) kan forårsages af osmotiske og sekretoriske mekanismer. Til belysning heraf bestemmes undertiden osmolalitet og Na-, K koncentrationer i fæcesvand. I hvilken af nedenstående situationer kan diaré være udløst af infektion med enterotoxinproducerende E Coli?
1) Fæces osmolalitet 150 mOsmol/l, F-Na 37mM, F-K 63 mM.
2) Fæces osmolalitet 150 mOsmol/l, F-Na 52 mM, F-K 23mM.
3) Fæces osmolalitet 300 mOsmol/l, F-Na 103 mM, F-K 37 mM.
4) Fæces osmolalitet 301 mOsmol/l, F-Na 45 mM, F-K 15 mM
5) Fæces osmolalitet 450 mOsmol/l, F-Na 206 mM, F-K 19 mM.
3) Fæces osmolalitet 300 mOsmol/l, F-Na 103 mM, F-K 37 mM.
S16
En 30-årig sygeplejerske på infektionsmedicinsk afdeling har haft diarré i 1 måned og tabt 2 kg i vægt. Afføringerne er med blod og imperiøse. Hun er ikke akut medtaget og har normal puls og temperatur. Biokemiske undersøgelser viser ikke anæmi eller forhøjede akutfasereaktanter. Mest relevante undersøgelse nu vil være:
1) Mikrobiologisk undersøgelse af fæces med mikroskopi og dyrkning
2) Sigmoideoskopi + biopsier
3) Fæcesvolumen og fæcesfedt
4) Koloskopi + biopsier
5) MR-scanning af rectum
2) Sigmoideoskopi + biopsier
S16
Den mest relevante undersøgelse hos denne patient, der henvises på grund af diaré er:
1) S-Cobalamin
2) EKG i 12 afledninger
3) Arterie punktur
4) Ultralydscanning af leveren
5) Undersøgelse for laksantia i urin
4) Ultralydscanning af leveren
S16
En overvægtig kvinde har gennemgået nedenfor skitserede operation. Der er fremover øget risiko for følgende, undtagen:
1) Jernmangelanæmi
2) Calcium og D-vitaminmangel
3) Operation pga ileus
4) ERCP pga. galdesten
5) Dumping
4) ERCP pga. galdesten
F19
En 56-årig kvinde har gennem et halvt år udviklet ublodig vandig diaré. Hun mener ikke at have tabt sig. Der kan være lidt mavekneb i forbindelse med afføringen, men smerter er ikke det store problem. Hun tager Ibuprofen pga rygsmerter og pantoprazol pga sure opstød. Hun er aldrig opereret i abdomen. Normal B-Hb, Trombocytter, Leukocytter og P-CRP. Dit undersøgelsesprogram vil primært indeholde:
a. Øsofagogastroskopi med biopsi og dyrkning fra duodenum.
b. P-Ferritin og Coeliakiscreening.
c. Coloskopi og biopsi.
d. Fæces for blod.
e. Gastroskopi efter pausering af Ibuprofen.
c. Coloskopi og biopsi.
F19
35-årig børnehavepædagog kommer i praksis pga 6 uger varende diaré og 3½ kg vægttab. Det begyndte ret pludseligt med rumlen i maven og 10-15 vandtynde, ublodige og ildelugtende diaréer per døgn. Den senere tid voluminøse, grålige, måske fedtede afføringer. Hun er træt og føler sig bestemt ikke rask. Ingen udenlandsrejser det sidste år. Hun er aldrig opereret og tager lejlighedsvist tabl pantoprazol 40 mg mod sure opstød. Hun har ikke haft feber og der er ikke noget smerteproblem. P-Albumin 33g/l (36-45), B-Hb 6,7 mM (7-10), P-B12 215 pM (140-400), P-CRP 12 mg/l (<6). Den undersøgelse der mest sandsynligt er diagnostisk er:
a. MR af tyndtarm
b. Undersøgelse for tarmpatogene bakterier og Clostridium Difficile i fæces
c. P-Transglutaminase og P-Gliadinantistof
d. Bakteriologisk undersøgelse af aspirat fra duodenum
e. Undersøgelse af fæces for parasitter
e. Undersøgelse af fæces for parasitter
F19
Galdesyrebetiget diaré (cholegen diaré) ses ikke efter
a. Resektion af 50 cm terminal ileum
b. Resektion af 150 cm ileum
c. Bakteriel overvækst af tyndtyrm
d. Cholecystektomi
e. Colon irritabile
d. Cholecystektomi
F19
66-årig mand, kendt med tidligere ulcus og stabil angina pectoris, indlægges højfebril med gastroenterit. Der dyrkes Salmonella typhimurium i fæces og blod. Hvilket af nedenstående tiltag er indiceret ved dette fund?
a. PET-CT til undersøgelse for inficerede aterosclerotiske plaques
b. Gentagne fæcesdyrkninger efter endt behandling for at erkende kronisk bærertilstand i galdeblæren
c. Undersøgelse for HLA-B27 vævstype pga. risiko for reaktiv artrit
d. CT abdomen pga. risiko for megacolon
e. Akut opstart af behandling med højdosis protonpumpehæmmer til forebyggelse af nyt ulcus
a. PET-CT til undersøgelse for inficerede aterosclerotiske plaques
F19
77-årig kvinde indlægges via FAM med ti dages varende tiltagende feber, mavesmerter og diarré. Det seneste døgn har hun haft minimum 20 vandtynde afføringer. Hun er tidligere rask og tager ikke fast medicin, men har været behandlet for en lungebetændelse for 14 dage siden.
Hvilken mikrobiologisk agens er sandsynlig på baggrund af ovenstående sygehistorie og kliniske præsentation?
a. Norovirus
b. Campylobacter
c. Entamoeba histolytica
d. Clostridium difficile
e. Salmonella typhimurium
d. Clostridium difficile
F19
En 25 årig kvinde er henvist med diaré og vægttab. Følgende forhold vil være tilstrækkeligt til at stille diagnosen cøliaki.
a. Endoskopi med afglattet mukosa uden villi og positiv deamineret gliandin peptid-Ab (Ab=antistof) (IgG).
b. Histologi fra duodenum med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler) og let krypthyperplasi, men negativ transglutaminase-Ab (IgA).
c. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi (Marsh III) og positiv transglutaminase-Ab (IgA).
d. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og positiv transglutaminase-Ab (IgA), histologi fra duodenum med epihelial lymfocytinfiltration uden villus-atrofi eller krypthyperplasi.
e. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og negativ transglutaminase-Ab (IgA) samt positiv HLA DQ2 og positiv HLA DQ8.
c. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi (Marsh III) og positiv transglutaminase-Ab (IgA).
E18
78-årig kvinde indlagt på en tarmkirurgisk afdeling efter operation for colontumor udvikler efter fem dage symptomer i form af temperatur på 38.7 °C, > 20 afføringer dagligt og svære mavesmerter. En CT-scanning af abdomen viser distenderet tyktarm og ved koloskopi ses pseudomembranøs colit. Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens symptomer?
a. Ileus.
b. Debut af Mb. Crohn.
c. Infektion med Clostridium difficile.
d. Anastomoselækage.
e. Hospitalserhvervet pneumoni med paralytisk ileus.
c. Infektion med Clostridium difficile.
E18
65 årig mand kendt med velbehandlet HIV infektion og tidligere myokardieinfarkt indlægges med temperatur > 40 ° og diarré. Bloddyrkninger viser vækst af Salmonella. Hvad vil du overveje?
a. Undersøge for HLA-B27 vævstype pga. risiko for udvikling af Guillian-Barré syndrom.
b. CT af thorax og abdomen med kontrast for at se efter infektion i kar og abscesdannelse.
c. Langvarig antibiotikabehandling for at mindske risiko for kronisk bærertilstand.
d. Måle CD4 tal for at se, om patienten er immunsupprimeret pga. sin HIV infektion.
e. Transesophageal ekkokardiografi pga. mistanke om endokarditis.
b. CT af thorax og abdomen med kontrast for at se efter infektion i kar og abscesdannelse.
E18
17 årig dreng indlægges i sommerferien med dehydrering, feber, hovedpine, opkast og diarré fra fodboldlejr. Medfølgende moder fortæller, at halvdelen af deltagerne og trænerne er syge med samme symptomer. Hvad er den mest sandsynlige årsag hertil?
a. Forgiftning med Staphyloccus aureus toxin.
b. Campylobactor.
c. Norovirus.
d. Salmonella.
e. Clostridium Difficile.
c. Norovirus.
E18
59 årig kvinde indlægges med svær diarré, mavesmerter og feber og diagnosticeres med Clostridium difficile diarré. Hvad er patogenesen?
a. Invasiv infektion af tarmvæggen i colon medførende svær inflammation.
b. toxinproduktion i tarmen.
c. Systemisk infektion med sepsisassocieret diarré.
d. Indtag af toxiner dannet ex vivo af Clostridie difficile i sporestadie.
e. Dyb infektion i tyndtarmen medførende paralytisk ileus.
b. toxinproduktion i tarmen.
E18
En 55 årig kvinde henvises pga. vandtynde ublodige afføringer 10 gange i døgnet. Hun har været generet af dette i ca. 3 mdr. med tiltagende symptomer. Hun har ikke bemærket vægttab. Debuterede efter behandling for bihulebetændelse. Du vil nu:
a. Bestille fæces for tarmpatogene bakterier og iværksætte behandling med vancomycin.
b. Søge tilskud til og anbefale loperamid (Imodium®).
c. Påbegynde behandling med budesonid (Entocort®) på mistanke om kolagen colitis.
d. Bestille gastroskopi med biopsi fra duoenum.
e. Foretage koloskopi med biopsi.
e. Foretage koloskopi med biopsi.
E18
n 58 årig kvinde fik for 6 måneder siden fjernet en stor del af tyndtarmen på grund af strangulations-ileus. Efter et længere postoperativt forløb har hun har nu fået anastomoseret tyndtarmen (hun har ca. 100 cm tyndtarm til colon). Hun har haft et vægttab på 8 kilogram og indlægges af sin egen læge pga. utilpashed og dehydrering. Når den akutte tilstand er stabiliseret er det sandsynligt, at patienten fremadrettet vil kunne klare sig med
a. Livslang parenteral ernæring, intravenøse væske- og elektrolytopløsninger.
b. Livslang parenteral ernæring men ikke behov for intravenøse væske- og elektrolytopløsninger.
c. Livslang intravenøs væske- og elektrolytopløsninger men uden behov for parenteral ernæring.
d. Ikke behov for specielle ernæringmæssige tiltage blot sikre sig tilstrækkelig væskeindtag.
e. Loperamid, PPI (proton-pumpe-inhibitor) og per orale rehydreringsvæsker.
e. Loperamid, PPI (proton-pumpe-inhibitor) og per orale rehydreringsvæsker.
E18
En 25 årig kvinde er henvist med diaré og vægttab. Følgende forhold vil være tilstrækkeligt til at stille diagnosen cøliaki.
a. Histologi fra duodenum med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler) og let krypthyperplasi, positiv deamineret gliandin peptid-Ab (Ab=antistof) (IgG) men negativ transglutaminase-Ab (IgA).
b. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi (Marsh III) og positiv transglutaminase-Ab (IgA).
c. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og positiv transglutaminase-Ab (IgA) histologi fra duodenum med epihelial lymfocytinfiltration uden villus-atrofi eller krypthyperplasi.
d. Positiv deamineret gliandin peptid-Ab(IgG) og negativ transglutaminase-Ab (IgA) samt positiv HLA DQ2 og positiv HLA DQ8.
e. Patienten oplyser at hun ikke tåler gluten og laktose, og at hendes mor har glutenoverfølsomhed.
b. Histologi med intra-epithelial lymfocytinfiltration (CD3 positive celler), krypthyperplastisk villus atrofi (Marsh III) og positiv transglutaminase-Ab (IgA).
E18
En 47 årig mand har efter en større tyndtarmsresektion (120 cm ileum reseceret – tarmrest ikke oplyst) oplevet intolerance overfor mælkesukker. Du vil nu anbefale følgende udredning/behandling
a. Genetisk testning for laktose-intolerans.
b. Diætisk vejledning af patienten i en laktose-fattig kost.
c. Planlægge tyndtarmsbiopsi.
d. Foretage en laktosebelastning.
e. Foretage en MR-scanning og bede om en vurdering af tarmlængden.
b. Diætisk vejledning af patienten i en laktose-fattig kost.
S18
En 67-årig tidligere rask mand indlægges febril og dehydreret med ti dages varende tiltagende ublodig diarré, nu op til 20 diarréepisoder dagligt. Han har ingen oplagte fødevareekspositioner eller rejseanamnese, men har været i behandling for en lungebetændelse for nyligt. Hans temperatur er 38,5 °C, blodtryk er 110/71 mm Hg, puls 94/min. og respirationsfrekvensen 20/min. Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens tilstand?
1 Gastroenterit med Salmonella enterica
2 Svær sepsis med ukendt primærfokus
3 Amøbedysenteri
4 Clostridum difficile udløst diarre
5 Colitis ulcerosa
4 Clostridum difficile udløst diarre
S18
En 89-årig kvinde kendt med Alzheimers demens, kostbehandlet sukkersyge, hypertension og restless legs syndrom indlægges fra plejehejm pga. to dages opkastning og diarré. Medfølgende datter fortæller, at halvdelen af plejehjemmets beboere og noget af personalet er syge med samme symptomer. Patientens temperatur er 37.9 °C, blodtryk er 101/78 mmHg, puls 102/min. og respirationsfrekvensen 16/min. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
1 Salmonella gastroenterit
2 Svær sepsis
3 Gastroenterit med Norovirus
4 Clostridum difficile
5 Hepatitis A
3 Gastroenterit med Norovirus
S18
En 56-årig kvinde har gennem et halvt år udviklet ublodig vandig diaré. Hun mener ikke at have tabt sig. Der kan være lidt mavekneb i forbindelse med afføringen, men smerter er ikke det store problem. Hun tager Ibuprofen pga rygsmerter og Pantoprazol pga sure opstød. Hun er aldrig opereret i abdomen. Normal B-Hb, Trombocytter, Leukocytter og P-CRP. Dit undersøgelsesprogram vil primært indeholde:
1 Øsofagogastroskopi med biopsi og dyrkning fra duodenum.
2 P-Ferritin og coeliakiscreening.
3 Koloskopi og biopsi.
4 Fæces for blod.
5 Gastroskopi efter pausering af Ibuprofen
3 Koloskopi og biopsi.
S18
En 58 årig kvinde fik for 6 måneder siden fjernet en stor del af tyndtarmen på grund af strangulations-ileus. Efter et længere postoperativt forløb har hun har nu fået anastomoseret tyndtarmen (hun har ca. 110 cm tyndtarm til colon). Hun har haft et vægttab på 8 kilogram og indlægges af sin egen læge pga. utilpashed og dehydrering.
Det er sandsynligt at patienten fremadrettet vil have behov for:
1) Livslang parenteral ernæring, intravenøse væske- og elektrolytopløsninger
2) Livslang parenteral ernæring men ikke behov for intravenøse væske- og elektrolytopløsninger
3) Livslang intravenøs væske- og elektrolytopløsninger men uden behov for parenteral ernæring
4) Ikke behov for specielle ernæringmæssige tiltag blot sikre sig tilstrækkelig væskeindtag
5) Loperamid i store doser suppleret med PPI og per orale rehydreringsvæsker
5) Loperamid i store doser suppleret med PPI og per orale rehydreringsvæsker
S18
Hos hovedparten af verdensbefolkningen aftager laktaseaktiviteten i tyndtarmens børstesøm med alderen, således at personen bliver laktoseintolerant (meteorisme, diaré og mavesmerter). Ses i Skandinavien især i Finland. Tilstanden kan påvises ved en gentest eller laktosebelastning. Laktoseintolerans ses også ved en række andre tilstande, men ikke ved:
1) Gastrektomi
2) Stor tyndtarmsresektion
3) Kolektomi
4) Ubehandlet cøliaki
5) Ubehandlet infestation med Diphyllobotrium latum (den brede fiskebændelorm)
5) Ubehandlet infestation med Diphyllobotrium latum (den brede fiskebændelorm)
S18
En 65-årig kvinde har i 2 måneder haft 5-6 tynde afføringer dagligt, men ikke smerter og ikke blødning. Vægttab på to kg. For to år siden ukompliceret cholecystektomi. Knæalloplastik for 6 måneder siden kompliceret med en mindre sårinfektion, som blev behandlet med dicloxacillin. Før og lige efter operationen fik hun NSAID, men ikke nu. Det vigtigste tiltag er nu:
1) Koloskopi for at udelukke cancer
2) Cøliakiscreening på grund af vægttabet
3) Fæcesdyrkning m.h.p. Clostridium difficile
4) Loperamid og information om colon irritabile
5) PPI på mistanke om NSAID-enteropati
1) Koloskopi for at udelukke cancer
S18
Efter tarmresektion (ca. 40 cm af terminale ileum) pga inkarcereret ingvinalhernie har en 45-årig mand fået 5 til 8 tynde afføringer dagligt. Intet vægttab Hvilken behandling vil du vælge?
1) Cholestyramin
2) Fedtfattig kost
3) Peristaltikhæmmende obstipantia (loperamid, opiumsdråber)
4) Ursodeoxycholsyre
5) Ileostomi
1) Cholestyramin
S18
52-årig kvinde henvender sig til læge pga. obstipation (afføring hver 3-4 dag). Endvidere udtalt oppustethed. Ingen blod i afføringen. Symptomerne har stået på i 2 måneder. Tidligere normal afføring x 1 dagligt. Medicin: nihil. Blodprøver:B- Hb: 7,2 mmol/l (7-10), S-K 4,0 mmol/l (3.5-4.5), S-Ca-ion 1,2 mmol/l (1.19-1.30), S-TSH:1,7 10E-3 int (<5.4). Hvad vil du gøre?
1 anbefale øget fiberindtag og væske
2 ordinere laktulose
3 henvise til koloskopi
4 foretage fæcesundersøgelse for blod
5 ordinere imipramin
3 henvise til koloskopi
S18
49-årig kvinde henvist på grund af udtalt obstipationstendens. Pt. angiver at have afføring hver 2. uge. Afføringen hård og knoldet, vanskelig at komme af med. Har haft disse symptomer gennem flere år. Ingen blod i afføringen. Intet vægttab. Koloskopi for 3 måneder siden var normal. Pt. tager en del movicol samt laksoberaldråber uden tilstrækkelig effekt. Herudover intet medicinforbrug. Blodprøver normale (Hb, TSH, K, Ca). Hvilken undersøgelse vil du foretage?
1 CT af abdomen
2 Koloskopi
3 Transittids-bestemmelse
4 Laparoskopi
5 Måle fæcal-elastase
3 Transittids-bestemmelse
E17
59-årig mand henvender sig pga mavesmerter og diaré. Smerterne er lokaliseret til højre nedre kvadrant, ofte turevise og ikke relateret til afføringen, der er uden blod, slim eller pus. Ingen meteorisme, opkastninger eller vægttab. Har ikke observeret intolerans for mælk eller fedt. Der er telangiektasier i ansigtet og let cyanose af kinderne. Det bedste undersøgelsesprogram er nu:
1 Sigmoideoskopi og F-Calprotectin
2 Laktosebelastning og Cøliaki-screening.
3 Måle koagulationsfaktorer, vitamin D og bestemme fedt i fæces.
4 Foretage CT af pancreas
5 Måle P-Chromogranin A
5 Måle P-Chromogranin A
E17
23-årig kvinde henvises pga periodiske mavesmerter, meteorisme og løs afføring. Der er intet vægttab. Undertiden obstipation. Smerterne aftager efter defækation og er værst når afføringen er løs. B-Hb, -Leukocytter, -Trombocytter, P-CRP, -Ferritin og F-Calprotectin er normale. Hun er positiv for LCT-13910 C/T. Hun fik for 1 år siden af egen læge at vide at hun havde irritabel tyktarm. Du vil nu:
1 Foretage laktosebelastning
2 Bestille cøliakiserologi og tyndtarmsbiopsi
3 Foretage koloskopi og biopsi
4 Undersøge for parasitter i fæces
5 Ingen af ovennævnte
5 Ingen af ovennævnte
E17
Diaré pga galdesyremalabsorption ses ikke ved:
1 Crohns sygdom
2 Kolecystektomi
3 For hurtig tyndtarmstransit
4 Bakteriel overvækst i tyndtarm
5 Ileumresektion > 1 meter
2 Kolecystektomi
E17
En 22-årig kvinde fik for 1 år siden under rejse til Costa Rica en typisk maveinfektion. Hun blev aldrig helt rask igen efter hjemkomsten. Hun har nu ca. 6 afføringer dagligt, alle med løs konsistens og ofte med blod. Der er som regel smerter i forbindelse med afføringerne. Vægttab på 5 kg. Biokemiske fund hos egen læge: B-Hb 6,8 (ref.: 7-10) og S-CRP er 25 (ref.: < 5). Hvilke undersøgelser er nu mest relevante?
1) Fæcesopsamling i 3 døgn til volumen og fedtbestemmelse.
Serologiske tests for transglutaminase-antistoffer.
2) Laktosebelastning.
Urinscreening for laxantia.
3) Koloskopi med biopsi.
Fæces for calprotectin.
4) Ultralydsscanning af abdomen
MR-scanning af tyndtarmen.
5) Gastroskopi med aspirat af duodenalsekret til mikroskopi og dyrkning.
Fæces elastase.
3) Koloskopi med biopsi.
Fæces for calprotectin.
E17
En 23-årig kvinde kontakter læge på grund af svie og ubehag i den øvre del af maven. Hun har også jævnligt kvalme. Hun kan ikke identificere specielle fødeemner der udløser symptomerne. Symptomerne har været til stede i perioder i mindst 5 år. Hun har også jævnligt oppustethed og vekslende afføringer. Vægten er stabil. Hun anvender ikke noget medicin fraset paracetamol en sjælden gang. Hvad vil du gøre?
1) Ordinere proton-pumpe-hæmmer dagligt i 4 uger
2) Teste patienten for Helicobacter pylori,
3) Anbefale antacida x 4 dagligt i 4 uger
4) Ordinere metoclopramid
5) Ingen af ovennævnte
5) Ingen af ovennævnte
E17
En 48-årig mand henvises pga 4 kg vægttab over 4 mdr. samt 3-4 løse afføringer daglig. Ingen blod i afføringen. Den mindst relevante undersøgelse er:
1) Bestemmelse af fæcesfedt
2) Undersøgelse for Giardia lamblia
3) Coeliakiscreening
4) Undersøgelse for skjult laksantiamisbrug
5) Bestemmelse af S-IgA
4) Undersøgelse for skjult laksantiamisbrug