Diabetes mellitus Flashcards
E18
En 24-årig kvinde med type-1 diabetes, der behandles med 4-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus (langsomtvirkende insulin) til natten og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE) og til måltiderne gives insulin som NovoRapid (hurtigtvirkende insulin). Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
a. Øge insulin-dosis til morgen og til natten.
b. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og reducere til natten.
c. Øge insulin-dosis til middagsmaden og til aftensmaden.
d. Reducere insulin-dosis morgenmad og øge Lantus til natten.
e. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og øge dosis til aftensmåltidet.
e. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og øge dosis til aftensmåltidet.
E18
En 60-årig kvinde med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange per uge). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), ingen mikroalbuminuri, BT i overkanten. Erhverver sig et lille fodsår, som efterhånden bliver gangrænøs. Ingen heling eller karkirurgiske interventionsmuligheder. Crusamputeres. Hvad viser det billedet?
a. svær atherosclerose i fodens kar.
b. mediasclerose af fodens arterier.
c. forkalkning i den plantare fascie.
d. udtalt pes planus (platfod).
e. fraktur i os naviculare.
b. mediasclerose af fodens arterier.
F19
Hvilken risikofaktor øger især risikoen for type 2 diabetes?
a. At tilhøre bestemte etniske grupper
b. Arvelig disposition i familien
c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
a. At tilhøre bestemte etniske grupper
F19
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Gastro-esophageal refluks
b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple
e. Mb. Crohn
*b. Diabetisk gastroparese
F19
Komplikationer til diabetes opdeles oftest i mikrovaskulært og makrovaskulært betingede. Som udgangspunkt er der tre typer af komplikationer, der tilskrives mikrovaskulære forhold. Hvilke?
a. Nefropati, neuropati, myopati
b. Retinopati, neuropati, iskæmisk hjertesygdom
c. Retinopati, iskæmisk hjertesygdom, diabetisk dermopati
d. Nefropati, retinopati, neuropati
e. Diabetisk fodsår, stiff hand syndrome, retinopati
d. Nefropati, retinopati, neuropati
F19
En adipøs type 2 diabetiker henvender sig til sin praktiserende læge med henblik på en status før fornyelse af kørekort. Undersøgelser: HbA1c 61mmol/mol, U-alb ratio 104 10E-3, blodtryk 156/92, BMI 34, EKG med iskæmi i laterale præcordialafledninger. Diabeten behandles med GLP-1 analog (Victoza 1,8mg s.c. dagligt), sulfonylurinstof (Glimepirid 1 mg), Metformin (500mg 2 tabletter x2 dgl.) og basal insulin (Lantus 40 i.e. x1 dgl.). Desuden er patienten i relevant renoprotektiv behandling med ACE-hæmmer. Hvilke ændringer i diabetesmedicinen kunne overvejes?
a. Overgang til basal-bolus insulin (hurtigvirkende insulin til måltider og basal insulin x1)
b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof
c. Seponering af Metformin på grund af albuminuri
d. Fordobling af sulfonylurinstof dosis
e. Reguleringen er tilfredsstillende og der skal ikke foretages ændringer
b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof
F19
En 47-årig kvinde med type 1 diabetes igennem 25 år indlægges alment påvirket. Hun anvender insulinpumpe og er usikker på, hvorvidt pumpen giver den korrekte mængde insulin. Ved indlæggelsen konstateres et knæk på slangen til insulinpumpen. A-punktur viser acidose med pH på 7,1, St. Bicarbonat på 17 og Base-excess på -10. Blod-glukose 22mmol/l. Hvilken behandling vil du iværksætte?
a. Bicarbonat infusion, insulin intramuskulært og intravenøst, NaCl isot. KCl infusion efter vurdering af akutte blodprøver
b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus
c. Intravenøs NaKCl isot. tilsat hurtigvirkende insulin (e.g. 20 i.e.) med indløbshastighed på 250ml/time. Skift af insulinkoncentrationen i opløsningen afhængig af reduktionen i blod-glukose
d. I prioriteret rækkefølge gives: Bicarbonat, insulin intravenøst og intramuskulært, NaCl isot. og, afhængig af S-K i første blodprøve gives evt. KCl infusion
e. Ingen af ovennævnte
b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus
F19
En 78-årig mand indlægges i medicinsk modtagelse på grund af febrilia af ukendt årsag. Han er kendt med iskæmisk hjertesygdom (har haft AKS x 2) og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Blodprøver viser CRP 150, Leucocytter 14,5 med venstreforskydning. Urindyrkning pos. for nitrit og leucocytter. Desuden måles et bed-side blod-glukose på 55mmol/l; P-laktat 2,5mmol/l, pH 7,31. Hvad er denne tilstand forenelig med?
a. Nyopdaget diabetes med ketoacidose udløst af urinvejsinfektion
b. Hyperosmolær non-ketotisk tilstand udløst af urinvejsinfektion hos ældre mand med hjertesygdom
c. Latent diabetes med laktatacidose på baggrund af dårlige cirkulatoriske forhold
d. Hyperglykæmi udløst af dehydrering og stress i forbindelse med urinvejsinfektion
e. LADA (Latent Autoimmune Diabetes in Adults) med let ketoacidose udløst af dehydrering på grund af febrilia og urinvejsinfektion
b. Hyperosmolær non-ketotisk tilstand udløst af urinvejsinfektion hos ældre mand med hjertesygdom
F19
Hos børn og unge med diabetes doseres mængden af bolusinsulin ud fra antallet af kulhydrater i maden samt ud fra det aktuelle blodsukker. Et barn har forud for aftensmaden et blodsukker på 14 mmol/l/IE, og skal spise et måltid indeholdende 60 gram kulhydrater. Barnet anvender en kulhydratrate på 10 g/IE og en insulinfølsomhed på 2 mmol/l/IE. Hvor meget Novorapid skal barnet tage til det pågældende måltid, hvis der stiles mod et blodsukker på 6 mmol/l efter måltidet.
a. Barnet skal have 4 IE Novorapid
b. Barnet skal have 6 IE Novorapid
c. Barnet skal have 8 IE Novorapid
d. Barnet skal have 10 IE Novorapid
e. Barnet skal have 12 IE Novorapid
d. Barnet skal have 10 IE Novorapid
F19
En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. øget tørst samt vandladningstrang gennem et par uger. Lægen måler et blodsukker på 12 mmol/l, og er dermed usikker på om pigen har nyopdaget diabetes. Hvordan skal lægen planlægge den videre udredning:
a. Barnet møder dagen efter hos egen læge mhp. måling af et fasteblodsukker
b. Der bestemmes HbA1c, hvor en forhøjet værdi kan bestyrke mistanken om diabetes
c. Barnet udstyres med et blodsukkerapparat, og måler blodsukker før og efter måltider gennem den kommende uge
d. Der tages blodprøve til bestemmelse af beta-celle antistoffer, som vil være forhøjede ved type 1 diabetes
e. Barnet indlægges akut på børneafdelingen til videre udredning
e. Barnet indlægges akut på børneafdelingen til videre udredning
F19
En 10-årig dreng indlægges med nyopdaget type 1 diabetes. Han er akut påvirket, har tabt sig 6 kg, og har mavesmerter og opkastninger samt Kussmaul respiration.
I nedenstående skema ses svar på de akutte blodprøver, som blev taget ved indlæggelsen:
Analyse
Svar
Normalområde
Blodsukker
36 mmol/l
4-8 mmol/l
pH
7,05
7,35-7,45
Hydrogencarbonat
7,8 mmol/l
21.0-28.0 mmol/l
Kalium
4,5 mmol/l
3,3-4,7 mmol/l
Natrium
132 mmol/l
137-145 mmol/l
Leukocytter
18,5 10E9/l
3,6-14,0 10E9/l
CRP
4,3 mg/l
<6,0 mg/l
Du skal opstarte behandling af drengens ketoacidose. Hvilket af nedenstående behandlingsforslag har førsteprioritet i den første behandlingstime:
1) Intravenøs Insulin infusion
2) Intravenøs Glukose-insulin infusion
3) Intravenøs NaCl bolus + infusion
4) Bicarbonattilskud pga. påvirket syrebasestatus
5) Antibiotika på mistanke om bakteriel infektion
3) Intravenøs NaCl bolus + infusion
F19
En 62 årig mand med Type 2 diabetes i nogle år, har også hypertension. Hans hjemme blodtryk er i snit 147/92. Han er i behandling med metformin og hans diabetes er velbehandlet (Hba1c er 49 mmol/mol). For blodtrykket modtager han losartan 50 mg dgl (ATII antagonist). Han har ganske lette crurale ødemer. Han modtager i øvrigt ikke medicinsk behandling.
Hvad vil være det naturlige næste skridt herefter?
a. 24 timers kontinuerlig blodtryksmåling
b. Pålægge Centyl cum KCl (thiazid diuretika)
c. Pålægge amlodipin (calcium antagonist)
d. Starte med støttestrømper
e. Måle patientens kolesteroltal
b. Pålægge Centyl cum KCl (thiazid diuretika)
F19
Ovenstående patient viser sig at have et LDL kolesterol på 3,2 mmol/l. Derudover kommer det frem, at patienten faktisk året før var indlagt på et svensk hospital med et mindre AMI.
Hvad vil det næste skridt mest oplagt være herefter?
a. Indhente epikrise fra Sverige
b. Starte behandling med hjertemagnyl
c. Starte behandling med et statin-præparat
d. Sende patienten til diætist
e. Starte behandling med hjertemagnyl og statin-præparat
e. Starte behandling med hjertemagnyl og statin-præparat
F19
En 58 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 68 mmol/l. Hans BMI er 33,5 kg/m2. Han mener ikke, at han kan opnå mere på livsstilsintervention, men han har et udtalt ønske om vægttab. Han har tidligere haft et AMI i 2016 som han er kommet sig helt over. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling.
Af nedenstående, hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge insulinbehandling
b. Tillægge en DPP4-hæmmer
c. Tillægge et SU præparat
d. Sende ham til diætist
e. Tillægge en GLP-1 analog
e. Tillægge en GLP-1 analog
F19
En patient indlægges med diabetisk ketoacidose. Der startes akut behandling med insulin, væske og elektrolytter. Efter ca 5 timers behandling er blodglukose faldet til 6,5 mmol/l og blodketoner er 1,5 mmol/l (lettere forhøjet), bikarbonat 18 mmol/l (lettere reduceret).
Hvad bør gøres herefter?
a. Tilføre patienten bikarbonat iv
b. Stoppe med insulin injektionerne
c. Starte iv glukose infusion og stoppe med insulin indtil videre
d. Starte iv glukose infusion og fortsætte med uændrede insulininjektioner
e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb
d. Starte iv glukose infusion og fortsætte med uændrede insulininjektioner
F19
En 74-årig kvinde med type-2 diabetes, der behandles med 1-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus (langsomtvirkende insulin) til natten og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken ændring af insulin-behandling er mest hensigtsmæssig i første omgang?
Dato
Morgen
Middag
Aften
Kl. 22
5-4-19
4,5
7,1
10,5
12,1 (18 IE)
6-4-19
5,4
7,2
11,1
14,4 (18 IE)
a. Øge insulin-dosis til natten
b. Reducere insulin-dosis til natten
c. Ophøre med insulin til natten og i stedet give insulin til morgenmad
d. Supplere med hurtigtvirkende insulin til aftensmaden og uændret insulin dosis til natten
e. Supplere med hurtigtvirkende insulin til morgenmaden og uændret insulin dosis til natten
c. Ophøre med insulin til natten og i stedet give insulin til morgenmad
F19
En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk faste-test for at påvise hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin, C-peptid og proinsulin. Hvor lang tid varer fasten, hvis de gennemfører den fuldt ud?
a. 18 timers faste
b. 24 timers faste
c. 36 timers faste
d. 48 timers faste
e. 72 timers faste
e. 72 timers faste
F19
Hvis en rask person uden diabetes tager en stor dosis GLP-1 analog (Victoza), medfører det ikke hypoglykæmi. Hvorfor ikke?
a. GLP-1 analoger øger kun udskillelsen af glukose i urinen når glukose er højt
b. GLP-1 analoger øger kun insulinfølsomheden når glukose er højt
c. GLP-1 analoger stimulerer kun insulinproduktionen når glukose er højt
d. GLP-1 analoger virker kun hos diabetikere med lav produktion af insulin
e. GLP-1 analoger hæmmer kun absorptionen af kulhydrater fra tarmen når glukose er højt
c. GLP-1 analoger stimulerer kun insulinproduktionen når glukose er højt
F19
En 18-årig kvinde uden diabetes bringes til skadestuen med svær hypoglykæmi og bevidsthedstab. Man mistænker at hun i suicidalt øjemed har taget store mængder human insulin. Hvilket udsagn er forkert i forhold til behandling og påvisning af insulintilførsel?
a. Behandles med glukose intravenøst
b. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
c. Der kan påvises en stigning i plasma glukagon
d. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
e. Patienten må ikke sendes hjem selvom der opnås normale blodsukre
d. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
F19
En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika giver ikke hypoglykæmi?
a. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
b. Glimepirid plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4-hæmmer
c. Metformin plus Januvia
d. Januvia plus Degludec (Tresiba), som er en insulin analog
e. Degludec plus Glimepirid
c. Metformin plus Januvia
F19
En ung mand med type 1 diabetes bringes til skadestuen en mandag aften med svær hypoglykæmi efter fodboldtræning. Er ellers sund og rask. En række faktorer kunne spille ind. Hvilket udsagn er forkert.
a. Glukagon kan ikke øge glukoneogenesen i leveren efter fysisk aktivitet
b. Fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden
c. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi
d. Fysisk aktivitet øger glukoseforbruget
e. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren
a. Glukagon kan ikke øge glukoneogenesen i leveren efter fysisk aktivitet
E19
Hvilke præparater anvendes i behandlingen af smertefuld diabetisk neuropati?
a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
b. Gabapentin, Lyrica, Neostigmin og Keppra
c. Lyrica, Gabapentin, Tradolan og Sandostatin
d. Tradolan, Lyrica, Malfin og Thioctacid
e. Tramadol, SSRI, Paracetamol, Kinin
a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
E19
Hvilke af følgende er eksempler på langtidsvirkende insulin analoger?
a. Tresiba, Lantus, Toujeo
b. Abasaglar, Humalog, Insulatard
c. Levemir, Lantus, Fiasp
d. Toujeo, Lantus, Actrapid
e. NovoMix30, NovoMix70, Humalog
a. Tresiba, Lantus, Toujeo
E19
Hvilke analyser kan bidrage til diagnostikken af type 1 diabetes?
a. Oral glukose belastning
b. GAD-antistof, IAA, C-peptid
c. Zn8 antistof, intravenøs glukose tolerance test
d. Insulin-hypoglykæmi test
e. Måltidstest
b. GAD-antistof, IAA, C-peptid
E19
En 24-årig mand henvises med nykonstateret diabetes. Der påvises forhøjet GAD antistof og C-peptid på 200 nmol/l. Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige?
a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
b. MODY = Maturity Onset Diabetes in the Young
c. Type 1 diabetes
d. Type 2 diabetes
e. Maternally inherited diabetes and deafness (MIDD)
c. Type 1 diabetes
E19
Diabetisk gastroparese er hyppigst karakteriseret ved?
a. Diarrhoe, abdominalsmerter, vægttab
b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning
c. Forstoppelse, stercoral diarrhoe, duodenalt ulcus
d. Esophagushernie, diffuse abdominalsmerter, øget vagus tonus
e. Galdevejsdyskinesi, tenesmi rectales
b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning
E19
En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 117 mmol/mol; GAD antistof ikke målbar, C-peptid 79nmol/l. Der påbegyndes insulin-behandling og væsketerapi, og patienten udskrives med insulin til behandling af diabeten.
Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58 mmol/mol.To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder.
Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?
a. Akut sensomotorisk polyneuropati
b. Bilateral peroneus entrapment
c. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
d. Median total discusprolaps i lænden
e. Guillain-Barré syndrom
a. Akut sensomotorisk polyneuropati
E19
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Gastro-esophageal refluks
b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple
e. Mb. Crohn
b. Diabetisk gastroparese
E19
En ældre kvinde bringes til skadestuen med hypoglykæmi. Hun har været i behandling for polymyalgia rheumatica i 3 år, men denne behandling ophørte for én uge siden. Hvad er den mest sandsynlige årsag til hypoglykæmi?
a. Øget insulinproduktion
b. Nedsat produktion af det modregulatoriske hormon glukagon
c. Binyrebark-insufficiens med nedsat produktion af det modregulatoriske hormon kortisol
d. Udvikling af et insulinom
e. Udvikling af svært leversvigt og manglende glykogenindhold i leveren
c. Binyrebark-insufficiens med nedsat produktion af det modregulatoriske hormon kortisol
E19
En 35-årig bodybuilder bringes ukontaktbar til skadestuen. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Pårørende har fundet en brugt pen med human insulin derhjemme. Der mistænkes doping med injektion af bl.a. insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk?
a. Normal insulin og forhøjet C-peptid
b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
c. Forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
d. Supprimeret glukagon og forhøjet C-peptid
e. Lav insulin, og lav C-peptid
b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
E19
En patient bringes til skadestuen svært dehydreret. Han oplyser at han ikke har spist eller drukket noget i 4 dage. Hvilke fire modregulatoriske hormoner stiger under langvarig faste og er skyld i at han ikke får hypoglykæmi?
a. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
b. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
c. Adrenalin, væksthormon, C-peptid og TSH
d. GLP-1, adiponectin, insulin og C-peptid
e. Glukagon, adrenalin, kortisol og væksthormon
e. Glukagon, adrenalin, kortisol og væksthormon
E19
En 60-årig kvinde henvises til udredning for episoder med hypoglykæmi. Hypoglykæmien er verificeret ved blodsukkermålinger i hjemmet (positiv Whipples triade). For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk test. Hvilken test drejer det sig om?
a. 5-timers oral glukose belastning (OGTT) med måling af glukose og insulin
b. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof
c. ACTH-test
d. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
e. Insulinantistoffer
d. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
E19
Hans Henrik, der er 48 år gammel og gennem flere år betydeligt overvægtig, har i forbindelse med klager over tørst og hyppig vandladningstrang fået konstateret forhøjet HbA1c ved gentagne målinger og er nu diagnosticeret med diabetes type 2. Du har for 3 mdr. siden ordineret behandling med tablet metformin i stigende dosering til 500 mg, 2x2 dgl. Ved opfølgning i Lægehuset i dag fortæller Hans Henrik, at han har skaffet sig et blodsukkerapparat og har fået bevilget teststrimler efter ansøgning til borgerservice.
Hvor ofte vil du anbefale, at han måler blodsukker hjemme?
a. Hans Henrik bør måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage hver anden uge.
b. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker i forbindelse med livsstilsændringer.
c. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandlingen følges med måling af HbA1c.
d. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage forud for regelmæssig opfølgning i Lægehuset.
e. Hans Henrik bør anbefales at måle blodsukker i forbindelse med infektionssygdom eller feber.
c. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandlingen følges med måling af HbA1c.
E19
En patient med langvarig type 1 diabetes har efterhånden svært ved at erkende hypogklykæmi. Trods dette behandler patienten sig langt ned i sin blodglukose pga. angst for senkomplikationer, som han aktuelt ikke har nogen af. Han er i behandling med Novorapid til hvert måltid og Lantus (langtsomt-virkende insulin) til natten. Han måler hyppigt blodglukose på stixs.
Hvilken af nedenstående tiltag mener du vil have den største umiddelbare gevinst for patienten, hvad angår en reduktion i risikoen for alvorlig hypoglykæmi?
a. Udstyre patienten med en insulinpumpe, uændret kontrol med stixs
b. Giver patienten en flash glukose måler (FGM)
c. Reducere insulindosis med 10%
d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM)
e. Give patienten kørselsforbud
d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM)
E19
En 78 årig mandlig patient med type 2 diabetes er i behandling med metformin og har et HbA1c på 82 mmol/mol. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016, der førte til nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling.
Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer
b. Tillægge en DPP4-hæmmer
c. Tillægge et SU præparat
d. Tillægge insulinbehandling
e. Tillægge en GLP-1 analog
a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer
E19
En 82-årig kvinde med type 2 diabetes indbringes til skadestuen med hypoglykæmi, plasma glukose på 1,7 mmol/l. Hun er ved ankomsten til skadestuen bevidstløs, men vågner hurtigt op efter behandling med iv glukose. Hun oplyser, at hun er i behandling med metformin 1 gr x 2 dagligt samt glimepirid (SU-præparat) 4 mg x 1 dagligt. Hun har tidligere i 2013 haft AMI. Paraklinisk har hun leukocytter på 8,7, s-kreatinin på 230 mikromol/l og ellers normale initiale blodprøver, inkl. normalt Ekg. Patientens HbA1c målt for 1 måned siden var 41 mmol/mol.
Hvad vil du foretage dig herefter?
a. Hjemsende patienten, og seponere metformin
b. Hjemsende patient med uændret medicin og opfølgning via hjemmeplejen
c. Indlægge patienten, seponere oral antidiabetika og starte insulin under indlæggelsen
d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid
e. Indlægge patienten og erstatte glimerid med en SGLT2 hæmmer
d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid
E19
Hvilken risikofaktor øger især risikoen for typr 2 diabetes?
a. Bestemte etniske grupper
b. Arvelig disposition i familien
c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
a. Bestemte etniske grupper
E18
Kørekort udstedes i forskellige kategorier fordelt i 2 grupper: Gruppe 1 og gruppe 2.
Gruppe 1: Stor knallert, motorcykel, almindelig bil, traktor/motorredskab og almindelig bil med stort påhængskøretøj
Gruppe 2: Lastbil, bus, lastbil eller bus med stort påhængskøretøj. Endvidere kørekort til erhvervsmæssig personbefordring: taxa og/eller bus samt påtegning om godkendelse som kørelærer.
I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes ved ansøgning om kørekort?
a. Skal udfyldes når diabetespatienter ansøger om nyt kørekort eller fornyelse af kørekort i gruppe 1. Diabetespatienter kan ikke opnå eller få fornyet kørekort i gruppe 2.
b. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og ved gruppe 1 ansøgning, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
c. Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om og uanset hvilken gruppe eller kategori af kørekort, der ansøges om.
d. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
e. Skal kun udfyldes ved diabetes, når der ansøges om kørekort for første gang.
b. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og ved gruppe 1 ansøgning, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
E18
Hvilke støttemuligheder har diabetespatienter for at få støtte til testmateriale (glukose/keton teststrimler, fingerprikkere og blodsukkerapparat) efter Servicelovens § 112?
a. Støtten afhænger af patientens indkomst.
b. Støtten afhænger af om patienten er diagnosticeret med diabetes type 1 eller diabetes type 2.
c. Støtten afhænger af sagsbehandlers vurdering af patientens samlede situation herunder økonomi, det såkaldte skønsprincip.
d. Støtten afhænger af patientens behandling.
e. Patientens hjemkommune bevilger testmateriale iht. praktiserende læges eller endokrinologisk afdelings attestation.
d. Støtten afhænger af patientens behandling.
E18
Hvilke biokemiske undersøgelser bør den praktiserende læge ordinere ved den årlige opfølgning af patienter med type 2 diabetes?
a. HbA1c, Lipidstatus, S-kreatinin/eGFR, Urin-albumin.
b. Fasteblodsukker, TSH, S-carbamid.
c. Døgnblodsukkerprofil i 2 døgn forud for konsultationen, ketonstoffer i blod eller urin.
d. HbA1c, lipidstatus, C-peptid, anti-GAD (antistoffer mod glutaminsyre decarboxylase).
e. HbA1c.
a. HbA1c, Lipidstatus, S-kreatinin/eGFR, Urin-albumin.
E18
Hans Jensen på 52 år har ønsket helbredstjek. Han angiver at være velbefindende. Ingen klager over tørst eller hyppig vandladning. Ryger ikke, angiver et alkoholforbrug på 12 genstande ugentligt, typisk en øl til aftensmad på hverdage, og han deler en flaskevin med hustru både fredag og lørdag. Patienten er moderat overvægtig med abdominal fedme og BMI på 29. Du har målt blodtryk på 135/85 st p et c: ia. Kapillær ikke-fastende glucosemåling på Lægehusets apparat viser 8,5 mmol/l.
a. Patienten har sandsynligvis diabetes.
b. Patienten har sandsynligvis ikke diabetes.
c. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med HbA1c.
d. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med fasteblodsukker.
e. Patienten har diabetes, og behandling med metformin eventuelt forudgået af livsstilsændringer bør iværksættes.
d. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med fasteblodsukker.
E18
En 78 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 52 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016 der førte til let nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35-40%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling. Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge insulinbehandling.
b. Tillægge en DPP4-hæmmer.
c. Tillægge et SU præparat.
d. Ingen ting.
e. Seponere metformin.
d. Ingen ting.
E18
En patient indlæggelses med klassisk diabetisk ketoacidose. Der startes behandling med insulin, væske og elektrolytter efter diabetisk ketoacidose regime. Trods regime, hvorunder patienten er blevet øget i insulindosis udover vanlig dosis, er bikarbonat efter 1½ døgn fortsat ikke kommet på plads, med en værdi på 14 mmol/L (normal 22 – 27 mmol/L). Hvad vil næste skridt mest oplagt være?
a. Tilføre patienten bikarbonat iv.
b. Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt.
c. Øge infusionshastigheden af iv glukose.
d. Øge dosis af insulin yderligere.
e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb.
b. Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt.
E18
En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika kan give hypoglykæmi hos patienter med type 2 diabetes?
a. Metformin plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer.
b. Januvia plus Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog.
c. Metformin plus Liraglutid (Victoza).
d. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof.
e. Metformin plus Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer.
d. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof.
E18
En ung mand med type 1 diabetes bliver bragt til skadestuen en søndag formiddag med svær hypoglykæmi. Han har været til fest hele natten. Falck har givet glukagon, men uden effekt. Hvilket udsagn er forkert.
a. Glukagon øger glukoneogenesen i leveren.
b. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren.
c. Hjernen skifter til øget forbrænding af ketonstoffer ved hypoglykæmi.
d. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi.
e. Insulin hæmmer glukoseoptagelsen i kroppens væv.
e. Insulin hæmmer glukoseoptagelsen i kroppens væv.
E18
En 28-årig bodybuilder bliver bragt til skadestuen ukontaktbar. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Der er fundet en insulin-pen af typen Insuman Rapid (human insulin), og der mistænkes injektion med insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk?
a. Lav glukagon, normal insulin og forhøjet C-peptid.
b. Forhøjet glukagon, lav insulin, og normal C-peptid.
c. Lav glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid.
d. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid.
e. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid.
e. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid.
E18
En 24-årig kvinde med type-1 diabetes, der behandles med 4-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus (langsomtvirkende insulin) til natten og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE) og til måltiderne gives insulin som NovoRapid (hurtigtvirkende insulin). Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
a. Øge insulin-dosis til morgen og til natten.
b. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og reducere til natten.
c. Øge insulin-dosis til middagsmaden og til aftensmaden.
d. Reducere insulin-dosis morgenmad og øge Lantus til natten.
e. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og øge dosis til aftensmåltidet.
e. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og øge dosis til aftensmåltidet.
E18
En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres 72 timers faste med påvisning af hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin og C-peptid. Ved endoskopisk ultralydsundersøgelse og CT-scanning af pankreas kan man ikke finde et insulinom. Man mistænker at kvinden har taget noget medicin der medfører hyperinsulinæmisk hypoglykæmi. Hvilken medicin kan være årsagen?
a. Liraglutid (Victoza), en GLP-1 analog.
b. Glargine (Lantus), langtidsvirkende insulin.
c. Empagliflozin (Jardiance), en SGLT-2 hæmmer.
d. Glimepirid (Amaryl), et sulfonylurinstof.
e. Metformin.
d. Glimepirid (Amaryl), et sulfonylurinstof.
E18
En 43-årig mand henvender sig i skadestuen med en hævet højre fod. Han har haft diabetes i 23 år og har en del komplikationer, herunder neuropati, retinopati og nefropati. Han har tidligere haft et fodsår med et protraheret helingsforløb. På dagen for henvendelsen mærkede han et smæld i foden, der siden har været hævet og rød. Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Charcot neuroarthropati.
b. arthritis urica anfald.
c. dyb venøs thrombose.
d. svær arthrose med fraktur
e. forstuvning
a. Charcot neuroarthropati.
E18
Hvilke af nedenstående faktorer har betydning for udviklingen af terminal nyresvigt hos diabetikere?
a. forhøjet blodtryk.
b. rygning.
c. albuminuri/proteinuri.
d. dårligt reguleret diabetes.
e. alle ovennævnte.
e. alle ovennævnte.
E18
ACE (Angiotensin-converting-enzyme) inhibitorer er førstevalg til behandling af hypertension og albuminuri hos diabetikere. Hvilken effekt har betydning i reduktionen af albuminudskillelsen i urinen?
a. dilatation af den afferente arteriole.
b. dilatation af den efferente arteriole.
c. øget udskillelse af Natrium i urinen.
d. reduktion i S-kreatinin.
e. reduktion i diuresemængden.
b. dilatation af den efferente arteriole.
F18
Din patient Jens Hansen 53 år har for få måneder siden fået konstateret diabetes mellitus type 2. Han er moderat overvægtigt, og har beskeden blodtryksforhøjelse. Der er iværksat behandling med metformin 500 mg 2 tabletter 2 x dgl . Desuden behandles med tablet atorvastatin 20 mg 1 tabl dgl og tablet losartanHClThiazid 100/25 mg 1 tabl dgl. Patienten har søgt via servicelovens §112 og fået bevilget blodsukkerstrimler, lancetter og fingerprikker. Patienten har indkøbt blodsukkerapparat. Hvor tit vil du anbefale, at der måles blodsukker?
- Jens Hansen bør måle blodsukker forud for bilkørsel
- Det er kun nødvendigt at måle blodsukkeret ved mistanke om hypoglykæmi. Blodsukkerværdier bør måles før morgenmad, før middagsmad, før aftensmad og inden sengetid.
- Blodsukkeret skal måles dagligt ved infektionssygdom med temperaturforhøjelse. Målinger bør fortsætte indtil temperaturen er normaliseret
- Det er ikke nødvendigt at måle blodsukkerværdier. Måling af HbA1c ved egen læge ved årskontrol og eventuelle mellemliggende kontroller er tilstrækkeligt
- Blodsukkeret bør måles, hvis Jens Hansen gennemfører markante livsstilsændringer mhp at vurdere, om antidiabetisk behandling fortsat er nødvendig
- Det er ikke nødvendigt at måle blodsukkerværdier. Måling af HbA1c ved egen læge ved årskontrol og eventuelle mellemliggende kontroller er tilstrækkeligt
F18
I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes for ansøgere til kørekort til almindelig bil (B)?
- Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
- Skal altid udfyldes ved diabetes type 1.
- Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om.
- Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
- Skal kun udfyldes, når der ansøges om kørekort for første gang.
- Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
F18
I Afrika er omkring 70% af alle diabetestilfælde ikke-diagnosticeret, og WHO angiver diabetes som hovedårsag til dødsfald under 60 år, men hvordan kan det forklares?
1) Mangel på effektiv behandling
2) Diabetes kan ikke være en hyppig dødsårsag, når sygdommen ikke er diagnosticeret
3) Det samme gælder Danmark
4) Det er en fejl da den slags statistik fra Afrika er upålidelig
5) Diabetes som dødsårsag er generelt overvurderet
1) Mangel på effektiv behandling
F18
Hvilket af nedenstående symptomer ses hyppigst ved debut af type 1 diabetes hos børn:
1) Nocturi
2) Vægttab
3) Træthed
4) Svampeinfektion i genitalregionen
5) Kussmaul respiration
1) Nocturi
F18
Ved årskontrol for diabetes type 2 bør den praktiserende læge være særligt opmærksom på udvikling af sendiabetiske symptomer i form af
- Stor tørst, hyppig vandladningstrang, træthed, hudinfektioner
- Hjerte-kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod
- Antal hypoglykæmitilfælde, vægttab eller vægtøgning, compliance
- Varigheden af diabetessygdommen, den glykæmiske kontrol, niveau af risikofaktorer, genetisk disposition
- Hypercholesterolæmi, hypertension, blodglukose, koagulationsfaktorer
- Hjerte-kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod
F18
En 38 årig mandlig patient med type-2 diabetes er i behandling med metformin og er dysreguleret med et HbA1c på 67 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention.
Patienten er overvægtig og har et udtalt ønske om at tabe sig, også hvis det er muligt på medikamentelt basis. Han er under ingen omstændigheder villig til at injicere sig selv med medicin. Hvad vil du foreslå patienten som mest relevant behandling, patientens ønsker taget i betragtning?
- Insulin
- DPP4-hæmmer
- SU præparat
- GLP-1 analog
- SGLT2-hæmmer
- SGLT2-hæmmer
F18
Skal der rutinemæssigt gives bikarbonat infusion til patienter med diabetisk ketoacidose (DKA)? Hvad er det mest korrekte svar?
- Ja, bikarbonat er lav ved DKA, og derfor skal der gives bikarbonat
- Nej, bikarbonat vil stige af sig selv, når der gives iv isotonisk NaCl
- Ja, hvis der ikke gives bikarbonat vil patienten udtrættes respiratorisk
- Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger
- Nej, når blodglukose falder, og kalium trækkes ind i cellerne, vil bikarbonat af sig selv stige
- Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger
F18
Anfør det mest korrekte svar på givne udsagn - Effekten af inkretin analoger (fx Liraglutide) på blodglukose medieres via
- en samtidig øgning af glucagon og insulin, når blodglukose stiger
- en forsinket ventrikel tømning
- en øgning i insulin sekretionen ved stigende blodglukose og en reduceret ventrikeltømning
- en appetit nedsættende effekt
- en reduktion i glucagon sekretionen og en stigning i insulin sekretionen samt en reduceret ventrikeltømning
- en reduktion i glucagon sekretionen og en stigning i insulin sekretionen samt en reduceret ventrikeltømning
F18
Hvilke præparater anvendes i behandlingen af smertefuld diabetisk neuropati?
a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
b. Gabapentin, Lyrica, Neostigmin og Keppra
c. Lyrica, Gabapentin, Tradolan og Sandostatin
d. Tradolan, Lyrica, Malfin og Thioctacid
e. Tramadol, SSRI, Paracetamol, Kinin
a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
F18
En 34-årig mand henvises med nykonstateret diabetes. Der påvises forhøjet GAD antistof og c-peptid på 300nmol/l. En moster har type 2 diabetes. Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige ?
a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
b. MODY = Maturity Onset Diabetes in the Young
c. Type 1 diabetes
d. Type 2 diabetes
e. Maternally inherited diabetes and deafness (MIDD)
a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
F18
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a) Gastro-esophageal refluks
b) Diabetisk gastroparese
c) Coeliaki
d) Mb. Whipple
e) Mb. Crohn
b) Diabetisk gastroparese
S18
- En 57 årig kvinde med Type 2 diabetes igennem 6 år har i konsultationen et BT på 156/94. Hun er i behandling for hypertension med tbl Amlodipin (calciumblokker), 10 mg dagligt. Hun har ingen albuminuri og er uden tegn til makrovaskulær sygdom. Hendes se-kreatinin er 62 (normal). Hendes fødder se ud som anført i nedenstående illustration. Hvilken strategi mener du vil være den mest korrekte
- Supplere behandlingen med Thiazid (diuretika)
- Supplere med Labetalol (betablokker)
- Seponere amlodipin, og starte behandling med thiazid, evt efterfulgt af ACE-hæmmer behandling
- Seponere amlodipin og starte behandling med Spironolacton
- Supplere behandling med ACE-hæmmer
- Seponere amlodipin, og starte behandling med thiazid, evt efterfulgt af ACE-hæmmer behandling
S18
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål: Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Træthedsbrud i os naviculare
- Charcot neuroarthropati
- Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
- Osteomyelitis
- Udtalt osteoporose
- Charcot neuroarthropati
S18
En 60-årig mand med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse. Hvad ser du på dette billede:
- Svær aterosclerose i underarmen
- Halisterese
- Udslettet Lisfranc ledlinie
- Mediasclerose
- Luxation af os naviculare
- Mediasclerose
K6 2015
En 17-årig ung mand indbringes i bevidstløs tilstand til skadestuen. Han har i lommen en insulin-pen. Hvilke objektive tegn vil være forenelige med hypoglycæmi?
- Bradykardi, bleghed og hypotension
- Sveden, takycardi og kramper
- Nedsat respirationsfrekvens, hypertension og mydriasis
- Dyb og frekvent vejrtrækning, nedsat hudturgor og keton-foetor
- Hemiparese, miotiske pupiller, perifere ødemer
- Sveden, takycardi og kramper
K6 2015
Hvilken behandling bør iværksættes straks på mistanke om hypoglykæmi hos patienten?
I.v. glukose eller glucagon
K6 2015
Definer begrebet ’ektopisk fedtaflejring’
Svar: Ektopisk fedtaflejring er fedt aflejret i eller omkring specifikke organer, (fx visceral fedtaflejring, eller fedt i muskel eller levervæv).
Der bør gives korrekt point, hvis der svares ”fedtaflejring i fx muskelvæv” eller andre korte versioner af det i parentes anført – heraf kortsvarsopgave)
K6 2015
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Træthedsbrud i os naviculare
- Charcot neuroarthropati
- Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
- Osteomyelitis
- Charcot neuroarthropati
K6 2015
En 45-årig mand med mangeårigt alkoholmisbrug indlægges efter formodet faldepisode. Blodprøver viser ALAT 278 U/l (forhøjet), GGT 876 U/l (forhøjet), Hgb 5,8 mmol/l (reduceret), pH 7,08 (reduceret), Laktat 10 mmol/l (forhøjet), Blodglukose 1,4 mmol/l (reduceret), S-kreatinin 602 mikromol/l (forhøjet). Patienten blev fundet af samboende, der fandt ham liggende med fråde omkring munden, sorttalende. Det skønnedes, at pt. højst har været alene i 9 timer.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
- Selvinduceret hypoglycæmi med dehydrering, aspirationspneumoni og metabolisk acidose
- Alkoholisk ketoacidose i kombination med laktatacidose
- Diabetisk ketoacidose
- Sepsis med kredsløbskollaps
- Alkoholisk ketoacidose i kombination med laktatacidose
K6 2015
Hvordan vil du behandle tilstanden beskrevet i ovenstående opgave?
Rehydrering med glucose forudgået af Tiamin og B-combin intravenøst
K6 2015
Hvilke ændringer i pumpeindstillingen vil kunne bidrage til at afhjælpe hypoglykæmierne i forbindelse med fødeindtag?
Svar: Opdeling af bolus i forbindelse med måltid således, at en del gives ved start af måltidet og en del gives umiddelbart efter måltidet.
K6 2015
For enkelte patientgrupper kan HbA1c ikke anvendes diagnostisk. Nævn mindst 3 forskellige patientgrupper
Svar: Alkoholisme, jern- og B12-mangel, nyreinsufficiens, hæmoglobinopatier, hæmatologiske sygdomme, der påvirker erythrocytternes levetid og graviditet.
K6 2015
Senere på din vagt indbringes en 82 årig kvinde med hypoglykæmi på 1,7 mmol/l. Hun er ligeledes ved ankomst til skadestuen bevidstløs, men vågner hurtigt op efter behandling. Hun oplyser at hun er i behandling med metfomin 1 gr x 2 dagligt samy glimepirid 4 mg x 1 dagligt. Hun har tidligere i 2013 haft AMI. Paraklinisk har hun leukocytter på 8,7, se-kreatinin på 230 mikromol/l og ellers normale initiale blodprøver, inkl normalt Ekg. Vil du indlægge hende eller sende hende hjem igen?
Svar: Indlægge patienten
K6 2015
Ovenstående patient viser sig at have en HbA1c på 41 mmol/mol.
Hvad vil du foretage dig hvad angår patientens antidiabetiske behandling?
- Seponere glimeperid og fortsætte metformin
- Seponere metformin og fortsætte glimeperid
- Seponere både glimeperid og metformin og starte behandling med en DPP4-hæmmer
- Pausere medicinen og se an
- Seponere og starte insulinbehandling
- Pausere medicinen og se an
K6 2015
En 53-årig mand med diabetes, der behandles med 2-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
- Reducere insulin-dosis morgen og aften
- Øge insulin-dosis til aften og uændret til morgen
- Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
- Reducere insulin-dosis til morgen og øge til natten
- Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften
- Reducere insulin-dosis til morgen og øge til natten
K6 2015
60-årig mand med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.
Hvad ser du på dette billede?
Svar: mediasclerose i håndarterier
K6 2015
En 56-årig kvinde med diabetes type-1 igennem 32 år henvises til sårcentret med et ikke-helende sår. Hun har nogle uger forinden fået fjernet en bursa ud for 5. metatars bilateralt. På venstre fod ses pæn heling, men på højre persisterer såret. Røntgenundersøgelse af foden ses nedenfor.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
Svar Osteomyelitis
E14
En 37-årig mand med type-1 diabetes der behandles med 4-gangs-insulinterapi har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som NovoRapid til måltiderne (NR) og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE) samt Lantus til natten (L). Hvilken ændring i patientens insulin-behandling er den mest hensigtsmæssige i første omgang (et rigtigt svar)?
- Øge insulin-dosis med 2 IE til alle tidspunkter
- Reducere NR insulin-dosis til morgenmaden, og øge NR insulin dosis til aftensmåltid,
- Ophøre med Novorapid og sætte patienten på human hurtigtvirkende insulin i samme dosis.
- Øge Lantus insulin dosis til natten og sætte NR insulin dosis om til morgenmaden ned.
- Ændre således at patient skal have Lantus både morgen og aften. Uændret NR dosis til måltiderne.
- Reducere NR insulin-dosis til morgenmaden, og øge NR insulin dosis til aftensmåltid,
E14
I en undersøgelse af 771 odenseanske børn fra tredje klasse (alder, 8-10 år) måltes plasma- insulin koncentrationen efter faste natten over samt plasma-koncentrationen af polychlorerede biphenyler (PCB). På figuren er børnene inddelt i deciler efter stigende eksponering, og faste-insulin er korrigeret for køn, BMI, etnisk baggrund, moders uddannelse, og moderens BMI.
[Der er et korrekt svar]
- PCB er lipofilt og ophobes i fedtvævet, så den fundne sammenhæng med faste-insulin kan tilskrives, at begge parametre påvirkes af forhøjet BMI.
- Sammenhængen skyldes næsten udelukkende tendensen blandt de 30% af børnene med lav eksponering og må derfor være tilfældig.
- Faste-insulin hos børn i 8-10 års alderen er ustabil, så sammenhængen kan ikke tillægges nogen vægt.
- Et beskedent fald i faste-insulin er ikke patologisk, så resultatet er uden klinisk betydning.
- PCB må mistænkes for at virke toksisk på beta-cellerne.
E. PCB må mistænkes for at virke toksisk på beta-cellerne.
E14
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose (et rigtigt svar)?
- Træthedsbrud i os naviculare
- Charcot neuroarthropati
- Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
- Osteomyelitis
c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
E14
En 56-årig kvinde med diabetes type-1 igennem 32 år henvises til sårcentret med et ikke- helende sår. Hun har nogle uger forinden fået fjernet en bursa ud for 5. metatars bilateralt. På venstre fod ses pæn heling, men på højre persisterer såret. Røntgenundersøgelse af foden ses nedenfor.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
osteomyelitis
E14
60-årig mand med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.
Hvad ser du på dette billede:
mediasclerose i håndarterier
E14
60-årig mand med type 1 diabetes igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.
- Hvad ser du på dette billede:
- Svær atherosclerose i underarmen
- Halisterese
- Udslettet Lisfranc ledlinie
- Mediasclerose
- Luxation af os naviculare
D. Mediasclerose
F18
En 45-årig mand med type 1 diabetes henvender sig til sin praktiserende læge med et blåviolet område på forsiden af ve. underben. Han bemærkede det for adskillige måneder siden og det har stort set ikke ændret sig siden. Hvad er den sandsynlige diagnose ?
a. Kavernøst angiom
b. Forandringer sekundært til osteomyelitis med fistel fra tibia til huden
c. Kroniske vaskulitis forandringer
d. Necrobiosis lipoidica
e. Hæmophili
d. Necrobiosis lipoidica
F18
En 34-årig somalisk kvinde med type-2 diabetes, der behandles med 2-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard (langsomtvirkende insulin) og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
- Øge insulin-dosis morgen og aften
- Øge insulin-dosis til aften, og reducere morgen
- Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
- Reducere insulin-dosis til både morgen og nat
- Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften
- Øge insulin-dosis til aften, og reducere morgen
F18
En 57 årig kvinde med type-2 diabetes igennem 6 år har i konsultationen et BT på 156/94. Hun er i behandling for hypertension med tbl Amlodipin (calciumblokker), 10 mg dagligt. Hun har ingen albuminuri og er uden tegn til makrovaskulær sygdom. Hendes se-kreatinin er 62 (normal). Hendes fødder se ud som anført i nedenstående illustration.
Hvilken strategi mener du vil være den mest korrekte
- Supplere behandlingen med Thiazid (diuretika)
- Supplere med Labetalol (betablokker)
- Seponere amlodipin, og starte behandling med thiazid, evt efterfulgt af ACE-hæmmer behandling
- Seponere amlodipin og starte behandling med Spironolacton
- Supplere behandling med ACE-hæmmer
- Seponere amlodipin, og starte behandling med thiazid, evt efterfulgt af ACE-hæmmer behandling
F18
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål:
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Træthedsbrud i os naviculare
- Charcot neuroarthropati
- Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
- Osteomyelitis
- Udtalt osteoporose
b. Charcot neuroarthropati
K6 14/15
En 36-årig kvinde med kendt Type 1 diabetes bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, blodketoner måles til 4,5 mmol/l. Øvrig blodprøver og a-gas som anført nedenfor.
Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time?
Svar:
- Glucose isotonicum ca. 125 ml/time og K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
- NaCl isotonicum ca. 125 ml/time
- NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
- NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
- K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
- NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
K6 14/15
En 85-årig mand med diabetes, behandles med 2-gangs-insulinterapi med Insulatard (NPH insulin, intermediært virkende insulin). Patienten har nedenstående blodglukose-målinger (mmol/l) som ligner en typisk dag for patienten. Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
- Reducere insulin-dosis morgen og aften
- Reducere insulin-dosis til morgen og øge til aften
- Øge insulin-dosis til aften og uændret til morgen
- Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
- Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften
- Reducere insulin-dosis til morgen og øge til aften
E19
En 45-årig mand med type 1 diabetes henvender sig til sin praktiserende læge med et blåviolet område på forsiden af ve. underben. Han bemærkede det for adskillige måneder siden og det har stort set ikke ændret sig siden. Hvad er den sandsynlige diagnose?
Kavernøst angiom
b. Forandringer sekundært til osteomyelitis med fistel fra tibia til huden
c. Kroniske vaskulitis forandringer
d. Necrobiosis lipoidica
e. Hæmophili
d. Necrobiosis lipoidica
E19
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål: Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Træthedsbrud i os naviculare
b. Charcot neuroarthropati
c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
d. Osteomyelitis
e. Udtalt osteoporose
b. Charcot neuroarthropati
E19
Ticagrelor (Brilique) er et antitrombotisk præparat. Ticagrelor blev adderet til behandling med aspirin til patienter med type 2 diabetes, der ikke tidligere havde haft kardiovaskulær sygdom i et randomiseret blindet studie. Primære outcome var udvikling af kardiovaskulær sygdom.Som led i studiet blev der set på safety, herunder udvikling af alvorlig blødninger. Nedenstående Kaplan Meier analyse viser resultater for safety analysen.Baseret på denne analyse, hvor mange patienter skal behandles over 54 måneder, før en patient får bivirkning af præparatet i form af en alvorlig blødning (numbers needed to harm)?
a. Ca. 4 patienter
b. Ca. 2 patienter
c. Ca. 150 patienter
d. Ca. 50 patienter
e. Ca. 25 patienter
d. Ca. 50 patienter
E19
En ældre, lettere dement patient med type 2 diabetes er i behandling med 2-gangs insulinterapi med blandingsinsulin (NovoMix 30, indeholder 30 % hurtigtvirkende insulin) givet til morgen- og aftensmad. Dosis af insulin er angivet i nedenstående skema, der samtidig angiver, hvad patientens plasma glukose har været over to dage. Baseret på disse oplysninger, hvad vil dit forslag til evt. ændring i behandlingen være?
a. Ændring af insulinbehandling fra NovoMix til et rent langsomtvirkende præparat, fx Lantus, i uændret dosis
b. Øgning af dosis om aftenen, uændret dosis om morgenen
c. Øgning i dosis om morgenen og seponering af insulin til aftensmaden
d. Omstilling til 4 gangs terapi
e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.
e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.
F17
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål: Hvad er den mest sandsynlige diagnose (et rigtigt svar)?
a. Træthedsbrud i os naviculare
b. Charcot neuroarthropati
c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
d. Osteomyelitis
b. Charcot neuroarthropati
F17
En 23-årig kvinde med type-1 diabetes behandlet med 4-gangs-insulinterapi har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus til natten og Novorapid til måltiderne og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
a. Øge insulin-dosis til morgen måltidet og øge til middag
b. Øge insulin-dosis til middag og reducere til aftensmaden
c. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til middag
d. Øge insulin-dosis til morgen, og øge insulin til natten
e. Reducere insulin-dosis til både morgen og nat
c. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til middag
F17
En 52-årig kvinde med diabetes type-1 har igennem 15 år haft dårligt reguleret blodglucose. Ved fundusfoto påvises proliferativ retinopati. Hvilken behandling bør overvejes?
a. Peroral AK-behandling (warfarin)
b. Laserbehandling
c. Vitrectomi
d. Prednisolon
e. Cyclokapron
b. Laserbehandling
F17
Ovenstående patient udkommer med følgende blodprøver. Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient?
a. Insulin actrapid 2 IU s.c. straks, derefter 2 IU s.c. pr. time indtil normalt blodglucose.
b. Insulin actrapid 50 IU i.v. straks, derefter 6 IU i.v. pr. time indtil normalt blodglucose.
c. Insulin actrapid 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil normalt blodglucose.
d. Insulin Lantus 20 IU s.c. straks, derefter 20 IU s.c. 2 gange i døgnet indtil normalt blodglucose.
e. Insulin Lantus 20 IU s.c. straks, derefter 2 IU s.c. pr. time indtil normalt blodglucose
c. Insulin actrapid 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil normalt blodglucose.
F20
En 64-årig kvinde med type-2 diabetes behandlet med 1-gangs-insulinterapi har nedenstående blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard til aftensmaden og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE).
Hvilken tilgang til insulin behandlingen er mest hensigtsmæssig i første omgang?
A. Seponere insulin om aftenen og starte Insulatard (20 IE) til morgenmad
B. Øge dosis af insulin til aftensmaden fx til 24 IE.
C. Omlægge lantus fra aftensmaden til sengetid med uændret dosis
D. Giver 6 IE hurtigtvirkende insulin til frokost
E. Supplere Insulatard til aftensmaden med 6 IE hurtigtvirkende insulin
A. Seponere insulin om aftenen og starte Insulatard (20 IE) til morgenmad
