Skizofreni - Mors & Nordentoft (2016) - Kapitel 8

Question 1

Hvad var Emil Kraepelins opdeling af svære psykiske lidelser i 1898?

Answer 1

Maniodepressiv lidelse (kaldes i dag bipolar) og dementia praecox (tidligt indsættende degenerativ lidelse parallelt med demenslidelser forløberen for skizofrenibetegnelsen).

Question 2

Hvilket begreb introducerede Eugen Bleuler i 1908 som erstatning for dementia praecox (splittet sind), og hvilke grundsymptomer præsenterede han?

Answer 2

Skizofreni, med grundsymptomerne “de 4 A’er”:
1. Associationsforstyrrelser
2. Affektafladning
3. Autisme
4. Ambivalens

Question 3

Hvad er Kurt Schneiders bidrag til forståelsen af psykotiske symptomer, og hvordan beskrev han førsterangssymptomerne?

Answer 3

Kurt Schneider opdelte psykotiske symptomer i første- og andenrangssymptomer og beskrev førsterangssymptomer som let genkendelige og specifikke for skizofreni. De er kendetegnet ved oplevelser som manglende kontrol over tænkning og perception, tankepåføring, tankefradrag og at høre stemmer, der taler til en i 3. person.

Question 4

Hvad menes der med clinician’s illusion?

Answer 4

Dækker over den overdrevent pessimistiske opfattelse, som klinikere kan få, fordi de næsten udelukkende ser de prævalente tilfælde, der er indlagt, og som har en dårlig prognose.

Question 5

Hvad kalder man skizofreni i flere asiatiske lande?

Answer 5

Man har afskaffet skizofrenibetegnelsen og erstattet den med begreber som forstyrret perception og tænkning.

Question 6

Hvad er forskellen mellem ICD-10 og DSM-5 i klassifikationen af Schneiders førsterangssymptomer?

Answer 6

Schneiders førsterangssymptomer spiller en central rolle i ICD-10’s klassifikation af skizofreni, mens DSM-5 ikke skelner mellem førsterangssymptomer og andre psykotiske symptomer.

Question 7

Hvad er ICD-10-kriterierne for skizofreni?

Answer 7

1. Mindst et førsteangssymptom og/eller
2. Vedvarende “bizarre” vrangforestillinger (Ved bizarre forstås fuldstændigt umuligt og kulturelt uacceptabelt) og/eller
3. Mindst to af følgende:
   o Dagligt optrædende hallucinationer uanset modalitet ledsaget af vedvarende overbevisninger eller vrangforestillinger uden tydeligt affektivt indhold
   o Svære sproglige (formelle) tankeforstyrrelser
   o Kataton adfærd
   o “Negative” symptomer, der ikke skyldes samtidig depression eller behandling med antipsykotika
   II
   Symptom(er) og adfærd skal have været til stede de fleste dage i en måned.
   III
   Der må ikke være tale om organisk ætiologi, herunder misbrug. Hvis patienten samtidig har maniske eller depressive symptomer, må skizoaffektiv sindlidelse overvejes.

Question 8

Hvor længe skal symptomerne vare, før man kan stille skizofrenidiagnosen?

Answer 8

Mindst en måned.

Question 9

Hvordan er skizofreni defineret i ICD-10?

Answer 9

Som en sindslidelse kendetegnet ved fundamentale og karakteristiske forstyrrelser af: tænkning (sproglige og subjektive tankeforstyrrelser), perception og ved inadækvat (ikke fyldestgørende) eller affladet affekt, men med klar bevidsthed.

Question 10

Hvad er positive symptomer?

Answer 10

De sproglige (formelle) og de subjektive tankeforstyrrelser, hallucinationer, vrangforestillinger og katanon adfærd udgør de psykotiske symptomer i ICD-10. Disse omtales ofte som de positive symptomer, fordi noget er lagt til personligheden og altså ikke fordi, det er positivt.

Question 11

Hvad er negative symptomer?

Answer 11

Tab af funktionsevne på vitale områder, altså noget er forsvundet fra personens normale personlighed.

Question 12

Hvilke psykotiske symptomer er hyppigt forekommende ved skizofreni, og hvilken type hallucination er mest almindelig?

Answer 12

Hallucinationer og vrangforestillinger er hyppige psykotiske symptomer, og hørehallucinationer er den mest almindelige type hallucination ved skizofreni.

Question 13

Hvad er hørehallucinationer?

Answer 13

Lyde, f.eks. mumlen, susen, musik eller banken. Stemmer lyder oftest som menneskestemmer, men stemmerne kan være forvrængede (eks meget mørke eller lyse). Stemmerne er oftest hånlige eller kritiske.

Question 14

Hvad er hallucinationer på smags- og lugtesans?

Answer 14

Ubehagelige sanseindtryk som eks. surt, råddent, brændt eller indelukket.

Question 15

Hvad er synshallucinationer?

Answer 15

Kortvarige skygger i kanten af synsfeltet, tro man ser dyr (eks edderkopper), figurer, personer (ofte små) eller overnaturlige væsener.

Question 16

Hvad er hallucinationer på følesansen?

Answer 16

Ændrede oplevelser af berøring eller tryk på huden, kløe, ånde i nakken, væske, der løber ned af huden. Somatiske hallucinationer kan være smerter, følelsen af, at kropsdele flytter sig osv.

Question 17

Definér vrangforestillinger.

Answer 17

Vrangforestillinger defineres som usandsynlige og ukonventionelle forestillinger, der ikke deles af andre. De er fysisk umulige og kulturelt uacceptable.

Patienterne er ofte ikke klar over, at deres tænkning er sygelig.

Question 18

Hvad er de hyppigst forekommende vrangforestillinger?

Answer 18

Selvhenførende forestillinger, der handler om at være genstand for særlig opmærksomhed, ofte af negativ karakter (eks tanker om at blive bagtalt, mobbet, overvåget osv).

Question 19

Hvad er storhedsforestillinger?

Answer 19

Forestillinger om at være særligt udvalgt, at have særlige evner, eks at kunne læse andres tanker.

Question 20

Hvilke forestillinger indgår sjældent ved psykoser i skizofrenispektret, men ofte som et element i en depressiv psykose?

Answer 20

Urealistisk skyldbetonede forestillinger og forestillinger om død og undergang.

Question 21

Hvad er hypokondre og dysmorfofobe vrangforestillnger?

Answer 21

Forestillinger om, at kroppen eller kropsfunktioner har ændret sig, at være ramt af en sygdom, at kroppen ikke fungerer som den skal osv.

Question 22

Hos hvem optræder psykose hyppigere?

Answer 22

Hos mennesker, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen.

Question 23

Hvad er førstegangssymptomer?

Answer 23

Førstegangssymptomerne er en gruppe hallucinationer og vrangforestillinger, der har særlig diagnostisk betydning for skizofreni

Question 24

Nævn de fem kategorier i skizofrene førsteangssymptomer (FRS)

Answer 24

Tredjepersons hallucinationer, Tankepåvirkningsoplevelser (= subjektive tankeforstyrrelser), Styringsoplevelser, Legemlige påvirkningsoplevelser, Primær vrangsansning (= vrangagtige sansningsoplevelser).

Question 25

Hvad er tredjepersons hørehallucinationer?

Answer 25

Det kan være kommenterende/diskuterende stemmer, der omtaler patienten i 3. person på en meget nedladende og hånlig måde.

Question 26

Hvad er tankepåvirkningsoplevelser og styringsoplevelser?

Answer 26

Tankepåvirkningsoplevelser og styringsoplevelser kaldes også influensfænomener. Her oplever patienten sig påvirket udefra, og at andre eks. har taget kontrollen over dem.

Question 27

Hvad er legemlige påvirkningsoplevelser?

Answer 27

En somatisk hallucination ledsaget af en forklarende vrangforestilling.

Question 28

Hvad er en primær vrangsansning?

Answer 28

en ekstrem form for en selvhenførende vrangforestilling, hvor patienten oplever, at en tilsyneladende dagligdags perception på dramatisk vis gør det klart for ham, hvilken (vrang)sammenhæng vedkommende indgår i.

Question 29

Hvad beskrev Bleuler i 1911 som et af kernesymptomerne ved skizofreni, og hvordan blev det forstået?

Answer 29

Bleuler beskrev associationsforstyrrelser som et kernesymptom ved skizofreni, hvor fragmenterede og uforståelige tanker skyldes en “løsnelse af de associative forbindelser”. Dette resulterer i manglende orden og målrettethed i tænkningen, der afspejles i sproget, hvilket ICD-10 kalder “sproglige tankeforstyrrelser” (eng: thought disorder).

Question 30

Hvorfor kan de sproglige tankeforstyrrelser være vanskelige at diagnosticere?

Answer 30

Fordi der ikke er en egentlig test eller standard at måle dem op imod, så bedømmelsen er afhængig af klinikerens evne til at forstå patienten samt til at analysere patientens sprogmønster

Question 31

Nævn nogle rating-skalaer til vurdering af de sproglige tankeforstyrrelser.

Answer 31

Positive Formal Thought Disorder af Schedule for Assessment of Positive Symptoms in Schizophrenia (SAPS).

Question 32

Hvordan er sproglige tankeforstyrrelser defineret I ICD-10?

Answer 32

Sproget bliver uforståeligt eller irrelevant ift. spørgsmål og situation eller ligefrem inkohærent med neologismer.

Question 33

Definér tankestop.

Answer 33

Ved tankestop stopper tankeforløbet pludselig totalt op uden ydre årsag, hvilket kan medføre spærring.

Question 34

Hvad menes der med afsporing med irrelevante tankespring?

Answer 34

Her hænger talesekvenserne ikke sammen, og patienten kan opleve tangentielle svar, hvor han svarer underligt, skævt og ud ad en tangent.

Question 35

Hvad er inkohærens?

Answer 35

Inkohærens er, når tankerækkerne bliver helt umulige at følge, fordi sproget er så usammenhængende.

Man taler sort.

Question 36

Hvad er neologismer?

Answer 36

Nydannede ord med helt privat og for andre uforståelig betydning, fx ord som “andrekroppen” eller “insektfugl”.

Question 37

Hvad beskrives som et træk ved sproget hos en person med skizofreni?

Answer 37

Kunstigt og opstyltet sprog

Question 38

Hvilket træk refererer til en tilbøjelighed til altid at tale om det samme emne?

Answer 38

Perseverationstendenser

Question 39

Hvad kendetegner stereotyp tale hos personer med skizofreni?

Answer 39

Unuancerede gentagelser af ord og vendinger

Question 40

Hvad betyder vaghed i sproget?

Answer 40

At sproget er indholdsfattigt og løst sammenhængende, så det trods mange ord er umuligt at få hold på eller rigtigt forstå.

Question 41

Hvilket symptom er et vagt sprog?

Answer 41

Et negativt symptom (sprogfattigdom)

Question 42

Definér katatoni.

Answer 42

Katatoni betyder “forkert tonus” eller “anspændthed”, og syndromet blev beskrevet som en forstyrrelse, der ramte patienternes kropsholdning, de voluntære bevægelser og sproget.

Question 43

Hvad menes der med en hypokinetisk tilstand?

Answer 43

Her ligger patienten i sengen med kæberne fast presset sammen, hænderne knyttet, øjnene knebet i og med hovedet løftet flere centimeter over puden.

Question 44

Hvor mange katatone symptomer skal der være til stede i hhv. ICD-10 og DSM-5?

Answer 44

Mindst ét i ICD-10 og mindst tre i DSM-5

Question 45

Hvad har katatoni nærmest været synonymt med?

Answer 45

Skizofreni

Question 46

Optræder katatoni også ved andre psykiske lidelser?

Answer 46

Ja, eks. autisme og svære affektive lidelser.

Question 47

Hvordan identificeres katatoni?

Answer 47

Ved objektive undersøgelser.

Question 48

Hvad er negativisme?

Answer 48

Et katatont symptom, hvor der ses en stereotyp modstand over for opfordringer.

Question 49

Hvordan udløses rigiditet og flexibilitas cerea (to katatone symptomer)?

Answer 49

Det udløses ved undersøgelse af muskeltonus.

Question 50

Hvad er ekkopraksi?

Answer 50

Et katatont syndrom i DSM-5, hvor patienten spontant efterligner undersøgerens bevægelser.

Question 51

Hvad er ekkolali?

Answer 51

Et katatont syndrom i DSM-5. Her gentager patienten automatisk undersøgerens sætninger.

Question 52

Hvad er kendetegnet for mange katatone symptomer?

Answer 52

Der være en udløsende faktor.

Question 53

Hvad karakteriserer katatoni i forhold til varighed og behandling?

Answer 53

Katatoni kan vare fra minutter til år og symptomerne er reversible og kan forsvinde spontant.

Question 54

Hvordan kan katatoni behandles?

Answer 54

Med benzodiazepiner eller ECT, hvis de er til stede i udtalt grad.

Question 55

Hvordan opstår neuroleptikasyndrom?

Answer 55

Behandling med antipsykotika kan i sjældne tilfælde udløse det maligne neuroleptikasyndrom, der ud over udtalte autonome forstyrrelser også præges af katatoni med svær muskelrigiditet, dyskinesier, katalepsi, mutisme og negativisme.

Question 56

Hvad kan medføre katatone symptomer?

Answer 56

Nogle abstinenstilstande og forgiftninger.

Question 57

Nævn ICD-10-kriterier for negative symptomer.

Answer 57

Symptomer:
- Træghed
- Sløvhed
- Affektafladning
- Initiativløshed
- Passivitet
Adfærd:
- Kontaktforringelse
- Manglende fremdrift
- Tom eller formålsløs adfærd
- Indsynken i sig selv
- Social tilbagetrækning
- Ensomhedsøgen

Question 58

Hvilke symptomer kan være nyttige at fokusere på for at diagnosticere negative symptomer ved skizofreni?

Answer 58

· Udtalt apati (tab af initiativ), hvor patienten har lyst til at handle, men det sker ikke.
· Sprogfattigdom, som kan vise sig ved vaghed i sproget eller meget få sproglige ytringer.
· Affektafladning og inkongruent affekt, hvor patientens følelser ikke matcher tankeindholdet eller den sociale kontekst.

Question 59

Hvad betyder det, hvis noget er iatrogent?

Answer 59

Det er sygdomme/tilstande, der er forårsaget af lægehandling

Question 60

Hvorfor kan negative symptomer være svære at diagnosticere entydigt i forbindelse med skizofreni?

Answer 60

Fordi de ligger på et kontinuum af normale adfærdsmønstre eller træk.

Question 61

Kan skizofreni debutere akut?

Answer 61

Skizofreni debuterer sjældent akut, så oftest er der måneder til flere år med andre psykiske symptomer og funktionsforringelse, før skizofrenikriterierne er opfyldt.

Nogle patienter har eks haft psykotiske symptomer siden barndommen eller negative symptomer i årevis.

Question 62

Hvor lang tid før en psykiatrisk diagnose typisk stilles, har mange patienter øget kontakt til egen læge?

Answer 62

Op mod 6 år

Question 63

Hvad har danske undersøgelser vist om varigheden af ubehandlede psykotiske symptomer hos halvdelen af patienterne forud for en diagnose?

Answer 63

Mere end et års varighed.

Question 64

Hvad har forskning vist om sammenhængen mellem børne- og ungdomspsykiatriske lidelser og skizofreni?

Answer 64

De fleste børne- og ungdomspsykiatriske lidelser øger risikoen for senere at udvikle skizofreni, eksempelvis øger OCD risikoen med en faktor 3.

Question 65

Hvad kan præge de første sygdomsfaser ved skizofreni?

Answer 65

Et skiftende klinisk billede med depressions-, angst-, tvangs- eller somatoforme symptomer, anoreksi, dyssociale træk, hyppigt misbrug, selvmordsforsøg og aparte selvskadende adfærd, som senere kan udvikle sig til skizofreni.

Question 66

Hvilke faser kan forløbet af skizofreni opdeles i?

Answer 66

Den præmorbide fase, den tidlige og sene prodromalfase, fasen med først ubehandlet og senere behandlet debuterende psykose, og til sidst langtidsforløbet.

Question 67

Hvad karakteriserer den præmorbide fase i udviklingen af skizofreni?

Answer 67

Den præmorbide fase er perioden før de første sygdomstegn på skizofreni viser sig, hvor visse kliniske fund og symptomer kan indikere en øget sårbarhed, herunder fysiske anomalier, opmærksomheds- og motoriske forstyrrelser, affekt- og tilknytningsproblemer, indlæringsvanskeligheder og isolation.

Disse symptomer er uspecifikke og kan ikke bruges til at diagnosticere skizofreni, men antyder, at nogle tilfælde kan være en udviklingsforstyrrelse.

Question 68

Hvilke to faser kan prodromalfasen opdeles i, og hvad kendetegner prodromalfasen i udviklingen af skizofreni?

Answer 68

Prodromalfasen kan opdeles i en tidlig og en sen fase:
- I den tidlige prodromalfase dominerer ikke-psykotiske symptomer som angst, depressive symptomer, søvnproblemer, tvangsprægede symptomer, social isolation, funktionsvanskeligheder, dårlig personlig hygiejne og sproglige forstyrrelser.
- I den sene prodromalfase ses funktionsnedsættelse og diskrete psykosesuspekte symptomer som kortvarige hallucinationer, selvhenførende ideer, forfølgelsesforestillinger, magisk tænkning og usædvanlige sanseoplevelser.

Question 69

Hvor længe kan prodromalfasen vare?

Answer 69

Prodromalfasen kan vare fra uger til flere år og præges ofte af følelse af at være anderledes og vanskeligheder ved social interaktion.

Question 70

Hvordan opdeles den psykotiske fase ved skizofreni, og hvilke karakteristika er forbundet med hver fase?

Answer 70

Den psykotiske fase opdeles i to faser:
- Fasen med ubehandlet psykose: Varer gennemsnitligt 1-2 år, med dårlig prognose forbundet med lang varighed. Komplikationer som selvmordsforsøg, komorbidt misbrug, tab af arbejde, uddannelse og socialt netværk kan forekomme.
- Fasen med behandling af debuterende psykose: Evidens viser positiv effekt af intensiv indsats med familieinddragelse og opsøgende behandling.

Question 71

Hvilken fase kommer efter fasen med debuterende psykose?

Answer 71

Langtidsforløbet. Denne fase er meget variabel, og behandlingen målrettes individuelt efter patientens forløb.

Question 72

Hvordan bruges symptom-rating-skalaer i vurdering og monitorering af skizofreni, og hvilke skalaer er almindeligt anvendt?

Answer 72

Symptom-rating-skalaer bruges til at vurdere sværhedsgraden af psykotiske og negative symptomer samt monitorere behandlingseffekten. Symptomer vurderes individuelt på en Likert-skala, og sværhedsgraden beregnes som summen af symptompoint. Skalaerne SANS og SAPS bruges til negative og psykotiske symptomer, mens PANSS vurderer psykopatologi med tre underskalaer for positive, negative og generelle symptomer, der rates fra 0-7.

Question 73

Hvad har forskning inden for det seneste årti vist om kognitive vanskeligheder ved skizofreni?

Answer 73

90% af patienter med skizofreni har vanskeligheder inden for ét kognitivt domæne, og 75% har vanskeligheder inden for mindst to kognitive domæner.

Question 74

Hvornår blev de første anbefalinger for udredning af kognitive vanskeligheder ved nydiagnosticeret skizofreni offentliggjort?

Answer 74

2004

Question 75

Hvad anbefalede Sundhedsstyrelsen i 2007 vedrørende kognitiv testning for patienter med nydiagnosticeret skizofreni?

Answer 75

At mindst halvdelen af alle nydiagnosticerede patienter skulle have foretaget en kognitiv testning hos en psykolog.

Question 76

Hvad er formålet med kognitiv testning hos patienter med skizofreni?

Answer 76

At beskrive patientens kognitive profil for at afdække ressourcer og vanskeligheder samt foreslå kliniske, neuropædagogiske og neuropsykologiske interventioner.

Question 77

Hvilket kognitivt domæne undersøger patientens evne til at udføre opgaver hurtigt og igangsætte handlinger selvstændigt?

Answer 77

Forarbejdningshastighed og igangsætning.

Question 78

Hvad vurderes i det kognitive domæne “opmærksomhed”?

Answer 78

Evnen til at fastholde, skifte og dele opmærksomhed mellem flere aktiviteter.

Question 79

Hvilket kognitivt domæne vurderer patientens evne til at huske korte instruktioner og udføre opgaver baseret på disse?

Answer 79

Arbejdshukommelse

Question 80

Hvad vurderes i det kognitive domæne “verbal indlæring og hukommelse”?

Answer 80

Evnen til at indlære og huske ny viden gennem mundtlige instruktioner.

Question 81

Hvad vurderes i det kognitive domæne “visuel indlæring og hukommelse”?

Answer 81

Evnen til at indlære og huske visuelt præsenteret materiale.

Question 82

Hvad vurderes i det kognitive domæne “eksekutive funktioner”?

Answer 82

Evnen til at danne overblik, planlægge og omsætte planer til handling, som fx at klare daglige rutiner.

Question 83

Hvad vurderer “theory of mind” (ToM) inden for social kognition?

Answer 83

Evnen til at sætte sig i andres sted og forstå, at andre ikke nødvendigvis tænker eller føler det samme som én selv.

Question 84

Hvad vurderes i social perception inden for social kognition?

Answer 84

Evnen til at forstå komplekse sociale interaktioner som humor, ironi og sarkasme.

Question 85

Hvad vurderes i social-viden inden for social kognition?

Answer 85

Forståelsen af sociale “opskrifter” og spilleregler, fx hvordan man opfører sig på en café eller hos tandlægen.

Question 86

Hvilke evner vurderes i emotionsforståelse inden for social kognition?

Answer 86

Evnen til at aflæse følelser som glæde, frygt og tristhed hos andre samt udtrykke og forstå egne følelser.

Question 87

Hvad kendetegner fejlattribueringer inden for social kognition hos skizofrenipatienter?

Answer 87

Systematiske fejlslutninger i sociale sammenhænge, fx forhastede konklusioner eller udelukkende søgen efter beviser, der bekræfter ens frygt eller vrangforestillinger.

Question 88

Hvad viser forskning om de kognitive og socialkognitive vanskeligheder ved skizofreni?

Answer 88

De kan være til stede forud for udviklingen af skizofrenilidelsen.

Question 89

Hvordan påvirker vanskeligheder i basale kognitive domæner den samlede kognitive funktion og intelligens ved skizofreni?

Answer 89

Vanskeligheder i ét eller flere kognitive domæner kan føre til, at den reelle funktionelle intelligens ligger under det forventede alderssvarende niveau, uden at det nødvendigvis betyder mental retardering.

Question 90

Hvad fokuserer neurokognitiv træning på?

Answer 90

At styrke funktioner som hukommelse, opmærksomhed og reaktionstid, ofte gennem computertræning med mere udfordrende opgaver.

Question 91

Hvad kan anvendes som kompensatoriske strategier for at afbøde neurokognitive svagheder?

Answer 91

Brug af huskesedler og kalenderfunktioner.

Question 92

Hvad indgår i socialkognitiv træning for patienter med skizofreni?

Answer 92

Genkendelse af ansigtsudtryk, aflæsning af sociale situationer og øvelse i passende reaktioner i sociale interaktioner.

Question 93

Hvad har DSM-5 gjort med subtyperne af skizofreni, som tidligere blev anvendt i ICD-10?

Answer 93

DSM-5 har fjernet subtyperne og definerer kun én generel skizofrenidiagnose.

Question 94

Hvilken subtype af skizofreni domineres af vrangforestillinger og hallucinationer, mens andre symptomer er mindre fremtrædende?

Answer 94

Paranoid skizofreni (F20.0).

Question 95

Hvilken subtype af skizofreni er præget af kaotisk tankning, sprog og adfærd samt inadækvat affekt og usystematiserede vrangforestillinger?

Answer 95

Hebefren (disorganiseret) skizofreni (F20.1).

Question 96

Hvilken subtype af skizofreni domineres af udtalte katatone symptomer som voldsom uro eller stupor?

Answer 96

Kataton skizofreni (F20.2).

Question 97

Hvad karakteriserer udifferentieret (blandet) skizofreni (F20.3)?

Answer 97

Patienten opfylder de generelle diagnostiske kriterier for skizofreni, men det kliniske billede udviser ikke klar dominans af træk fra en bestemt subtype.

Question 98

Hvad er karakteristisk for postskizofren depression (F20.4)?

Answer 98

Patienten har opfyldt de generelle kriterier for skizofreni inden for det sidste år, men sygdomsbilledet er nu domineret af depressive symptomer.

Question 99

Hvad kendetegner skizofren residualtilstand (F20.5)?

Answer 99

En kronisk tilstand med vedvarende negative symptomer som affektaffladning, initiativløshed, sprogfattigdom og nedsat social og personlig funktionsevne.

Question 100

Hvad er særligt ved simpel skizofreni (F20.6)?

Answer 100

Patienten har aldrig været psykotisk, men oplever en snigende udvikling af negative symptomer som social tilbagetrækning, affektaffladning og funktionsnedsættelse.

Question 101

Hvilken organisk lidelse forekommer ofte samtidigt med skizofreni, og hvorfor er dette vigtigt at overveje?

Answer 101

Demens, da en række demenslidelser kan præsentere sig på en måde, der er svær at skelne fra skizofreni, hvilket er vigtigt i differentialdiagnostik.

Question 102

Hvorfor er det vigtigt at udelukke organisk ætiologi ved diagnosen skizofreni?

Answer 102

Fordi det kan være svært at skelne mellem skizofreni og stofudløste psykoser, især ved misbrug af psykoaktive stoffer som hash og kokain.

Question 103

Hvad kan hjælpe med at afgøre, om en psykose skyldes stofmisbrug eller skizofreni?

Answer 103

At undersøge, om symptomerne opstod før misbruget, eller om de også optrådte i perioder med minimalt eller fraværende misbrug.

Question 104

Hvordan håndteres komorbid angst hos patienter med skizofreni?

Answer 104

Patienter med både skizofreni og angst kan have gavn af både psykoterapi og medicinsk behandling for angsten.

Question 105

Hvordan kan depressive symptomer adskilles fra negative symptomer ved skizofreni?

Answer 105

Depressive symptomer præges af tristhed, mens negative symptomer ved skizofreni ofte præges af affektaffladning.

Question 106

Hvilken diagnose skal overvejes, når både depressive og psykotiske symptomer forekommer samtidigt?

Answer 106

Skizoaffektiv psykose.

Question 107

Hvor meget kortere lever personer med skizofreni i gennemsnit sammenlignet med den generelle befolkning?

Answer 107

Mænd lever 20 år kortere, og kvinder lever 15 år kortere.

Question 108

Hvad er de primære årsager til tabte leveår blandt personer med skizofreni?

Answer 108

Selvmord, ulykker og overdødelighed ved medicinske sygdomme, især hjerte-kar-sygdomme.

Question 109

Hvad er den anslåede livstidsrisiko for at udvikle skizofreni?

Answer 109

2% for mænd og 1,5% for kvinder.

Question 110

Hvor mange mennesker i Danmark er eller har været i behandling for skizofreni?

Answer 110

Omkring 43.000 personer.

Question 111

Hvor meget større risiko har mænd for at udvikle skizofreni sammenlignet med kvinder?

Answer 111

40% større risiko.

Question 112

Hvad er medianalderen for debut af skizofreni for mænd og kvinder?

Answer 112

26,8 år for mænd og 29,1 år for kvinder.

Question 113

Hvilken alder har den største forekomst af incidente patienter (nye tilfælde) med skizofreni for både mænd og kvinder?

Answer 113

22 år.

Question 114

Hvordan adskiller prognosen for mænd med skizofreni sig fra kvinders?

Answer 114

Mænd med skizofreni er hårdere ramt og har en dårligere prognose end kvinder.

Question 115

Hvad er den gennemsnitlige forskel i levetid mellem personer med skizofreni og den generelle befolkning?

Answer 115

Mænd lever 20 år kortere, og kvinder lever 15 år kortere.

Question 116

Hvordan påvirker misbrug af alkohol eller stoffer risikoen for overdødelighed blandt personer med skizofreni?

Answer 116

Misbrug af alkohol eller stoffer fordobler risikoen for overdødelighed.

Question 117

Hvad er risikoen for død ved selvmord og ulykker for personer med skizofreni, især i de første år efter første indlæggelse?

Answer 117

Risikoen for ulykker er 5-6 gange højere, og risikoen for selvmord er 20 gange højere.

Question 118

Hvor mange patienter med skizofreni bor i beskyttede bofællesskaber fem år efter første psykiatriske kontakt i Danmark?

Answer 118

6%.

Question 119

Hvor mange patienter med debuterende psykose var i arbejde eller under uddannelse fem år efter første hospitalskontakt, ifølge en opgørelse?

Answer 119

30%.

Question 120

Hvor stor en andel af patienter med skizofreni fik førtidspension fire år efter første behandling ifølge en opgørelse fra 2000-2012?

Answer 120

40%.

Question 121

Hvad viste langtidsundersøgelser som OPUS og AESOP om psykotiske symptomer blandt patienter med skizofreni efter 10 år?

Answer 121

Mere end halvdelen havde ikke længere psykotiske symptomer, mens 13% fortsat havde et højt niveau af psykotiske symptomer.

Question 122

Hvorfor er udviklingen af negative symptomer ved skizofreni mindre lovende?

Answer 122

Antipsykotisk medicin har kun en beskeden effekt på negative symptomer.

Question 123

Hvorfor kan det være vigtigt at opdatere diagnosen til komplet remission (dvs. ingen aktive symptomer) for patienter med skizofreni, der har fået symptomerne under kontrol?

Answer 123

En opdatering til komplet remission kan hjælpe patienter med bedre at forfølge mål som arbejde, uddannelse eller at starte en familie, da diagnosen skizofreni ellers kan hæmme deres muligheder.

Question 124

Hvordan betragtes skizofren i i moderne forskning?

Answer 124

Som en forstyrrelse i hjernens udvikling (neuroudviklingsforstyrrelse),

i stedet for som en sygdom, der forårsager hjernens nedbrydning (neurodegenerativ lidelse), som man troede tidligere.

Question 125

Nævn nogle risikofaktorer for skizofreni.

Answer 125

Forældres alder under 20 år ved barns fødsel, far ældre end 50 år ved barns fødsel, forældre med skizofreni, søskende med skizofreni (og mange flere).

Question 126

Hvad er en af de største risikofaktorer?

Answer 126

Genetisk disposition for psykisk sygdom.

Question 127

Hvordan kan sociale faktorer som traumatiske barndomsoplevelser, migration, lavt uddannelsesniveau og indkomst øge risikoen for skizofreni?

Answer 127

Disse faktorer menes at påvirke dopaminsystemet og dermed udviklingen af skizofreni.

Question 128

Hvad viser tvillinge- og adoptionsstudier om skizofreni?

Answer 128

En betydelig arvelig komponent – men intet specifikt gen

Question 129

Med hvilken anden lidelse deler skizofreni en betydelig fælles genetisk baggrund?

Answer 129

Bipolar lidelse (BP)

Question 130

Udgør skizofreni en heterogen eller homogen gruppe af tilstande?

Answer 130

En heterogen gruppe af tilstande, hvor forskellige kombinationer af hyppige og sjældne risikovarianter hos den enkelte patient i interaktion med miljømæssige risikofaktorer udspiller deres effekt

Question 131

Hvilke to systemers aktivitet beskrives menes at have stor betydning for udviklingen af skizofreni?

Answer 131

Glutamatsystemet
Det gabaerge system

Chat:
Glutamatsystemet: neurotransmitteren glutamat, som er vigtig for hjernens aktivering og læring.

Det GABAerge system: neurotransmitteren GABA, som hæmmer hjernens aktivitet og hjælper med at reducere overstimulering.

Question 132

Hvad er en endofænotype?

Answer 132

Arveligt betingede, objektivt målbare biologiske eller funktionelle karakteristika, der er relateret til udvikling af en sygdom eller syndrom

f.eks ved skizofreni specifikke forstyrrelser i hjernens bearbejdning af informationer

Question 133

Hvorfor er behandling af skizofreni udfordrende?

Answer 133

Fordi sygdommen er kompleks med forskellige årsager og symptomer, som kan skyldes forskellige neurobiologiske forstyrrelser.

Question 134

Hvilken funktion har de dele af hjernen som der ses ændringer i ved skizofreni?

Answer 134

Belønningssystem og informationsbearbejdningen

Question 135

Hvilke symptomer afhjælper medicinen som gives til skizofrene?

Answer 135

De psykotiske symptomer (positive symptomer), og dermed i mindre grad de kognitive forstyrrelser (negative symptomer).

Question 136

Hvad mener salience hypotesen om udviklingen af psykotiske symptomer?

Answer 136

At de opstår på grund af forstyrrelser i hjernens dopamin- og belønningssystem. Når dopaminsyntese og -frigivelse er øget uden relevant stimuli, tillægges uvæsentlige indtryk fejlagtigt betydning. Dette skaber en følelse af, at disse indtryk er særligt vigtige eller meningsfulde.

Question 137

Hvilket system i hjernen er centralt for udviklingen af psykotiske symptomer og antipsykotikas virkning?

Answer 137

Det dopaminerge system

Question 138

Hvordan har dopaminreceptorer i en central rolle ved skizofreni (langt spørgsmål)?

Answer 138

Dopaminreceptorer i hjernen spiller en central rolle i at filtrere og sortere information:

• D2-receptorer: De bidrager til, at flere indtryk opfattes på samme tid, hvilket kan føre til en overbelastning af indtryk.
• D1-receptorer: De hjælper med at fokusere på de vigtigste indtryk ved at lukke for andre (tilstand 2).

Hos raske veksler disse hele tiden. Ved skizofreni ses en overaktivitet i D2-receptorer , som kan føre til hallucinationer og vrangforestillinger, mens problemer med D1-receptorer kan hæmme evnen til at fokusere på relevante indtryk, hvilket påvirker den kognitive funktion.

ANTIPSYKOTIKA VIRKER VED AT BLOKERE D2-RECEPTORER

Question 139

Har alle skizofrene ændringer i det dopaminergesystem?

Answer 139

Nej, derfor giver antipsykotisk blot disse bivirkninger og ikke antipsykotisk effekt.

Question 140

Hvilken den af hjernen er reduceret hos skizofrene?

Answer 140

Den grå substans

Question 141

Hvad er fælles for de paranoide tilstande?

Answer 141

Vrangforestillinger

Question 142

Hvad kendetegner ikke-skizofrene vrangforestillinger?

Answer 142

vrangforestillinger som ikke er relateret til de mest typiske symptomer på skizofreni (førsterangssymptomer) og som ikke virker meget usædvanlige eller mærkelige (bizarre).

Question 143

Hvad kendetegner de akutte og forbigående sindslidelser (ICD-10)?

Answer 143

Ikke-organiske, ikke-affektive psykotiske tilstande karakteriseret ved en akut indsætten af et karakteristisk klinisk syndrom i form af psykotiske symptomer som skiftende vrangforestillinger og hallucinationer, en udtalt afvigelse fra personens sædvanlige adfærd og fuld remission inden for kort tid.

Diagnosekriterier:

Prævalensen er 5-10%

Question 144

Hvilke tilstande opdeles de akutte og forbigående psykotiske tilstande i (ICD-10)?

Answer 144

Akut polymorf psykose (non-skizofreniform)
En akut psykotisk tilstand med hurtigt skiftende hallucinationer, vrangforestillinger og emotionelle udsving. Symptomerne varierer i type og intensitet, men må ikke ligne skizofreni. Hvis tilstanden varer over tre måneder, bør diagnosen ændres.

Akut paranoid psykose
Det kliniske hovedtræk er relativt stabile vrangforestillinger eller hallucinationer, uden at disse berettiger diagnosen skizofreni. Hvis vrangforestillingerne varer længere end tre måneder, skal diagnosen ændres til paranoid psykose. Behandlingsvarigheden er meget kortere end for skizofreni.

Skizoaffektive psykoser
Skizoaffektive psykotiske tilstande er episodiske sindslidelser, hvor både affektive og skizofrene symptomer er fremtrædende og til stede samtidig og i samme grad. Kriterierne for mani eller depressiv episode af mindst middelsvær eller svær grad skal være opfyldt.

Question 145

En 27-årig mand, der arbejder som tekniker, henvender sig til klinikken, da han har bemærket forstyrrelser i sine tanker og opfattelser. Han forklarer, at han i flere uger har oplevet, at hans tanker bliver “læst af andre” og føler sig som om folk taler om ham, selv når de ikke gør det. Desuden hører han stemmer, der kommenterer hans handlinger i tredje person, som for eksempel “Han laver en fejl nu” eller “Han er uduelig.” Hvilken type symptomer præsenterer denne patient?

Answer 145

Positive psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger

Question 146

En 34-årig kvinde med skizofreni har gennemgået behandling i flere år og har for nylig oplevet en forværring af sine symptomer. Hendes tale er blevet mere uforståelig, med brug af neologismer som “sundriks” og “fligernes bugt.” Hun har også problemer med at følge en sammenhængende tankegang, og hendes svar på spørgsmål virker afsporet og urelaterede til emnet. Hvilket symptom er mest sandsynligt forbundet med denne patients nuværende tilstand?

Answer 146

Sproglige tankeforstyrrelser

Question 147

En 21-årig mand viser tegn på psykotiske symptomer, som i starten opstod som øget angst og dårlig søvn. Han er blevet mere tilbagetrukket socialt, har svært ved at udføre daglige opgaver og har mistet interessen for sine tidligere hobbyer. Hans tale er blevet vag og indholdsløs, og han udtrykker sig ofte i uklare eller forvirrede vendinger. Hvilken fase i sygdomsforløbet kan denne patient være i?

Answer 147

Den tidlige prodromalfase.

Question 148

En 25-årig mand, der er diagnosticeret med skizofreni, har fået behandling med antipsykotisk medicin i et år. Selvom hans psykotiske symptomer er blevet dæmpet, bemærkes en vedvarende affektafladning og et markant tab af initiativ. Han er blevet mere indadvendt og viser en manglende evne til at engagere sig i sociale aktiviteter. Hvilket symptom på skizofreni beskriver denne patients tilstand bedst?

Answer 148

Negative symptomer som affektafladning og tab af initiativ.