Kapitel 6 – Dissociative lidelser - Nolen-Hoeksema

Question 1

Hvem udvikler typisk en dissociativ lidelse?

Answer 1

Individer der har været udsat for et psykologisk traume, hvor dissociationen går udover det typiske spektrum.

Question 2

Hvordan er en dissociativ lidelse karakteriseret?

Answer 2

En forstyrrelse i den normale integrering af erindringer, identitet, bevidsthed, perception, adfærd og motorisk kontrol – der forstyrrer et eller flere aspekter af den psykologiske funktionsevne.

Question 3

Hvordan defineres en dissociativ identitetsforstyrrelse (eng: Dissociative Identity Disorder) (DID)?

Answer 3

Identitetsforstyrrelse ses ved tilstedeværelsen af to eller flere adskilte identiteter eller personlighedstilstande i ét individ, der har hver deres subjektive oplevelse.

Question 4

Hvad er de diagnostiske kriterier i DSM-5 for en dissociativ identitetsforstyrrelse (eng: Dissociative Identity Disorder) (DID)? Hint: A) Forstyrrelse af identitet, B) huller i hukommelsen, C) funktionsnedsættelse, D) kultur/religion og E) stoffer/anden medicinsk lidelse.

Answer 4

A) To eller flere adskilte personlighedstilstande der indebærer diskontinuitet i følelsen af selv + ændringer i fx affekt, adfærd og/eller hukommelse m.m. Kan både observeres af andre og/eller selvrapporteres. B) Huller i genkaldelsen af hverdagsbegivenheder, der ikke svarer til almen forglemmelse. C) Funktionsnedsættelse i 1+ område. D) Er ikke en normal del af en accepteret kulturel/religiøs praksis. E) Symptomerne skyldes ikke stoffer eller anden medicinsk lidelse.

Question 5

Hvad kaldes de forskellige identiteter også?

Answer 5

Alters

Question 6

Ses der også forskelle mellem de forskellige identiteters fysiologiske reaktioner?

Answer 6

Ja, studier har vist forskelle mellem identiteter ift. respons til medicin, allergiske reaktioner, glukoseniveauer, hjerterytme, blodtryk m.m.

Question 7

Hvad kendetegner bedst de adskilte identiteter i et individ?

Answer 7

De adskilte personlighedstilstande repræsenterer typisk fragmenter af værtens identitet, frem for komplet adskilte identiteter.

Question 8

Nævn nogle af de former/typer personlighedstilstande, der er mest almene

Answer 8

Typer som barnet, forfølgeren, hjælperen, det modsatte køn, hukommelsesspor og selvmordstruede identiteter er de mest almene – de tjener alle hver deres funktion.

Question 9

Hvorfor dannes/skabes en separat børneidentitet oftest?

Answer 9

En børneidentitet kan dannes for at påtage sig offerrollen i det traume, som individet har været igennem.

Question 10

Hvordan opfører forfølgeridentiteten sig overfor værtsidentiteten, og hvorfor?

Answer 10

De er fjendtlige overfor værtsidentiteten og stammer ofte fra skammen og vreden forbundet med den traumatiske begivenhed, og rettet mod gerningsmanden.

Question 11

Hvad er hjælperidentitetens funktion?

Answer 11

Den udviser en venlig og velment attitude mod værten. Dens funktion er at give råd til andre personligheder og udføre de funktioner, som værtsidentiteten ikke selv er i stand til, fx at indgå i seksuelle relationer.

Question 12

Hvad er en af de basale antagelser om, hvorfor DID opstår?

Answer 12

Personlighedstilstandene opstår pga. barnets fejlagtige forsøg på at processere det psykologiske traume, og fastholde en samlet følelse af selv.

Question 13

Hvad ser ud til at adskille DID fra andre lidelser, som fx PTSD?

Answer 13

Mere alvorlig og tidligere-påbegyndt misbrug i barndommen.

Question 14

Hvad oplever individer med DID, som resultat af at de ikke føler sig som alle andre?

Answer 14

Dissociative symptomer i form af depersonalisering og derealisering.

Question 15

Hvilken anden lidelse ses typisk sammen med DID (komorbiditet)?

Answer 15

PTSD.

Question 16

Hvilke problemer udviser værtsidentiteten hos både børn og unge?

Answer 16

Adfærdsmæssige og emotionelle problemer – bl.a. antisocial adfærd som at stjæle.

Question 17

Hvorfor ender folk med DID ofte med at søge behandling?

Answer 17

Fordi de er tilbøjelige til selvskadende adfærd.

Question 18

Hvor mange er estimerede at have DID blandt indlagte?

Answer 18

Cirka 5%.

Question 19

Hvor mange er estimerede at have DID blandt ambulante patienter?

Answer 19

Cirka 2-3%.

Question 20

Hvor mange er estimerede at have DID i den generelle befolkning?

Answer 20

1%.

Question 21

Er det oftest mænd eller kvinder der diagnosticeres med DID?

Answer 21

Kvinder.

Question 22

Hvilke andre komorbide lidelser til DID ses – udover PTSD?

Answer 22

Depression, personlighedsforstyrrelser, misbrugsrelaterede lidelser, spiseforstyrrelser m.m.

Question 23

Hvad er også alment for unge og voksne med DID at rapportere – som ofte forbindes med psykotiske lidelser?

Answer 23

At høre stemmer.

Question 24

Bliver størstedelen af individer med DID diagnosticeret?

Answer 24

Nej, lidelsen er både underdiagnosticeret og underbehandlet (tager typisk 7-12 år i den mentale sundhedssektor, før man bliver korrekt diagnosticeret).

Question 25

Hvad er de diagnostiske kriterier i DSM-5 for dissociativ amnesi? Hint: A) Manglende evne… B) Funktionsnedsættelse, C) stoffer/anden medicinsk lidelse og D) andre mentale lidelser

Answer 25

A) Manglende evne til at genkalde vigtig information, der typisk relaterer sig til et traume. Der er ofte tale om selektive begivenheder, men kan også være mere generel amnesi for identitet.
B) Funktionsnedsættelse.
C) Skyldes ikke stoffer, eller en neurologisk/medicinsk lidelse.
D) Kan ikke bedre forklares af dissociativ identitetsforstyrrelse, PTSD, akut stresslidelse, somatisk symptomforstyrrelse eller en svær/mild neurokognitiv lidelse.

Question 26

Hvilken specificering ses der i de diagnostiske kriterier for dissociativ amnesi, og hvad kendetegner dette fænomen?

Answer 26

Om lidelsen er med dissociativ ”fugue”, hvor man tilsyneladende meningsfuldt rejser væk hjemmefra og påtager sig en ny identitet, uden at kunne huske hvem man var, eller hvor man kom fra. Lige så pludseligt kan man vende hjem igen, og genoptage sin gamle identitet, med ingen hukommelse for, hvad der er sket.

Question 27

Hvad kaldes dissociativ amnesi også?

Answer 27

Psykogen amnesi (eng: psychogenic amnesia).

Question 28

Hvad er DID et resultat af?

Answer 28

Coping-strategier brugt af personer, der er blevet udsat for overvældende traumer, de ikke har kunnet komme væk fra.

Question 29

Hvad tyder nogle studier på ift. hvilken type mennesker der udvikler DID?

Answer 29

At de er meget modtagelige og hypnotiserbare.

Question 30

Nogle teoretikere mener ikke at traumer spiller den afgørende rolle i DID – hvilke faktorer spiller ellers ind?

Answer 30

Sociokognitive faktorer. Nogle vil her argumentere for at identiteterne skabes af individet som metaforer, der kan hjælpe dem med at forstå deres subjektive oplevelser. De spiller dermed en rolle, der hjælper dem med at håndtere stress.

Question 31

Hvad ses hos individer med DID ift. deres hjernestruktur, og hvorfor?

Answer 31

Deres hippocampus er mindre, formentlig som resultat af stresshormoner fra tidlige psykologiske traumer.

Question 32

Hvad indebærer den traume-fokuserede tilgang, der anbefales individer med DID?

Answer 32

Tre stadier:
1) Fokus på at skabe en tryg relation mellem klient og terapeut, og stabilisere DID symptomer.
2) Processering af traumet og indsættelse af dette i livshistorien.
3) Integrering af de dissocierede tilstande.

Question 33

Hvad er det endelige mål ift. behandling af DID?

Answer 33

Det er ikke at eliminere de forskellige tilstande, men at de skal sameksistere og samarbejde på en koordineret måde.

Question 34

Hvad karakteriserer dissociativ amnesi?

Answer 34

Individet har signifikante episoder med amnesi om deres eget liv og personlige identitet, som man typisk er bevidst om. Det forekommer uden at man skifter mellem alternative identiteter.

Question 35

Hvor mange er påvirket af dissociativ amnesi, og rammer det oftest kvinder eller mænd?

Answer 35

Cirka 1,8% - kvinder.

Question 36

Hvad går dissociativ amnesi ind og påvirker, og hvad menes årsagen at være?

Answer 36

Dissociativ amnesi påvirker hukommelsessystemerne og forhindrer typisk individer i at forbinde sig med fortiden. Teorier om dissociativ amnesi mener at det skyldes overvældende psykologisk stress, som forhindrer integrationen af traumatiske og normale bevidste oplevelser.

Question 37

Hvad er den hovedsagelige forskel på organisk amnesi (eng: organic amnesia) og psykogen amnesi (eng: psychogenic amnesia)?

Answer 37

Organisk amnesi er forårsaget af hjerneskade oftest på grund af sygdom, stoffer eller ulykker. Psykogen amnesi opstår derimod på grund af psykologiske årsager.

Question 38

Hvordan er behandlingen for dissociativ amnesi?

Answer 38

De kan komme sig af sig selv. Der er få studier om psykoterapis effekt for amnesi-lidelser.

Question 39

Hvad karakteriserer individer med en depersonalisering/derealiserings lidelse (eng: depersonalization/derealization disorder)?

Answer 39

Hyppige episoder hvor de føler sig adskilt fra deres egne mentale processer eller krop, ligesom hvis de var observatører af sig selv.

Question 40

Hvad er livstidsprævalensen af en depersonalisering/derealiserings lidelse (eng: depersonalization/derealization disorder), og er der flest mænd eller kvinder?

Answer 40

Mellem 0,8-2,8%. Der ses lige mange kvinder og mænd med lidelsen.

Question 41

Hvad er de diagnostiske kriterier i DSM-5 for en depersonalisering/derealiserings lidelse (eng: depersonalization/derealization disorder)? Hint: A) Udtrykkelse af lidelsen, B) virkelighedsfornemmelse, C) funktionsnedsættelse, D) stoffer/anden medicinsk lidelse og E) anden mental lidelse.

Answer 41

A) Tilstedeværelsen af depersonalisering/derealisering eller begge.
B) Under disse processer er individet bevidst om, at deres oplevelse ikke er virkelighed.
C) Funktionsnedsættelse.
D) Skyldes ikke stofbrug eller anden medicinsk lidelse.
E) Forklares ikke bedre af anden mental lidelse, fx skizofreni, panikangst, depression m.m.

Question 42

Hvad kendetegner hhv. depersonalisering og derealisering?

Answer 42

Depersonalisering er oplevelsen af at føle sig adskilt fra ens mentale processer eller krop – som var man observatør af sig selv.

Derealisering er oplevelsen af at verden føles uvirkelig eller drømmeagtig. Man er adskilt fra sine omgivelser.

Question 43

Hvornår er den gennemsnitlige debutalder for en depersonalisering/derealiserings lidelse (eng: depersonalization/derealization disorder)?

Answer 43

Cirka 23 år.

Question 44

Hvilken komorbid lidelse ses ofte sammen med en depersonalisering/derealiserings lidelse (eng: depersonalization/derealization disorder)?

Answer 44

Depression.

Question 45

Hvad argumenterer skeptikere ift. dissociative lidelser for?

Answer 45

At lidelserne er kunstigt skabt af klinikere, der forstærker deres klienter i at skabe symptomer på en dissociativ lidelse.

Question 46

Hvordan adskiller personer, der dissocierer sig fra andre personer, ift. udførelsen af kognitive opgaver?

Answer 46

Personer, der dissocierer fra og glemmer deres misbrugs-erindringer, vil sandsynligvis adskille sig fra andre personer i udførelsen af kognitive opgaver, der kræver delt opmærksomhed – dvs. at være opmærksom på mere end én ting ad gangen – fordi en opdeling af opmærksomheden er afgørende for dissociation.