Pedersen (2015) – Misbrug af rusmidler og sociale problemer

Question 1

Hvorfor kan det være vanskeligt at afgøre, hvilke sociale konsekvenser der direkte kan tilskrives misbrug af et rusmiddel?

Answer 1

Fordi de sociale konsekvenser formentlig også skyldes allerede eksisterende problemer, som var til stede, før individet udviklede et misbrug.

Question 2

Hvad mener de i kapitlet, når de skriver, at de sociale problemer ved misbrug af rusmidler kan anskues lineært, såvel som cirkulært?

Answer 2

Lineært – misbruget skaber sociale konsekvenser. Cirkulært – misbruget forstærker i forvejen eksisterende sociale problemer, som måske også var medvirkende til at misbruget startede.

Question 3

Hvornår har man et skadeligt brug af rusmidler jf. ICD-10? (kriterier)?

Answer 3

A) Fysisk og/eller psykisk skade.
B) Skaden klart påviselig.
C) Varighed mindst 1 måned eller gentagne gange inden for et år. D) Afhængighedssyndrom + anden mental lidelse kan udelukkes.

Question 4

Hvornår er man afhængig af et rusmiddel jf. kriterierne i ICD-10?

Answer 4

Man skal have mindst tre af følgende samtidig i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år:
1. Trang.
2. Svækket evne til at kontrollere indtagelsen.
3. Abstinenssymptomer.
4. Toleransudvikling.
5. Dominerende rolle mht. prioritering.
6. Vedblivende brug trods skader.

Question 5

Hvorfor er det et problem, at de sociale konsekvenser ikke medregnes i kriterierne i ICD-10?

Answer 5

Fordi de sociale konsekvenser ved storforbrug af alkohol og stoffer sædvanligvis kommer meget tidligere end de fysiske og psykiske skader, som er del af kriterierne – dette kan resultere i for sen opdagelse af det skadelige brug/de sociale konsekvenser det har.

Question 6

Hvordan har klassificeringen af stofbrugsforstyrrelser ændret sig fra DSM-IV til DSM-5?

Answer 6

DSM-5 har kombineret misbrug og afhængighed til én diagnose, da man ikke kan skelne mellem de sociale og psykofysiologiske kriterier. DSM-IV havde førhen én separat diagnose til hver.

Question 7

Svarer ”skadeligt brug” i ICD-10 til DSM-IV diagnosen ”misbrug”?

Answer 7

Nej – der identificeres langt flere med misbrug, end ICD-10 finder med skadeligt brug. Samtidig er de personer der gives diagnosen ”misbrug”, forskellige fra dem, der gives diagnosen ”skadeligt brug”.

Question 8

Hvad kan diskuteres ift. hvordan ”misbrug” klassificeres i DSM-IV?

Answer 8

Om de overdiagnosticerer og kommer til at problematisere brugsmønstre, som måske i mange kulturer betragtes som ”normalt”. Fx ville danske unges forbrug af alkohol ofte blive betragtet som et misbrug i USA.

Question 9

Hvad siger Socialstyrelsen om, hvis en ung under 18 år har et misbrug af stoffer?

Answer 9

At kommunen skal sørge for et behandlingstilbud senest 14 dage efter den unges eller forældrenes henvendelse.

Question 10

Hvordan defineres hverdagsforståelsen af misbrug?

Answer 10

Et tilbagevendende forbrug, der afstedkommer fysiske, psykiske og/eller sociale problemer.

Question 11

Hvordan kan forskellen mellem alkohol og stofbehandlingsområdets opmærksomhed på det sociale forklares?

Answer 11

Stof- og alkoholbehandling er opdelt lovgivningsmæssigt, ministerielt og sædvanligvis også rent interventionsmæssigt i kommunerne.

Question 12

Hvad er gennemsnitsalderen for en person, der kommer i alkoholbehandling?

Answer 12

Midt i 40’erne.

Question 13

Hvad er gennemsnitsalderen for en person, der kommer i stofmisbrugsbehandling?

Answer 13

Under 30.

Question 14

Hvor mange danskere er afhængige af alkohol, og hvor mange har udviklet et skadeligt brug (ICD-10) jf. en dansk undersøgelse?

Answer 14

160.000 er afhængige, 190.000 har udviklet et skadeligt brug (ICD-10).

Question 15

Hvor mange børn vokser op i en familie med et alkoholproblem, ifølge Sundhedsstyrelsen?

Answer 15

Cirka 122.000.

Question 16

Hvad er børn der kommer fra et hjem med alkoholmisbrug/afhængighed i særlig risiko for?

Answer 16

Omsorgssvigt og mangelfuld voksenkontakt, der resulterer i utilstrækkelige udviklingsmuligheder.

Question 17

Hvor mange af dem der søger hjælp i social- og sundhedssystemerne, har problemer med rusmidler, jf. udenlandske undersøgelser?

Answer 17

Mellem 25-50% - dette gælder formentlig også i Danmark.

Question 18

Hvor stor en procentdel af de indskrevne med diagnosen skizofreni, havde inden for de seneste 12 måneder haft et misbrug/været afhængige af rusmidler? (Hansen et al., 2000)

Answer 18

52,3% svarende til cirka halvdelen.

Question 19

Hvilke andre lidelser ses ofte med sameksisterende misbrug/afhængighed af rusmidler blandt indskrevne patienter? – nævn også procentdel indenfor hver af lidelserne.

Answer 19

35,5% af klienter med andre psykotiske forstyrrelser, 36,6% af klienter med affektive forstyrrelser (depression fx) og 57,4% af klienter med andre forstyrrelser.

Question 20

Hvor mange danske unge i alderen 15-25 år forventes her og nu at have et meget stort forbrug af illegale stoffer?

Answer 20

Mellem 17 og 20.000.

Question 21

Hvem udvikler typisk et tidligt storforbrug af cannabis?

Answer 21

De mest psykisk og socialt belastede unge.

Question 22

Hvilke tre modeller inddrages i teksten til forklaring/forståelse af problemernes tilstedeværelse?

Answer 22

Samfundsorienteret forklaringsmodel (normaliseringshypotesen). Familie-socialiseringsmodel (opdragelsesstilhypotesen). Ungdomssocialiserende model (socialiserings- og selektionshypotesen + gatewayhypotesen).

Question 23

Hvilken forklaring/forståelse af misbrugsrelaterede problemer bidrager normaliseringshypotesen med?

Answer 23

Brugen af rusmidler bliver betragtet som en normal del af unges liv og kultur, frem for et “egentligt problem”. Det er ikke kun alkoholen/stofferne alene der er normaliseret, men et helt mønster af aktivitet og attituder – et eksempel er unges drukkultur.

Question 24

Hvilken forklaring/forståelse af misbrugsrelaterede problemer bidrager opdragelsesstilhypotesen med? (to opdragelsesstile)

Answer 24

To typer opdragelsesstile, som kan knyttes til udviklingen af misbrug af rusmidler. ”Den uengagerede opdragelse”, hvor der ses ringe grad af både støtte og kontrol. ”Den demokratiske opdragelse”, hvor der ses lav grad af kontrol, men høj grad af støtte – de unge er mere frie til at teste grænser af.

Question 25

Hvilken forklaring/forståelse af misbrugsrelaterede problemer bidrager selektions- og socialiseringshypotesen med?

Answer 25

Socialiseringshypotesen fokuserer på påvirkningen fra sociale omgivelser og foreslår at unge begynder at bruge rusmidler, fordi deres vennegruppe også gør det. Selektionshypotesen foreslår at unge vælger venner, der allerede har lignende tilbøjeligheder og interesser som dem selv, inklusive brugen af rusmidler. Processerne kan forstærke hinanden og øge risikoen for misbrug.

Question 26

Er det socialiseringseffekten eller selektionseffekten der vægter mest ift. at forudsige brugen af rusmidler?

Answer 26

Socialiseringseffekten – dog synes selektionseffekten at være stærkere hos de helt unge.

Question 27

Hvad refererer ”gateway”-hypotesen til?

Answer 27

Om man ud fra en social forklaringsramme kan argumentere for, at brug af fx cannabis kan føre til brug af andre illegale stoffer. Hypotesen kan ikke afvises, da der ses en vis sammenhæng.