Hoffman-Jensen et al. (2016) – Helbredsangst Flashcards
Hvad kalder man også helbredsangst i det psykiatriske diagnosesystem ICD-10?
Hypokondertilstand
Hvad karakteriserer helbredsangst?
Man bekymrer sig i sygelig grad om at fejle noget alvorligt, eller om at kunne få en alvorlig sygdom. Lægens forsikringer om at alt er normalt, giver kun kortvarig ro.
Hvad er den estimerede prævalens af helbredsangst?
4,7-9,5%.
Debuterer helbredsangst i en tidlig eller sen alder?
Oftest i en tidlig alder.
Hvordan kan læger genkende helbredsangst?
Ved at patienterne kommer mere hyppigt til undersøgelser, enten gentagne gange med samme bekymring eller med forskellige nye symptomer. Symptomerne tolkes som tegn på en alvorlig somatisk sygdom som fx kræft.
Er det alle med helbredsangst der er meget behandlingssøgende?
Nej, der findes også en gruppe, som undgår kontakt til sundhedsvæsenet, fordi de er bange for dårlige resultater.
Hvad viser undersøgelser om konsekvenserne af helbredsangst (for individet)?
Det er en svært invaliderende lidelse for patienter, med forringet livskvalitet, øget angst og depression, samt nedsat arbejdsevne.
Hvilke behandlingsformer har vist bedst effekt – og hvilken foretrækker patienterne?
Både medicin og psykoterapi. Patienterne foretrækker dog psykoterapeutisk behandling.
Hvad er de kliniske kendetegn ved helbredsangst? (Nævn 3+)
Tilbagevendende tanker om at have/få en alvorlig sygdom, også hvis man har læst/hørt om en. Stor opmærksomhed på kroppen og dens signaler. Optagethed af information om sundhed og sygdom. Frygt for at blive syg af noget man fx har spist. Frygt for at tage ordineret medicin. Tankerne påvirker ens hverdag og livskvalitet.
Hvor længe havde patienterne i gennemsnit haft helbredsangst ved udredningstidspunktet, jf. en undersøgelse fra afsnittet Funktionelle Lidelser i Aarhus?
10,4 år.
Hvorfor kan det være svært for praktiserende læger at diagnosticere helbredsangst?
1) Patienterne har ofte skiftende fysiske symptomer, som kan give mistanke om alvorlige somatiske sygdomme. De har symptomerne og ”spiller” dem ikke.
2) Patienterne er sjældent klar over, i hvor høj grad angst er forbundet med deres oplevelse af fysiske symptomer.
3) Patientens angst spiller sammen med lægens frygt for at overse alvorlig sygdom, hvilket kan fastholde patienten i gentagne somatiske udredninger.
Hvordan kan den praktiserende læge være med til at hjælpe patienten med helbredsangst?
Ved at fortælle patienten, at det er normalt at kroppen ”larmer”. Hvis lægen støtter patienten i at udholde symptomerne gradvist længere tid og udsætte lægehenvendelser, kan de få erfaring med, at deres symptomer forsvinder af sig selv.
Hvordan kan lægen blive en vedligeholdende faktor for helbredsangsten?
Lægens frygt for at overse alvorlig sygdom kan resultere i, at patienten bliver sendt til gentagne undersøgelser, hvilket kan bekræfte patienten i, at der er noget at være bange for.
Hvad peger en meta-analyse om internetbehandling på?
At det har lige så god effekt som ”ansigt-til-ansigt” behandling for depression og angstlidelser.
Historie om Anne som selvhenviser sig - oplever symptomer som svimmelhed, hjertebanken, kraftig puls i maven m.m. Overbevist om at dette er tegn på hjernetumor eller andet alvorligt. Hendes far er død af kræft, og mor havde et misbrug. Har ikke tidligere lidt af angst. Anne fortæller selv, at hun har været forhindret i at passe sit arbejde som sygeplejerske ordentligt, og at hun i gennemsnit har fået lavet 4-5 undersøgelser i alt - som ikke har vist noget unormalt. Hvad lider Anne tilsyneladende af?
Helbredsangst
