Ortopædiske infektioner Flashcards

1
Q

Disponerende faktorer for ortopædiske infektioner

A

Bakteriernes virulensgrad
Høj alder
Anæmi
Fedme (BM>30)
Hjerteinsufficiens
Anden infektion
KOL
Kronisk nyreinsufficiens
Rygning
Alkohol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Overordnet behandling af ortopædiske infektioner

A

Sanere infektionen vha. operiation + supplerende antibiotika

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Kliniske fund v. ortopædkirurgiske infektioner

A

Smerter, funktionsnedsættelse
Akut: Feber, påvirket AT
Inflammationstegnene
Fluktuation (absces)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Relevante parakliniske undersøgelser v. infektioner

A

Leukocyt- og diff. tælling
CRP
SR (især relevant ved osteomyelitis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvornår bruges de forskellige billeddiagnostiske undersøgelser ved orto-infektioner?

A

Rgt: Ved mistanke om knogleaffektion (intraossøsse abscesser)

MR: Bløddele og knogler, dybere abscesser

CT: God til nekrotisk knogle, men ikke til bløddele

Ultralyd: Bløddelsinfektioner og intraartikulære ansamlinger

FDG-PET/SPECT-CT: Osteomyelitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Ved mistanke om infektion i fremmedlegemer laves…

A

Ad Modum Kamme-Lindberg (5 prøver med 5 forskellige instrumenter. Vækst i 2 eller flere = signifikant fund)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Infektionskirurgiske principper

A

Pusansamlinger skal dræneres

Radikal kirurgisk sanering af incficeret og dødt væv: If on doubt, cut it out

Grundig skylning med saltvand

Såret skal lukkes uden at efterlade et hulrum

VAC-behandling, alginatforbinding

Anvende atraumatisk teknik (pas på bløddelene!) og sikre velvaskulariseret bløddelsdække

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er biofilm og konsekvenser?

A

Polysakkaridlag på overfladen af protesen
Bakterierne kan bevæge sig ud og formere sig
Ringe gennemtrængelighed for antibiotika
Staph. A og pseudomonas danner meget biofilm hurtigt!

Behandlingsmæssige konsekvenser:
Antibiotika har nedsat effekt
Operativ sanering er svær, kræver ofte at man fjerner hele protesen
De efterladte bakterier står klar til at angribe ny protese!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvornår gives profylaktisk antibiotika?

A

Ved indsættelse af fremmedlegeme: Ledprotese eller osteosyntese-materiale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad kan man gøre for at give antibiotika mere lokalt og derved nemmere kan overstige ‘minimal inhibitory koncentration’?

A

Lokal antibiotikabehandling (kan administrere nogle typer i transportmedier såsom knoglecement, kollagenmåtter, som afgiver antibiotika lokalt og bedre kan overstige ’Minimal ’Inhibitory Concentration. MIC’

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Nævn nogle bløddelsinfektioner

A

Absces
Bursit
Erysipelas
Nekrotiserende fasciitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan behandles abscesser?

A

Kirurgisk drænage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hyppigste abscestype og behandlingsmuligheder

A

Subkutane abscesser (hyppigst)
To behandlingsmuligheder

1) Åben behandling
Absceskaviteten står åben efter udtømning, alginatprodukt i kaviteten
Kan herefter hele op fra bunden eller sutureres

2) Primær suturering
Antibiotika skal gives inden udtømning
Efterfulgt af suturering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvor sidder bursitter oftest, og hvordan behandles de?

A

Ofte patellar eller olecranon bursit
Inflammatorisk eller purulent
Excision af bursa v. purulent type

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Behandling af erysipelas

A

Penicillin G 3xdgl. i 10 dage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad dækker fællesbetegnelsen for nekrotiserende bløddelsinfektioner over?

A

Nekrotiserende fasciitis, myonekrotisk gangræn, gasgangræn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er nekrotiserende fasciitis?

A

Infektion loklaliseret langs fascier, især ekstremiteter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er patogenesen v. nekrotiserende bløddelsinfektioner?

A

Type 1 (blandingsinfektion): Bakterielle toksiner

Type 2 (Pyogene streptokokker): Superantigener

Begge typer forårsager dannelse af konglomerater i karrene, som tromboserer -> nekrose og iskæmi i fascier, muskel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Prædisponerende faktorer for nekrotiserende bløddelsinfektioner

A

o Diabetes
o Immunosupression,
o Alkoholisme
o Malign sygdom
o Aterosklerose
o Nyreinsufficiens

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Kliniske fund ved nekrotiserende bløddelsinfektioner

A

Snigende eller ekstremt hurtigt forløb
Stærke smerter!!!
Diffus, rødt, dårligt afgrænset, homogent udslæt - spreder sig, bliver mere blålig, bullae, nekrotisk
Feber, påvirket AT

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad skal man gøre v. mistanke om nekrotiserende bløddelsinfektioner?

A

Ved mistanke, hurtigt på operationsbordet!
Fund af ’opvaskevand’: Tyndt, grumset, ildelugtende vand
Rtg. vil afsløre luft i vævet
Vævsprøver til akut mikroskopi og dyrkning
Blodprøver og bloddyrkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Behandling af nekrotiserende bløddelsinfektioner

A

3-delt:
1) Behandling af shock
2) Radikal kirurgisk debridement med sikring af væv til mikrobiologi
3) Antibiotika (bredspektret, inj. Meropenem 2 gramx3 og inj. Clindamycin 600 mgx3) indtil svar på bakteriologisk agens foreligger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Årsager til feber postoperativt

A

Sårinfektion
Pneumoni
UVI
DVT/lungeemboli
Større postoperative hæmatomer
Drugfever
Fremmedlegemer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvornår skal man mistænke infektion som årsag til postoperativ feber?

A

Normalt med let feber, øget CRP og SR i dagene efter operation. Ikke nødvendigvis infektion. Ved varighed over nogle dage og/eller forværring – mistænk sårinfektion

25
Q

Hvem rammes oftest af akut osteomyelitis?

A

Børn (80%)

26
Q

Hvor rammes børn af osteomyelitis?

A

Lange rørknoglers metafyse

27
Q

Patogen forårsagende osteomyelitis hos neonatale, små børn og voksne

A

Neonatale: E. coli
1-2 år: Hæmophil.
Større børn og voksne: Staph. A

28
Q

Hvilken scanningstype er meget sensitiv over for osteomyelitis?

A

MR

29
Q

Symptomer på osteomyelitis

A

Neonatale/små:
* Uspecifikke, dårlig trivsel, evt. feber. Holde afficeret ekstremitet stille

Børn (akut indsættende)
* Stærke smerter i afficieret ekstremitet, hævelse, ’finger point ache’, febril

Voksne (langsommere indsættende)
* Moderate smerter, temp. stigning og finger point ache, dårlig AT

30
Q

Behandling af akut osteomyelitis

A

Efter udelukkelse af absces og udtaget væv til dyrkning og resistens, opstartes antibiotika. Tages i 6 uger
Kan ses abscesdannelse, i så fald udryddelse først og derefter AT

31
Q

Komplikationer til akut osteomyelitis

A

Igennem epifyseskiven til epifyse hos børn  vækstforstyrrelser og bruskdestruktion

Direkte spredning til leddet – sekundær septisk artrit (=osteoartikulær infektion)

32
Q

Særlige former for osteomyelitis

A

Brodies absces
Skleroserende osteoblast osteomyelitis
Non-bakteriel osteomyelitis

33
Q

Hvad er kronisk osteomyelitis?

A

Måneder-år efter traume/operation
Risiko for fisteldannelse til huden: Infektion holdes ved lige via sekvesteret
Livslang, rediciverende udbrud
Asymptomatiske perioder
Opblussen med abscesdannelser og typiske symptomer herpå
Ofte høj komorbiditet
Staph. A
På rtg. periosteal sklerosering og sekvester

34
Q

Årsag til frakturrelateret infektion

A

Pseudoartrose

35
Q

De 3 typer af proteseinfektioner

A

Tidlig: Inden for første 2-3 måneder (Staph. A)

Subakut: 2-3 måneder til år efter (lavvirulente bakterier)

Sen: Flere år efter

36
Q

Ved hæmatogen spredning af akut osteomyelitis, kan føgende opstå…

A

Bakteriel artrit (hos børn)

37
Q

Disponerende faktorer v. bakteriel artrit

A

Immunsuprimerede personer
Unormalt led (artrose, RA)
Invasive indgreb (kirurgi, ledpunktur)

38
Q

Kliniske fund ved bakteriel artrit

A

Akut monoartrit
Typiske inflammationstegn
Feber

39
Q

Behandling af bakteriel artrit

A

Kirurgisk:
Synovektomi og ledskylning

Medicinsk:
Antibiotisk behandling (2 uger iv, 4 uger po)

40
Q

Differentialdiagnoser til bakteriel artrit

A

Coxitis simplex (reaktiv artrit ved børn)

Autoimmune sygdomme (RA, psoriasis, inflammatoriske tarmsygdomme)

41
Q

Hyppigste agens v. bakteriel artrit

A

Staph. A

42
Q

Hvilket klassifikationssystem kan bruges ved knogleinfektioner?

A

Cierny-Maders klassifikation
- Anatomisk lokalisation
- Fysiologisk lokalisation

43
Q

Hvilken undersøgelse er obligatorisk ved mistanke om bakteriel artrit?

A

Ledpunktur (ledvæskeundersøgelse)

44
Q

Hvor højt skal leukocyttallet være i ledvæsken for, at man med stor sandsynlighed kan sige, at det er en bakteriel artrit?

A

Over 50.000

45
Q

Hvorfor er en bakteriel artrit farlig?

A

Fordi leddet destruereres

46
Q

Differentialdiagnoser til septisk artrit

A

Reaktiv artrit
RA og andre autoimmune sygdomme
Artritis urica

47
Q

Kendetegn ved infektioner i hånden

A

Systemisk påvirkning er minimal, derfor:
o Sjældent feber
o Normal CRP

48
Q

Hvilke faktorer bruges til at vurdere, om der er indikation for operation ved håndinfektioner?

A

o Et veldefineret punktum maksiumum for smerten
o Dunkende smerte
o Funktionsnedsættelse

49
Q

Behandlingsprincip ved infektioner i hånden

A
  • Elevation
  • Immobilisation (gipsskinne)
  • Podning, antibiotika og tetanusprofylakse
  • Incision og drænage
50
Q

Paronychion
(neglevoldsbetændelse)
Definer klinisk præsentation og behandling

A

Overfladisk betændelse i huden ved neglevolden
Årsag: Neglebideri, manicure, nedgroet negl mm.

Behandling:
Kort sæbebad 3-4x dgl.
Immobilisering i carstam-skinne
Evt. fjernelse af negl i lokalbedøvelse
Tabl. Dicloxacillin 2gx3 dgl.

51
Q

Felon (Kraveknaps-absces):
Definer klinisk præsentation og behandling

A

Absces i dybden af fingerpulpa
Ofte synlig pusansamling under huden
Årsag: Ofte stiksår

Behandling:
Immobilisering med carstam-skinne, elevation og antibiotika
Drænage er ofte nødvendig
Tabl. Dicloxacillin 2gx3 dgl. i 6 dage

52
Q

Cellulitis (flegmone):
Definer klinisk præsentation og behandling

A

Overfladisk infektion i hud og underliggende væv
Området er typisk inflammatorisk
Årsag: Åbent sår eller hæmatogen spredning

Beh:
Systemisk antibiotika: Cefuroxim 1500 mg*3 iv.

53
Q

Tendinøst panaritium:
Definer klinisk præsentation og behandling

A

Infektion i fleksorsenens seneskede, dvs. kun 1 finger
Årsag: Penetrerende traume

Beh:
Akut tilstand, som skal opereres inden for få timer
Incision, debridement, skylning med saltvand
Antibiotika: iv. Cefuroxim
Immobilisering med gipsskinne og elevation

54
Q

Artikulært panaritium
(septisk artrit):
Definer klinisk præsentation og behandling

A

Ofte MCP, PIP eller håndled
Klassiske symptomer

Beh:
Ledvæske til dyrkning og reistens
PCR-analyse
Debridement og skylning med saltvand
Cefuroxim eller dicloxacillin

55
Q

Ossøst panaratium
(osteomyelit):
Definer klinisk præsentation og behandling

A

Hævelse og smerter er diffuse

Beh:
Knoglebiopsi
Debridement og skylning
Cefuroxim el. dicloxacillin iv.
Samlet beh: 6-12 uger

56
Q

Andre årsager til håndinfektioner udover de bakterielle

A
  • Herpes infektion
  • Hånd-fod-mundsygdom
  • Hunde- og kattebid
  • Nekrotiserende fasciitis
57
Q

Nævn mulige bakterielle infektioner i hånden

A
  • Osteomyelitis
  • Septisk artrit
  • Neglevoldsbetændelse
  • Cellulitis
  • Pyogen flexor tenosynovitis
  • Pulpaabsces
58
Q

Kanavels fire kliniske tegn ved pogen flexor tenosynovitis

A

1) Smerter langs fleksorsenen med forværring ved fingerekstension
2) Tvangsfleksionsstilling
3) Ødem/hævelse omkring fleksorsenen
4) Smerter langs fleksorseneskeden.

59
Q
A