Ortopædiske infektioner Flashcards
Disponerende faktorer for ortopædiske infektioner
Bakteriernes virulensgrad
Høj alder
Anæmi
Fedme (BM>30)
Hjerteinsufficiens
Anden infektion
KOL
Kronisk nyreinsufficiens
Rygning
Alkohol
Overordnet behandling af ortopædiske infektioner
Sanere infektionen vha. operiation + supplerende antibiotika
Kliniske fund v. ortopædkirurgiske infektioner
Smerter, funktionsnedsættelse
Akut: Feber, påvirket AT
Inflammationstegnene
Fluktuation (absces)
Relevante parakliniske undersøgelser v. infektioner
Leukocyt- og diff. tælling
CRP
SR (især relevant ved osteomyelitis)
Hvornår bruges de forskellige billeddiagnostiske undersøgelser ved orto-infektioner?
Rgt: Ved mistanke om knogleaffektion (intraossøsse abscesser)
MR: Bløddele og knogler, dybere abscesser
CT: God til nekrotisk knogle, men ikke til bløddele
Ultralyd: Bløddelsinfektioner og intraartikulære ansamlinger
FDG-PET/SPECT-CT: Osteomyelitis
Ved mistanke om infektion i fremmedlegemer laves…
Ad Modum Kamme-Lindberg (5 prøver med 5 forskellige instrumenter. Vækst i 2 eller flere = signifikant fund)
Infektionskirurgiske principper
Pusansamlinger skal dræneres
Radikal kirurgisk sanering af incficeret og dødt væv: If on doubt, cut it out
Grundig skylning med saltvand
Såret skal lukkes uden at efterlade et hulrum
VAC-behandling, alginatforbinding
Anvende atraumatisk teknik (pas på bløddelene!) og sikre velvaskulariseret bløddelsdække
Hvad er biofilm og konsekvenser?
Polysakkaridlag på overfladen af protesen
Bakterierne kan bevæge sig ud og formere sig
Ringe gennemtrængelighed for antibiotika
Staph. A og pseudomonas danner meget biofilm hurtigt!
Behandlingsmæssige konsekvenser:
Antibiotika har nedsat effekt
Operativ sanering er svær, kræver ofte at man fjerner hele protesen
De efterladte bakterier står klar til at angribe ny protese!
Hvornår gives profylaktisk antibiotika?
Ved indsættelse af fremmedlegeme: Ledprotese eller osteosyntese-materiale
Hvad kan man gøre for at give antibiotika mere lokalt og derved nemmere kan overstige ‘minimal inhibitory koncentration’?
Lokal antibiotikabehandling (kan administrere nogle typer i transportmedier såsom knoglecement, kollagenmåtter, som afgiver antibiotika lokalt og bedre kan overstige ’Minimal ’Inhibitory Concentration. MIC’
Nævn nogle bløddelsinfektioner
Absces
Bursit
Erysipelas
Nekrotiserende fasciitis
Hvordan behandles abscesser?
Kirurgisk drænage
Hyppigste abscestype og behandlingsmuligheder
Subkutane abscesser (hyppigst)
To behandlingsmuligheder
1) Åben behandling
Absceskaviteten står åben efter udtømning, alginatprodukt i kaviteten
Kan herefter hele op fra bunden eller sutureres
2) Primær suturering
Antibiotika skal gives inden udtømning
Efterfulgt af suturering
Hvor sidder bursitter oftest, og hvordan behandles de?
Ofte patellar eller olecranon bursit
Inflammatorisk eller purulent
Excision af bursa v. purulent type
Behandling af erysipelas
Penicillin G 3xdgl. i 10 dage
Hvad dækker fællesbetegnelsen for nekrotiserende bløddelsinfektioner over?
Nekrotiserende fasciitis, myonekrotisk gangræn, gasgangræn
Hvad er nekrotiserende fasciitis?
Infektion loklaliseret langs fascier, især ekstremiteter
Hvad er patogenesen v. nekrotiserende bløddelsinfektioner?
Type 1 (blandingsinfektion): Bakterielle toksiner
Type 2 (Pyogene streptokokker): Superantigener
Begge typer forårsager dannelse af konglomerater i karrene, som tromboserer -> nekrose og iskæmi i fascier, muskel
Prædisponerende faktorer for nekrotiserende bløddelsinfektioner
o Diabetes
o Immunosupression,
o Alkoholisme
o Malign sygdom
o Aterosklerose
o Nyreinsufficiens
Kliniske fund ved nekrotiserende bløddelsinfektioner
Snigende eller ekstremt hurtigt forløb
Stærke smerter!!!
Diffus, rødt, dårligt afgrænset, homogent udslæt - spreder sig, bliver mere blålig, bullae, nekrotisk
Feber, påvirket AT
Hvad skal man gøre v. mistanke om nekrotiserende bløddelsinfektioner?
Ved mistanke, hurtigt på operationsbordet!
Fund af ’opvaskevand’: Tyndt, grumset, ildelugtende vand
Rtg. vil afsløre luft i vævet
Vævsprøver til akut mikroskopi og dyrkning
Blodprøver og bloddyrkning
Behandling af nekrotiserende bløddelsinfektioner
3-delt:
1) Behandling af shock
2) Radikal kirurgisk debridement med sikring af væv til mikrobiologi
3) Antibiotika (bredspektret, inj. Meropenem 2 gramx3 og inj. Clindamycin 600 mgx3) indtil svar på bakteriologisk agens foreligger
Årsager til feber postoperativt
Sårinfektion
Pneumoni
UVI
DVT/lungeemboli
Større postoperative hæmatomer
Drugfever
Fremmedlegemer
Hvornår skal man mistænke infektion som årsag til postoperativ feber?
Normalt med let feber, øget CRP og SR i dagene efter operation. Ikke nødvendigvis infektion. Ved varighed over nogle dage og/eller forværring – mistænk sårinfektion
Hvem rammes oftest af akut osteomyelitis?
Børn (80%)
Hvor rammes børn af osteomyelitis?
Lange rørknoglers metafyse
Patogen forårsagende osteomyelitis hos neonatale, små børn og voksne
Neonatale: E. coli
1-2 år: Hæmophil.
Større børn og voksne: Staph. A
Hvilken scanningstype er meget sensitiv over for osteomyelitis?
MR
Symptomer på osteomyelitis
Neonatale/små:
* Uspecifikke, dårlig trivsel, evt. feber. Holde afficeret ekstremitet stille
Børn (akut indsættende)
* Stærke smerter i afficieret ekstremitet, hævelse, ’finger point ache’, febril
Voksne (langsommere indsættende)
* Moderate smerter, temp. stigning og finger point ache, dårlig AT
Behandling af akut osteomyelitis
Efter udelukkelse af absces og udtaget væv til dyrkning og resistens, opstartes antibiotika. Tages i 6 uger
Kan ses abscesdannelse, i så fald udryddelse først og derefter AT
Komplikationer til akut osteomyelitis
Igennem epifyseskiven til epifyse hos børn vækstforstyrrelser og bruskdestruktion
Direkte spredning til leddet – sekundær septisk artrit (=osteoartikulær infektion)
Særlige former for osteomyelitis
Brodies absces
Skleroserende osteoblast osteomyelitis
Non-bakteriel osteomyelitis
Hvad er kronisk osteomyelitis?
Måneder-år efter traume/operation
Risiko for fisteldannelse til huden: Infektion holdes ved lige via sekvesteret
Livslang, rediciverende udbrud
Asymptomatiske perioder
Opblussen med abscesdannelser og typiske symptomer herpå
Ofte høj komorbiditet
Staph. A
På rtg. periosteal sklerosering og sekvester
Årsag til frakturrelateret infektion
Pseudoartrose
De 3 typer af proteseinfektioner
Tidlig: Inden for første 2-3 måneder (Staph. A)
Subakut: 2-3 måneder til år efter (lavvirulente bakterier)
Sen: Flere år efter
Ved hæmatogen spredning af akut osteomyelitis, kan føgende opstå…
Bakteriel artrit (hos børn)
Disponerende faktorer v. bakteriel artrit
Immunsuprimerede personer
Unormalt led (artrose, RA)
Invasive indgreb (kirurgi, ledpunktur)
Kliniske fund ved bakteriel artrit
Akut monoartrit
Typiske inflammationstegn
Feber
Behandling af bakteriel artrit
Kirurgisk:
Synovektomi og ledskylning
Medicinsk:
Antibiotisk behandling (2 uger iv, 4 uger po)
Differentialdiagnoser til bakteriel artrit
Coxitis simplex (reaktiv artrit ved børn)
Autoimmune sygdomme (RA, psoriasis, inflammatoriske tarmsygdomme)
Hyppigste agens v. bakteriel artrit
Staph. A
Hvilket klassifikationssystem kan bruges ved knogleinfektioner?
Cierny-Maders klassifikation
- Anatomisk lokalisation
- Fysiologisk lokalisation
Hvilken undersøgelse er obligatorisk ved mistanke om bakteriel artrit?
Ledpunktur (ledvæskeundersøgelse)
Hvor højt skal leukocyttallet være i ledvæsken for, at man med stor sandsynlighed kan sige, at det er en bakteriel artrit?
Over 50.000
Hvorfor er en bakteriel artrit farlig?
Fordi leddet destruereres
Differentialdiagnoser til septisk artrit
Reaktiv artrit
RA og andre autoimmune sygdomme
Artritis urica
Kendetegn ved infektioner i hånden
Systemisk påvirkning er minimal, derfor:
o Sjældent feber
o Normal CRP
Hvilke faktorer bruges til at vurdere, om der er indikation for operation ved håndinfektioner?
o Et veldefineret punktum maksiumum for smerten
o Dunkende smerte
o Funktionsnedsættelse
Behandlingsprincip ved infektioner i hånden
- Elevation
- Immobilisation (gipsskinne)
- Podning, antibiotika og tetanusprofylakse
- Incision og drænage
Paronychion
(neglevoldsbetændelse)
Definer klinisk præsentation og behandling
Overfladisk betændelse i huden ved neglevolden
Årsag: Neglebideri, manicure, nedgroet negl mm.
Behandling:
Kort sæbebad 3-4x dgl.
Immobilisering i carstam-skinne
Evt. fjernelse af negl i lokalbedøvelse
Tabl. Dicloxacillin 2gx3 dgl.
Felon (Kraveknaps-absces):
Definer klinisk præsentation og behandling
Absces i dybden af fingerpulpa
Ofte synlig pusansamling under huden
Årsag: Ofte stiksår
Behandling:
Immobilisering med carstam-skinne, elevation og antibiotika
Drænage er ofte nødvendig
Tabl. Dicloxacillin 2gx3 dgl. i 6 dage
Cellulitis (flegmone):
Definer klinisk præsentation og behandling
Overfladisk infektion i hud og underliggende væv
Området er typisk inflammatorisk
Årsag: Åbent sår eller hæmatogen spredning
Beh:
Systemisk antibiotika: Cefuroxim 1500 mg*3 iv.
Tendinøst panaritium:
Definer klinisk præsentation og behandling
Infektion i fleksorsenens seneskede, dvs. kun 1 finger
Årsag: Penetrerende traume
Beh:
Akut tilstand, som skal opereres inden for få timer
Incision, debridement, skylning med saltvand
Antibiotika: iv. Cefuroxim
Immobilisering med gipsskinne og elevation
Artikulært panaritium
(septisk artrit):
Definer klinisk præsentation og behandling
Ofte MCP, PIP eller håndled
Klassiske symptomer
Beh:
Ledvæske til dyrkning og reistens
PCR-analyse
Debridement og skylning med saltvand
Cefuroxim eller dicloxacillin
Ossøst panaratium
(osteomyelit):
Definer klinisk præsentation og behandling
Hævelse og smerter er diffuse
Beh:
Knoglebiopsi
Debridement og skylning
Cefuroxim el. dicloxacillin iv.
Samlet beh: 6-12 uger
Andre årsager til håndinfektioner udover de bakterielle
- Herpes infektion
- Hånd-fod-mundsygdom
- Hunde- og kattebid
- Nekrotiserende fasciitis
Nævn mulige bakterielle infektioner i hånden
- Osteomyelitis
- Septisk artrit
- Neglevoldsbetændelse
- Cellulitis
- Pyogen flexor tenosynovitis
- Pulpaabsces
Kanavels fire kliniske tegn ved pogen flexor tenosynovitis
1) Smerter langs fleksorsenen med forværring ved fingerekstension
2) Tvangsfleksionsstilling
3) Ødem/hævelse omkring fleksorsenen
4) Smerter langs fleksorseneskeden.
