Generel traumatologi Flashcards
Hvordan klassificeres brud?
Simple brud:
1 frakturlinje, 2 fragmenter
Kan inddeles yderligere i:
- Tværfraktur
- Skråfraktur
- Spiralfraktur
Komplekse brud:
Mere end 1 frakturlinje
Inddeles:
- Intermediær
- Segmentær
Særlige frakturer:
- Kompressionsfraktur (calcaneus og columna)
- Indkilet fraktur
- Avulsionsfraktur (ligament afrives m. knogle v. tilhæftning)
- Mejselfraktur
Udisloceret:
Sidder i anatomisk korrekt stilling
Dislocerede:
Typer (Vinkling, sideforskydning, forkortning, rotation)
Objektive fund, der giver mistanke om fraktur
Inspektion: Hævelse, misfarvning (ekkymyoser)
Palpation: Direkte og indirekte ømhed, hævelse,
Funktion: Aktiv/passiv bevægelse nedsat
Strepitus: Skurren, når knogleenderne bevæges mod hinanden
Heling af et brud i en rørknogle
1) Hæmatomstadie
- Stimulering af vækstfaktorer/stamceller
2) Fibrocartilaginøs callus:
- Dannelse af brusk/fibrøst væv, nye kapillærer
3) Ossøs callus:
- Omdannelse til ossøs callus.
Først trabekulær knogle
4) Knogleremodullerring
Omdannelse til kortikal knogle
- Mængden af callus øges ved stor dislocering og lille frakturstabilitet
- Succesfuld heling afhænger af sufficient blodforsyning, kontrolleret bevægelse mellem frakturender og infektionsfrit område
Heling af spongiøs knogle
Heling sker uden callus
Frakturhæmatom efterfulgt af naturlig osteosyntese
Hvad er primær knogleheling?
Ingen callus
Krav hertil:
Absolut stabilitet
Interfragmentær kompression
Anatomisk stilling
Især intraartikulære frakturer!
Hvad er sekundær knogleheling?
Indirekte, brusk-model, callus
Faktorer, der hæmmer knogleheling
Høj alder
Rygning
Steroid
Kronisk syge (diabetikere)
Alkoholikere og narkomaner (manglende kompliance, mærker ikke smerte pga. påvirkning)
Hvornår er en knogle klinisk helet?
Når det er fast og uømt
Behandlingsprincipper ved frakturer
Reposition af fraktur (ekstern/grov eller intern)
Stabilisering (gips, ortose, intern eller ekstern fiksering)
Genoptræning
Indikationer for hyperakut operation
Kompartmentsyndrom
Karskade med manglende perfusion
Lukseret led, som ikke kan reponeres uden operation
Svært kontamineret åben fraktur
Damage-control-kirurgi ved multitraume-patient
Typer af reposition og mål
Grovreponering: I det akutte v. påvirkede bløddele/NVF, ikke en definitiv behandling som nedenstående
Lukket reposition: Foregår udefra (traktion, percutane clamps, ligamentotaxis). Mål: Acceptabel stilling
Åben reposition: Foregår under operation. Mål: Anatomisk stilling
Hvilken type brud skal reponeres præcist for at undgå posttraumatisk artrose?
Intraartikulære brud
Hvilke typer bandagering findes?
Gipsbandagering
Tillader ikke funktion under opheling
Funktionel bandagering:
Gipsbandage i 1-2 uger
Skiftes til plastbandage, som passer præcist til ekstremiteten + velcrobånd (Sarmiento-bandage)
Tillader funktion under opheling, men kræver mange kontroller for at sikre, at bruddet ikke heler i fejlstilling
Kontinuerlig traktion (bruges ved frakturer, der ikke egner sig til bandagering). Mest hos børn.
Hvilke typer intern fiksering er der?
Skrueosteosyntese (skruer alene)
Osteosyntese med skinner + skruer
Osteosyntese med glideskrue
Marvsømning
K-tråde
Cerclage
Tensionband
Hvad er forskellen på en vinkelstabil og ikke-vinkelstabil skrue?
Ikke-vinkelstabil skrue: Glat skrue i glat skruehoved
Vinkelstabil skrue: Skrue, hvis gevind skrues fast i skruehovedet
Hvornår bruges ekstern fiksering?
Damage-control-kirurgi: Påsætning når pt. er systemisk ustabil, ligger med det mens pt. er på intensiv, og når vitale parametre er stabiliseret, kan operativ osteosyntese udføres.
Komplikationer v. frakturer
Åben fraktur
Karlæsioner
Bløddelsskader, fordi muskler og sener heler med funktionsnedsættelse, brusk er dårligt til at regenerere
Inddeling af det åbne brud efter Gustilo-Anderson
Grad 1:
Simpel hudperforation indefra.
Rent sår <1 cm
Grad 2:
Hudperforation udefra
Sår over 1 cm, men uden større vævsskade
Kan dækkes af vitale bløddele
Grad 3:
Svær bløddelslæsion og hudtab.
Ofte højenergitraumer.
Kan i sværeste grad (IIIC) involverer karskade, som kræver rekonstruktion
Absolutte indikationer for amputation
Kontamineret traumatisk amputation under knæ
N. Ischiadicus eller tibialis-læsion kombineret med grad IIIC læsion (åben)
Iskæmitid over 6-8. timer uden nedkøling og en kontamineret, komminut læsion
Påvirkning af AT med langvarig transfusionskrævende hypotension
Hvorfor ikke bare starte med ekstremitetsbevarende operation og gå over til amputation, hvis plan A ikke duer?
Fordi det har vist sig, at det værste resultat opnås hvis man gør dette.
Komplikationer i det tidlige behandlingsforløb efter fraktur
Infektion (lokale smerter, temp. forhøjelse, sivning fra operationssåret)
Bandagetryk (især cirkulære bandager)
Komparmentsyndrom (Iskæmiske smerter, hyppigste lokalisation: Underekstremitet, aflastes med to incisioner)
Komplikationer i det senere forløb efter en fraktur
Forsinket heling
Pseudoartrose
Hvad er pseudoartrose?
Manglende heling, kaldes også non-union
Årsager til forsinket heling og pseudoatrose
Mangelfuld reposition
Bløddelsinterposition: Bløddele kommer imellem knogleender, så de ikke kan mødes og hele
Inadækvat stabilisering, der giver bevægelse mellem knogleenderne
Inadækvat blodforsyning til fragmenterne – dermed manglende næring til knogleceller
Fejlstilling
Mangelfuld belastning
Infektion
Heling af fraktur i dårlig stilling kaldes…
Malunion
Hvad er complete regional pain syndrome?
Opstår dage til måneder efter fraktur (overekstremiteter især)
Smerter, brændende, stikkende, skærende, konstante, forværres ved passiv og aktiv bevægelighed
Ømhed, hyperæstesi
Tiltagende stivhed
Varme, rødme, hyperhidrose (ekstrem svedtendens), cyanose, kølighed, tørhed
Atrofi af negle og hår
Hvad er en distorsion?
Forstuvning:
Partiel ruptur af ledbånd med bevaret ledstabilitet
Hvornår opnås total ledinstabilitet?
V. total ruptur
Hvad er forskellen på subluksation og luksation?
Luksation: Ledfladerne er totalt forskudt fra hinanden
Subluksation: Ledfladerne er delvist forskudt fra hinanden
Hvad er ledkontusion?
Slag mod led: Læsion af ledkapsel, synovialmembranen og ledbrusk
Hvad er posttraumtisk ossifikation?
Ossifikation af bløddele: Kaldes heterotop ossifikation
Bløddelene invaderes af osteoblaster, der danner knogle
Ses oftest ved store traumer
Sener, der især udsættes for totalruptur
- Akillessenen
- Supraspinatussenen
- Bicepssenen
- Quadricepssenen
Symptomer og fund ved total seneruptur
Pludseligt smæld, skarp smerte
Sjældent blødning, hævelse
Klassifikation af nerveskader
Neuropraksi: Ingen anatomisk skade, men fysiologisk. Fungerer igen efter nogle uger.
Axonotmesis: Afbrydelse af nervefibre inden for nerveskaden, dog intakt skede. Regeneration mulig, men langvarig.
Neurotemesis: Komplet fysiologisk og anatomisk afbrydelse af nervefibrene og skeder. Kun muligt at opnå funktion ved kirurgisk behandling.
Definer grad 1, 2 og 3 forbrændinger
Grad 1: Epidermis er beskadiget. Bevaret sensibilitet. Varm og rød. Ingen bullae.
Grad 2: Epidermis + dermis beskadiget. Bullae. Bevaret sensibilitet. Hårfollikler, svedkirtler intakte.
Grad 3: Alle hudens lag er beskadiget. Tabt sensibilitet.
Behandling af let forbrænding
Kun grad 1 og 2
Afkøling med koldt vand (kar eller rindende vand). Skal opstartes hurtigst muligt! Senest en halv time efter. Afkøling bør vare 1 time.
Øvrig lokalbehandling:
Afvaskning med sterilt saltvand og almindelig sæbe
Større bullae åbnes og afklippes
Forbinding
Inderst: Vaselin-imprægneret gaze
Udenpå: Gazekompresser
Grad 2 forbrænding: Profylaktisk antibiotikaprofylakse og tetanusprofylakse
Behandling af grad 3 forbrænding
Risiko for hypovolæmisk shock – skal derfor indlægges
ABCDE
Rengøring af sterilt saltvand og almindelig sæbe
Antibiotika-profylakse og tetanusprofylakse
Åben behandling: Rum med 30 grader og luftfugtighed på 30%
Lukket behandling: Kirurgisk
Hvad er det, man er særligt bange for v. forbrændinger?
Hypovolæmisk shock
Ved hvilken kroptemp. kræves behandling? (hypotermi)
Under 30
Hvilke to behandlingsmetoder kan bruges v. hypotermi?
Passiv kerneopvarmning (langsom)
Kropskerne: Varmetæpper
Ekstremiteter: Uopvarmede i varmt, tørt lokale
Aktiv kerneopvarmning (hurtig)
Anvendelse af hjerte-lunge-maskine
Hvad skal man redde først ved karlæsioner (arterie, vene eller nerve?)
Arterie for at undgå iskæmi
Hvilken type billeddiagnostik laves i traumemodtagelsen?
o Rtg. thorax
o Rtg. bækken
o FAST-ultralyd
Skitser den grove bedømmelse af organfunktion ved multitraumer
Lungefunktion har svigtet, hvis iltbehovet i respirator er højt. FiO2 >50% (anddelen af ilt i den inspiratoriske luft)
Hjerte-kredsløb har svigtet, hvis der er behov for medicin til at opretholde acceptabelt BT
Koagulationssystemet har svigtet, hvis trombocytter <50.000
Leveren har svigtet, hvis bilirubin >6 mg/dl
Centrale nervesystem har svigtet, hvis GCS under 9
Nyrerne har svigtet, hvis døgndiuresen <500 ml
Timing af kirurgi v. multitraumer
Stop blødning
Fjern beskadiget væv
Fjern kontamineret væv
Stabiliser knoglebrud
Abdominale blødninger behandles m. lapartomi, og abdomen pakkes/komprimeres med servietter
Tarmlæsioner lukkes med staples
Ødelagte organer fjernes (f.eks. splenektomi)
Thorakale læsioner færdigbehandles oftest – ingen midlertidige løsninger
Karskader kan by-passes: Anlæggelse af midlertidig kunststof-protese
Ekstremitetsskader: renses, vakuumforsegles, beskadiget/kontamineret væv fjernes, ekstern fiksering ved store brud og gips ved små
Damage control konceptet
Beskriv den dødelige traumetriade
Opstår v. massivt blodtab, som ikke behandles:
Koagulopati
Hypothermi
Metabolisk acidose
Hvad er forskellen på relativ og absolut stabilitet v. brud?
Absolut:
Eksakt reposition, ingen callusdannelse
Kræver ofte kirurgi, stabiliseres m. skrue i selve frakturlinjen
Relativ:
Behøver ikke nødvendigvis at åbne op
Giver callusdannelse
Stabiliseres rundt om selve bruddet, men ikke i selve bruddet som ovenfor (se billede 4.8 i bogen)
Hvilke undertyper skruer findes under skrueosteosyntese?
Hvis skruen bruges til at danne interfragmentær kompression, kaldes det en lagskrue.
Lagskrue ved design (A):
Hul svt. diameter på skrue, så den glider på plads
Lagskrue ved teknik (B):
To forskellige huller med forskellig diameter (forrest et glidehul (størst), bagerst: forankringshul (mindst))
Positionsskrue (C):
Stabiliseres u. interfragmentær kompression
Hvornår bruges de forskellige interne fiksationsmetoder? Eksempler
Osteosyntese med glideskrue eller parallelle skruer
- Collum femoris fraktur
Marvsømning
- Diafysære brud på femur og tibia
K-tråde (Kirschnertråde og stålsøm)
- Fingerfrakturer
Cerclage
- Svært dislocerede pertrochantære femurfrakturer
Tensionband (kombination af K-tråde og cerclage)
- Olecranon og patella
Hvad er dette for en intern fiksationsmetode?
Cerclage
Ståltråd vikles rundt om knoglen og spændes fast i skinne m. skruer
Hvad er dette for en intern fiksationsmetode?
Tensionband
Hvad er dette for en intern fiksationsmetode?
Marvsøm! (Titaniumsøm i marvkanalen)
Læg mærke til, at sømmet låses fast i begge ender med søm!
Forklar glideskruens mekanisme
Skruen, som fikseres i caput femoris kan glide på skinnen (kaldes teleskopering). Smart, da den styrer og fikserer frakturen, når der i forløbet kommer sammenfald på frakturstedet pga. vægtbæring/belastning
Initial behandling af åben fraktur
1) Fjernelse af fremmedlegemer og grov rengøring
2) Steril forbinding over såret
3) Stabilisering af bruddet med gipsskinne
4) Behandling m. profylaktisk antibiotika
5) Operation: Frakturstabilisering mm.
Herefter går man med Gustilo-Andersen-klassifikationen
Hvad kan bruges, hvis man ikke kan lukke det åbne sår ind til bruddet m. sutur?
VAC-svamp
Hvad indebærer damage control kirurgi inden for ortopædkirurgien?
Damage control inden for otropædkirurgi:
1. Rens sår, fjern væv (primær revision)
2. VAC på bløddelsskader/åbne brud
3. Fasciotomi ved komparment syndrom
4. Ekstern fiksering af store brud/gips ved små brud
Patienten føres på intensiv og på 4-7.dagen kan den ’rigtige’ behandling startes
Huskeregel til valgus og varus
Valgus: Valg
Eksempel: Knæene vælger hinadne
Varus: Værus = Væk
Eksempel: Knæene går væk fra hinanden
