Generel traumatologi Flashcards
Hvordan klassificeres brud?
Simple brud:
1 frakturlinje, 2 fragmenter
Kan inddeles yderligere i:
- Tværfraktur
- Skråfraktur
- Spiralfraktur
Komplekse brud:
Mere end 1 frakturlinje
Inddeles:
- Intermediær
- Segmentær
Særlige frakturer:
- Kompressionsfraktur (calcaneus og columna)
- Indkilet fraktur
- Avulsionsfraktur (ligament afrives m. knogle v. tilhæftning)
- Mejselfraktur
Udisloceret:
Sidder i anatomisk korrekt stilling
Dislocerede:
Typer (Vinkling, sideforskydning, forkortning, rotation)
Objektive fund, der giver mistanke om fraktur
Inspektion: Hævelse, misfarvning (ekkymyoser)
Palpation: Direkte og indirekte ømhed, hævelse,
Funktion: Aktiv/passiv bevægelse nedsat
Strepitus: Skurren, når knogleenderne bevæges mod hinanden
Heling af et brud i en rørknogle
1) Hæmatomstadie
- Stimulering af vækstfaktorer/stamceller
2) Fibrocartilaginøs callus:
- Dannelse af brusk/fibrøst væv, nye kapillærer
3) Ossøs callus:
- Omdannelse til ossøs callus.
Først trabekulær knogle
4) Knogleremodullerring
Omdannelse til kortikal knogle
- Mængden af callus øges ved stor dislocering og lille frakturstabilitet
- Succesfuld heling afhænger af sufficient blodforsyning, kontrolleret bevægelse mellem frakturender og infektionsfrit område
Heling af spongiøs knogle
Heling sker uden callus
Frakturhæmatom efterfulgt af naturlig osteosyntese
Hvad er primær knogleheling?
Ingen callus
Krav hertil:
Absolut stabilitet
Interfragmentær kompression
Anatomisk stilling
Især intraartikulære frakturer!
Hvad er sekundær knogleheling?
Indirekte, brusk-model, callus
Faktorer, der hæmmer knogleheling
Høj alder
Rygning
Steroid
Kronisk syge (diabetikere)
Alkoholikere og narkomaner (manglende kompliance, mærker ikke smerte pga. påvirkning)
Hvornår er en knogle klinisk helet?
Når det er fast og uømt
Behandlingsprincipper ved frakturer
Reposition af fraktur (ekstern/grov eller intern)
Stabilisering (gips, ortose, intern eller ekstern fiksering)
Genoptræning
Indikationer for hyperakut operation
Kompartmentsyndrom
Karskade med manglende perfusion
Lukseret led, som ikke kan reponeres uden operation
Svært kontamineret åben fraktur
Damage-control-kirurgi ved multitraume-patient
Typer af reposition og mål
Grovreponering: I det akutte v. påvirkede bløddele/NVF, ikke en definitiv behandling som nedenstående
Lukket reposition: Foregår udefra (traktion, percutane clamps, ligamentotaxis). Mål: Acceptabel stilling
Åben reposition: Foregår under operation. Mål: Anatomisk stilling
Hvilken type brud skal reponeres præcist for at undgå posttraumatisk artrose?
Intraartikulære brud
Hvilke typer bandagering findes?
Gipsbandagering
Tillader ikke funktion under opheling
Funktionel bandagering:
Gipsbandage i 1-2 uger
Skiftes til plastbandage, som passer præcist til ekstremiteten + velcrobånd (Sarmiento-bandage)
Tillader funktion under opheling, men kræver mange kontroller for at sikre, at bruddet ikke heler i fejlstilling
Kontinuerlig traktion (bruges ved frakturer, der ikke egner sig til bandagering). Mest hos børn.
Hvilke typer intern fiksering er der?
Skrueosteosyntese (skruer alene)
Osteosyntese med skinner + skruer
Osteosyntese med glideskrue
Marvsømning
K-tråde
Cerclage
Tensionband
Hvad er forskellen på en vinkelstabil og ikke-vinkelstabil skrue?
Ikke-vinkelstabil skrue: Glat skrue i glat skruehoved
Vinkelstabil skrue: Skrue, hvis gevind skrues fast i skruehovedet
Hvornår bruges ekstern fiksering?
Damage-control-kirurgi: Påsætning når pt. er systemisk ustabil, ligger med det mens pt. er på intensiv, og når vitale parametre er stabiliseret, kan operativ osteosyntese udføres.
Komplikationer v. frakturer
Åben fraktur
Karlæsioner
Bløddelsskader, fordi muskler og sener heler med funktionsnedsættelse, brusk er dårligt til at regenerere
Inddeling af det åbne brud efter Gustilo-Anderson
Grad 1:
Simpel hudperforation indefra.
Rent sår <1 cm
Grad 2:
Hudperforation udefra
Sår over 1 cm, men uden større vævsskade
Kan dækkes af vitale bløddele
Grad 3:
Svær bløddelslæsion og hudtab.
Ofte højenergitraumer.
Kan i sværeste grad (IIIC) involverer karskade, som kræver rekonstruktion
Absolutte indikationer for amputation
Kontamineret traumatisk amputation under knæ
N. Ischiadicus eller tibialis-læsion kombineret med grad IIIC læsion (åben)
Iskæmitid over 6-8. timer uden nedkøling og en kontamineret, komminut læsion
Påvirkning af AT med langvarig transfusionskrævende hypotension
Hvorfor ikke bare starte med ekstremitetsbevarende operation og gå over til amputation, hvis plan A ikke duer?
Fordi det har vist sig, at det værste resultat opnås hvis man gør dette.
Komplikationer i det tidlige behandlingsforløb efter fraktur
Infektion (lokale smerter, temp. forhøjelse, sivning fra operationssåret)
Bandagetryk (især cirkulære bandager)
Komparmentsyndrom (Iskæmiske smerter, hyppigste lokalisation: Underekstremitet, aflastes med to incisioner)
Komplikationer i det senere forløb efter en fraktur
Forsinket heling
Pseudoartrose