Generel traumatologi

Question 1

Hvordan klassificeres brud?

Answer 1

Simple brud:
1 frakturlinje, 2 fragmenter
Komplekse brud:
Mere end 1 frakturlinje

Udisloceret:
Sidder i anatomisk korrekt stilling
Dislocerede:
Typer (Vinkling, sideforskydning, forkortning, rotation)

Question 2

Objektive fund, der giver mistanke om fraktur

Answer 2

Inspektion: Hævelse, misfarvning (ekkymyoser)
Palpation: Direkte og indirekte ømhed, hævelse,
Funktion: Aktiv/passiv bevægelse nedsat
Strepitus: Skurren, når knogleenderne bevæges mod hinanden

Question 3

Heling af et brud i en rørknogle

Answer 3

Frakturhæmatom - fibrocartagniøs callus (ekstern, intern callus, nye kapillærer, umodent knoglevæv) - Ossøs callus - knogleremodullering
- Mængden af callus øges ved stor dislocering og lille frakturstabilitet
- Succesfuld heling afhænger af sufficient blodforsyning, kontrolleret bevægelse mellem frakturender og infektionsfrit område.

Question 4

Heling af spongiøs knogle

Answer 4

Heling sker uden callus
Frakturhæmatom - osteosyntese

Question 5

Hvad er primær knogleheling?

Answer 5

Ingen callus

Krav hertil:
Absolut stabilitet
Interfragmentær kompression
Anatomisk stilling

Især intraartikulære frakturer!

Question 6

Hvad er sekundær knogleheling?

Answer 6

Indirekte, brusk-model, callus

Question 7

Faktorer, der hæmmer knogleheling

Answer 7

Rygning
Steroid
Kronisk syge (diabetikere)
Alkoholikere og narkomaner (manglende kompliance, mærker ikke smerte pga. påvirkning)

Question 8

Hvornår er en knogle klinisk helet?

Answer 8

Når det er fast og uømt

Question 9

Behandlingsprincipper ved frakturer

Answer 9

Reposition af fraktur
Stabilisering (gips, ortose, intern eller ekstern fiksering)
Genoptræning

Question 10

Indikationer for hyperakut operation

Answer 10

Kompartmentsyndrom
Karskade med manglende perfusion
Lukseret led, som ikke kan reponeres uden operation
Svært kontamineret åben fraktur
Damage-control-kirurgi ved multitraume-patient

Question 11

Typer af reposition og mål

Answer 11

Lukket reposition: Foregår udefra (traktion, percutane clamps, ligamentotaxis). Mål: Acceptabel stilling

Åben reposition: Foregår under operation. Mål: Anatomisk stilling

Question 12

Hvilken type brud skal reponeres præcist for at undgå posttraumatisk artrose?

Answer 12

Intraartikulære brud

Question 13

Hvilke typer bandagering findes?

Answer 13

Gipsbandagering

Funktionel bandagering

Kontinuerlig traktion (bruges ved frakturer, der ikke egner sig til bandagering)

Question 14

Hvilke typer intern fiksering er der?

Answer 14

Skrueosteosyntese
Osteosyntese med skinner + skruer
Osteosyntese med glideskrue
Marvsømning
K-tråde
Cerclage
Tensionband

Question 15

Hvad er forskellen på en vinkelstabil og ikke-vinkelstabil skrue?

Answer 15

Ikke-vinkelstabil skrue: Glat skrue i glat skruehoved
Vinkelstabil skrue: Skrue, hvis gevind skrues fast i skruehovedet

Question 16

Hvornår bruges ekstern fiksering?

Answer 16

Damage-control-kirurgi: Påsætning når pt. er systemisk ustabil, ligger med det mens pt. er på intensiv, og når vitale parametre er stabiliseret, kan operativ osteosyntese udføres.

Question 17

Komplikationer v. frakturer

Answer 17

Åben fraktur
Karlæsioner
Bløddelsskader, fordi muskler og sener heler med funktionsnedsættelse, brusk er dårligt til at regenerere

Question 18

Inddeling af det åbne brud efter Gustilo-Anderson

Answer 18

Grad 1: <1 cm, revision og primær suturering
Grad 2: >1 cm, kan dækkes af vitale bløddele efter primær behandling
Grad 3: >1 cm, specialsygehus

Question 19

Absolutte indikationer for amputation

Answer 19

Kontamineret traumatisk amputation under knæ
N. Ischiadicus eller tibialis-læsion kombineret med grad IIIC læsion (åben)
Iskæmitid over 6-8. timer uden nedkøling og en kontamineret, komminut læsion
Påvirkning af AT med langvarig transfusionskrævende hypotension

Question 20

Hvorfor ikke bare starte med ekstremitetsbevarende operation og gå over til amputation, hvis plan A ikke duer?

Answer 20

Fordi det har vist sig, at det værste resultat opnås hvis man gør dette.

Question 21

Komplikationer i det tidlige behandlingsforløb efter fraktur

Answer 21

Infektion (lokale smerter, temp. forhøjelse, sivning fra operationssåret)
Bandagetryk (især cirkulære bandager)
Komparmentsyndrom (Iskæmiske smerter, hyppigste lokalisation: Underekstremitet, aflastes med to incisioner)

Question 22

Komplikationer i det senere forløb efter en fraktur

Answer 22

Forsinket heling
Pseudoartrose

Question 23

Hvad er pseudoartrose?

Answer 23

Manglende heling, kaldes også non-union

Question 24

Årsager til forsinket heling og pseudoatrose

Answer 24

Mangelfuld reposition
Bløddelsinterposition: Bløddele kommer imellem knogleender, så de ikke kan mødes og hele
Inadækvat stabilisering, der giver bevægelse mellem knogleenderne
Inadækvat blodforsyning til fragmenterne – dermed manglende næring til knogleceller
Fejlstilling
Mangelfuld belastning
Infektion

Question 25

Heling af fraktur i dårlig stilling kaldes…

Answer 25

Malunion

Question 26

Hvad er complete regional pain syndrome?

Answer 26

Opstår dage til måneder efter fraktur (overekstremiteter især)
Smerter, brændende, stikkende, skærende, konstante, forværres ved passiv og aktiv bevægelighed
Ømhed, hyperæstesi
Tiltagende stivhed
Varme, rødme, hyperhidrose (ekstrem svedtendens), cyanose, kølighed, tørhed
Atrofi af negle og hår

Question 27

Hvad er en distorsion?

Answer 27

Forstuvning:
Partiel ruptur af ledbånd med bevaret ledstabilitet

Question 28

Hvornår opnås total ledinstabilitet?

Answer 28

V. total ruptur

Question 29

Hvad er forskellen på subluksation og luksation?

Answer 29

Luksation: Ledfladerne er totalt forskudt fra hinanden

Subluksation: Ledfladerne er delvist forskudt fra hinanden

Question 30

Hvad er ledkontusion?

Answer 30

Slag mod led: Læsion af ledkapsel, synovialmembranen og ledbrusk

Question 31

Hvad er posttraumtisk ossifikation?

Answer 31

Ossifikation af bløddele: Kaldes heterotop ossifikation
Bløddelene invaderes af osteoblaster, der danner knogle
Ses oftest ved store traumer

Question 32

Sener, der især udsættes for totalruptur

Answer 32

• Akillessenen
• Supraspinatussenen
• Bicepssenen
• Quadricepssenen

Question 33

Symptomer og fund ved total seneruptur

Answer 33

Pludseligt smæld, skarp smerte
Sjældent blødning, hævelse

Question 34

Klassifikation af nerveskader

Answer 34

Neuropraksi: Ingen anatomisk skade, men fysiologisk. Fungerer igen efter nogle uger.

Axonotmesis: Afbrydelse af nervefibre inden for nerveskaden, dog intakt skede. Regeneration mulig, men langvarig.

Neurotemesis: Komplet fysiologisk og anatomisk afbrydelse af nervefibrene og skeder. Kun muligt at opnå funktion ved kirurgisk behandling.

Question 35

Definer grad 1, 2 og 3 forbrændinger

Answer 35

Grad 1: Epidermis er beskadiget. Bevaret sensibilitet. Varm og rød. Ingen bullae.

Grad 2: Epidermis + dermis beskadiget. Bullae. Bevaret sensibilitet. Hårfollikler, svedkirtler intakte.

Grad 3: Alle hudens lag er beskadiget. Tabt sensibilitet.

Question 36

Behandling af let forbrænding

Answer 36

Kun grad 1 og 2
Afkøling med koldt vand (kar eller rindende vand). Skal opstartes hurtigst muligt! Senest en halv time efter. Afkøling bør vare 1 time.

Øvrig lokalbehandling:
Afvaskning med sterilt saltvand og almindelig sæbe
Større bullae åbnes og afklippes
Forbinding
Inderst: Vaselin-imprægneret gaze
Udenpå: Gazekompresser

Grad 2 forbrænding: Profylaktisk antibiotikaprofylakse og tetanusprofylakse

Question 37

Behandling af grad 3 forbrænding

Answer 37

Risiko for hypovolæmisk shock – skal derfor indlægges
ABCDE
Rengøring af sterilt saltvand og almindelig sæbe
Antibiotika-profylakse og tetanusprofylakse
Åben behandling: Rum med 30 grader og luftfugtighed på 30%
Lukket behandling: Kirurgisk

Question 38

Hvad er det, man er særligt bange for v. forbrændinger?

Answer 38

Hypovolæmisk shock

Question 39

Ved hvilken kroptemp. kræves behandling? (hypotermi)

Answer 39

Under 30

Question 40

Hvilke to behandlingsmetoder kan bruges v. hypotermi?

Answer 40

Passiv kerneopvarmning (langsom)
Kropskerne: Varmetæpper
Ekstremiteter: Uopvarmede i varmt, tørt lokale

Aktiv kerneopvarmning (hurtig)
Anvendelse af hjerte-lunge-maskine

Question 41

Hvad skal man redde først ved karlæsioner (arterie, vene eller nerve?)

Answer 41

Arterie for at undgå iskæmi

Question 42

Hvilken type billeddiagnostik laves i traumemodtagelsen?

Answer 42

o Rtg. thorax
o Rtg. bækken
o FAST-ultralyd

Question 43

Skitser den grove bedømmelse af organfunktion ved multitraumer

Answer 43

Lungefunktion har svigtet, hvis iltbehovet i respirator er højt. FiO2 >50% (anddelen af ilt i den inspiratoriske luft)

Hjerte-kredsløb har svigtet, hvis der er behov for medicin til at opretholde acceptabelt BT

Koagulationssystemet har svigtet, hvis trombocytter <50.000

Leveren har svigtet, hvis bilirubin >6 mg/dl

Centrale nervesystem har svigtet, hvis GCS under 9

Nyrerne har svigtet, hvis døgndiuresen <500 ml

Question 44

Timing af kirurgi v. multitraumer

Answer 44

Stop blødning
Fjern beskadiget væv
Fjern kontamineret væv
Stabiliser knoglebrud

Abdominale blødninger behandles m. lapartomi, og abdomen pakkes/komprimeres med servietter

Tarmlæsioner lukkes med staples

Ødelagte organer fjernes (f.eks. splenektomi)

Thorakale læsioner færdigbehandles oftest – ingen midlertidige løsninger

Karskader kan by-passes: Anlæggelse af midlertidig kunststof-protese

Ekstremitetsskader: renses, vakuumforsegles, beskadiget/kontamineret væv fjernes, ekstern fiksering ved store brud og gips ved små

Damage control konceptet

Question 45

Beskriv den dødelige traumetriade

Answer 45

Opstår v. massivt blodtab, som ikke behandles:

Koagulopati
Hypothermi
Metabolisk acidose