Amputationer og proteseforsyning Flashcards
Årsager til amputation
Aterosklerose medførende iskæmiske smerter, nekrose (koldbrand) - hyppigste årsag!
Diabetes mellitus (1/3)
Større traumer
Maligne og aggressive tumorer
Postoperative komplikationer
Septiske tilstande
Nekrotiske bløddelsinfektioner
Symptomer fra den iskæmiske ekstremitet
Smerter i ben, læg, glutealregion-
Smerteudvikling:
Tidligt:
Claudicatio intermittens, smerter svinder i hvile
Senere:
Hvilesmerter, der lindres bedst ved at sænke benet under hjerteniveau
Forværres ved elevation af ekstremiteten
Huden i fremskredent stadium:
Rød, afglattet, blank hud, sårdannelse
Nekrose (gangræn) i tæerne, breder sig opad
Nekrotisk væv er prædilektionssted for infektioner - risiko for vådt gangræn
5 karakteristika ved akut iskæmi
o Pain
o Pallor
o Pulselessnes
o Paresthesia
o Paresis
Præoperativ vurdering inden amputation
Kan patienten holde til operationen?
Vil det øge livskvaliteten?
Undersøgelse af pulsforhold, hudtemp mm.
Vurdering af helingspotentiale
Almen tilstand
Tromboseprofylakse: Kun hvis pt. er overvægtig, har haft DVT eller malign sygdom
Antibiotika profylakse: Gives til alle som engangsdosis før operationen
Operativ teknik v. amputation
Hudincision vinkelret på huden (circumferens)
Overskærelse af muskel , store kar forsørges og ligeres
Undgå at skille bløddelslagene fra hinanden pga. blodfyrsyning
Inden oversavning af knogle, skrabes periost af, som man kan dække knogleenden med efter overskæring. Dermed undgås forkalkning og eksostosedannelse
Oversavning af knoglen (Gigglis sav eller osscilerende sav), først tibia og så fibula
Skylning med saltvand
Suturering i muskelfascien, bløddele lukkes lagvist
Komplikationer v. amputationer
Sårnekrose
Infektion
Smerter:
o Sårsmerte (stumpsmerte)
o Fantomsmerte (neurogene smerter)
Amputationer i underekstremiteten
Tåamputationer (hyppige, få funktionelle problemer)
Forfodsamputation (f.eks. ved gangræn i flere tæer)
Mellemfodsamputation: Gennem Choparts eller lisfrancs led
Bagfodsamputation
Hvad skyldes amputation af overekstremiteterne oftest?
Skyldes overvejende maligne tumorer
Sidder tit ved skulderen
Enten skuldereksartikulation (amputation gennem leddet) eller intertorakoskapulær amputation (Tikhoff-Lindberg), hvor scapula medtages.
Hvor meget mere energi bruger en patient med protese på at gå end en uden?
60%
Amputationsproteser
Osseointegreret protese: Skrue i knoglen, som protesen sættes fast på
Kun til velfungerende patienter med velvaskulariseret knogle
Bedre bevægelighed og ’osteoperception’ = fornemmelse af underlag, man rører/går på
Brug af elektroder til at opnå bevægelighed af hånd (myoelektrisk protese) eller opnå følesans via elektroder
Hylster-protese:
Slutter tæt til stumpen og kan sættes fast på protese
Komplikationer til amputationer og proteseforsyning:
Benproteserne:
Gradvis svind over de første år efter amputation – løbende justering
Friktion - hudskade
Protese på en dårligt perfunderet stump kan forværre iskæmi