ØNH: kortsvar Flashcards
Du er uddannelseslæge i almen praksis. En far kommer med sin 3-årige søn. Han er altid forkølet. Der løber konstant snot fra især det venstre næsebor. Han er normalt udviklet, har alderssvarende sprog. Er nr. 2 af 2 søskende og er netop startet i børnehaven.
Ved undersøgelse af barnet finder du en for alderen velkoopererende patient. Der er betydelig nedsat luftpassage gennem næsen, især på venstre side.
Dugtest: Ingen aftegning af dug på venstre side. Ved Otoskopi finder du normal trommehinde bilateralt. Patienten har ikke feber. Du har ikke indtryk af smerter. Ingen ømhed af næsen. Patienten kan ikke pudse næse på venstre side.
Besvar A og B på baggrund af ovenstående sygehistorie.
Anfør de 3 mest relevante differentialdiagnoser.
Vil du henvise patienten til yderligere undersøgelse og i givet fald hvor vil du
henvise til? (max. 10 ord):
En måned senere kommer forældrene igen. Barnet har fået gennemført en CT scanning af næse og bihuler. Forældrene har billedet med og de fortæller at ØNH-lægerne konstaterede at venstre næsehule er blindlukket bagtil. Se nedenstående axiale billede, der er repræsentativt for tilstanden. Forældrene vil gerne have svar på nogle spørgsmål.
C. Hvad hedder tilstanden?
D. Er det medfødt eller skyldes det et slag på næsen?
E. Hvordan skal det behandles?
F. Tilstanden er ensidig hos din patient, men hvad ville der være sket, hvis den var
dobbeltsidig? (max 20 ord)
A
Adenoide vegetationer, choanal atresi, fremmedlegeme i næsen
B
Ja, praktiserende otolog (anterior rhinoskopi)
C
Choanal atresi
D
Det er medfødt
E
Kirurgi i 4-6 års alderen
F
Dobbeltsidig Choanal atresi giver akut vejtrækningsbesvær og skal behandles akut med kirurgi indenfor de første levedøgn
Du sidder i ambulatoriet på ØNH-afdelingen og varetager akutfunktion. Læs den nedenstående sygehistorie og giv korte præcise svar på de stillede spørgsmål.
Søren på 1,5 år kommer med sin mor. Har været forkølet i en lille uge og har nu skreget og taget sig til ørene. Temperaturen er målt til 40.0 og Søren virker meget klattet og spiser mindre end vanligt. Kan afledes og er ikke nakke-ryg-stiv. Til dagligt rask. Bilateral otoskopi viser fund som på billedet:
a) Hvad fejler patienten mest sandsynligt (anfør en diagnose)? (0-5 point)
b) Hvilke behandlingstiltag kan komme på tale? (0-5 point)
c) Hvilken bakterie er den mest sandsynlige i denne situation? (0-5 point)
1a) Otitis media acuta sin
1b) Smertestillende med paracetamol, antibiotika (penicillin eller amoxacillin), eventuelt paracentesese, sjældent
1c) Pneumokokker
Du sidder i ambulatoriet på ØNH-afdelingen og varetager akutfunktion. Læs den nedenstående sygehistorie og giv korte præcise svar på de stillede spørgsmål.
En 32-årig kvinde kommer med lammelse i højre side af ansigtet. Startede dagen før med trykkende smerte omkring højre øre og efterhånden kom lammelsen. Hun er tidligere fuldkommen rask og får ingen medicin. Patienten har ikke været i naturen de sidste måneder og der har ikke været nogen mistanke om flåt.
Du laver neurologisk undersøgelse og finder en paralyse af højre ansigtshalvdel, hvor patienten heller ikke kan rynke panden samt nedsat smagssans på højre tungehalvdel. Audiometri er som vist.
a) Hvordan vil du beskrive audiogrammet, herunder stapedius-reflekser? (0-3 point)
b) Er ansigtslammelsen central eller perifer? (0-3 point)
c) Angiv den mest præcise diagnose, ud fra det foreliggende: (0-3 point)
d) Hvordan vil du rådgive patienten og behandle ansigtslammelsen? (0-3 point)
e) Hvad er prognosen for ansigtslammelsen efter 3 mdr.? (0-3 point)
3a) Normalt audiogram (med normalt udløste stapediusreflekser og normal diskriminationsevne).
3b) Perifer
3c) Idiopatisk facialisparese eller Bells parese
3d) Steroid (Prednisolon 25 mgx2 dagligt i 10 dage), beskyttelse af øje (øjensalve/viskøse øjendråber/urglasforbinding/eventuelt tarsorafi), instruktion i mimiske ansigtsøvelser
3e) Omkring 80% har fuld restitution indenfor 3 mdr. 60-90% accepteres som korrekte svar.
Du er KBU-læge i almen praksis. En 28-årig syrisk flygtning, der har boet 4 uger på dansk asylcenter i et telt sammen med 10 andre asylansøgere, kommer akut til praksis, og han kommer ind til dig. Han har følt sig sløj et par dage med feber og synkesmerter. Et par af de andre beboere har haft samme symptomer i ugerne forud.
Ved din kliniske undersøgelse har han forstørrede angulærglandler, og han oplyser at have let feber (38.2). Ved inspektion af fauces ser du nedenstående billede:
- Angiv hvilke patologiske forandringer, du ser på billedet.
- Hvad er den hyppigste bakterielle årsag til disse forandringer?
- Hvad er den omtrentlige sandsynlighed for at finde denne bakterie hos patienter, som henvender sig med feber og synkesmerter i en dansk lægekonsultation, og du har udelukket hoste og virus?
- Hvordan vil du stille den bakteriologiske diagnose? Beskriv kort den test, som normalt anvendes i danske lægekonsultationer. Diskutér fordele og ulemper ved testen.
- Diskutér kort indikationen for antibiotikabehandling, hvis testen er positiv. Hvad taler for, og hvad kan tale imod?
- Angiv standardbehandlingen ved en positiv test (præparatvalg, dosis og behandlingsvarighed). Begrund præparatvalget.
- Angiv tre væsentlige årsager til, at der kan opstå behandlingssvigt.
Spg. 1: Rødme og hævelse af tonsiller og ganebuer, belægninger på tonsiller. Max 1
point
Spg. 2: Hæmolytiske streptokokker af Lancefield’s gruppe A (Streptococcus pyogenes) Max 1 point
Spg. 3: Ca. 40% (35-45% accepteres som rigtige) Max 2 point
Spg. 4: Påvisning af gruppespecifikt kulhydratantigen fra bakteriens cellevæg med enzyme immunoassay (EIA, ELISA). Fordele: hurtig og specifik påvisning af gruppe A streptokokker som beslutningsstøtte ved start af antibiotikabehandling. Ulemper: lav sensitivitet ved få bakterier, kan omvendt være en fordel, fordi disse patienter oftest godt kan undvære antibiotika. Ingen resistensbestemmelse, hvilket omvendt ikke er et problem, hvis man giver penicillin V, fordi bakterierne aldrig er penicillinresistente. Max 4 point
Spg. 5: Taler for: Patienten er syg og befinder sig i en udsat situation. Der kan være tale om en smittekæde, som skal afbrydes for hindre opbygning af virulens ved passage af bakterien fra patient til patient. Taler imod: halsbetændelse med hæmolytiske streptokokker er normalt en godartet selvlimiterende sygdom. Behandling med antibiotika afkorter kun sygdomsvarigheden med godt 1 døgn og har økologiske bivirkninger i form af påvirkning af mikrobiom (normalflora) og resistensudvikling. Max 3 point
Spg. 6: Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) 1 mill IE x 3 i 7-10 dage. Penicillin er førstevalgsstof, fordi det er rimelig effektivt, fordi resistens ikke forekommer, og fordi det er smalspektret med få økologiske bivirkninger. Max 3 point
Spg. 7:
- Lav compliance (glemmer at tage tabletter, stopper i utide),
- re-infektion fra patienter i omgivelser (ping-pong infektion).
- Ødelæggelse af mikrobiom (normal svælgflora). Overvækst af betalaktamase-dannende bakterier, som inaktiverer penicillin (”shielding”effekt).
- Intracellulær overlevelse af hæmolytiske streptokokker, som ikke inaktiveres fordi penicillin kun virker ekstracellulært.
45-årig trommeslager i et heavy metal band, der ellers er sund og rask henvender sig til øre-næse- hals-lægen, da han har fået tiltagende problemer med at høre på venstre øre samt tinnitus på venstre øre. Han oplever desuden kortvarig ubalance, hvis han vender sig hurtigt rundt. Patienten har ikke slået hovedet, og han har ikke hovedpine.
Han får lavet nedenstående audiogram samt tympanometri.
- Angiv supplerende spørgsmål til anamnesen (max 20 ord).
- Hvilket type høretab er der tale om?
- Angiv værdien af SRT for det højre øre og DS for det venstre øre incl. Enheder.
- Ang. en sandsynlig diagnose for det højresidige høretab.
- Ang. en sandsynlig diagnose for det venstresidige høretab.
- Hvad er de forventede fund ved otoskopi på højre og venstre øre (max 10 ord)?
- Giv forslag til supplerende udredning og undersøgelse af patienten (max 20 ord).
- Der skal spørges ind til erhvervsmæssig støjpåvirkning og varighed af denne samt arvelige høretab i familien. Fuldt point, hvis angivelse af: Støjanamnese, varighed og disposition til høretab.
- Perceptivt asymmetrisk høretab. Fuldt point for angivelse af både asymmetri og perceptivt høretab. Angivelse af perceptivt høretab vigtigst.
- SRT hø: 5 dB el. 5 dBHL – begge accepteres – DS:76 % (OK hvis de angiver værdier mellem 75-79%)
- Støj betinget høretab.
- Sandsynligt retrocochleært høretab – muligt vestibularis schwanom/acusticus neurimom eller høretab af ukendt årsag. Perceptivt høretab som svar kan accepteres med 1 ud af 2 point, men det er mindre præcist end eks. retrocochleært høretab, der bør mistænkes her og derfor anføres som svar.
- Normalt udseende trommehinde eller intakt trommehinde på begge ører. Bemærkning om at venstre sides kan være let atrofisk pga. øget compliance accepteres
- MR-scanning af fossa posterior/hørenerver- også OK at skrive cerebrum og/eller ABR- undersøgelse hjernestammeaudiometri samt vestibulærundersøgese eks. vHiT, og undersøgelse af kranienerver/otoneurologisk undersøgelse. Vigtigst er MR.
Du er ny læge i Pillekøbing Lægehus og din næste patient er fru Jensen på 61 år. Du har aldrig mødt fru Jensen før, men kan se af journalen at hun kommer 1 gang årligt til kontrol for sit blodtryk og har været med uspecifik hovedpine et par gange i løbet af de sidste par år. Blodtrykket har været velbehandlet på Amlodipin 10mg, 1 stk. dagligt, de sidste 5 år.
Til dagens konsultation har sekretæren kun skrevet ”Svimmelhed” som kontaktårsag.
- Hvilke symptomer og problemstillinger vil du gerne have uddybet?
- Hvilke undersøgelser vil du udføre i almen praksis?
- Nævn de 3 hyppigste årsager til svimmelhed som primær kontaktårsag i almen praksis?
- Hvordan kan man i almen praksis, skelne mellem centrale og perifere årsager til svimmelhed?
Fru Jensen fortæller at hendes svimmelhed kommer i anfald der varer 2-6 timer ad gangen. Anfaldene har stået på gennem 3 mdr. med 1-2 ugers mellemrum. Når hun bliver svimmel, er det som om at hele verden drejer rundt og hun bliver forkvalmet. Det føles som at få en osteklokke over hovedet for hun kan ikke høre så godt under anfaldene. Hun har ikke lagt mærke til at noget bestemt udløser anfaldene. Fru Jensen er nervøs for at fejle noget alvorligt.
- Hvilken diagnose er mest sandsynlig og hvordan vil du gribe situationen an mtp behandling og plan?
- Varighed, hyppighed og arten af svimmelheden. Om der er følgesymptomer som fx, kvalme eller høretab. Sammenhæng med stillingsskift, hovedpiner, bestemte tidspunkter eller situationer. Ændringer i kost, kosttilskud eller medicin. Psykiske lidelser eller belastninger.
- Objektiv undersøgelse: Almen tilstand, øjenundersøgelse, otoskopi, st.p., st.c., ekstremiteter/hals (styrke og bevægelighed), Dix-Hallpikes test, blodtryk (BT), puls, finger-næse-forsøg (FNF), Rombergs test.
Blodprøver: Hæmoglobin, blodsukker, (CRP). - Benign Paroksysmal Positionel Vertigo (BPPV), Mb. Meniere, Neuritis Vestibularis.
- Nautisk svimmelhed tyder på central lidelse og gyratorisk svimmelhed tyder på perifer lidelse.
De fleste farlige diagnoser med svimmelhed som symptom vil være placeret centralt (tumor, apoplexi). Bortset fra Transitorisk Iskæmisk Attack (TIA)/Transitorisk Cerebralt Infarkt (TCI) vil centrale lidelser give langvarige og ikke anfaldsvise symptomer.
For de 3 hyppigste perifere årsager gælder: BPPV vil have stillingsbetingede anfald af minutters varighed uden høretab. Mb. Meniere vil have stillingsubetingede anfald af 2-12 timers varighed med følgesymptomer som høretab, tinitus eller øresusen. Neuritis vestibularis vil være et stillingsubetinget anfald af dage til ugers varighed uden nogen form for høretab.
- Symptomerne passer præcist til Mb. Meniere. En cancerdiagnose eller apoplexi er højst usandsynlig. Hun skal henvises til ØNH-læge for fastlæggelse af diagnosen. Mb. Meniere har en prognose der desværre giver varigt høretab på sigt. Anfaldene klinger af med tiden/sygdommen brænder ud. Kun medicin til symptomlindring, men dette kan håndteres i almen praksis.
Du er uddannelseslæge i almen praksis. En far kommer med sin 3-årige søn, Lukas. Han har 38,9 grader i rektal temperatur. Han græder, og faderen er bekymret for om Lukas har mellemørebetændelse, for han har taget sig til ørerne siden i går.
- Anfør mindst 2 relevante undersøgelser du vil foretage, for at finde ud af om Lukas har akut otitis media
- Hvilke objektive fund ville få dig til at henvise ham til indlæggelse på sygehus?
Du vælger imidlertid at afvente med antibiotika behandling i første omgang på baggrund af din undersøgelse.
- Hvad foreslår du som symptomatisk behandling ved AOM?
Lukas kommer igen, denne gang med sin mor, der er gået 6 måneder siden sidst.
Lukas har fået penicillin 4 gange indenfor de sidste 6 måneder på grund af mistanke om mellemørebetændelse, fortæller moderen.
- Har du forslag til yderligere undersøgelser og profylaktisk terapi?
Du bliver under din objektive undersøgelse opmærksom på, at Lukas er rød, øm og hævet bag venstre øre, som stritter lidt.
- Hvad mistænker du og hvordan vil du håndtere denne mistanke?
En måned senere kommer moderen med Lukas, fordi hun har mistanke om, at han hører dårligt. Han skruer altid meget højt op for fjernsynet. I øvrigt er han velbefindende og afebril, og han har ikke øreflåd eller øresmerter. Du mistænker sekretorisk otitis media.
- Hvilke undersøgelser vil du foretage?
- Hvilke objektive fund forventer du hos Lukas ved dine undersøgelser, hvis han har sekretorisk otitis media
- Otoskopi, tympanometri eller pneumatisk otoscopi, tragustryk
- Rødme hævelse og ømhed på mastoidet, facialisparese, nystagmus eller udtalt svimmelhed, andre neurologiske udfald, nakkestivhed, svær almen påvirkning
- Analgetika (pamol, evt ibumetin), højt hovedgærde
- Podning, hvis det flyder fra øret, profylakse; tubulation
- Mastoiditis acuta. Bør indlægges akut på ØNH afd. Skal have IV antibiotika og paracenteres
- Otoskopi og tympanometri eller pneumatisk otoskopi
- Otoskopifundene varierer, neutral eller retraheret trommehinde. Gullig eller let rosa, evt fortykket, evt luftbobler eller væskespejl bagved. Flad kurve ved tymp.
K2 S17
En 22-årig mand henvender sig til sin praktiserende læge med synkesmerter gennem 2 dage og feber. Ingen hoste. Temperaturen var til morgen 39,3 oC. Han har drukket og spist sparsomt siden i går og føler sig nu lettere alment utilpas. Der er ingen vejrtrækningsproblemer, og han er tidligere i det væsentligste rask.
Ved inspektion af svælget ses fund som i nedenstående figur. Der er ømhed af lymfeknuder bag kæbevinklen. (billedet ses her/der kan kun tilføjes et billede)
- Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens symptomer (diagnose)?
- Hvilken differentialdiagnose overvejer du?
- Hvilke(n) undersøgelse(r) vil du foreslå for at komme en diagnose nærmere?
- Hvilke faktorer indgår i de såkaldte Centor-kriterier?
Patienten kommer igen til sin læge efter yderligere 1 uge. Det gik bedre i nogle dage, men nu er synkesmerterne atter tiltaget, og han har intet spist eller drukket i et døgn. Smerterne sidder nu kun i den ene side, og han kan ikke åbne munden, som han plejer. Der er stadig feber, og han er tiltagende utilpas. Kniber med at åbne munden. (billedet ses i svar)
Ved inspektion af svælget ses som på nedenstående figur:
- Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens symptomer på nuværende tidspunkt?
- Angiv mulige behandlingsmetoder
Spg. 1: Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens symptomer (diagnose)?
Akut tonsillit (max 2 point)
Spg. 2: Hvilken differentialdiagnose overvejer du?
Mononucleosis infectiosa (max 2 point)
Spg. 3: Hvilke(n) undersøgelse(r) vil du foreslå for at komme en diagnose nærmere?
Strep A Test (max 2 point)
Spg. 4: Hvilke faktorer indgår i de såkaldte Centor-kriterier?
Feber, belægninger på tonsiller, øm angulær lymfadenit, fravær af hoste (max 4 point – 1 point pr. rigtigt svar)
Spg. 5: Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens symptomer på nuværende tidspunkt?
Peritonsillær absces (max 2 point)
Spg. 6: Angiv mulige behandlingsmetoder.
Aspiration/ incision og antibiotika eller tonsillectomi a chaud (max 4 point – 2 point pr. rigtigt svar)
K2 S17
En 36-årig kvinde henvender sig til sin praktiserende læge, fordi hun gennem et par dage har haft let feber (38.2) og smerter i kinderne, bag øjnene og i panden. Hun mistænker bihulebetændelse.
- Nævn mindst 3 differentialdiagnoser til bihulebetændelse
- Nævn navnene på alle bihuler
- Nævn mindst 3 tegn på akut bakteriel siniutis
- Hvilket behandlingsforslag vil man anvende til det tidlige stadie, hvor virus-infektion er mest sandsynlig?
- Hvilken antibiotisk behandling er førstevalgsvalg ved mistanke om akut bakteriel bihulebetændelse, og hvad er Number Needed to Treat (NNT) for 7-14 dages behandling med antibiotika versus placebo?
Spg. 1: Nævn mindst 3 differentialdiagnoser til bihulebetændelse
Differentialdiagnoser: Atypisk migræne, spændingshovedpine, trigeminus neuralgi, kæbeledsdysfuntion, tandsygdomme og svulster. (max 3 point - 1 point per korrekt diagnose)
Spg. 2: Nævn navnene på alle bihuler
Navne på dansk og latin accepteres:
Dansk: Kæbehuler, sibensceller, pandehuler og kilebenshuler.
Latin: Sinus maxillaris, sinus etmoidalis, sinus frontalis og sinus sphenoidalis.
(max 4 point - 1 point per korrekt bihule)
Spg. 3: Nævn mindst 3 tegn på akut bakteriel siniutis
- Misfarvet næseflådlokal smerte
- feber
- forhøjet CRP/SR
- to puklet forløb, dvs. forværring efter initialt mildt forløb af sygdommen
(max 3 point - 1 point per rigtigt svar)
Spg. 4: Hvilket behandlingsforslag vil man anvende til det tidlige stadie, hvor virus- infektion er mest sandsynlig?
- Smertestillende,
- Detumiserende næsedråber eller saltvandsspray
- Eleveret hovedgærde
(max 3 point - 1 point per korrekt forslag)
Spg. 5: Hvilken antibiotisk behandling er førstevalgsvalg ved mistanke om akut bakteriel bihulebetændelse, og hvad er Number Needed to Treat (NNT) for 7-14 dages behandling med antibiotika versus placebo? Phenoxymethyl penicillin (2 point)
NNT=18 (Svar i intervallet 15-21 accepteres som korrekt) 5 ud af 100 patienter accepteres også som rigtigt svar (2 point)
(max 4 point – 2 point pr. korrekt svar)
K2E16
En 17-årig pige kommer sammen med sin mor til dig i almen praksis, fordi hun i en uges tid har følt sig træt og sløj, og de seneste par dage har hun også fået synkesmerter, feber med temperatur op til 38.5 °C. Hun er tidligere rask. Du mistænker mononucleosis infectiosa.
Hun ser således ud i halsen:
- Hvilken mikroorganisme fremkalder mononucleosis infectiosa?
- Nævn mindst én differentialdiagnose
- Hvad forventer du at finde ved objektiv undersøgelse af ydre hals? 4. Hvordan kan mononucleosis infectiosa påvises paraklinisk?
- Hvilken behandling vil du give patienten?
Efter en uge kommer patienten tilbage i praksis og har fået det værre. Det gør nu langt overvejende ondt i højre side af halsen og øret, temperaturen er steget til 39.5 C, og hun kan intet spise eller drikke pga. smerter og besvær med at åbne munden. CRP er nu 179.
- Hvilken komplikation mistænker du?
- Hvordan vil du forvente, hun nu ser ud i svælget? 8. Hvordan behandles denne komplikation?
Spg. 1: Hvilken mikroorganisme fremkalder mononucleosis infectiosa?
Epstein-Barr-virus (EBV) (1 point)
Spg. 2: Nævn mindst én differentialdiagnose
Tonsillitis acuta (1 point)
Spg. 3: Hvad forventer du at finde ved objektiv undersøgelse af ydre hals?
Forstørrede lymfeknuder bilateralt på halsen (1 point)
Spg. 4: Hvordan kan mononucleosis infectiosa påvises paraklinisk?
- Leukocyttal og differentialtælling viser forhøjede lymfocytter og aktiverede atypiske lymfocytter (virocytter/ monocytter/ Mc Kinley celler)
- CRP kun let forhøjet
- Monospot positiv (Heterofile antistoffer)
- Specifikke EBV-antistoffer til stede/ virustiterstigning
- EBV-PCR påviser virusDNA
(1 point for hvert korrekt svar – max 5 point i alt)
Spg. 5: Hvilken behandling vil du give patienten?
Symptomatisk lindring i form af smertestillende og væske (max 2 point)
Spg. 6: Hvilken komplikation mistænker du?
Sekundær bakteriel infektion med peritonsillær absces (max 3 point)
Spg. 7: Hvordan vil du forvente, hun nu ser ud i svælget?
Spændt, rød hævelse af højre ganebue og overskydning af uvula over midten (max 2 point)
Spg. 8: Hvordan behandles denne komplikation?
Punktur/aspiration/incision og antibiotika eller tonsillektomi a chaud (max 2 point)
K2S16
En 36-årig kvinde henvender sig til sin praktiserende læge, fordi hun gennem et par dage har haft let feber (38.2) og smerter i kinderne, bag øjnene og i panden. Hun mistænker bihulebetændelse.
a. Nævn mindst 3 differentialdiagnoser til bihulebetændelse.
b. Nævn navnene på alle bihuler
c. Nævn mindst 3 tegn på akut bakteriel siniutis
d. Hvilket behandlingsforslag vil man anvende til det tidlige stadie, hvor virus infektion er mest sandsynlig?
e. Hvilken antibiotisk behandling er førstevalgsvalg ved mistanke om akut bakteriel bihulebetændelse, og hvad er Number Needed to Treat (NNT) for 7-14 dages behandling med antibiotika versus placebo?
Spg. 1:
Differentialdiagnoser: Atypisk migræne, spændingshovedpine, trigeminus neuralgi, kæbeledsdysfuntion, tandsygdomme og svulster. 1 point per korrekt diagnose. Max 3 point
Spg. 2:
Navne på dansk og latin accepteres:
Dansk: Kæbehuler, sibensceller, pandehuler og kilebenshuler.
Latin: Sinus maxillaris, sinus etmoidalis, sinus frontalis og sinus sphenoidalis.
1 point per korrekt bihule. Max 4 point
Spg. 3:
- Misfarvet næseflådlokal smerte
- feber
- forhøjet CRP/SR
- to puklet forløb, dvs. forværring efter initialt mildt forløb af sygdommen
1 point per rigtigt svar. Max 3 point
Spg. 4:
- Smertestillende,
- Detumiserende næsedråber eller saltvandsspray
- Eleveret hovedgærde
1 point per korrekt forslag. Max 3 point
Spg. 5:
Phenoxymethyl penicillin (2 point) NNT=18 (Svar i intervallet 15-21 accepteres som korrekt) 5 ud af 100 patienter accepteres også som rigtigt svar (2 point)
K2S16
Du er vikar i almen praksis. En 57-årig mand kommer, fordi han gennem 5 uger har bemærket en knude ved højre kæbevinkel og har haft ondt i det højre øre. Han har røget 20 cigaretter dagligt siden 14-års alderen og får adskillige øl dagligt.
Ved inspektion af mundhule og svælg ser du et sår på højre tonsil og ganebue målende cirka 1,5 cm i længden. Ved palpation af halsen føler du en 3x2x2 cm stor, fast proces lige under og foran højre kæbevinkel.
- Hvortil vil du henvise? (max 10 ord)
- Hvornår vil du henvise? (max 10 ord)
- Hvordan vil du henvise? (max 10 ord)
10 dage senere modtager du et udskrivningskort fra den lokale ØNH-Kirurgiske afdeling, hvor det anføres, at patienten har fået diagnosticeret en tonsilcancer med cervikale metastaser T2N2bM0.
- Nævn de vigtigste ætiologiske faktorer for tonsilcancer. (max 10 ord)
- Hvilken behandling er standard for tonsilcancer i Danmark? (max 10 ord)
- Har patienten fået konstateret fjernmetastaser? (svar ja eller nej) Begrund dit svar (max 10 ord)
Spg. 1:
Praktiserende speciallæge i ØNH-sygdomme
Max 2 point, øre-næse-halsafdeling giver 1 point.
Spg. 2:
Straks
Max 2 point
Spg. 3:
Telefonisk og eventuelt elektronisk, får point for telefonisk alene
Max 2 point
Spg. 4:
Tobak, alkohol, human papillom virus
1 point for hvert korrekt svar. Max 3 point
Spg. 5:
Strålebehandling eventuelt kombineret med kemoterapi – nok at nævne strålebehandling for max point
Max 3 point
Spg. 6:
Nej – M0 viser at der ikke er påvist fjernmetastaser
Max 5 point, 2 point ved kun nej uden begrundelse.
K2F17
Du er uddannelseslæge i almen praksis. En 70-årig mand kommer, fordi han har været hæs i 3 måneder. Det er blevet værre og mere anstrengende for ham at tale. Ifølge journalen er han i det væsentligste rask. Han fortæller, at hæsheden startede gradvist, uden at han følte sig syg på anden måde.
Du kan høre, at han er temmelig hæs. Din undersøgelse af ham viser normale forhold i svælget og ved palpation af halsen, normal stetoskopi og CRP<10.
- Hvad gør du nu som det væsentligste?
- Nævn faresignaler for strubekræft
- Nævn de(n) vigtigste disponerende faktor(er) for strubekræft
- Hvilken histologisk hovedtype er den hyppigste ved strubekræft?
- Hvordan inddeles strubekræft efter anatomisk beliggenhed? Angiv med den hyppigste først og derefter med faldende hyppighed
- Hvordan behandles primær strubekræft hovedsagligt i Danmark nu?
Spg. 1: Hvad gør du som det væsentligste?
Henviser telefonisk til kræftpakkeforløb hos ØNH læge, enten praktiserende eller på sygehus hvis du ikke kan komme igennem efter et par forsøg (max 3 point. 3 point gives for det uddybede svar, 2 point for at nævne ”kræftpakkeforløb”, 1 point for at ville ringe med det samme til en ØNH-læge)
Spg. 2: Nævn faresignaler for strubekræft
a. hæshed >2 uger hos patienter >40 år
b. dysfagi eller globolus med otalgi
c. knude på hals
d. vægttab
(5 point for det komplette svar, ellers 1 point for hvert rigtigt)
Spg. 3: Nævn de(n) vigtigste disponerende faktor(er) for strubekræft (2 point)
Tobak, alkohol (synergistisk effekt) (max 2 point)
Spg. 4: Hvilken histologisk hovedtype er den hyppigste ved strubekræft?
Planocellulært carcinom (max 1 point)
Spg. 5: Hvordan inddeles strubekræft efter anatomisk beliggenhed? Angiv med den hyppigste først og derefter med falden hyppighed
Glottiske, Supraglottiske, Subglottiske (max 3 point)
Spg. 6: Hvordan behandles primær strubekræft hovedsagligt i Danmark nu?
a. (laser) operation af små (T1a) stemmebåndscancere
b. strålebehandling
(3 point for det komplette svar, ellers 1 point for hvert rigtigt)
