Hjertet: kortsvar Flashcards
63-årig kvinde indlægges med akut opståede brystsmerter. De har nu varet i knapt 2 timer.
a. Redegør for de anamnestiske oplysninger som er relevante at få afklaret. Herunder også relevante risikofaktorer.
b. Redegør detaljeret for alle de tilstande som med eller uden EKG forandringer kan medføre akutte brystsmerter.
c. Nedenstående EKG er taget ved patientens ankomst. Beskriv detaljeret EKG’et.
d. Beskriv detaljeret den behandling du vil iværksætte hos patienten med ovenstående EKG?
a.
Smerterne: Trykkende/stikkende/brændende karakter, lokalisation, udstråling, udløsende - forværrende - lindrende faktorer, varighed. Tidligere kardiovaskulær sygdom: AMI, PCI, CABG, stroke, claudicatio etc..
Medicin status.
Risikofaktorer: Køn, dispositioner, alder, hypertension, LDL kolesterol, tobak, og diabetes mellitus.
b.
Iskæmisk hjertesygdom: (AMI, ustabil AP) smerter af trykkende karakter, evt. udstråling, lindrende faktorer NTG og hvile; EKG og koronar markører er afgørende. Ekkokardiografi med regional hypo- /akinesi, evt udtynding i gammelt infarktområde.
Aortadissektion: Normalt EKG. Ekkokardiografi med dissektionsmembran. Evt. Aortaklapinsufficiens, evt. hæmoperikardium.
Gastrit/Esophagit: Smerter af en brændende karakter, kan evt. lindres af vand/mælk/syreneutraliserende medicamina. EKG normalt.
Perikardit/perimyokardit: Stillingsafhængige brystsmerter som forværres ved dyb inspiration. Hængekøje elevationer i alle EKG afledninger uden relation til en afficeret kranspulsåre. Evt. gnidningsmislyd.
Pleurit: Stillingsafhængige brystsmerter som forværres ved dyb inspiration. Evt. gnidningsmislyd.
Muskulo-skeletale: Overfladiske smerter. Normalt EKG.
c. Sinusrytme frekvens ca. 50 slag/minut, normalt PR-interval, normalt smalt QRS-kompleks, normalt QT-interval, ST-segment elevation i II, III, aVF foreneligt med inferiort AMI.
d. Udredes med akut KAG og behandles operativt med enten PCI (ballon udvidelse + stent) eller CABG (Coronar bypass). Medicinsk behandles med heparin, magnyl, trombocythæmmer (Brilique), samt kolesterolsænkende behandling med Statin. Ved betydeligt nedsat EF er patienten kandidat til hjertesvigts behandling med ACE-inhibitor og Betablokker og på sigt profylaktisk ICD. Patienten følges op i et forebyggelsesambulatorium.
En 59-årig kbinde overflyttes fra et mindre hospital med feber 39grader i en uge. Ved hjertestetoskopi hører du en høj diastolisk mislyd over hele brystet, mest udtalt ud for aortastedet og mitralstedet.
A. Hvilke differential diagnoser overvejer du? (max. 20 ord) (0-3 point)
B. Hvad er relevant at spørge patienten om? (Max. 20 ord) (0-3 point)
C. Hvilke undersøgelser vil du udføre/rekvirere ? (Max. 10 ord) (0-3 point)
D. Hvilket svar forventer du på dine undersøgelser? (Max. 35 ord) (0-3 point)
E. Hvad er den mulige kirurgiske og/eller medicinske behandling ? (Max. 20 ord) (0-3 point)
a. Mitralklapendokarditis og/eller aortaklapendokarditis.
b. Febrilia, åndenød, smerter, brystsmerter, hjertebanken, lipotymier, neurologiske symptomer.
Andre sygdomme. Medicinsk behandling. Mulige infektionsfoci i hud, tarm, tænder, kendte fremmedlegemer.
c. Objektiv undersøgelse, EKG, ekkokardiografi (transthorakal og transesophageal), bloddyrkning, PET scanning.
d. Blod med vækst af bakterie. Ekkokardiografi ekskrescens(er) på aortaklap og/eller mitralklap. PET scanning kan bidrage til at finde eventuelt infektionsfokus.
e. 6 ugers antibiotisk behandling. Eventuelt kirurgisk behandling.
82 årig mand med hypertrofia prostatae, kateter à demeure, recidiverende urinvejsinfektioner og mangeårig kostreguleret type 2 diabetes mellitus er henvist til dit kardiologiske ambulatorium til nærmere udredning for hjertebanken.
Aktuel medicin status: tablet Omnic (Tamsulosin (Alfa-blokker)) 0,4 mg 1x1 daglig, tablet Metformin 500 mg 1x2 gange daglig.
A. Redegør for dine differential diagnostiske overvejelser med hensyn til hjertebanken. (Max. 10 ord) (0-4 point)
B. Redegør for de relevante undersøgelser. (Max 20. ord) (0-4 point)
C. Hvad viser EKG’et? (0-3 point)
D. Redegør kort for behandlingen. (Max 20 ord). (0-4 point)
a. Supraventrikulær takykardi, atrieflimren, atrieflagren, ekstrasystoler.
b. Objektiv undersøgelse, EKG, biokemi, ekkokardiografi, ekstern loop-recorder eller Holter monitorering.
c. Atrieflagren.
d. Rytme behandling: Radiofrekvensablation, frekvensregulerende behandling, rytmestabiliserende behandling. Antitrombotisk behandling: Marevan, NOAK.
En 57 årig mand indbringes til kardiologisk modtagelse med brystsmerter som har varet 2 timer. Smerterne er trykkende, og de sidder primært midt i brystet og stråler til hals og kæbe. Du tager et EKG som viser:
A. Hvad viser EKG’et?
B. Hvilke risikofaktorer vil du spørge patienten om? (Max. 10 ord) (0-3 point)
C. Redegør for de relevante undersøgelser. (Max. 25 ord) (0-4 point)
D. Hvordan vil du udrede og behandle patienten? (Max. 25 ord) (0-4 point)
a. ST-elevations AMI med lokalisation i bagvæggen (inferiort). (0-4 point)
b. Arv, rygning, motion, hyperlipidæmi og hypertension.
c. Puls, blodtryk, EKG, klinisk undersøgelse (stet. P et stet. C), biokemi (hæmoglobin, væsketal, lipidudredning, troponin, glukose), og ekkokardiografi.
d. Akut KAG med henbik på PCI eller CABG. Der behandles med morfin, ilt, nitroglycerin, magnyl, trombocythæmmer (Plavix/Brilique), heparin, samt Statin.
Du er yngre læge på en hjertemedicinsk afdeling. Sygeplejersken i KARMA (kardiologisk modtageafsnit) kontakter dig, da en 57-årig kvinde lige er indlagt med svær åndenød. Du skynder dig til KARMA for at tilse patienten. Nævn mindst 7 tentative diagnoser som kan føre til åndenød, som du overvejer patienten kan fejle?
1) Hjerteinsufficiens (2 point)
2) Iskæmisk hjertesygdom inklusive Angina Pectoris og AMI (2 point)
3) Pneumoni (2 point)
4) Lungeemboli (2 point)
5) KOL/Astma (2 point)
6) Hjertetamponade (1 point)
7) Pleuraansamling (1 point)
8) Pneumothoraks (1 point)
9) Takykardi (hurtig atrieflimren/atrieflagren) (1 point)
10) Klapsygdom (svær aortastenose/mitralinsufficiens) (1 point)
K1S16
59 årig mand indlægges med akut opståede brystsmerter
a. Redegør for de anamnestiske oplysninger som er relevante at få afklaret. Herunder også relevante risikofaktorer.
b. Redegør detaljeret for tilstande som kan medføre akutte brystsmerter. Hvilke relevante observationer du vil gøre? Hvad vil du afklare ved at spørge patienten?
c. Følgende EKG er taget ved patientens ankomst. Beskriv detaljeret EKG’et (rytme, intervaller, observationer m.m.).
d. Beskriv detaljeret den behandling du vil iværksætte?
a. Smerterne: Trykkende/stikkende/brændende karakter, lokalisation, udstråling, udløsende - forværrende - lindrende faktorer, varighed. Tidligere kardiovaskulær sygdom: AMI, PCI, CABG, stroke, claudicatio etc..
Medicin status.
Risikofaktorer: Køn, dispositioner, alder, hypertension, LDL kolesterol, tobak, og diabetes mellitus.
b.
Iskæmisk hjertesygdom: (AMI, ustabil AP) smerter af trykkende karakter, evt. udstråling, lindrende faktorer NTG og hvile; EKG og koronar markører er afgørende.
Gastrit/Esophagit: Smerter af en brændende karakter, kan evt. lindres af vand/mælk/syreneutr. medicamina. EKG normalt.
Perikardit/perimyokardit: Stillingsafhængige brystsmerter som forværres ved dyb inspiration. Hængekøje elevationer i alle EKG afledninger uden relation til en kranspulsåre. Evt. gnidningsmislyd.
Pleurit: Stillingsafhængige brystsmerter som forværres ved dyb inspiration. Evt. gnidningsmislyd.
Muskulo-skeletale: Overfladiske smerter. Normalt EKG.
c. Sinusrytme, normalt PR-interval, normalt QRS-kompleks, normalt QT- interval, ST-segment elevation i II, III, aVF, V5 og V6 foreneligt med inferolateralt AMI.
d. Udredes med akut KAG og behandles operativt med enten PCI eller CABG. Medicinsk behandles med heparin, magnyl, trombocythæmmer (Brilique), samt kolesterolsænkende behandling med Statin. Ved betydeligt nedsat EF er patienten kandidat til hjertesvigts behandling med ACE-inhibitor og Betablokker og på sigt profylaktisk ICD. Patienten følges op i et FOBA.
K1 S16
Du er lægevikar på et lille sygehus hvor en 92 årig kvinde indlægges efter at være genoplivet. Ambulance personalet kan oplyse, at patienten har haft klinisk hjertestop og at hun er blevet genoplivet af de lokale akuthjælpere som har givet Hjerte-Lunge Redning (HLR) og påsat hjertestarter (AED) som ikke har stødt.
Patienten er i behandling med tablet Digoxin 62,5 mikrogram 2x1 og tablet Selo-zok 100 mg 1x1.
Udlæsningen af hjertestarteren viser følgende rytme:
a. Hvad viser hjertestarter udlæsningen?
b. Hvordan du vil behandle patienten? (Redegør i detaljer for behandlingen)
c. Vil du overveje at flytte patienten? I givet hvorhen og til hvilken behandling?
a. Længere perioder med p-takker uden QRS-komplekser foreneligt med 3. Grads AV blok.
b. Medicin status viser to antiarytmika som med fordel kan pausernes/seponeres. Sep. T. Digoxin og T. Selo-zok.
Ved fortsat bradykardi gives refrakte doser af Atropin i.v. op til 3 mg. Endvidere påbegyndes infusion af Isoprenalin. Der monteres og testes ekstern pacer (også kaldet Zoll pacemaker) og hvis pulsen bliver lav (<25 slag pr. minut) fortsættes med ekstern pacing under dække af analgetika/sedativa.
c. Patienten overflyttes akut til et større hospital med henblik på akut implantation af en pacemaker. Efter implantation af pacemaker tages stilling til om behandling med tablet Digoxin og tablet Selo- Zok skal genoptages.
K1S16
En 41 årig tidligere rask kvinde indlægges med akut opstået åndenød. Hun er 3 dage før kommet hjem fra en 3 ugers ferie med familien. De har besøgt Rocky Mountains i Canada. Hun oplyser at den eneste pille hun spiser er tablet Cilest (P-pille), det har hun gjort i mange år!
Ved ankomst tager du en A-gas (arteriepunktur) og et EKG (I); du finder også et 3 år gammelt EKG (II) at sammenligne med.
A. Beskriv detaljeret EKG nr. I :
B. Beskriv detaljeret EKG nr. II: (ikke svar her)
C. Beskriv svaret på A-gas (arteriepunktur): (ikke svar har)
D. Hvad er din tentative diagnose (arbejdsdiagnose)? (Redegør hvorfor denne diagnose)
E. Beskriv kort hvordan du vil uddybe anamnesen.
F. Hvilke kliniske undersøgelser vil du bestille?
G. Redegør for den fremtidige behandling både akut (lige nu) og på lidt længere sigt.
a. EKG nr. I viser sinus takykardi og højresidigt grenblok.
b. svar på andet slide
c. svar på andet slide
d. Lungeemboli, stemmer godt overens med klinik, eksponering (lang flyvetur), og de aktuelle observationer i A-gas og EKG.
e. Spørge om der er tegn på DVT (hævet underben), flyveturens længde, trombose profylakse (anvendt støttestrømper, indtaget væske), tidl. tromboembolier, faktor V Leiden mutation.
f. TTE, spiral CT af lungerne med kontrast. Evt. ventilations-/perfusions- scintigrafi.
g. Lavmolekylært Heparin, AK-behandling med Marevan/NOAK evt. Trombolyse; minimum 3 måneders AK-behandling. Trombose udredning.
K1S16
En 41 årig tidligere rask kvinde indlægges med akut opstået åndenød. Hun er 3 dage før kommet hjem fra en 3 ugers ferie med familien. De har besøgt Rocky Mountains i Canada. Hun oplyser at den eneste pille hun spiser er tablet Cilest (P-pille), det har hun gjort i mange år!
Ved ankomst tager du en A-gas (arteriepunktur) og et EKG (I); du finder også et 3 år gammelt EKG (II) at sammenligne med.
A. Beskriv detaljeret EKG nr. I :
B. Beskriv detaljeret EKG nr. II: (svar her)
C. Beskriv svaret på A-gas (arteriepunktur):
D. Hvad er din tentative diagnose (arbejdsdiagnose)? (Redegør hvorfor denne diagnose)
E. Beskriv kort hvordan du vil uddybe anamnesen.
F. Hvilke kliniske undersøgelser vil du bestille?
G. Redegør for den fremtidige behandling både akut (lige nu) og på lidt længere sigt.
b. EKG nr. II viser sinusrytme frekvens ca. 75 slag/minut med smalle QRS komplekser, normalt PQ-interval, normalt QTc-interval.
K1S16
En 41 årig tidligere rask kvinde indlægges med akut opstået åndenød. Hun er 3 dage før kommet hjem fra en 3 ugers ferie med familien. De har besøgt Rocky Mountains i Canada. Hun oplyser at den eneste pille hun spiser er tablet Cilest (P-pille), det har hun gjort i mange år!
Ved ankomst tager du en A-gas (arteriepunktur) og et EKG (I); du finder også et 3 år gammelt EKG (II) at sammenligne med.
A. Beskriv detaljeret EKG nr. I :
B. Beskriv detaljeret EKG nr. II:
C. Beskriv svaret på A-gas (arteriepunktur): (svar her)
D. Hvad er din tentative diagnose (arbejdsdiagnose)? (Redegør hvorfor denne diagnose)
E. Beskriv kort hvordan du vil uddybe anamnesen.
F. Hvilke kliniske undersøgelser vil du bestille?
G. Redegør for den fremtidige behandling både akut (lige nu) og på lidt længere sigt.
c. Hypoxi, hypokapni.
K1 S16
En 72 årig mand med medicinsk behandlet hypertension og type 2 diabetes mellitus er henvist til dit kardiologiske ambulatorium til nærmere udredning for spredte tilfælde med hjertebanken og uregelmæssig puls.
Aktuel medicin status: tablet Centyl med kaliumklorid 1x1 daglig, tablet Metformin 500 mg 1x2 gange daglig.
A. Redegør for dine differential diagnostiske overvejelser.
B. Hvilke spørgsmål er relevante for at supplere anamnesen?
C. Redegør for de relevante undersøgelser.
D. Hvad viser EKG’et?
E. Redegør i detaljer for behandlingsmuligheder og follow up.
a. Arytmi: Supraventrikulær takykardi, atrieflimren, atrieflagren, ekstrasystoler, subsidiært og mindst sandsynligt ventrikulær takykardi.
b. Kendt hjertesygdom, stofskiftesygdom, recidiverende infektioner. Kendt strukturel hjertesygdom, tidligere apopleksi. Udløsende faktorer, lindrende faktorer, åndenød, koncentrationsbesvær, eventuelle besvimelser.
c. Objektiv undersøgelse, EKG, biokemi inklusiv TSH, ekkokardiografi, ekstern loop-recorder (R-tester) eller Holter monitorering.
d. Atrieflimren.
e. Rytme behandling: Frekvensregulerende behandling, rytmestabiliserende behandling, radiofrekvensablation.
Antitrombotisk behandling: Marevan, NOAK..
Behandling med klasse Ic antiarytmikum kræver 2 døgns telemetri.
Behandling med Multaq og Cordarone kræver follow up i kardiologisk ambulatorium.
K1S16
En 45 årig mand indlægges via vagtlægen med feber (temperatur 38,5 C rektalt) i en uge uden oplagte fokale symptomer. Der har dagen før været en episode med 5-10 minutters pludseligt indsættende blindhed, som siden er forsvundet. Ved hjertestetoskopi hører du en svær systolisk mislyd (styrke 5) over hele brystet, mest udtalt ud for 1. aortasted og mitralstedet.
A. Redegør for dine differential diagnostiske overvejelser.
B. Hvilke spørgsmål er relevante for at supplere anamnesen?
C. Redegør for de relevante undersøgelser.
D. Redegør for mulige undersøgelsesfund.
E. Redegør for den videre mulige medicinske behandling og kirurgiske behandling ved svær klapsygdom.
a.
Aortaklapendokarditis og/eller mitralklapendokarditis.
b.
Varighed af febrilia, evt. kulderystelser.
Åndenød, smerter, brystsmerter, hjertebanken, lipotymier, neurologiske symptomer .
Andre medicinske sygdomme. Medicinsk behandling (evt. immunsuppremerende behandling).
Mulige infektionsfoci i hud, tarm, tænder, kendte fremmedlegemer (Pacemaker, ICD, knæ-/hofte-protese).
c.
Objektiv undersøgelse, EKG, ekkokardiografi (transthorakal og transesophageal), bloddyrkning, PET scanning m.m.
d.
Blod med vækst af relevant bakterie.
Ekkokardiografi viser en eller flere ekskrescenser på aortaklap og/eller mitralklap.
PET scanning kan bidrage til at finde eventuel andet infektionsfokus (Discit, Pacemaker/ICD, knæ-/hofte-protese m.m.).
e.
Den medicinske behandling ved endokarditis er langvarig (6 ugers) antibiotisk behandling. Behandlingen drøftes løbende på endokardit-konferencer og tilpasses fund af relevant bakterie og bakteriens følsomhed for antibiotisk behandling.
Kirurgisk behandling ved endokarditis anvendes ved store ekskrescenser med risiko for embolisering, ved svar klapsygdom, og ved abscesdannelse.
K1S17
En 56 årig kvinde indbringes til kardiologisk modtagelse med brystsmerter som udstråler til kæben og venstre arm. Smerterne har varet i cirka 3 timer.
A. Redegør for dine differential diagnostiske overvejelser.
B. Hvilke spørgsmål er relevante for at supplere anamnesen?
C. Redegør for de relevante undersøgelser.
Du tager et EKG som viser følgende:
D. Hvad viser EKG’et?
E. Redegør for den videre udredning, behandling og follow up.
a. Akut Koronar Syndrom (AKS), myoser, pleurit, perikardit, gastrit/esophagit, aorta-dissektion.
b. Smerternes karakter (trykkende, knugende, stikkende, brændende), smerteudstråling, udløsende faktorer (fysisk aktivitet, emotionel påvirkning m.m.), lindrende faktorer.
Arv, rygning, kendt hyperlipidæmi og hypertension.
c. Puls, blodtryk, EKG, klinisk undersøgelse (stet. p et stet. c), biokemi (hæmoglobin, væsketal, lipidudredning, troponin, glukose), og ekkokardiografi. Patienten overvåges i telemetri.
d. ST-elevations AMI med lokalisation i forvæggen.
e. Udredes med akut KAG og behandles operativt med enten PCI eller CABG. Medicinsk behandles med heparin, magnyl, trombocythæmmer (Brilique), samt kolestolsænkende behandling med Statin. Ved betydeligt nedsat EF er patienten kandidat til hjertesvigts behandling med ACE-inhibitor og Betablokker og på sigt profylaktisk ICD. Patienten følges op i et FOBA.
K1S17
En 75 årig mand med type 2 diabetes mellitus og medicinsk behandlet hypertension er henvist til dit kardiologiske ambulatorium til nærmere udredning for spredte tilfælde med hjertebanken og uregelmæssig puls.
Aktuel medicin status: tablet Amlodipin 10 mg en tablet daglig, tablet Metformin 500 mg to tabletter to gange daglig.
A. Redegør for dine differential diagnostiske overvejelser.
B. Hvilke spørgsmål er relevante for at supplere anamnesen?
C. Redegør for de relevante undersøgelser.
Du tager et EKG som viser følgende:
D. Hvad viser EKG’et?
E. Redegør i detaljer for behandlingsmuligheder og follow up.
a.
Arytmi: Supraventrikulær takykardi, atrieflimren, atrieflagren, ekstrasystoler, subsidiært og mindst sandsynligt ventrikulær takykardi.
b.
Kendt hjertesygdom, stofskiftesygdom, recidiverende infektioner. Kendt strukturel hjertesygdom, tidligere apopleksi. Udløsende faktorer, lindrende faktorer, åndenød, koncentrationsbesvær, eventuelle besvimelser
c.
Objektiv undersøgelse, EKG, biokemi inklusiv TSH, ekkokardiografi, ekstern loop-recorder (R- tester) eller Holter monitorering.
d.
Atrieflimren med omslag til sinusrytme.
e.
Rytme behandling:
Frekvensregulerende behandling, rytmestabiliserende behandling, radiofrekvensablation.
Antitrombotisk behandling: Marevan, NOAK.
Behandling med klasse Ic antiarytmikum kræver 2 døgns telemetri.
Behandling med Multaq og Cordarone kræver follow up i kardiologisk ambulatorium.
K1S17
En 43 årig mand indlægges via den Fælles Akut Modtagelse med feber (temperatur 39,0 C rektalt) i en uge uden oplagte fokale symptomer. Der har dagen før været en episode med 5 minutters pludseligt indsættende blindhed, som siden er forsvundet. Ved hjertestetoskopi hører du en høj holosystolisk mislyd over hele brystet, mest udtalt ud for 1. aortasted og mitralstedet.
A. Redegør for dine differential diagnostiske overvejelser.
B. Hvilke spørgsmål er relevante for at supplere anamnesen?
C. Redegør for de relevante undersøgelser.
D. Redegør for mulige undersøgelsesfund
E. Redegør for den videre mulige medicinske behandling og kirurgiske behandling ved svær klapsygdom.
a. Aortaklapendokarditis og/eller mitralklapendokarditis.
b. Varighed af febrilia, evt. kulderystelser.
Åndenød, smerter, brystsmerter, hjertebanken, lipotymier, neurologiske symptomer.
Andre medicinske sygdomme.
Medicinsk behandling (evt. immunsuppremerende behandling).
Mulige infektionsfoci i hud, tarm, tænder, kendte fremmedlegemer (Pacemaker, ICD, knæ-/hofte- protese).
c. Objektiv undersøgelse, EKG, ekkokardiografi (transthorakal og transesophageal), bloddyrkning, PET scanning m.m.
d. Blod med vækst af relevant bakterie.
Ekkokardiografi viser en eller flere ekskrescenser på aortaklap og/eller mitralklap.
PET scanning kan bidrage til at finde eventuel andet infektionsfokus (Discit, Pacemaker/ICD, knæ- /hofte-protese m.m.).
e. Den medicinske behandling ved endokarditis er langvarig (6 ugers) antibiotisk behandling. Behandlingen drøftes løbende på endokardit-konferencer og tilpasses fund af relevant bakterie og bakteriens følsomhed for antibiotisk behandling.
Kirurgisk behandling ved endokarditis anvendes ved store ekskrescenser med risiko for embolisering, ved svar klapsygdom, og ved abscesdannelse.
K1S17
En 47 årig tidligere rask mand indlægges med akut opstået åndenød. Han er 2 dage før kommet hjem fra en bustur til Østrig. Han har været buschauffør på turen.
Ved ankomst tager du en A-gas (arteriepunktur) og et EKG (I); du finder også et 3 år gammelt EKG (II) at sammenligne med.
A. Beskriv detaljeret EKG nr. I :
a. EKG nr. I viser sinus takykardi og højresidigt grenblok.
K1S17
Beskriv detaljeret EKG nr. II:
EKG nr. II viser sinusrytme frekvens ca. 75 slag/minut med smalle QRS komplekser, normalt PQ-interval, normalt QTc-interval.
K1S17
C. Beskriv svaret på A-gas (arteriepunktur):
D. Hvad er din tentative diagnose (arbejdsdiagnose)? (Redegør hvorfor denne diagnose)
E. Beskriv kort hvordan du vil uddybe anamnesen.
F. Hvilke kliniske undersøgelser vil du bestille?
G. Redegør for den fremtidige behandling både akut (lige nu) og på lidt længere sigt.
c. Hypoxi, hypokapni.
d. Lungeemboli, stemmer godt overens med klinik, eksponering (lang bustur), og de aktuelle observationer i A-gas og EKG.
e. Spørge om der er tegn på DVT (hævet underben), busturens længde/antal ophold undervejs, trombose profylakse (anvendt støttestrømper, indtaget væske), tidl. tromboembolier, faktor V Leiden mutation.
f. TTE, spiral CT af lungerne med kontrast. Evt. ventilations-/perfusions-scintigrafi.
g. Lavmolekylært heparin, AK-behandling med Marevan/NOAK evt. Trombolyse. Minimum 3 måneders AK-behandling. Trombose udredning.
K1S17
Du er yngre læge på et lille sygehus hvor en 89 årig mand indlægges efter at være genoplivet. Ambulance personalet kan oplyse, at patienten har haft klinisk hjertestop og at han er blevet genoplivet af lokale førstehjælpere som har givet Hjerte-Lunge Redning (HLR) og påsat hjertestarter (AED) som ikke har stødt.
Patienten er i behandling med tablet Digoxin 62,5 mikrogram 2x1 og tablet Veraloc Retard (Verapamil) 240 mg 1x1.
Udlæsningen af hjertestarteren viser følgende rytme:
A. Hvad viser hjertestarter udlæsningen?
B. Hvordan du vil behandle patienten? (Redegør i detaljer for behandlingen)
C. Vil du overveje at flytte patienten? I givet hvorhen og til hvilken behandling?
a. Længere perioder med p-takker uden QRS-komplekser foreneligt med 3. Grads AV blok.
b. Medicin status viser to antiarytmika som med fordel kan pausernes/seponeres. Sep. T. Digoxin og T. Veraloc Retard.
Ved fortsat bradykardi gives refrakte doser af Atropin i.v. op til 3 mg. Endvidere påbegyndes infusion af Isoprenalin. Der monteres og testes ekstern pacer (også kaldet Zoll pacemaker) og hvis pulsen bliver lav (<25 slag pr. minut) fortsættes med ekstern pacing under dække af analgetika/sedativa.
c.
Patienten overflyttes akut til et større hospital med henblik på akut implantation af en pacemaker. Efter implantation af pacemaker tages stilling til om behandling med tablet Digoxin og tablet Veraloc Retard skal genoptages.
Du får fra ambulancen tilsendt et akut telemedicinsk EKG (ambulance-EKG) på en 78-årig tidligere rask, storrygende kvinde, som for 1 time siden pludselig er besvimet i hjemmet. Hun er svimmel, træt og med et blodtryk 99/65 mmHg. Hun er i behandling for forhøjet blodtryk med 100 mg Metoprolol (Betablokker).
Nedenfor ses det akutte EKG fra ambulancen.
EKG’et er taget med papirhastigheden 25 mm/sekund.
Beskriv kort hvad EKG’et viser.
Hvilke undersøgelser vil du udføre ved indlæggelsen?
Hvordan vil du behandle den syge patient?
Beskriv kort hvad EKG’et viser.
- grads AV-blok. Eskapaderytme med hjertefrekvens 30-35 slag pr. minut.
Hvilke undersøgelser vil du udføre ved indlæggelsen?
EKG, blodprøver (hæmoglobin, væsketal, INR, trombocytter), ekkokardiografi.
Hvordan vil du behandle den syge patient?
Pausere behandling med betablokker. Ved fortsat bradykardi kan der gives Atropin i.v. eller Isoprenalin infusion i.v. Ekstern pacing fra defibrillator kan anvendes. Implantation af temporær/permanent pacemaker.
